How to be a heartbreaker - Liam Payne fanfiction.

Da Cassie Themes flytter til en ny by, grundet hendes mors arbejde, møder hun den mystiske Liam. Men Liam er ikke lige som alle andre, og når Cassie uheldigvis støder på ham, er han i gang med at sælge stoffer. Og Cassie tager da også Liams trussel til sig, som lyder på: at hun er færdig, hvis hun siger noget til nogen. Men hvad sker der når Cassie finder ud af at Liam går på hendes nye skole? Vil hun genkende ham, og vil han genkende hende, eller havde det været for mørkt første gang de havde mødtes? This is how to be a heartbreaker.

5Likes
6Kommentarer
1099Visninger
AA

3. Tis mig i øret, og kald mig Bente.

Cassies P.O.V -

Nej!

Fuck!

Pis mig i øret, og kald mig Bente!

Eller lad være..

Det ville jeg nok foretrække.

Okay..

Nu tilbage til det første - fuck. Efter at være kommet forsent op, glemt at spise morgenmad, ikke have fået vasket hår, sad jeg nu endelig i min mors bil, og kørte afsted mod min nye skole. Alså jeg kørte ikke, det gjorde min mor, sjovt nok fordi at jeg ikke havde kørekort.

Og i realiteten, så var det heller ikke min skole, det var vel bare.. Vores skole? Landets skole? Ikke døm mig, det var jo stadig tidligt om morgenen, og min hjerne var stadig ikke rigtig vågnet endnu. Og jeg må da lige indrømme, at efter i går, så stod den stadigvæk lidt på standby.

Jeg mener, jeg fatter ikke hvorfor jeg var så.. Svag i går. Det var jo ikke sådan at psykopat-Liam ville slå mig ihjel - dog havde jeg tænkt tanken - men bare ville gøre mig opmærksom på, at hvis jeg fortalte nogen, noget om hans lille forretning, så ville jeg altså være færdig.

Hvilket måske skulle betragtes som en trussel, but I don't give a fuck.

Okay det gjorde jeg nok, for han var lidt creepy.

Med tryk på creepy.

Hvis der da overhovedet var noget der hed det.

Men for det første, så ville jeg jo nok aldrig se ham igen. For det andet, så var jeg røvligeglad med hans skide narko. Han kunne stikke det skråt op, selvom det nok ville være ret ulækkert.. Og svie.

Forkerte billeder!

Og for det tredje, vidste han ikke hvad jeg hed, hvor jeg boede eller nogle som helst andre private oplysninger om mig. Så skulle det da lige være fordi at han havde stalket mig hele mit liv, og var hemmeligt forelsket i mig. Fuck hvor fedt! At en person er besat af en, så ville man da føle sig elsket. Og stalket. Imens man var nøgen. Okay ikke så fedt endda.

Sådan havde jeg det faktisk engang med Rihanna. Ikke at jeg var lesbisk, nej nej, men hun var bare mit største idol. Jeg fulgte med i alt hvad hun lavede, jeg farvede endda mit hår rødt! Jeg gik rundt og lignede en fucking postkasse. Men fuck det, jeg havde det sjovt.

Jeg synes liiiiiige at vi drejede ind på et sidespor der. Eller jeg gjorde, i gjorde ikke, for det var mig der tænkte det. Bvah stop med at være sådan en tard.

 

Vi ankom til skolen kort efter, og min mor sendte mig et sigende blik, da hun stille trillede ind på skolens parkeringsplads. Jeg løftede forvirret øjenbrynene. ''Hvad?'' spurgte jeg, og pillede ved mit cover på min Iphone. Fuck yearh! Jeg havde en Iphone. Efter mange måneders plagen, overgav min mor sig endelig, og gav mig lov til at få en. Jeg var sådan et godt barn.

''Opfør dig ordentligt, og skriv når du ikke har flere timer, så kommer jeg og samler dig op,'' svarede hun, og kyssede mig på panden. Jeg nikkede langsomt, og tog min taske fra bagsædet, hvorefter jeg vinkede til min mor. ''God dag!'' råbte hun efter mig, da jeg var på vej mod indgangen.

Og selvfølgelig lige foran den skide indgang, stod der en flok piger og drenge og røg. Totally-hardcore-typer.dk/spadeland.

Med selvsikre skridt trådte jeg endnu tættere på indgangen, og for ikke at ligne sådan en retarderet sæl, fortsatte jeg min gang.

'Hun begav sig hen imod døren. Det var den eneste vej hun kunne komme ind af. Men hvad med monstrene der stod foran? Hun var ikke bange, intet kunne slå hende ud, efter mødet med døden fra i går. Hun kom nærmere og nærmere på døren! Det var så sandelig et spændende øjeblik! Adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og nogle væsener hvislede bag hende. Hun nægtede dog at lade sig påvirke af deres latterlige forsøg, på at få hende til at vende om. De vidste at hun ville vinde, hvis hun gik ind ad døren. Monstrene begyndte at rette deres blikke mod hende. Frygten kom kravlende, men hun rystede den af sig. Hun var nu mindre end 2 meter fra døren! Kunne hun gøre det? Hvordan ville monstrene reagere på hendes pludselige tilstedeværelse? Hun begyndte at gå hurtigere, og monstrene begyndte at spærre for døren. Hvad skulle hun gøre nu?'

Også gik jeg ind ad døren. Indrøm lige, at det var en fucking spændende beskrivelse af min 'dør-indtrædelse'.

Jeg har lige opfunet et nyt ord, kald mig professor.

Da jeg trådte ind i skolen - frækt, blev jeg nærmest overfaldet med blikke. Alle gloede op hviskede, og hold nu helt kage, hvor var det dog provokerende. De havde vel forhelvedet set en pige før? Well, nogen af drengene havde måske ikke, men pigerne havde sgu da! Et par enkelte blev ved med at stirre, og jeg gav da også en af dem dræber-blikket, fordi hun bare blev ved, selv efter hun var blevet opdaget.

Og der, ud af det blå, kommer en pige som jeg typisk ville kategorisere som værne en nørd. Du ved, briller, bøjle, rottehaler, højtaljede grimme bomulds bukser, stuf like that. Ikke fordi der var noget i vejen med at have nogen af delene, men altså dem alle sammen på en gang, det var jo lige til et stand-up show med Jeff Dunham.

Jeg begyndte at gå i den anden retning, for ikke at se helt fortabt ud, og håbede virkelig på, at det ikke var mig hun ville komme hen til. Please gå den anden vej, please lad mig være.

Men nej da! Det ville da være synd hvis jeg bare fik et ønske opfyldt ikke? Fucking lort.

 

''Hey!'' blev der kaldt bag mig, og jeg gik ud fra at det var hende braceface der snakkede. Jeg vendte mig modvilligt om, og klaskede et falskt smil på læberne. Jeg sukkede lydløst, da hun flashede sit smil, som så også viste hendes bøjle. Var det.. Madrester hun havde i sin bøjle? Fy for den fandens lede! Hav dog lidt plig menneske!

''Hej,'' sagde hun venligt, da hun var kommet hen til mig. Jeg nåede ikke at svare før hun begyndte igen: ''Du er ny her ikke?'' Jeg skulle lige til at åbne munden, da hun afbrød mig igen: ''Så vil jeg da rigtig gerne lige vise dig rundt! Mit navn er Chrystina og jeg er..'' Jeg løftede hånden, som om hun var en hund, og jeg måtte indrømme, at det hjalp mig da hun tiede stille.

''Hey, hey!'' afbrød jeg, og gjorde absolut intet for at skjule, at jeg var irriteret. ''Slow down.'' Hun kiggede lidt på mig, som om hun var såret, men lyste hurtigt op igen da jeg sendte hende et lille smil. Chrystina nikkede ivrigt, hvorefter hun begyndte at plapre løs om hvor gode veninder vi ville blive, og hvor meget hun glædede sig til at vise mig rundt.

Vi gik lidt rundt, men jeg lyttede ikke rigtig efter hvad hun sagde, indtil hun trak mig lidt i armen. Jeg kiggede spørgende på hende, og hun nikkede hen imod en gruppe af mennesker, der var samlet i en lille klump. Inde i midten stod der en dreng, som tydeligvis var midtpunktet for deres lille teselskab.

Okay teselskab på en skole, med drenge. What the fucking fuck.

Sorry, mine tanker løber en gang imellem lidt løbsk.

10hi.

Okay, nej.

Jeg kiggede igen på Chrystina, der nærmest virkede til at være bange, for klumpen af de retarderede mennesker. ''Hvad er der med dem?'' spurgte jeg nysgerrigt, og for første gang siden jeg kom her til skolen, spidsede jeg ører.

At spidse ører i en blyantspidser. Av.

''Det er alle de populære piger og drenge, som prøver at være en del af den populærestes vennekreds. Jeg har selv forsøgt, men jeg gav op. Der er ingen hjerneaktivitet hos nogen af dem,'' fortalte hun bittert, og jeg prøvede at nikke forstående, selvom det egentlig ikke overraskede mig at hun ikke var blevet lukket ind.

Hvor var jeg dog ondskabsfuld, skam dig Cassie, skam dig.

''Og den populæreste er,'' spurgte jeg igen, og kørte hånden i en cirkel, som et tegn på at hun skulle fortsætte. Hun grinte kort, hvilket irriterede mig. Jeg havde da lov til at spørge ind, det var jo ligesom hende der havde insisteret på at hun skulle vise mig rundt.

''Liam Payne.''

Liam, fuck et floffy navn alligevel.. Vent vent! Hvad!? Nej, jeg måtte have hørt forkert. Hun måtte have sagt Kiam eller Ziam, eller noget andet

''Undskyld hvad,'' spurgte jeg, og det løb mig koldt ned af ryggen. ''Liam Payne,'' gentog hun, og sagde det langsomt, for at lade det trænge ind.

Den kunne misforståes.

Sorry, pervers tankegang, you know.

Holy moly motherfucking shit! Det kunne umuligt være Psykopat-Liam, han var jo meget ældre end mig!

Jeg kiggede over på klumpen, og så at de var blevet splittet op. Det gav mig frit udsyn til det der havde været stået i midten. Jeg kunne ikke forstå det jeg så. Det måtte være umuligt! Det kunne ikke være sandt.

Jeg måbede og gloede på Psykopat-Liam der stod mindre end 20 meter væk fra mig. Jep, det var ham, de samme brune øjne, de samme kindben, alt.

Han grinte af et eller andet som drengen ved siden af ham havde sagt, og drejede så hovedet i min retning. Vores øjne mødtes, og hans grin famlede øjeblikkeligt. Der var ingen tvivl, han genkendte mig med det samme, og det mørke der nu var kommet frem i hans øjne, fik mig til at gyse.

Han blev ved med at stirre, som om han lige skulle sluge den. Den pige som han havde truet på livet i går, stod nu på den samme grund som ham, og skulle gå på den samme skole som ham. Hvorfor var jeg så fucking uheldig?

De brune øjne borede sig ind i mine, og det fik mig til at kigge væk. Kulden i dem, fik mit hjerte til at holde op med at slå, og det eneste der gik igennem min hjerne var:

Fuck.

 

-------------------------------------------------------------------

Åh nej, det var ikke så godt hva'? Hvad tror i der sker efter det?

Jeg håber virkelig i kunne lide det her kapitel, også selvom det er lidt kedeligt, men jeg lover at der kommer rigtig gang i det i det næste kapitel. Tak fordi i læste med, og husk at føje til favoritter hvis i altså lyster, og kommenter hvad i synes om den.

Møz.

- pop, pop, vi tilbage nu, pop, pop.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...