Forever and Ever After [1D]

Maddie er 17 år gammel og er lige flyttet til London for at satse på sin musikkarriere. Hun møder en hvis rødhåret person ved navn Ed Sheeran, og han introducerer hende til 5 yderst velkendte drenge - nemlig One Direction. Hun bliver gode venner med dem alle sammen, på nær Harry. Det heller bliver noget værre rod, på samme tid med, at hun prøver at slå igennem som musiker. Klarer hun den?

6Likes
5Kommentarer
497Visninger
AA

2. Gingeren - min vejviser

”Mor, slap nu af …” mumler jeg irritabelt. Jeg sidder med mobiltelefonen klynget imellem min skulder og mit hoved. Det ser virkelig retarderet ud, men praktisk, når man skal lave andre ting imens man taler i telefon; og i dette tilfælde spiser jeg is. Toppen!
”Og husk, du må ikke feste hver weekend!” siger hun i et skingert og nervøst tonefald. Jeg himler af hende (og jeg skal prise mig lykkelig for, at hun ikke kan se det!), og ser over på min kusine Sarah, som sidder ved min sidde. Hun fniser en smule og graver ned i sin Ben&Jerry is.
Jeg er lige flyttet til London. Jeg ankom i formiddags og sidder nu i min kusines lejlighed midt inde i London. Sarah er ved at studere til designer. Hendes forældre betaler det hele; de har røven fuld af penge, og selvfølgelig var der plads til mig.
Nårh ja, og så tænker I sikkert; hvad laver jeg i London? Jo, ser I. Jeg er taget herover som 17-årig for at slå igennem som musiker. Det lyder latterligt, ikke? Jeg har garanteret ikke en jordisk chance iblandt alle de talenter, der bor her i England, men jeg kan godt lide at tænke, at det er mig de leder efter. Jeg er optimistisk og jeg giver ikke op. Ellers var der ikke rigtig nogen grund til, at jeg tog herover, hvis jeg allerede havde givet op på forhånd.
Og så er britiske fyre altså ikke helt grimme.
”Mor, det ved du godt jeg ikke gør,” siger jeg med skeen inde i munden, så halvdelen af isen står ud over det hele. Så charmerende som jeg nu engang kan være. Sarah rømmer sig overfor mig, og min mor kan tydeligt høre det.
”Sarah, det gør jeg altså ikke!” hyler jeg og skubber irriteret til hende. Telefonen er ved at ryge på gulvet, men jeg når hurtigt at gribe den. Jeg stikker skeen i isen og slikker den klistrede substans, som er efterladt på min hånd, af.
Josh, Sarahs kæreste kommer gående ind i stuen og kysser Sarah godnat. Gud, hvor er han lækker, jeg mener … En form for Andrew Garfield. Bare lidt mere muskuløs og lidt mindre Spiderman agtig. Og så spiller han trommer i det fedeste band. Helt ærligt, hvor meget bedre kan det lige blive?! Jeg lader mine øjne glide efter ham. Han bevæger sig ud af stuen, og jeg kan se, hvordan hans muskler bevæger sig under den meget stramme, hvide t-shirt. Guf.
Min mor begynder at nævne flere ting jeg skal huske, og jeg siger bare tjek hver gang hun har sagt to eller tre ting. Eller rettere sagt … jeg hører ikke efter. Jeg hilser farvel inden hun er færdig og lægger hurtigt på. Måske lidt ubehøvlet, men hvad kan jeg sige? Hun kunne have fortsat i evigheder!
”Din mor er altså lidt pylret,” mumler Sarah med is i munden og peger på mig med sin ske. Jeg nikker og graver i isen igen. Så sukker jeg og ryster på hovedet over min mor. Skøre kvindemenneske.
”Lidt?” siger jeg og så griner vi lidt sammen.
Sarah har altid været den søster jeg aldrig fik og skam også en af mine bedsteveninder, trods aldersforskellen. Hun rendte rundt med mig i barnevogn da jeg var helt lille og hun betragtede mig som hendes dukke. Nu bor vi sammen og det skal nok blive godt.
”I øvrigt, vi skal faktisk feste hver weekend,” pointerer Sarah imens hun zapper igennem en masse tv kanaler. Jeg er ved at blive kvalt i min ske og der kommer en lyd fra mig, som ikke er menneskelig.
”Men jeg lovede jo lige min mor ...” mumler jeg, men hun stopper mig. Hun lægger en finger for min mund og tysser på mig. 
”Hvad er det nu man siger ...” Hun tænker så det knager. Hun har stadigvæk sin pegefinger for min mund. Skulle man være barnlig og slikke på hendes hånd nu, eller?
”Ah! Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af,” siger hun. Hun blinker til mig og tager den sidste skefuld is i bunden af papbægret. Måske havde hun ret. Mor behøver jo ikke at få det af vide.
”Der er fest i morgen. Du kan komme med mig og Josh, hvis du har lyst,” siger hun. Og være tredje hjul? Fedt.

***

Okay, Sarah fik overtalt mig. Men hallo, jeg er et svagt menneske. Det eneste hun skulle gøre var, at åbne sit klædeskab på vidt gab og sige de vise ord: ”Frit valg på alle hylder!” Jeg mener, hvem kan modstå det?
Så her står jeg. Dullet op i en kort, skinnende sølv bodycon kjole og med Jeffrey Campbell litas på. Den pige har seriøse problemer med penge. Ikke at hun bruger dem alle, men simpelthen fordi hun har for mange.
”Klar?” siger Sarah. Josh lægger en arm om hendes skulder og vi går ind på klubben. En af Josh’ nære venner holder åbenbart fest, og det ser ud til, at jeg er den eneste på 17. Jeg rømmer mig kort, idet Josh og Sarah forlader mig. Der står jeg helt mutters alene midt inde på et diskotek, midt inde i London city, midt inde imellem folk, som er mindst 5 år ældre end mig. Optur.
Jeg spotter en sofa ovre i et hjørne, hvor der ikke er nogen. Jeg skubber mig igennem folk og får en del albuer i siden. Jeg når endda at vælte en drink udover en, men den eneste respons jeg får fra ham er et meget beruset ’heeejjj smukkeeeh’. Jeg skubber mig frastødet videre og ender ovre ved sofaen. Okay, nej. Den var så ikke tom. I den mørkeste del af sofaen sidder tre par. Den ene har stukket tungen halvvejs ned i halsen på den anden. Et andet par er direkte ved at afklæde hinanden og det tredje par har problemer med at få det til at fungere. Bare det hele. Akavet.
Jeg sukker og bevæger mig op imod baren. Den samme skubben og massen igennem tætdansende folk, så jeg til sidst ender oppe ved det sted, hvor singlerne sidder. En fyr sender mig et gustent smil og lader sine øjne glide op og ned ad min krop. Jeg vender ryggen til mig og tilkalder bartenderen.
”En mild drink. Hvad har du?” spørger jeg. Han kniber øjnene sammen og smiler lumsk.
”Er du ikke lidt for ung til at ...”
”Gi’ mig nu forhelvede bare den drink,” mumler jeg irritabelt. Han går forskræmt hen og fylder et glas op og lader det kurre hen ad bordet til det når min hånd. Jeg bunder glasset i en slurk og mærker væsken suse ned igennem min hals. Jeg hamrer glasset imod bordet igen og ser længere hen ad bordet. En fyr med rødt hår sidder en stol længere henne. Han har et glas i hånden. Substansen er lyserød og der er et par isterninger i. Han vender glasset. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Jeg rykker en stol nærmere, så jeg sidder ved hans side. Han kigger op. Et par blå øjne møder mine brune og han sender mig et forsigtigt lille smil.
”Er det mærkeligt?” spørger jeg akavet og ser på gingeren. Han ler en smule og ryster på hovedet. Han er så stille. Måske lidt genert.
”Nej, slet ikke,” siger han. ”Det er rart når nogen taler til én.” Han sender mig det lille, generte smil igen og stiller glasset fra sig. ”Jeg hedder Ed, i øvrigt.” Jeg nikker og smiler.
”Jeg er Madeline,” siger jeg og rækker akavet hånden. Ed kigger bare mærkeligt på den og tager den. Jeg rømmer mig akavet og slipper så hans hånd. Jeg smiler skævt og klør mig i nakken. Snak om et eller andet, Maddie. Nu.
”Hvad laver du?” spørger jeg og ser på Ed. Han ser op på mig, en smule småforvirret.
”Lige nu snakker jeg med dig ...” Jeg ler kort og ryster på hovedet. Tydeligvis en smule beruset.
”Nej, altså, hvad laver du? Hvad arbejder du som?” Jeg lyder som en af mine bedsteforældres venner, når man lige tilfældigvis kommer på besøg hos mormor og morfar, og bamm, der er ’gamle-mennesker-træf’.
”Jeg er musiker. Eller rettere sagt, jeg prøver at slå igennem som musiker. Det går sådan ... okay indtil videre,” siger han og tager en slurk af sin drink. Jeg spærrer øjnene op. Hvor fedt!
”Virkelig?” spørger jeg. Han nikker. ”Jeg er selv lige flyttet til London, du ved, for at slå igennem.” Han smiler stort til mig.
”Du skulle komme forbi mit pladestudie en dag. Vi kunne prøve at arbejde på noget sammen. Det kunne være fedt!” Jeg smiler stort idet han skriver adressen til mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...