Følelser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2013
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

1. The beginning of something new.

”Følelsen af at blive svigtet. Følelsen af at blive snydt. Følelsen af bedrageri. Det var det jeg følte. Du løb og løb, men kom ingen steder. Du skreg og skreg, men hjælpen kom ikke, du kiggede og kiggede, men intet kom igen. Intet. Du følte dig som ingen, eller mere som datteren af ingenting, og de andre var ingenting. De kiggede bare, det følte du, men det var ikke sandheden. Sandheden var og er, at du ikke lukkede dem ind inderst inde. Du ønskede hjælp, men var ikke stærk eller klar nok. Men du vil altid have den her følelse af, at ingen hjælp dig. Det vil følge dig resten af dit liv, hvis du ikke fik hjælp. Men du hader lyden af 'psykolog', eller nærmere betydningen. Det er noget lort, får en til at føle sig sindssyg, og uvigtig. Lad være med at modsige mig, for vi ved begge, at jeg har ret. Vi kan ikke flygte mere, eller vi må nærmere får en plan. Forstår du? Og undskyld for den lange læring's tale.”

Hun kiggede på med øjne, der for første gang viste smerte. Jeg tog et skridt tilbage, og sådan blev det ved indtil jeg blev træt af det, og stoppede det. Jeg vidste godt, at det vi havde gang i var latterligt, men det var ikke mere latterligt end mine FORÆLDRE. Nogle kraftidioter forresten.

 

Vi var gået fra by til by, land til land eller sådan føltes det. Men i virkeligheden var vi kun ”lige” kommet ud af byen, hvilket sige at vi var fem minutter fra, at forlade alt. Alt det vi kendte til, alt, alt og jeg gentagende ”alt”. Men min halvsøster var ligeglad som pesten, og det gjorde ikke situationen bedre af, at jeg gloede på hende for, at få hendes opmærksomhed. Hun flippede bare ud, helt vildt. Jeg kunne let se at hun var ved at blive urolig. Unormalt. Det plejede at være mig, der flippede totalt ud, og ikke kunne forholde mig i ro. Men i dag var det min såkaldte ”søster”.

 

Jeg ved ikke hvordan vi fik denne skøre ide, men det startede nok den dag første lussing ramt vores kinder. Jeg husker denne dag så tydeligt, og alligevel er det som om, at det er flere år siden. Men det er kun et år siden, præcist den 10 april. 9 dage efter aprilsnar. Jeg havde altid elsket den dag, men den lå op ad et dårligt minde. Men sådan var det, og jeg kunne intet gøre ved det. ”Charlie vi er endelig ude af byen, forevigt eller retter sagt 'midlertidigt'.”

 

_________________________________________________________________________________

Ord: 435

 

Det er så starten på en ny historie, hvad syntes i? Det er forresten med vilje, at kapitlet er så kort. Men jeg ville lige "rigtigt" begynde historien.

-Fari.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...