Anna & Louise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Færdig
Da Anna og Louise møder hinanden til genåbningen af biografen, Kinopalæet, på frederiksberg i 1950 i en alder af tretten er det starten på et fantastisk venskab.

Et venskab, der strækker sig over tre årtier, et Danmark i udvikling.

En historie om venskab, kærlighed og styrke i tre hæsblæsende årtier af Danmarks historie.

42Likes
67Kommentarer
2478Visninger
AA

21. Kapitel 8 - del 2

 

Anna var i dårligt humør. Hendes vækkeur havde ikke vækket hende, så hun havde stået for sent op og var ikke noget i bad, derefter sad hun fast i trafikken efter en motorcykel havde kørt galt oppe ved søerne, hendes første patient var en umulig syvårig dreng, der var meget mere interesseret i at løbe rundt og lege flyvemaskine end at tjekkes for lungebetændelse og hun havde ikke engang fået sin morgenkaffe endnu. Men hun tvang et smil på sine læber og gik ud i receptionen for at møde sin næste patient. En ung mand i midt trediverne rejste sig da hun kaldte navnet: ”Malthe.” Han var utrolig flot og havde en stor, veltrænet overkrop, solbrun hud og klare blå øjne. Der var noget over ham der virkede bekendt, men Anna kunne ikke helt sætte fingeren på hvad det var.

”Kom med ind,” sagde hun med et smil og gjorde et kast ind mod sit kontor. De gik ind, hun satte sig i sin lænestol og han tog plads i patienternes stol. ”Nå, Malthe, hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte hun og lænede sig ind over bordet.

”Ikke noget,” svarede han. Anna rynkede med brynene og han slog hurtigt ud med hånden. ”Altså… Du plejede at arbejde på Rigshospitalets Gynækologiske afdeling, ikke?” Anna nikkede. ”Og kan du huske i 1970 at du udførte en abort på en ung, attenårig pige.” Anna nikkede åndeløst. ”Jeg var med der. Jeg er hendes storebror. Jeg læste i Frederiksbergbladet at en kvindelig læge havde åbnet en klinik ved navn Højmose Klinikken og så, så jeg billedet og tænkte det måtte være dig. Og så gik det bare op for mig… at jeg aldrig fik sagt tak. Hvad du gjorde for mig – for min familie var meget modigt og, og godt. Og hvad du sidenhen gjorde for andre kvinder – ja, jeg læste artiklen om dig i Alt for Damerne, min lillesøster havde købt det… Du er et utroligt modigt og fantastisk menneske. Det synes jeg bare du fortjente at få af vide.” Han nikkede for sig selv. Anna smilede genert.

”Mange tak,” sagde hun flovt og så ned i bordet. ”Og Deres søster, hvordan gik det hende?” Maltha rettede sig op i stolen og smilede stolt.

”Hun er i fuld sving med at blive adovkat. Ja, hun læste sig en kandidat i jura,” sagde han med tårer i øjnene. ”Første akademiker i familien. Vi er alle sammen virkelig stolte af hende.” Anna smilede.

”Jeg var engang sammen med en mand, der var advokat,” sagde hun. ”Han fortalte mig, hvordan han frygtede den nye generation af kvinder. Stærke, smukke og følsomme væsner, der kontrollerer både hjemmet og arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på din søster er en af dem. Og jeg er sikker på hun ville få den mand til at skide i bukserne af skræk.” Malthe lo.

”Jeg er nu taknemmelig for den slags kvinder,” sagde han og lagde hovedet på skrå. ”Det er dem, der får os ind i en ny og bedre tid. Jeg har alligevel også altid drømt om at blive hjemmegående” Anna lo hjerteligt. ”Nå, men du har sikkert mange rigtige patienter at tilse. Jeg ville bare sige tak.”

”Altid,” sagde Anna blidt og fulgte ham over til kontorets dør.

”Ville du en dag lade mig invitere dig på middag?” spurgte Malthe.

”Middag?” udbrød Anna overrasket.

”Ja, jeg lagde mærke til du ikke havde nogen ring på – og Frederiksbergbladet omtalte dig som frøken, så jeg tænkte at du måske var ledig?” han smilede så håbefuldt og sødt at Annas hjerte slog et slag over.

”Okay,” sagde hun og nikkede. ”Middag. Så siger vi det.” Malthe smilede stort og lykkeligt før han gik ud af kontoret. Anna lukkede døren bag sig og bed sig selv i læben. Hendes hjerte bankede som en uhjælpelig teenager. Hun lo. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...