Heartbreaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Igang
Ariella Williams er en helt aldmindelig pige men i Niall og Harrys øjne er hun helt fantastisk!
De bliver begge dybt forelsket i hende og hun leger med deres følelser og kører dem rundt om hendes lillefinger..
Vil de nogensinde finde ud af at hun bare bruger dem? Og hvem ender med et knust hjerte?
Læs med og find ud af det:D<3

14Likes
10Kommentarer
2221Visninger
AA

1. Første møde

Jeg sad på mit værelse og stirrede tomt ud i luften. Mit værelse var rimelig stort siden at det jo var hele kælderen. Der var et lille badeværelse ved siden af trappen til ovenpå. En stor kingsize seng stod i midten op ad væggen. På den ene side stod mit skrivebord og på den anden side stod en reol med alle mine bøger og film og lidt andre ting på. Mit walk in closet var på den anden side af trappen og op ad den ene væg stod et kæmpe sort anlæg. Alting var i gyldne farver og jeg elskede mit værelse. Bagved trappen var et lille køkken med de mest nødvendige ting. Et komfur, et køleskab, en ovn og nogle forskellige andre ting. Mit lille bord stod midt i værelset og der var 2 stole så jeg kunne sidde der og spise. Jeg havde boet her i 2 år. Jeg havde lejet kælderen hos de gamle ejere af huset og da den nye ejer havde købt det havde han ladet mig blive der. Jeg havde ikke mødt ham endnu men jeg havde hørt at han skulle være toplækker.

Jeg kunne høre en masse stemmer ovenpå og kunne høre at de baksede rundt med tingene. Det var nok de nye der var ved at flytte ind. Døren ned til kælderen var altid låst og blev ikke brugt så hvis man skulle ind i huset skulle man igennem en af de 2 hoveddøre. Jeg kiggede hen på trappen hvor der stod en masse rammer med billeder i. Jeg brugte aldrig trappen alligevel så jeg kunne jo ligeså godt bruge den som reol. Billederne var af mig og mine venner og min familie. Jeg havde efterladt dem alle sammen i New York da jeg var flyttet til London. Jeg havde fået et helt fantastisk job herovre som jeg bare ikke kunne sige nej til og derfor var jeg flyttet. Jeg besluttede mig for at gå op og sige hej til de nye ejere så jeg gik hen til døren ved siden af anlægget. Udenfor var døren hvid men på indersiden var den malet guld. Der var et lille vindue øverst så der kom lidt lys ind ellers havde jeg kun et lille vindue oppe over mit skrivebord. Jeg tog nogle sko på og låste døren efter mig. Op ad trapperne og hen til hoveddøren ind til huset. Flyttevognen kørte ligesom jeg gik hen imod døren. Jeg bankede stille på og ventede så. Der var ingen reaktion så jeg prøvede igen. Denne gang bankede jeg bare lidt hårdere. Jeg hørte en stemme råbe ”Jeg åbner” og så blev døren åbnet og en smilende dame åbnede døren. ”Goddag” sagde hun smilende og rakte mig hånden. ”Øhh hej, jeg er Ariella, det er mig der bor i kælderen” jeg tog hendes hånd. ”Årh jamen kom da ind søde, det er godt nok ikke mig der vor her det er min søn, jeg er Maura for resten” hun hev mig med ind i huset og ind i stuen hvor en dreng på omkring min alder stod og baksede med en kasse. Han havde lyst hår, jeg gætter på at det var affbleget for han havde brune rødder. Han så tynd ud og havde nogle okay gode muskler. Da han vendte sig om med et stort smil kunne jeg heller ikke lade være med at smile. Han havde blå øjne med et grønt omrids, han havde det sødeste smil så rimelig cute ud.

”Hej jeg hedder Niall” sagde han smilende og hev mig ind i et kram. Wow den dreng var i hvert fald ikke genert.

”Ariella, jeg bor nedenunder” svarede jeg da han gav slip på mig.

”Awesome, så er vi jo husmakkere eller hvad man siger” sagde han og grinte. Gal hans grin var fantastisk. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv.

”Ja det kan man vel godt sige”

”Så, altså mine forældre skal egentlig gå nu og der er ret meget udpakning der skal gøres, så kunne du tænke dig at hjælpe mig eller noget?” han smilte til sin mor og derefter til mig da han sagde det.

”Ja hvorfor ikke. Jeg har ikke noget bedre at lave”

”Fantastisk, øhh hvis du går i gang med at pakke den der kasse ud ude i køkkenet, og ja bare sæt tingene som du syntes de skal derude så siger jeg lige farvel okay?”

”Yes” jeg tog kassen og gik ud i køkkenet hvor der stod 2 kasser mere og gik i gang med at pakke ud. En time senere var jeg færdig i køkkenet og gik ind og hjalp ham i stuen. Vi brugte et par timer på at pakke ud og bestilte så noget mad. Da maden kom satte vi os i sofaen og snakkede.

”Så, hvor er du fra? Din accent er ikke typisk britisk” han smilede og blinkede da han spurgte mig.

”Jeg er fra New York, så jeg har vel en rimelig normal amerikansk accent tror jeg” jeg grinte lidt.

”New York!? Hvorfor har du så valgt at flytte til London?” Han lignede en der lige havde set et spøgelse.

”Okay jeg må indrømme at det lyder skørt at flytte væk fra New York men jeg fik et job herovre jeg simpelthen ikke kunne sige nej til”

”Og hvad var det så hvis jeg må spørge” han smilede en smule genert.

”Jeg arbejder som sceneopsætter og er backstage til koncerterne og laver alt det hårde arbejde men jeg elsker det”

”Sejt nok”

”Nok om mig, hvor kommer du så fra? Din accent minder om ham der fra P.S. I Love You og han er vist nok irsk ikk?” jeg var ikk helt sikker men han mindede mig altså lidt om ham når han snakkede.

”Jeg er også fra Irland. Mullingar, hvis du ved hvor det ligger” han så rimelig stolt ud da han sagde det. Stolt lille irsk dreng.

”Aner det ikke, men hvorfor er du så flyttet til London, dine øjne lyser når du snakker om Irland så du må da være ret glad for det land?”

”Ja. Men mit job kræver at jeg bor tæt på de andre drenge så jeg ikke skal flyve hele tiden”

”De andre drenge?” hvad for nogle drenge snakkede han om.

”Ja du ved, Harry, Louis, Liam og Zayn”

”Jeg har helt ærligt ingen idé om hvad du snakker om Niall” jeg havde virkelig ingen idé.

”Øh. Vi er et band. One Direction”

”Hvad? Jeg har godt nok kun hørt om jer men i skulle være rimelig store over hele verden, ja sådan på højde med Beatles” de var virkelig store efter hvad jeg havde hørt og havde sådan en milliard skrigende piger efter sig døgnet rundt.

”Det er vi også” han havde en blanding af stolthed og noget andet i stemmen men jeg ignorede det.

”Men du virker da rimelig normal og ikke som sådan en opblæst verdensstjerne med en milliard skrigende fans efter sig hele tiden?”

”Hmm ja. Men jeg er altså ikke normal, jeg er skør i bolden for at sige det som det er” han grinte lidt og jeg flækkede af grin.

”Velkommen i klubben” fik jeg sagt mellem grinende.

Vi brugte hele aftenen på at sidde i hans sofa og snakke. Han var helt genialt sjov og jeg havde grinet i flere timer sammen med ham. Noget sagde mig at vi kunne blive ret gode venner. Da jeg endelig lå i min seng den aften faldt jeg hurtigt i søvn for jeg vidste at jeg skulle tidligt op i morgen da et eller andet band skulle  spille koncert om aftenen, så det hele skulle sættes op så de kunne lave lydprøver og sådan noget inden koncerten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...