Blomst i flor

Et digt skrevet i nattens tunge timer, hvor tiden er til granskning af sjælen og dens rejse i livet.
Første tekst skrevet i natten til i dag, 27-3-13

1Likes
0Kommentarer
241Visninger

1. -

Forårsblomst i flor, så livlig, så smuk og skrøbelig, uendeligt smertelig at sanse.

Stolt stod rosen rank i sit røde skrud og smukke form, men forblev den Barmhjertige og Kærlige.

Valgte sin kærlighed og dermed død, smilede hver en dag, bar roligt beslutningen trods frygt.

 

Evigheden ved solens side givet for et hjerte.

...

Engang, en tid som nu er væk.

Nuet, en gråtonet nat af dag.

Fremtiden, en tid som uden dig ikke er til.

...

Efter skønhedens fald står kun et afpillet skrog tilbage, den sørgende efterladte, hvis arme er frosset i tavst skrig.

Frosset i tidlig nat.

...

I vinterens sidste anstrengte dage, hvor våren sætter sin ilmarch, afslører sneen det sorte og døde hjerte fra det sørgmodigt knuste væsen.

Tomt.

 

Kærligheden kender ingen grænser, den indhenter det loyale sind og det oprigtige hjerte, skænker livet hvor døden er til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...