Anna & Louise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Færdig
Da Anna og Louise møder hinanden til genåbningen af biografen, Kinopalæet, på frederiksberg i 1950 i en alder af tretten er det starten på et fantastisk venskab.

Et venskab, der strækker sig over tre årtier, et Danmark i udvikling.

En historie om venskab, kærlighed og styrke i tre hæsblæsende årtier af Danmarks historie.

42Likes
67Kommentarer
2517Visninger
AA

22. Kapitel 8 - del 3

Da Karen kom hjem, fik hun et chok da hun så Louise sidde og græde i sofaen.

”Er du okay, min skat?” spurgte hun forskrækket og løb over og lagde armen om Louise. Louise så på hende og nikkede. ”Hvad sker der?” Louise rakte hende et brev, der lå på bordet. Karens øjne løb hurtigt ned over siden go skreg. Louise nikkede.

”Har du vundet en Pulitzer?” råbte Karen og sprang lykkeligt op. Louise, der stadig var i chok og knap nok kunne bevæge sig, rejste sig forsigtigt op og lagde armene om Karen. ”Jeg vidste ikke engang du var i betragtning!”

”Det vidste jeg heller ikke!” udbrød Louise. Hun fandt endnu et papir frem, hvor der med svungne bogstaver stod:

Our dearest Louise,

We continually miss the days you brightened up our workplace and time after time surprised us with your funny way to write and your fierce observations.

Therefore we made a secret plan, to make you come back to us in New York, even just for a few days.

A couple of months ago we submitted your article about Rosie Jiménez and the Hyde Amendment in the Criticism-category in the Pulitzer Prize. We were excited to hear about you nomination a week ago and even more excited when we found out you had won. We would not tell you about it until we knew the result.

Congratulations! We are all happy for you – you truly deserve it, you wonderful, wonderful Dane.

We are also very excited to you in New York again soon.

Sincerely,

All of your old coworkers from New York Times

”Så det er ud til vi skal tilbage til New York på en lille ferie,” lo Louise med tårerne trillende ned af kinderne. Karen nikkede og trak vejret dybt ind.

”Det ser sådan ud,” lo hun og slog armene om Louise og svingede hende rundt. ”Tillykke, min smukke, kloge, vidunderlige skat! Jeg er så stolt af dig!”     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...