Imagine {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Heeejsa.
Jeg er én pige, der med glæde vil lave Imagines til jer, men jeg ved dsv ikke hvor gode de bliver, jeg har ALDRIG prøvet det før, men jeg vil da prøve ad. Håber i vil læse dem :-D

29Likes
79Kommentarer
11575Visninger
AA

46. Til DkBiggestDirectioner med Liam

    Du stryger dit ærme hen over dine kinder, selvom det ikke hjalp meget mod tårerne, som strømmer ned over dine kinder. Du stopper ikke op, men fortsætter hen langs fortovet. Det var sent om natten, og mørket har for længst omsluttet gaderne. Du hiver din mobil op af lommen, hvor du hurtigt trykker igennem dine kontakter. Du har kun været i Wolverhampton i nogle få dage, hvor du har boet med din far, som bor her. Nu er du kommet op i et kæmpe skænderi med ham, og du ved ikke hvor du skal gå hen. Da du var helt lille, boede du også i Wolverhampton , men det er de færreste af de mennesker, som du kendte dengang, som du stadig har kontakt til. Du sætter mobilen op for øret efter at have fundet, hvad du ledte efter. Du skælvede en smule. Det var satans koldt udenfor, og regnen silede ned. En varme spreder sig i din krop, da du hører en velkendt stemme i telefonen.

    ”Liam?” snøfter du med en rystende stemme. Stemmen som før havde lydt søvnig, lød pludselig underligt frisk og bekymret. ”Hvad er der galt? Hvad er der sket?” spørger han, og du kan fornemme hvordan han rykker på sig.    Du snøfter igen. ”Vækkede jeg dig?” spørger jeg. Dumt spørgsmål. En bil kører forbi dig, og dytter højlydt af dig. Han kan ikke have undgået, at hørt det i den anden ende af telefonen.

    ”Hvor er du?” spørger han, og ignorer fuldstændigt dit spørgsmål. Det lyder som om at der bliver væltet lidt rundt i den anden ende af røret, og han snakker dæmpet. Højst sandsynligt med sig selv. Du stopper op og snøfter igen. Du ville ikke græde, men tårerne blev ved med, at strømme ned langs dine kinder. Du kigger rundt, før du får øje på et skilt med et gadenavn på. Du oply.  ser adressen til ham, før du sætter dig ned på et trappetrin af en slags, som førte op til en dør til en butik, som selvfølgelig havde lukket nu.

    ”Jeg er der om 5 minutter. Bliv hvor du er, søde,” svarer han, før han ligger på.

    Så snart han er væk, gemmer du dit ansigt i dine hænder og gråden får frit spil. Du hadede at involvere Liam i det her. Han var en af dine allerbedste barndomsvenner, som du havde mødt i går, for første gang i mange, mange år. Det var nærmest utilgiveligt, at du ringer til ham og beder ham om hjælp på den måde. Han skyldte dig jo ingenting.

    Du ser først op, da en mørk bil ruller hen af gaden. Der var ingen andre biler i nærheden, så du antog at det var ham. Du rejser dig, åbner døren til passagersædet og sætter dig ind. Du kan knapt se ham i øjnene, men du kan mærke hans blik hviler på dig.

    ”Hvad er der sket?” hvisker han og rækker ud efter dig.

    Han fjerner noget af dit våde hår fra dit ansigt, og du ser endelig op på ham. Hans mørke øjne er indbegrebet af bekymring, og han har morgenhår. Ikke noget, som man ser Liam tit med.

    ”Undskyld, Liam,” siger du og din læbe vibrer en smule. ”Det er min far,” siger du så, før du slår blikket ned. Han kendte godt til de problemer, som du havde med din far.

    Han nikker blot og ved, at du ikke ønsker at tale om det. Han slipper dig forsigtigt og vender blikket mod vejen foran jer. Turen hjemad går hurtigt, og det går op for dig, at der faktisk ikke var særlig langt hjem til ham herfra Din skyldfølelse vokser, des længere i når hjem. Han måtte virkelig synes, at du er irriterende – også selvom han på ingen måde havde givet udtryk for det. Nu kom du bare her med dine problemer, og ødelagde hans nattesøvn. Du så op fra dit skød, da han drejede ind i en gade, før han stoppede bilen helt. Huset udenfor var abnormt. Liam var hurtigt henne ved dig, da du åbnede bildøren og trådte ud. Uden videre kunne du mærke hans hånd, som tog fat i din. Du så nærmest chokeret op på ham, da du var sikker på, at du kunne mærke et elektrisk stød, som startede ved dine fingerspidser og forsatte op gennem din arm. Han smilede blot til dig og trak dig med hen mod hoveddøren. Du kunne ikke andet end at følge med. Han slap først din hånd, da I stod inde i en stue. Han gik hen mod et skab, hvor han trak en dyne ud.

    ”Okay, jeg sover på sofaen, så kan du tage sengen ovenpå,” sagde han og smed dynen på sofaen.

    Du rystede på hovedet. ”Nej, Liam. Det er nok, at jeg allerede har forstyrret dig. Jeg sover på sofaen,” insisterede du på og trådte hen foran ham.

    Han så ned på dig, da der ikke var langt imellem jer. Du kunne mærke din make-up løb ned af dine kinder, dit hår klattede mod dit ansigt og du lignede sikkert noget, som katten havde slæbt med ind. Du frøs, og du følte mig klam – og trods hele situationen, så kunne du ikke få den lille lykke, som spirede inde i dig, til at forsvinde. Det var som om hans nærvær gjorde dig glad. Da han bakkede et skridt, forsvandt den igen.

    ”Lad mig hente dig noget tørt tøj, også viser jeg dig hvor soveværelset er,” sagde han og ignorerede fuldstændigt hvad du lige havde sagt. Han gik hen mod trappen, men du nægtede at give op så let. Du fulgte efter ham, hvilket fik ham til at stoppe op.

    ”Du sover ikke hernede,” sagde du bestemt og så op på ham.

    Han kiggede dig ind i øjnene, men rystede så bare på hovedet med et smil. ”Glem det. Jeg lader ikke mine gæster sove på sofaen. Specielt ikke dig,” sagde han og lagde hovedet på skrå.

    Det kilede underligt i din mave. Det føltes nærmest, som man sad oppe i en rutsjebane og man var nået til det sted, hvor det gik lodret nedad. Du prøvede at skjule smilet, som dominerede dine læber. Det var først nu at det gik op for dig, hvad han havde på. En tank-top, af en art, som afslørede hans muskuløse arme og nogle af hans tatoveringer. Derudover havde han taget nogle joggingbukser på. Det var måneskinnet, som lyste ind gennem vinduerne, som lyste ham op, da der var helt mørkt i huset. Hans øjne skinnede ned på dig.

    ”Liam…” protesterer du og rystede på hovedet.

    Han stod stille, men vendte sig så pludseligt om og fortsatte op af trapperne. Et lille grin undslap dig, men du holdt resten inde. Af en eller anden grund følte du, at du skulle være stille. Hvorfor vidste du ikke helt – der var jo ikke andre i huset end jer?

    Du lunter efter ham op af trapperne og hen mod en dør, som han går ind ad. Det går hurtigt op for dig, at det må være soveværelset. Han har åbnet et skab, hvor han roder efter noget tøj.

    ”Her. Tag det på.” siger han. ”Du kan sove der, så smutter jeg ned på sofaen,” siger han og nikker mod sengen, før han igen går mod døren. Han kaster tøjet til dig.

    Du griber tøjet, men fjerner dig ikke fra døren, så han ikke kan komme ud af den. Du ser på ham med løftede øjenbryn og med favnen fuld af tøj. Liam sukker og ser lidt på dig. Hans blik forvandler sig pludseligt til en smule tøvende. Han ser mod jorden.

    ”Jeg mener…” begynder han. ”Altså… Nu må du ikke tro noget forkert om mig, men…” siger han og ser op på dig. ”Vi kunne jo også bare dele sengen… Nu hvor jeg ikke må sove på sofaen. Det er jo en dobbelt seng, og jeg tillader altså ikke, at du sover nede på sofaen,” afsluttede han og bider sig nervøst i læben. Igen smilede du. Han bed sig altid i læben, når han var nervøs. Det var en af de mange ting, som du havde bemærket ved ham i den tid, du havde kendt ham.

    Du trækker på skuldrene. ”Aftale,” siger du, før du lukker døren bag dig.

    Der er nu helt mørkt inde i soveværelset, da det sidste lys kom ude fra gangen, hvor du har lukket døren til. Du kan høre Liam, som går hen mod sengen og du begynder selv at trække dit våde tøj af. Han kunne jo alligevel ikke se noget i mørket. Du står til sidst tilbage i undertøj, men trækker hans bluse, som han gav dig, over hovedet. Den var ret stor, men ville være behagelig at sove i. Du tøver lidt med de bukser, som han gav dig. Du lader dem blot ligge, før du tøvende bevæger dig hen mod sengen. Du trækker dynen lidt ned, så du kan kravle ind under den. Dit hjerte banker en smule hurtigere, da det går op for dig, at I skal dele dyne. Du har ikke haft mange kærester, og hele den er seance virker ny for dig.

    ”Hvor er du?” hører du Liam's stemme spørge om.

    Du griner lidt. ”Her,” siger du, før du rækker ud mod ham. Din hånd møder hans og endnu en gang mærker du stødet. Denne her gang har du mulighed for at smile, uden at han vil kunne se det. Du rykker lidt tættere på ham, og dit hjerte fortsætter sin hurtige banken. Han siger ingenting, men lader dig blot nærme sig. Du slipper hans hånd for at række den frem mod dig. Den lander mod noget varmt og blødt. Hans brystkasse. Han var tættere på, end du havde troet. Dit ansigt lå få centimeter fra hans bryst. Du fjerner hurtigt din hånd, og du rødmer gevaldigt.

    Du kan høre Liam grine vagt, før du mærker hans arm om dig og han trækker dig ind til sig.

    ”Gud, hvor er du kold.” hvisker han, da din pande rammer hans brystkasse. ”Er det her okay for dig?” spørger han pludseligt, uden at fjerne sin arm.

    Du nikker, da du ikke er i stand til andet. Varmen fra ham var vidunderlig. Du havde virkelig frosset derude. Du havde aldrig oplevet Liam sådan her. Han havde altid været en fantastisk ven. Sjov, venlig, pålidelig. Den omsorgsfulde side af ham var helt ny. Du lukkede øjnene. Det virkede helt surrealistisk – at det var Liam, som lå overfor dig. Liam, som nussede sig forsigtigt på armen med sine fingre spidser. Uden du nåede at tænke over det, spidsede du, nærmest som i trance, dine læber og kyssede ham forsigtigt på brystkassen. Hans nussen på din arm stoppede øjeblikkeligt, og du slog øjnene op. Du turde ikke se op på ham.

    I hvad der føltes som en evighed, stirrede du bare ind i mørket. Du ser først op, da hans fingre ligger under din kæbe og tvinger dit ansigt op. Til din overraskelse ser du et smil og et glimt i hans øjne. Han læner sig ned over dig, og trykker sine læber inderligt og kærligt hen over dine. Du lukker dine øjne, hvorefter du intuitivt lægger armen om ham. Du kan mærke hvordan han trækker dig tættere ind til sig. Han ruller om på ryggen, så du ligger halvt inde over ham, uden at slippe dine læber på noget tidspunkt. Du trækker dig væk, blot for at få vejret.

    ”Liam…” hvisker du, men åbner ikke dine øjne.

    Hans hånd aer dig ned over din arm, og når til sidst din hånd, som han fletter sine fingre ind i.

    ”Jeg sværger… Det var virkelig ikke planlagt,” puster han og lyder ligeså forpustet, som dig. Du griner lidt af ham og åbner endeligt dine øjne. Du stryger en hånd gennem hans hår med den, som han ikke har fat i.

    ”Det gør det ikke mindre rigtigt,” hvisker du tilbage, før du igen kysser ham.

    Tænk, at have kendt en for altid, men først nu opdage hvor stærke ens følelser er for ham. For det var de virkelig. Du havde altid elsket ham – som ven. Du havde aldrig troet, at det kunne blive mere end det. Han slipper din hånd, og hans hænder forsætter i stedet ned over din krop. Han havde været foran din næse hele tiden. Det føltes så rigtigt. Den måde han holdte dig på, den måde han kyssede dig på. I rullede en halv omgang, så det nu var dig, som lå nederst. Han stopper kysset kort for at hive en smule op i den bluse, som du ellers lige havde fået på. Han hiver den ikke helt af, men ser på dig, som for at sikre sig, at det var i orden. Du hjælper ham med, at få blusen resten af vejen af, så du ligger foran ham i BH og trusser. Du placerer dine hænder omme i hans nakke og ser ham op i de brune øjne. De kigger tilbage på dig.

    ”Jeg elsker dig,” siger han pludseligt.

    Du ser lidt overrasket på ham, og det ligner at han fortryder sine ord. Du smiler dog, hvilket ser ud til at berolige ham. ”Jeg elsker også dig,” svarer du – og det gør du virkelig.

    Han læner sig ned over dig igen og kysser dig ømt. Du presser din krop op imod ham, da du elsker at mærke ham tæt på dig. Hans varme og hans duft. Det gør dig helt blød i knæene. Han ligger sig ind til dig og du trækker hovedet til dig, da du mærker noget mod dine ben.

    Du ser op på ham og kan ikke lade være med at grine, da det går op for dig, at det er bulen i hans bukser. Du siger intet, men ser blot på ham. Han smiler lidt og trækker på skuldrene.

    ”Hvad kan jeg gøre?” svarer han.

    Du bider dig drillende i siden af læben, før du tager den ene hånd om på ryggen og klipser din BH op, uden at slippe blikket fra ham. Du kan se det lidt overraskede udtryk i hans øjne, men han hjælper dig så langsomt af med den. Du lukker øjnene igen, da han kysser dine læber, mens dine hænder fortsætter ned over hans overkrop, indtil de når hans boxers. Igen stopper han kysset.

    ”Vent.” siger han. ”Er du sikker på, at du vil det her?” spørger han. Hans brystkasse hæver og sænker sig i et hurtigt tempo, og det var jo tydeligt at mærke på ham, at han gerne ville.

    Jeg smiler lidt af ham, og som svar trækker jeg ned i hans boxers.

    ”Oh God,” griner han lidt med en sjov accent, som om at det hele var ved at blive lidt for meget for ham. Du fniser og hiver hans boxers helt ned.

 

______________________________________________________________________________________

Undskyld den ikke blev særlig Dirty, men den blev dog lidt varm, håber du kan lide den:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...