Skumring

Historien handler om den serbiske Dawid, der hemmeligt opholder sig i en lille indeklemt lejlighed på Nørrebro. Hans tilværelse er dyster og sort, og hans evindelige frygt går på at blive opdaget af myndighederne og systemet, og en dag går hans værste mareridt i opfyldelse...

1Likes
0Kommentarer
446Visninger
AA

5. Frit fald

     Lyset fra lemmen brød igennem mørket og sendte skarpe lys lige i øjnene på Dawid. Allerede inden toppen af et skaldet hoved dukkede op, var Dawid henne ved vinduet i fuld gang med at haspe vinduet op. Manden nåede lige at stirre ind i Dawids østeuropæiske brune øjne, hvori han så en frygt som aldrig før set. Hurtigt fik Dawid åbnet vinduet og sad behændigt på vinduets kant. Manden fik hurtigt bukseret sig op fra hullet i lemmen, og stæsede over til ham, men de alt for mange stykker wienerbrød fra tidligere besværliggjorde det hele lidt mere.

Manden var kun 2 meter væk, da det hele skete. Dawid vippede let overkroppen frem, som efterfølgende fik hele kroppen til at falde som en dødvægt mod jorden. Tiden mellem faldet og kollisionen tog kun 1 sek., men rent mentalt tog det 1 time.

Da han faldt nåede han at se, solen kaste sine aftenrøde stråler ud over det sensommerhenlagte København, hvor man fra baggårdene kunne høre de glade grin fra børnene, der forhåbningsfyldte fik serveret ristede skumfiduser inden sengetid. Hvor kunne han enlig godt spise skumfiduser nu på denne kølige august aften. Han fik let drejet kroppen rundt, så han ville lande på maven og sigtede efter busken under vinduet. Hurtigere og hurtigere nærmede jorden sig, og han lukkede forskræmt øjnene lige inden jorden var mindre en 20cm væk.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...