Forever and Ever After [1D]

Maddie er 17 år gammel og er lige flyttet til London for at satse på sin musikkarriere. Hun møder en hvis rødhåret person ved navn Ed Sheeran, og han introducerer hende til 5 yderst velkendte drenge - nemlig One Direction. Hun bliver gode venner med dem alle sammen, på nær Harry. Det heller bliver noget værre rod, på samme tid med, at hun prøver at slå igennem som musiker. Klarer hun den?

6Likes
5Kommentarer
542Visninger
AA

3. Pladestudiet

Jeg er på vej ud til Ed. Hans studie ligger lidt udenfor byen, tæt ved den eneste skov i miles omkreds. Studiet er placeret i et sommerhus og efter hvad jeg havde hørt Ed sige, var han der 95% af tiden. Resten af tiden blev brugt i hans lejlighed – og de sidste 5% var altså når han sov.
Jeg bevæger mig op ad grusvejen. Gruset knaser under mine converse. Jeg er iført shorts og en stram croptop, som går mig til lige over navlen. Længe leve sommer.
Fuglene synger og jeg mærker solen bage på min krop. Der er kun 18 grader, men det er meget for mig og resten af englænderne. Så snart solen skinner så lad os smide alt tøjet and go skinny dipping! Okay nej, bare lad os rende rundt i shorts og nyde de få solstråler, som tillader sig at ramme England, og resten af de nordlige lande i Europa for den sags skyld.
Jeg hører råb og larm jo længere jeg kommer tættere på Eds sommerhus. Jeg kan skimte en bil lidt længere fremme. Jeg sætter tempoet en smule op og når hen foran sommerhuset. Huset er lille. Det er et blåt træhus med røde skodder. Taget var beklædt med mos og det var faktisk meget sødt. Der stod en gammel, rusten cykel lænet op af væggen. Pludselig hører jeg et smæld og den eneste måde jeg reagerer på, er ved at kaste mig til jorden.
”Jeg bliver beskudt!” skriger jeg og gemmer mit ansigt. Et baseballbat der kolliderer med en baseballbold er ikke ligefrem godt, og jeg har aldrig kunnet lide bolde.
Jeg når ikke at ligge der længe, før jeg hører fjogede drengegrin og hysteriske klap på lårene. Jeg sværger, jeg mærkede mit ansigt blive ildrødt. Jeg fjerner hænderne fra mit ansigt og ser et par yderst store, hvide converse foran mig. Store fødder. Hm. Det ved vi alle sammen hvad betyder. Jeg ser op. En meget stor hånd er rakt ned imod mig. Hm. Både store hænder OG store fødder. Tja, hvorfor ikke. Jeg lader blikket glide længere op og ser et meget drenget ansigt glo ned på mig. Han har store, brune krøller og blågrønne øjne. Han smiler smørret til mig og jeg kan se de sødeste smilehuller afspejle sig på begge sider af det store smil. Jeg ser irritabelt op på hånden og rejser mig op af mig selv. Melissa har ikke brug for hjælp.
Da jeg kommer op at stå, mærker jeg et blik i nakken. Jeg snurrer rundt og ser, at fyren med krøllerne giver mig det vildeste elevatorblik. Han smiler imens han lader sit blik løbe ned ad min krop. Han slikker sig om læberne som om jeg var hans næste bytte. Jeg løfter det ene øjenbryn og ser på ham.
”Kan du ikke lide hvad du ser?” spørger jeg, ”eller skal jeg dreje rundt for dig en gang til?” Han smiler endnu mere smørret og selvtilfreds. Jeg vender mig væk fra ham og mærker hans blik følge min røv, idet jeg går over til Ed.
”Hej Maddie,” siger Ed akavet. Mit ansigtsudtryk er tydeligvist ikke særlig glad, for Ed træder nervøst et par skridt tilbage da jeg går hen imod ham. Så smiler jeg og giver ham et lille kram, som han gengælder.
”Drenge, det her er Madeline, pigen jeg mødte til festen den anden dag,” siger Ed og præsenterer mig for de fem unge fyre, som står foran mig. Ed begynder at præsentere dem for mig.
”Det her er Niall,” siger han. Niall vinker forsigtigt til mig og smiler stort. Han har en smule skæve tænder, men det er faktisk meget charmerende. Han har lyst hår og er en smule mindre end de 4 andre drenge.
”Zayn,” siger Ed. En mørklødet fyr med smukke øjne ser på mig. Han smiler en smule genert, men vinker på samme måde, som Niall gjorde. Fucking lækker.
”Louis.” Jeg følger Eds blik og ser på en fyr som er iklædt røde bukser, en stribet t-shirt og et par TOMS. Han smiler stort til mig og har et frækt glimt i øjet (ikke som i den fræk, men som om han er jokeren i den her ynkelige flok).
”Det her er Liam.” Liam har en vildt sød frisure. Det minder lidt om Justin Biebers hår, men det klæder bare Liam meget bedre. Han smiler stort til mig. Et uskyldigt og meget venligt smil. Han virkede som sådan en person, der var god at snakke med. Og jeg havde endnu ikke udvekslet et eneste ord med ham.
”Og så Harry.” Harry. Det er dét den fyr hedder. Ham med krøllerne, de store fødder og hænder og det irriterende smil. Men lækker var han. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det er han. Dog virker han som den slags person, som tror han kan få alle piger han lægger sit frække blik på (ja, dén fræk!). Det irriterede mig. Han fik mig til at kaste en smule op inde i min mund.
”Hej Melissa,” sagde han med en dyb og hæs stemme og smilede igen det meget selvtilfredse smil. Jeg ignorerede ham og sagde til drengene, at det var hyggeligt at møde dem. De nikkede bare til mig og jeg så på Ed.
”Skulle du ikke vise mig rundt?” spørger jeg flabet og smiler til ham.

***

”Det her er stuen,” siger Ed. Vi er kun lige trådt ind ad døren, direkte ind i en lille og charmerende stue. Liam, Zayn, Niall, Louis og Harry følger trop efter os. I stuen er der en stor, brun og gammel lædersofa. Den står lige under det eneste vindue i hele rummet. Rundt om er en masse sækkestole og en lænestol. Der står en ølkasse foran, som sikkert skal fungere som sofabord. Solens stråler lyser hele stuen op. På den modsatte væg står en kæmpe reol, men kun halvdelen af den er fyldt op. Og det er hovedsageligt med CD’er og biografier. Bob Marley, The Beatles, Michael Jackson. You name it. På væggen hænger 5 forskellige guitarer. På de 4 af dem står der Nigel, Felix, Cyril og Lloyd. Jeg smiler lidt. Så er jeg altså ikke den eneste der er sindssyg nok til at navngive sine guitarer. (Mine hedder Norbert og Phillippe)
Vi fortsætter igennem et lille køkken, hvilket der ikke er særlig meget at fortælle om. Et småt køleskab, et lille vakkelvornt spisebord med 4 forskellige stole omkring. Der står et par øl her og der og ligger slikskrald lidt overalt.
Vi fortsætter og når ind til pladestudiet, hvilket var det mest luksuriøse rum i hele huset. Det var helt klart der pengene var blevet brugt. Der var instrumenter overalt, mikrofoner bag glasdøre og vinduer og en masse forskellige knapper som var meget fristende at trykke på.
”Wow,” hører jeg pludselig mig selv sige.
”Ret imponerende, hva’?” siger Ed og stiller sig op ved siden af mig. Jeg nikker, totalt blown away.
”Ret så imponerende,” mumler jeg og lader mine fingerspidser glide henover en masse knapper. Jeg er virkelig fristet til at trykke på den store røde til venstre, men tror måske, at jeg bare skal lade være.
”Har du aldrig været i et pladestudie før, Madeline?” spørger Liam. Jeg ryster på hovedet og smiler stort.
”Bare kald mig Maddie. Men jeg kunne godt vænne mig til det. Jeg vil gerne være musiker,” siger jeg drømmende og kan nærmest mærke julelysene springe frem i mine øjne. Jeg hører Harry fnyse en smule og grine i baggrunden. Jeg vender 180 grader og glor ham vredt ind i øjnene. Hvis bare øjne kunne dræbe, hvis bare ...
”Så du tror ikke jeg kan synge?” spørger jeg ham, gravalvorligt. Han retter sig op og læner sig overlegent op ad væggen. Han smiler smørret og ser på mig. Han stikker hænderne i lommerne.
”Alle vil være musikere nu om dage. Man skal have dét for at slå igennem,” siger han og peger på mig. Han virker ikke som om han tror, at jeg har dét.
”Og hvad er så dét du mener man skal have, for at slå igennem?” Jeg løfter det ene øjenbryn og lægger armene over kors. Som om han ved noget som helst om det. Han er en almindelig teenagedreng som kaster baseballs efter piger. Han stiller sig op og tæller på fingrene.
”Først og fremmest, talent, hvilket jeg stærkt tvivler på at du har. Man skal se godt ud,” han lader sine øjne glide op og ned ad mig igen og vrænger lidt på næse, ”være sympatisk og venlig overfor folk, hvilket du heller ikke ligefrem kan opfylde.” Han trækker på skuldrene og stikker igen hænderne i lommen. ”Så det ser sort ud, min skat.” Jeg er lige ved at brække mig, da han kalder mig ’hans skat’. Jeg mærker det boble indeni mig og jeg får lyst til, at give ham en lammer. En på sinkadusen så han aldrig nogensinde skal glemme, at han har mødt Maddie Evans.
”Jeg har skam talent,” siger jeg en smule overlegent. Harry rynker panden og smiler en smule. Han tror mig ikke. Det kan jeg se på ham. Harry griber en guitar, som hænger på væggen og smider den dramatisk i favnen på mig.
”Jamen hvorfor beviser du det så ikke?”
Og det gør jeg så.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...