Love me tender - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 12 jun. 2013
  • Status: Igang
Kelley er en 18-årig dreng der igennem det meste af sit liv har været igennem mange former for mobning grundet hans seksuallitet. Siden Kelley var 13 år gammel har han følt sig mere tiltrukket af sit eget køn og det har ført ham igennem både fysisk, psykisk men også online mobning. Han har ofte tyet til selvskade og en enkelt gang forsøgt selvmord som mislykkedes. Kelleys mor har besluttet at det nok er bedst for Kelley at komme væk et stykke tid, så hun aftaler med hendes veninde, Jay, at han kan bo hos hende og hendes familie så længe det behøves. Jays søn, Louis, er medlem af det verdenskendte boyband, One Direction, som skal til at starte deres world tour. Louis og de øvrige drenge i bandet hører om Kelleys fortid og beslutter at give ham tilbuddet, at tage med dem på tour. Kelley tager imod tilbuddet, men begynder langsomt at føle sig tiltrukket af det ene af medlemmerne i bandet og finder senere ud af at hans følelser er gengældt.

24Likes
14Kommentarer
1071Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”Kelley er du vågen?”
Det bankede på døren og Kelleys mor stak hoved ind. ”Kelley skat du skal i skole”. Hans mor kom ind på værelset, gik hen og trak persiennerne fra. Lyset fra vinduet ramte direkte ned på sengen hvor Kelley stadig lå. Han vendte sig med ryggen til og hev dynen over hoved. Hans mor gav en et opgivende støn fra sig. Hun satte sig ned på sengen og lagde en hånd på Kelleys hofte. ”Skat, du bliver nød til at tage i skole. Dit fravær er ikke det bedste i forvejen og jeg fik brev fra gymnasiet så sent som i sidste uge om at..” ”Hvad nytter det overhoved?” Kelley hev dynen væk og satte sig op i sengen. Han sukkede. ”Det gavner mig ingenting og du ved det ender som det altid gør. Igen, og igen, og igen”. Kelley trak sine ben op og lagde sine arme omkring dem. Hans mor kiggede hurtigt hen på ham og betragtede kort hans magre krop hvor efter hun kiggede ned. ”Vi må snakke om det når jeg kommer hjem” sagde hun og var på vej til at rejse sig op. ”Det siger du altid, men det sker aldrig” sagde han og kiggede ud af vinduet. Hun svarede ikke. Kelley kiggede hen på hende. ”Kan jeg ikke bare skifte gymnasium?” spurgte han. ”Du har en to uger tilbage af 3.g før eksamenerne skat, det ville ikke kunne betale sig.” ”Nej..” sagde Kelley og svang benene ud over sengen ”så hellere det helvede jeg går igennem nu” forsatte han, rejste sig op og gik med faste skridt ud af døren. Hans mor satte sig ned på sengen med tåre i øjne og gav et snøft fra sig.

Kelley ankom til gymnasiet. Han gik igennem hoveddøren og blev som altid mødt af folk der kiggede efter ham og hviskede når han gik forbi. Han var vant til det nu. Han var blevet immun overfor det. Siden han forsøgte selvmord, har han efterfølgende lukket sig selv mere og mere inde. Hans depression er kun blevet værre, han har fået konstateret anoreksi og ikke engang hans psykolog har været i stand til at trænge ind til ham siden.
En modgående elev bragede sin skulder ind i Kelley da de passerede hinanden. ”Svans” hørte han den anden elev kalde efter ham og de andre elever på gangen grinede, men han forsatte bare, det ragede ham ikke. Der skulle mere til.  Inde i klassen satte Kelley sig aller bagerst i lokalet. Han tog høretelefoner i ørene, fandt et hæfte frem og begyndte at skrive videre på en sang han havde arbejdet på i lang tid. Musik var det eneste der virkelig betød noget for ham. En musisk karriere var også alt han drømte om når han var færdig med dette helvede af et gymnasium. Han kiggede ud af vinduet, men hans opmærksomhed rettede sig mod nogen der kom ind igennem døren. Lidt efter kom læreren og Kelley tog høretelefonerne ud igen.
Frikvarteret besluttede Kelley sig for at tilbringe tiden i musiklokalet. Han havde siden han var 7 gået til klaver, men da hans far skred fra ham og hans mor da Kelley var 14, har han ikke haft mulighed for det, da hans mor ikke havde råd til at betale for det. Hans klaverspil har han haft mulighed for at vedligeholde både i folkeskolen og i gymnasiet i musiklokalerne. Han satte sig ned ved flyglet og fandt sit hæfte med noder frem. Han tog en dyb indånding og begyndte at spille. En indre ro kom frem i ham og han slappede af. Sådan var det altid når han spillede. Det var det eneste sted han følte sig tilpas. Han var midt i ’river flows in you’, da døren pludselig blev åbnet og tre drenge kom ind i lokalet. Kelley stoppede med at spille og kiggede hen på dem. Den ene af dem låste døren bag dem, hvorefter de gik hen imod flyglet, hvor Kelley sad. Kelley kiggede irriteret men med en lille indre nervøsitet hen på dem, da de stod på den anden side flyglet. Den ene af dem, lænede sig ind over flyglet og kiggede hånligt på Kelley. Kelley begyndte at pakke sine ting sammen, da drengen der stod lænet hen over flyglet spurgte om han allerede skulle gå, på en sarkastisk måde. Kelley svarede ham ikke. ”Skal du ikke spille noget for os?” spurgte en af de andre. Kelley himlede med øjnene i irritation. Han tog sit nodehæfte og rejste sig op. Han gik hen imod døren, men den ene af drengene hev hæftet ud af hånden på ham. Kelley drejede hurtigt rundt og prøvede at få hæftet tilbage, men den ene af drengen holdte ham tilbage, mens de to andre begyndte at kigge hæftet igennem mens de grinede. ”Hah, med det bras får du da aldrig succes inden for noget med musik” sagde den ene. ”Hvad snakker du om?” sagde den anden, ”han får da ikke succes inden for noget” forsatte han og de grinede begge to endnu højere. Kelley kunne mærke tårerne var på vej og prøvede at komme fri fra drengen, men han strammede bare sit greb. Drengen der holdte hæftet kiggede op og så Kelleys øjne var helt blanke. ”Årrh, hvad nu dog?” spurgte drengen med en ironisk medfølende stemme ”er livet hårdt og uretfærdigt?” fortsætte han og agede Kelleys kind med sin finger. Kelley trak hoved til siden for at undgå drengen, men det førte til at drengen tog et hårdt tag om Kelleys kæbe. ”Hør her” sagde drengen hårdt og kiggede Kelley direkte i øjnene, ”der er ikke plads til sådan nogen som dig på det her gymnasium. Du hører ikke til her, så hvorfor fucker du ikke bare hjem til din mor og far.. og åh nej” sagde drengen og smilede overlegent ”sådan en har du jo ikke, fordi han skred fra dig, den dag han fandt ud af hvad der i virkeligheden får dit underliv i gang” sagde drengen og hævde stemmen. Han tog fat i Kelleys ene håndled. ”Og det her” sagde han og hentydede til Kelleys ar, ”du er jo håbløs” sagde drengen opgivende. Det hele blev for meget for Kelley og han prøvede igen at vride sig løs, selvom han vidste det ikke ville gavne noget. I et hjælpeløst forsøg, fik han slået sit hoved frem og ramt drengen lige på næsen. Drengen trak sig tilbage og tog sig til næsen. Da han tog hånden væk, var den fuld af blod og i et raseri anfald, knyttede drengen næven og slog ud efter Kelley, som i ren refleks dukkede sig, så drengens knytnæve ramte drengen der holdte Kelley i stedte. Han slap sit greb om Kelleys arme. Kelley så sin chance, bukkede sig ned, tog nodehæftet og skyndte sig hen til den låste dør. Han kiggede sig hurtigt over skulderen, mens han fumlede med låsen. Han kunne se at de to drenge var ved at komme sig og den tredje var på vej imod ham. Han fik låst døren op, rev den op og smækkede den i igen. Han løb ned af gangen. Han kunne hører drengene råbe bag ham. ”Det her er ikke slut Kelley”.
Kelley løb hele vejen hjem. Han smed sin taske da han kom ind af døren. Hans mor var ikke hjemme. Tårerne fik frit løb nu og Kelley gik frustreret rundt i huset og prøvede at få sine tanker under kontrol. Han satte sig på sin seng og gemte sit ansigt i sine hænder. Han græd ukontrollabelt. Han kiggede magtesløst rundt på sit værelse i håb om at finde en saks, en blyantspidser, et eller andet. Han rejste sig op og gik ud på badeværelset. Han rodede alle skufferne igennem og fandt hvad han ledte efter. Han kiggede hurtigt på sit eget spejlbillede. Hans øjne var røde og kinderne helt våde af tårer. Han lod sig glide ned på gulvet langs væggen med barberbladet i hånden. Han lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Han åbnede øjnene igen og bed tænderne sammen. Han lagde barberbladet på hans håndled og lod langsomt bladet kører hen over hans håndled. Han kneb øjnene hårdt sammen lige i det han kunne mærke smerten, men åbnede dem igen, da han havde kørt klingen over håndleddet tre gange. Han sad i få sekunder og bed smerten i sig og med tårer ned af kinderne og med en fysisk smerte, mindst lige så stor som den psykiske, hev han ud efter et håndklæde som han lagde hen over sit håndled. Han begravede sit hoved i sine arme og lod igen tårerne få frit løb.
Senere på eftermiddagen kom hans mor hjem. Hun åbnede hoveddøren og trådte ind i lejligheden. ”Er du hjemme Kelley?” råbte hun ud i lejligheden. Kelley svarede hende ikke. Hun ledet i alle rum efter ham og da hun gik forbi badeværelset, fik hun øje på Kelley der stadig sad på badeværelsesgulvet og stirrede hjælpeløst ud i luften. Hun fik hurtigt øje på barberbladet og det blodige håndklæde der lå ved siden af ham. Hun skyndte sig hen til ham og uden et ord omfavnede hun ham. Hun trak ham ind til sig og Kelley kunne høre hun begyndte at snøfte. Hun trak sig tilbage og tørrede nogen få tårer væk fra øjnene. ”Hvad er der sket?” spurgte hun bekymret. Kelley kiggede ligegyldigt på hende. ”Hvad tror du?” svarede han koldt og kiggede væk. ”Min skat dog..” sagde hun og omfavnede ham igen. Han begyndte at vride sig for at komme ud af hendes greb. Hun gav slip og satte sig på knæ ned foran ham. ”Er det noget vi skal snakke om?” spurgte hun. Kelley kiggede kort på hende og himlede med øjnene. ”Hvorfor skulle vi? Du gør jo alligevel intet ved det.. Du er alligevel fuldkommen ligeglad” sagde Kelley. ”Det er jeg da ikke skat” begyndte hans mor, men Kelley afbrød hende. ”Hvis du virkelig bekymrede dig om mig, havde du ladet mig skifte gymnasium, men du har ikke været i stand til at tage en selvstændig beslutning siden far skred!” sagde Kelley med en hævet stemme. Han rejste sig og gik ind på sit værelse, hvor han låste døren, lagde sig i sin seng og kiggede håbløst op i loftet. Hans mor blev siddende, grædende tilbage på badeværelsesgulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...