Skumring

Historien handler om den serbiske Dawid, der hemmeligt opholder sig i en lille indeklemt lejlighed på Nørrebro. Hans tilværelse er dyster og sort, og hans evindelige frygt går på at blive opdaget af myndighederne og systemet, og en dag går hans værste mareridt i opfyldelse...

1Likes
0Kommentarer
423Visninger
AA

2. En fremmed på dørtrinnet

 

Tankerne kørte rundt i hovedet på Alexander. Hvordan kunne han på nogen måde acceptere, at denne sindsforstyrrede mand kom ind i hans hjem, selvom han dog godt nok så lidt ynkelig ud? Han kunne bare ikke risikere at SKAT eller politiet eller, hvem fanden der var ude efter ham, skulle anklage ham for at være medskyldig. Han kunne jo også lyve for de gamle papirnussere og sige, at han var blevegt truet på livet, hvis han ikke lystrede.

Alexander havde godt registreret, at der i den seneste tid havde været stor trafik i lejligheden længere nede, hvor der hele tiden syntes at komme nye og flere beboere til. Men han havde da godt nok ikke regnet med, at lejligheden etagen under, hvor lyset konstant lyste ud fra de dækkede vinduer, ville husere den nok største mængde illegale indvandre til dags dato.

Han ville godt vide, hvor mange penge ham østeuropæeren foran ham havde fået fat i ved at have lange fingre. Alexander kiggede undersøgende på ham og genkendte ham pludselig - han var manden nede fra stationen. Alexander pendlede normalt mellem hans lejlighed på indre Nørrebro og hans arbejde i Charlottenlund, så stationen kendte han ud og ind som hans egen baglomme - inklusiv personalet.

Konstant og altid gik der en forhutlet person rundt, ihærdigt i gang med at fjerne cigaretskodder fra de svin, der kastede dem skødesløst på perronen, alt imens togene kørte i døgndrift forbi. Alexander havde set denne person så sent som i morges. Vejret havde været skønt, af en sensommerdag at være, og på perronen havde han set denne mand. Manden havde spurgt ham, helt fordomsfrit og som om de tilhørte samme samfundsklasse, om han havde det godt, og at han måtte have en god fortsat god dag. Han havde virket så glad og imødekommende med hans brune øjne og stride, sorte hår, men nu havde Alexander mest af alt lyst til at skubbe ham ud af døren i arrigskab.

Hans tankerne vendte så på en tallerken. Manden havde faktisk forsøgt at være venlig, så var det ikke hans tur nu? Og manden virkede ikke ligesom alle de andre. Alexander troede, manden aldrig havde været en af dem der stjal, for han blev ved med at fumle med sine hænder. Noget en rutineret lommetyv aldrig ville havet gjort.

Alexander gik hurtigt hen og lukkede døren stille, så lyden fra dørens smæk ikke kunne høres på de nedre etager. ”Okay, jeg vil godt hjælpe dig med et skjulested, men der går grænsen så også. Intet med at jeg skal sende penge til din familie eller andet. Jeg giver dig kun et dække. Forstået?”. Manden kiggede afmålende på Alexander, og han begyndte at gennemrode sine lommer febrilsk. ”Værsgo”, sagde manden og stak ham et bundt sedler. Der var nok omkring 300 kr. Alexander kiggede forbløffet på pengene.

Denne mand var nok ikke så slem, som han først havde antaget. Uden at tale sammen gik de hurtigt men stadig fjerlet over gulvet. Længere inde i lejligheden inde i hans stue var den kendte loftslem. For det urutinerede øje var det svært at se loftlemmen i det mørke loft. Alexander strakte sine arme og fik hurtigt åbnet lemmen og foldet trappen ud til loftet. Trinnene var forholdsvis stejle, men den lange østeuropæer fik hurtigt kravlet op at trappen op til loftet med Alexander lige i hælene. Da Alexander kom op på loftet, kom det bag på ham, hvor meget lort han havde deroppe.

Papkasser, en kommode samt et skab og flere stakke af bøger fordelte sig jævnt ud over loftsgulvet. ”Du kan være her oppe til de er væk. Jeg skal nok lade vær med at sige noget om, at du er her oppe, men du bliver nød til at forholde dig i ro. Ikke noget med at larme. Pss...”. Det sidste var mest af alt for at sikre sig, at han havde forstået budskabet. Der kom et nik over fra ’Balić’ i hjørnet. Langsomt kravlede Alexander så baglæns ned af trappen og lukkede lemmen efter sig. Han efterlod rummet i totalt mørke…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...