Når Vindene Vendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2013
  • Opdateret: 8 maj 2013
  • Status: Igang
År 1820.
Christina bor på godset Heden med sin mor og bror, sin stedfar, yngre halvsøster og ældre stedsøster. Christina har aldrig rigtig følt sig godt tilpas på det sted og det er kun broren Michael og stedsøsteren Charlotte, der forstår hende. Hun vender indtil hun er 21 år og får de penge, som hendes mormor efterlod hende, så hun og Michael kan få deres eget hjem.
Men så flytter der nye fornemme naboer til. En af dem får Christina en stærk modvilje mod, men Charlotte bliver forelsket i anden af dem. Da så to kvinder bliver fundet myrdet, så anklager alle landsbystossen Henriette, som Christina forsvarer.
Som vinden vender, bliver hendes tilværelse også vendt.

6Likes
3Kommentarer
686Visninger
AA

5. Et grufuldt fund i skoven - Heden

I midten af Maj besluttede Christina og Michael sig for at tage på udfulgt ned til åen, men ikke til den del af den, der løb gennem Samming. De ville helst gerne gå til det sted, hvor det løb fordi skoven. De pakkede en madkurv og tog et af de tæppe, som deres farmor havde givet dem til jul med sig. Men Cecilie kom og ville gerne med, så de lod hende. De spurgte også Charlotte om hun var interesseret, men hendes far havde bedt om hjælp med at skrive et brev til banken i København, så hun ville få travlt. Så Christina bar på kurven, mens hun måtte holde øje med sine to yngre søskende.

 De fandt så et pæn sted lige ved siden af det største træ i udkanten af skoven ved siden af åen.

 "Michael, hjælp mig med tæppet. Cecilie, bliv i nærheden og lad vær med at gå alt for tæt mod åen."

 Lille Cecilie rendte bare rundt for at brænde alt sin energi af, som det var typisk for børn på hendes alder. Christina kiggede trist på hende og tænkte lidt på dengang, hun selv rendte sådan rundt. Det forekom en evighed siden.

 Der lød et skud i nærheden.

 "Hvad sker der?" spurgte Michael nervøs.

 "Det er vel dem på Pilegården, der er gået i gang med jagtsæsonen," svarede Christina. Hun har aldrig kunne se nogen mening i at jage dyr og plaffe dem ned som sport. "Men det skal vi ikke tage os af. Vi skal kun bekymre os om vores skovtur."

 De havde taget noget godt med sig i madkurven. Brød, lidt pålæg og Gretas hjemmelavede jordbærsaftevand. De havde skam en hyggelig skovtur.

 Da de var færdige, lagde Christina sig ned på ryggen for at nyde solen, mens Michael og Cecilie legede nær det store egetræ. Det var meget dejligt vejr. Hun havde set somemrfugle flyve sorgløse rundt i luften og gav liv til området.

 Bang. Jagten igen. Sådan noget typisk rigmandssport. Men, det var en en typisk bevis på at rige folk var deres egen race. Det havde hendes far ofte drillet hende med. Ligesom der var ulve og hunde, der nok kunne avle med hinanden, men de havde forskellige levevilkår.

 Men Charlotte havde talt varmt om hr. Hvidbæk. De lod til at komme godt ud af det med hinanden. Alle kunne se det. Selv Christinas mor, der havde drillet med, at der måske var et bryllup på trapperne.

 Bryllup. Christina havde aldrig rigtigt tænkt over, om hun ville giftes. Tanken havde ingen stor betydning for hende. Men hvis hun nu skulle giftes...

 "CHRISTINA," råbte Cecilie og rev sin søster ud af hendes egne tanker. "JEG SIDDDDEEER FAST."

 Christina sprang op og så at Michael stod ved egetræet og kiggede op. Cecilie var kravlet op i træet.

 "Hvad er der?" Christina løb hen til Michael og kiggede op. Cecilie sad oppe, men det var ikke lige nemt at se hende for alle de grene.

 "Sidder hun fast?" spurgte Christina Michael. "Hvorfor lod du hende kravle derop?"

 "Hun kravlede op, mens jeg kiggede væk," svarede Michael rystet. "Skal jeg hente hjælp?"

 "Æh...," svarede Christina en smule panisk, "... ja, skynd dig. Jeg bliver her, hvis hun kommer fri, men falder ned."

 Michael forlod stedet i hu og hast, og Christina stod tilbage.

 "Gør det ondt?" kaldte hun op til Cecilie.

 "JA," svarede Cecilie klagende. "Det kradser og klør."

 Christina sukkede. "Godt så, bliv deroppe, så kommer jeg. Og du skal ikke røre dig ud af stedet. Forstået?"

 "Ja, ja," svarede Cecilie.

 Christina strakte fingerne ud og begyndte at klatre op i træet. Det var mange år siden, hun sidste havde gjort det, men hun havde jo ikke glemt hvordan man gjorde det. Men efter at hendes mor giftede sig igen, så havde hun bedt Christina om at opfører sig om en dame.

 Da hun kom op til Cecilie fik hun en stor overraskelse. Der sad Cecilie med arme og ben frie og et stort smil.

 "Du sidder jo ikke fast."

 "SNYYYD," råbte Cecilie muntert og sprang ned fra sin gren, hvorefter hun landede sikker på jorden og løb sin vej.

 Den lille djævelunge, tænkte Christina frustreret og begyndte at kravle nedad. Hun ville ikke tage en risiko med at springe, som Cecilie, når nu hun var større end sin yngre halvsøster. Hun burde havde vidst at Cecilie var ude på narrestrenger. Hvad for en storesøster var hun.

 Hun var kun nået halvvejs ned, da en ny, men uvelkommen, person dukkede op. Madame Holm. Hun fik straks øje på Christina oppe i træet.

 "Se, se," sagde den gamle dame. "Er det ikke Frøken Ritter fra Heden, der sidder der?"

 Christine rullede med øjnene. Madame Holm var en ensom gammel dame, der boede i udkanten af Samming, som hadede alt og alle. Hun elskede, at finde upassende ting ved folk.

 Christina tog en dyb indånding. "Goddag, Madame Holm. Vi var på skovtur, da..."

 "Skovtur?" sagde Madame Holm skeptisk. "Deroppe?"

 Christina blev en smule irriteret. "Ja, selvfølgelig," sagde hun bestemt. "Skovtur handler først og fremmest om at udforske. Og heroppe er der et flot udsigt."

 Det var der ren faktisk. Man kunne se helt hen til Samming.

 "Som..." Så Christina ud i latter. "Lige nu kan jeg for eksempel se, at Mognes Karlsens geder er sluppet fri og har retning imod Deres hus."

 "HVAD?" udbrød Madame Holm. "Ikke igen. Mine blomster. Hvis de geder bare nærmer..."

 Så løb hun sin vej. Og Christina kunne nu springe ned på jorden. Hun ryddede op efter skovturen. Hun regnede ud, at når Michael ikke var kommet, så måtte Cecilie have mødt ham og fortalt ham det hele. Sikke en dag.

 Mens hun gik, kom hun i tanke, at i næste måned, juni, var det hendes fødselsdag. Tyve år ville hun blive. Så var der kun ét år tilbage, så kunne hun bestemme selv. Et år. Det føltes som lang tid, men Christina vidste godt, at når det år var gået, så ville hun tænke på det, som en kort stund.

 Et år tilbage. Ja, hun skulle nok finde på noget, at bruge den tid på. Tiden er kun lang, hvis du ikke laver noget, som hendes far havde sagt.

 Men da hun kom tilbage til Heden, blev hun mødt af et forunderligt syn. Der stod en flok mennesker lige foran hoveddøren og så ud til at være interesserede i skoven. Der holdt også en sort karet ved siden af.

 Greta kom hende løbende i møde med et rædselsslagende blik i øjnene.

 "Frøken Christina, Frøken Christina."

 "Hvad er der sket?" spurgte Christina bekymret.

 Greta stirrede chokeret på hende. "Der er fundet en død kvinde ude i skoven."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...