pigens forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Igang
den handler om en pige der som lille belv forbandet men kan hun nogen sinde slippe af med den igen?

0Likes
0Kommentarer
638Visninger
AA

3. flugten

jeg begyndte og løbe alt hvad jeg kunne men de så mig ret hurtigt min farfar og ham der drengen fra før holdt dem væk i noget tid men hvad var det jeg kunne ikke mærke min halskæde længer jeg hade tabt den nej det kan bare ikke passe havde jeg virkelig tabt min mors halskæde nej nej nej det kunne bare ikke passe det var det værste der kunne ske jeg gav op men hvad var det der var en der tog fat i min arm og rev mig med det var ham der drengen igen ville han virkelig hjælpe mig det var virkelig svært og følge med men jeg måtte jo nød til det jeg orker snart ikke og løbe mere men de er stadig lige i hælene på os jeg kikker op og ser at der er lige ved at det bliver mørkt jeg samler alle mine kræfter os siger til den fremmede dreng ´´vi må nød til og finde et sted og stoppe for det bliver snart mørkt og det tager lidt tid inden jeg er helt forvandlet´´ han kikker på mig og nikker pludselig drejer han ind af en side vej nu sker det jeg kan mærke det jeg slipper hurtigt hans hånd og lidt tid efter er jeg en ulv igen nej det er bare løgn der er de igen jeg løber alt hvad jeg kan mens drengen holder dem tilbage jeg løber tilbage til hytten og gemmer mig i en lille hule jeg sidder bare og venter jeg har helt mistet tidsfornemmelsen nu og jeg tør ikke gå ud jeg ved ikke om de er der ude lige nu og bare står og venter på mig pludselig høre jeg en kalde på mig men de kalder mig ikke Curse de kalder mig Sasja men det er ikke farfars stemme prøver de og narer mig aj jeg kan ikke bare blive siddende her nu går jeg altså ud jeg kikker stille ud det er stadig mørkt og jeg ser ham der drengen jeg går stille ud af hulen og tjekker og der er andre men det er der ikke hvor er farfar jeg kikker på drengen og hyler stille han farer sammen af forskrækkelse men så ser han at det bare er mig han sætte sig på hug og arrer mig stille jeg kan se i det fjerne at solen er ved og stå op vi sidder bare og kikker på hinanden da jeg kan mærke der solens stråler rammer mig og kort efter er jeg et menneske igen men jeg har ikke løst til og se på ham selvom han har reddet mig jeg mærker en hånd på min ryg og en stille stemme siger ´´er du ok skal jeg gå eller skal jeg blive eller hvad skal jeg´´ jeg er stille i lidt tid men jeg kan mærke at det rigtige at gøre er at se på ham men jeg har ikke lyst jeg siger bare stille ´´bare bliv men hvor er min farfar har de taget ham med?´´ han køre hånden igennem mit hår og fjerner det fra mit øre og visker stille ´´nej bare rolig han leder dem på vild spor han kommer snart tilbage men han bad mig give dig den her du havde tabt den´´ hvad det var min halskæde og hvad nu vis han ikke kommer tilbage jeg kikker på drengen og spørger stille ´´hvad er dit navn endelig nu kender du jo mit og tak for hjælpen´´ han kikker på mig og smiller og siger ´´mit navn er Jack og det var så lidt det der med halskæden den må betyde meget for dig er det ikke sandt`` jeg ser på ham og nikker jeg er endelig virkelig træt jeg ligger mig ned og lukker øjne..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...