Delusion

En humoristisk SCI-FI historie, der handler om den russiske forsker Nikolaj Petrov og de to uvidende eksperimenter: Ibb og Blazh Ranko.

(Vores bidrag til Sci-Fi konkurrencen)
Hvem skriver hvad?
S.v.J skriver for Blazh og hans synsvinkel.
M.v.W. skriver for Ibb og hendes synsvinkel.
Ditte Cornaby skriver for Nikolaj Petrov.

5Likes
0Kommentarer
568Visninger
AA

2. Kapitel 1

Ranko kaster en kniv efter en rotte. SPLAT! Rottens hoved flækkes midt over. Han kommenterer det: “Ingen sniffer til min ost... Dumme rotte...”.

 

Ibb står og ser på den udsplattede rotte med et forfærdet blik: “Hvorfor gjorde du det? Blazh?”

 

Han kigger tavst på hende: “Den irriterede mig... Så jeg myrdede den. Hvad vil du forresten? Du skylder mig 20 sølvpenge!”

 

Hun ryster på hovedet: “Du er ikke rigtigt klog! Den havde ikke gjort dig noget som helst! Prøv og tænk, hvis der var nogen, som gjorde det samme ved dig?” Ibb ser tilbage på musen: “De der 20 sølvpenge gav du mig... Jeg skylder dig ikke noget som helst!”

 

Han samler et stykke træ op, vender det i hænderne mens han kigger på det. SLAM! Han slår hende over skinnebenet, så hun falder ned og blodet løber ned ad hendes ben.

 

“Av for helvede! Din gavflab! Nu kan jeg jo ikke løbe til turneringen senere i dag!” Hun kan ikke mærke andet end en irriterende vrede mod Blazh.

 

Han smider brættet til side: “Køl af, næste gang kan du bare holde din kæft og give mig mine penge” Han går over og tørrer sine hænder for blod. Når han er færdig går han over til Ibb og rækker hånden frem: “Skal du med afsted?”

 

“Pfft... Tænk dig i det mindste om, før du handler.” Hun gnider sig på skinnebenet med den anden fod, hvorefter hun tager imod hans hånd: “Ja okay, hvor skal vi nu hen? Ud og slå flere rotter ihjel?” Hendes øjenbryn hæver sig spørgende.

 

Han trækker hende op så hans muskler svulmer, og det ligner de er ved at eksplodere: “Vi skal ind til markedet og finde nogle hundeskind vi kan tage videre til næste by og sælge”. Han vender sig om og går ud af døren: “Man skulle tro du lider af hukommelsestab”

 

“Undskyld, at jeg har andet i hovedet end hundeskind.” Hun sukker. “Der er jo også den der turnering ikke? Deltager du også?”

 

Han vender hovedet om og kigger på hende: “Ville jeg gå glip af at banke en masse folk sønder og sammen?” De går ud sammen og nyder i fulde drag den friske luft. Han smiler for første gang. Intet slår naturen i hans øjne. Han kigger igen kort på hende: “Har du forresten gjort noget ved dit hår? Det ser anderledes ud”

 

“Hvad snakker du om? Du var sgu da selv med til at klippe det! Det er lettere at løbe med kort hår. Skal jeg nu også spørge ind til din hårmanke eller hvad?”

 

“Nu når du så glædeligt spørger, så trimmede du jo egentlig også mig. Når vi ankommer til turneringen, så skal du huske at putte de jernknopper ind under mine håndbindinger. Det skal ikke ende ligesom sidste gang, hvor jeg kom til at slås i næsten en halv time!”

 

“Selvfølgelig, men lad nu være med at slå dine modstandere ihjel... Så bliver du bare diskvalificeret, hvilket simpelthen bare vil være tragi-komisk.”

 

Han standser op: “Nu er vi her, vi kan ligeså godt lige købe hundrede hundeskind. Deres pris skulle være tredobblet i Tovtvist”

 

“Okay... Hmm.. Blazh? Må jeg spørge om noget?” Hun piller lidt ved bæltet, der er bundet omkring bukserne for at holde dem oppe.

 

Han kigger ned på bæltet og ser hende derefter i øjnene “Ja selvfølgelig, hvad vil du vide?”..... Der kom en Zebra og løb ind i en mand på markedet, så hele boden væltede.

 

Ibb blinker med øjnene flere gange, da Zebraen pludselig vender om og galoperer videre ind i byen: “Mærkeligt... Nå, ehm, jo... Har du ikke også sådan en underlig følelse nogle gange? Altså, jeg mener... Føler du ikke nogle gange, at vi har været her før? Eller er det bare mig?”

 

“Jeg ved hvad du mener, men vi bliver nødt til at snakke om det senere. Vi har ret travlt.” Han går lidt videre: “Men jo, da jeg sagde vi snakker om det senere, så”De  mente jeg det”. Han går hen og kigger på nogle hundeskind ved den nærmeste bod.

 

“Åh okay...” Hun følger efter. Smerten i benet er ved at fortage sig, men hun kan ikke lade være med at tænke på det blå mærke, som det nok vil give. Henne ved boden ligger der en stak hundeskind: “Blazh, hvad med dem her?”

 

“De ser fine ud Ibb, mens jeg forhandler mig til en god pris, så kan du lige pakke en god stak sammen” Han går hen til manden der ejer boden: “Hrrm hrrm... Hr., jeg vil give dig en og en kvart sølvpenge for hvert skind, hvad sir’ du?”

 

“HVAD!? Du skal ikke komme og vanære mit skind. Disse skind er af Terry Grønlænder hunde, de fineste slædehunde der findes!”

Blazh træder et skridt nærmere manden, skubber hårdt til ham med begge hænder, så manden er tæt ved at falde: “Næste gang du råber sådan til mig, skal du fandenme ikke spytte mig i hovedet! Vi siger halvanden sølvpenge per skind” Han smider et pengeskind med 150 sølvpenge hen til ham, så de rammer hans bryst og falder til jorden.

 

“Blazh, vi kan sgu ikke bære dem her - Vi må have noget at transportere dem i,” mumler Ibb til ham.

 

“Selvfølgelig, du har ret Ibb” Han vender sig om mod manden: “Vi tager den mindre af dine vogne med i prisen”. Manden kigger lamslået på dem og gør ingenting.

 

“Geez Blazh, du er så kølig nogle gange...”

 

Man hører klokkerne ringe ind til turneringen. De indser, at de er nødt til at skynde sig afsted..... Der falder lige pludselig liljer ned fra en enkelt sky og dækker en af boderne i liljer...

 

Ibb hopper op i vognen: “Blazh, du trækker vognen - Jeg skal spare på mine kræfter til løbet.”

 

“Fint, men når du vinder det løb, så skal du også give mig mine penge!” Han tager fat og begynder at trække. Hans benmuskler spænder så alle blodårerne kan ses. De bevæger sig i et moderat konstant tempo.

 

Hun råber gennem vinden, der begynder at blæse: “Ja, selvfølgelig... Hvis jeg altså ikke taber på grund af mit skadede ben!” Vognen laver et lille hop, da de kører over et bump, hvilket får hende til at falde i vognen og slå hovedet: “Av! Se dig dog for, din gavflab!”

 

“Fald nu til ro din lurendrejer. Vi er der om ikke så lang tid.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...