Heartbreaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Igang
Ariella Williams er en helt aldmindelig pige men i Niall og Harrys øjne er hun helt fantastisk!
De bliver begge dybt forelsket i hende og hun leger med deres følelser og kører dem rundt om hendes lillefinger..
Vil de nogensinde finde ud af at hun bare bruger dem? Og hvem ender med et knust hjerte?
Læs med og find ud af det:D<3

14Likes
10Kommentarer
2238Visninger
AA

17. Lufthavnen

Ariellas synsvinkel:
Det der med at stå op klokken halv 5 om morgenen var nok ikke lige min ting må jeg ærligt indrømme. Selvom det da var en trøst at det var for at hente min lille Cody i lufthavnen var det stadigalt for tidligt. Det var stadig mørkt udenfor. Hallo, jeg er en pige, jeg har brug for min skønhedssøvn, eller noget. Selvom det var utrolig tidligt fik jeg alligevel bakset mig selv ud af sengen og ud i bad. Selvom jeg nok bare tog hjem og sov igen bagefter var det alligevel nok en meget god idé at tage noget lidt pænt tøj på. Tænk nu hvis Niall var oppe og lige så mig ude i indkørslen. Det gik simpelthen bare ikke. Selvom han selvfølgelig havde set mig i nattøj før. Uanset hvad endte jeg med at hive mine cowboybukser og en blå bluse frem og få mig taget nok sammen til rent faktisk at tage det på. Jeg fandt hurtigt nogle armbånd og en lille taske til mine penge. Jeg blev altså nødt til at smutte en tur på Starbucks. Jeg ledte længe efter de rigtige sko at tage på indtil jeg endelig fik besluttet mig. Hurtigt fik jeg taget dem på og kørte på Starbucks.

http://www.polyvore.com/112/set?id=83095006

Med en kæmpe kop Starbucks kaffe i den ene hånd og min mobil i den anden vandrede jeg gennem lufthavnen. Jeg fik en sms fra Cody om at han var ved at finde sin baggage nu så der ville gå et par minutter og så ville han komme ud af døren i ankomsthallen. Jeg stillede mig derfor pænt og ventede på ham som det søde menneske jeg nu er. I hvert fald når det kommer til mine venner ellers kan jeg, for at være helt ærlig, nok godt være lidt af en bitch. Hvad kan jeg sige, min mor var en kælling, min far var en satan der aldrig var hjemme. Jeg har det jo ikke fra fremmede.

Efter at have ventet længe nok og jeg var lige ved at miste tålmodigheden gik døren endnu en gang op og ud kom en zombie lignende Cody med sin kuffert slæbende efter sig. I det øjeblik jeg så ham begyndte jeg at grine. Han var bleg og så utrolig træt ud, han havde joggingbukser og en alt for stor t shirt på. Solbriller, helt sikkert for at skjule randerne under øjnene og den måde han slæbte kufferten viste at han var træt. Det første han gjorde da han så mig var at sende mig et træt smil, give mig hans kuffert og hive kaffen ud af hånden på mig og mildt sagt sluge den i en mundfuld. Jeg hev ham ind i et kram og grinte da han endte med at hænge i mine arme.

”Ari, du bliver simpelthen nødt til at køre mig hjem og sove, jeg er SÅ træt” han stemme var dyb og rusten.

Jeg grinte bare og hev ham med ud i bilen. Turen hjem foregik i stilhed og Cody sad bare og stirrede ud i luften. Lige så snart vi kom ind ad døren crashede han på min seng og faldt i søvn næsten med det samme. Jeg grinte lidt af ham mens jeg lagde hans kuffert på gulvet. Jeg hev computeren hen til mig og satte mig op ad væggen og stenede interviews med One Direction i et par timer, bådefor at få tiden til at gå men også for at lære lidt mere om drengene. Jeg endte med at ligge på gulvet og skraldgrine af de sindssyge mennesker der kalder sig selv for voksne. Det er de i hvert fald ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...