Mit liv som kontrollerende kælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2013
  • Status: Igang
Mit liv som en perfektionistisk, kontrolerende, 15 årig pige, som går i 9. klasse.
Så verden set fra en sort seers synsvinkel

0Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

2. 27/3-2013

Onsdag 27/3-2013

Jeg gider ikke noget kære dagbog. Du er ikke kær. Du må være en kontrollerende bitch lige som jeg er. Jeg har påske ferie, i denne uge, og selvom der nok kommer lockout, har vores lærer alligevel givet stil og andre skønne opgaver for. Det var så den ferie som røg.

Jeg har været på arbejde i dag. En af de ting jeg elsker allermest ved det, er at jeg kan se når der kommer nye bøger. Jeg sætter dem gerne på plads, og så når jeg får fri. Haps. Nye bøger er altid de bedste at læse i. Lyden af bøgen, som knaser, og den fantastiske lugt af den. Men der var ikke nogle nye bøger i dag. Øv. Men der er kommet en ny handicappet på biblioteket. Der er altid mange handicappede og mange pensionister (og en stor mangel på lækre drenge). Men det er alligevel altid de samme gamle mennesker, og de samme handicappede som er der. Men det har nu ændret sig. Nu er der endelig kommet ham som vi alle har ventet på. Nemlig den handicappet som går og prutter. Ja, du læste rigtig, for hvert skridt han tager slår han en prut. Første gang jeg så ham troede jeg bare det var hans bukser som larmede. Anden gang jeg så ham, troede jeg bare han lavede lyde med munden. Det var først tredje gang, jeg egentlig opdagede at han pruttede. Nu lyder det nok som om jeg ikke kan lide de handicappet, og de gamle på biblioteket. Men sandheden er faktisk, at jeg elsker dem. Hvad havde mit arbejde dog været uden dem. Jeg elsker de sjove ting som de handicappet nogle gange gør. Deres glæde når de finder en Tommy Seebach cd, eller når de finder Rasmus Seebach cdén ved siden af. De ældre, ja. Den måde de altid roder rundt i strikke bøgerne på, man kan ikke andet end at elske dem, eller hvad? Nej, seriøst, jeg elsker at se de handicappet blive glad over små ting, og jeg elsker at fortælle de gamle hvor krimierne er.

Der er så i dag der også er late night. Jeg hader det. Endnu en af de dage, hvor man skal vise hvor sej man er. Eller i mit tilfælde, hvor sej man ikke er. Jeg kan som sagt godt lide at kontrollere alt. Men en af de eneste ting jeg ikke kan kontrollere er min mor. Hun kontrollere mig. Så ikke noget med at skulle ud med nogle veninder. Nej, jeg skal op med min mor i byen. Endnu en af de ting jeg ikke kan kontrollere af hvem man støder ind i, og hvornår man gør det. Når man ser skide lækker ud, så er der ikke nogle lækre drenge i miles omkreds, men lige så snart man har en dårlig hår dag, eller ens mor (som man ikke kan kontrollere) tager en i hånden, når man skal over vejen. Så kommer der lige pludselig en horde af super lækre drenge. Men sådan var det altså også i dag. Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at tage derop, men min mor lokkede mig med at vi kunne gå ind i boghandleren. Men det endte ikke med at vi købte en lille bog, som man kan have i tasken. Nej, det endte med at vi skulle tage et helt spejl med hjem, og selvfølgelig støder vi ind i en flok unge mennesker. Alle pigerne griner, og peger (ligesom jeg ville have gjort hvis jeg var sammen med mine veninder). Det er en af de situationer som er vildt irriterende at jeg ikke kunne kontrollere!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...