pigens forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Igang
den handler om en pige der som lille belv forbandet men kan hun nogen sinde slippe af med den igen?

0Likes
0Kommentarer
642Visninger
AA

1. et tegn eller ej

hej mit navn er Curse jeg ved godt at det er et mærkeligt navn men det passer til mig for mit liv er forbandet tro det eller lad være jeg er forbandet og jeg har ingen udgang nu er det mit liv. Vær nat er jeg en ulv ikke en varulv men en ulv jeg har levet med denne ting i flere år men jeg har ikke lavet andet end og løbe fra verden som ville se mig jeg kan snart ikke mere mine forældre er døde og min familie vil ikke kendes ved mig jeg ville ønske at mit liv var normalt og ikke sådan her der er billeder af mig over alt både som ulv og som menneske jeg kan ikke være i fred enden vil folk spære mig inde eller så vil de undersøge mig og prøver på alt muligt andre er bange for mig jeg laver ikke andet end og løbe, løbe fra alt og alle men når natten falder på spiser jeg jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, skal jeg bare løbe til jeg dør eller hvad en eller anden giv mig et tegn om hvad jeg skal gøre det er nat og jeg sidder her i min anden krop og hyler oppe fra min ynglings klippe det er lige som mit sted det sted hvor jeg føler mig tryk men hvad er det jeg hørte en lyd jeg vender mig om og begynder og knure da jeg ser at det er ven og ikke fjende når ja der er en der kan lide mig det er en ældre man som bor lige i nærheden han har redet mit liv flere gange han kommer hen til mig og begynder og nusse mig bag øret fordi at han ved at det er det bedste sted at klø mig da jeg høre en lyd igen begynder jeg at knurre da den gamle mand siger '' hvad er der min tøs kommer der nogen var '' jeg stiger ud i mørket og ser en mand med et gevær og jeg knurre mere og viser mine tænder frem han ser på mig og den anden mand og siger '' nå er det din hund den er godt nok sød var'' når ja jeg har glemt at sige at jeg er en hvid ulv og ligner meget en hvid scæfer jeg har også halsbånd så jeg kan narre foskerne den gamle mand ser på ham og siger '' ja det er min hund'' han klør mig bag øret og så er jeg blid som en bady igen manden kikker på mig igen med et lumsk smil '' du ved godt at det der er en ulv ikke og jeg ved hvem det er for det er ikke en normal ulv det er  Curse menneske ulven'' jeg ser på ham og knure den gamle mand havde givet mig navnet for han kendte godt begge sider af mig han så på manden og sagde '' jeg er ked af og sige det men det her er godt nok en ulv men den er ikke en menneske ulv jeg har boet sammen med den i mindst 10år nu og dens navn er Sasja'' jeg blev ved med og knurre af den fremmede mand som pludselig sagde noget '' bare rolig jeg gør den ikke noget men det gør foskerne og jeg siger hvor hun er så jeg for den dusør der er på hende'' den gamle mand så bare på ham og han begyndte at fløjte en meget velkendt melodi og kort efter kom der fugle og tog mandens gevær og så kom skovens vilde dyr alle ulvene, bjørne og rævene alle knurede af ham og den gamle mand sagde ''du kan gå nu uden og sige det til nogen og så bliver dit liv skånet ellers ja så er du færdig og bare rolig vis du siger det finder dyerne dig'' manden vendte rundt og begyndte og løbe

nu var han ude af syne og dyrene forsvandt stille og roligt så til sidst var der kun den gamle mand og mig tilbage jeg kunne stille mærke at lyset kom igen og solen var ved og stå op men samtidig kunne jeg mærke en følse og nu rørte solen mig det var rat og jeg kunne mærke at jeg blev forvandlet kort efter kikkede jeg ned af mig selv jeg var et menneske igen ikke en ulv men et menneske jeg kikkede på den gamle mand jeg havde endelig aldrig hørt hans navn jeg spurte stille ''hvad er dit navn endelig og hvordan fandt du mig'' han kikkede på mig med et smil og tog noget hår væk fra mit ansigt og sagde med en beroligne stemme ''mit navn er the guardian som betyder vogteren men du kan kalde mig farfar og jeg fandt dig i en lille kurv med en sedl om alt det jeg skulle vide og jeg har en lille ting til dig fra din mor'' hvad havde han en ting fra min mor til mig jeg skyndte mig med nu var vi henne i hytten den var så rar det var mit andet hjem han tog en æske frem og tog en halskæde ud med et hjerte på han gav mig den på jeg så på den og så en lille rævne på siden af den jeg tog mine negle ind og åbnede den hvad det var et billede af mine forældre og mig jeg lukkede den stille og holdte den ind til mit hjerte og følte at jeg var hjemme og i blandt min familie jeg kunne mærke at der løb en tåre ned af min kind the guardian eller jeg siger nu bare farfar sagde stille til mig ''vil du ikke gå lidt for dig selv i skoven bare rolig alle dyrene holder øje med at der ikke sker noget'' jeg så på ham og nikkede jeg rejste mig og gik ud af døren jeg vidste lige hvor jeg skulle hen men hvad med min nye halskæde er den det tegn jeg ville have eller hvad når nu er jeg her jeg står ved en lille sø jeg plukker lidt blomster men hov hvad var det for en lyd jeg kikker hurtigt op og råber ''HALLO.... ER DER NOGEN'' jeg høre entet svar så jeg plukker bare vider men så kommer lyden igen jeg er altså lidt navøs nu men vendt lidt alle skovens dyr holder jo øje jeg kan jo spøger dem jeg sætter mig ned og begynder og kalde på fuglene og med det samme er de der jeg begynder og tale med dem da en af dem giver en advarlse og jeg fare sammen og ser mig omkring da jeg ser en dreng hvad laver han her hjælp han har fået øje på mig og løber mod mig af refæks kalder jeg på skovens dyr og på nul komma fem står de klar så føgler jeg mig tryk men da drengen ser dem er han som lamet han råber så ''PAS PÅ DU ER OMRINGET AF FAGLIGE DYR'' jeg kikker på ham hvad vil han mig ikke noget ondt jeg går stille hen mod ham jeg stiller mig omkring 100meter fra ham nu jeg siger meget forbavset ''hvad mener du med farlige dyr de er mine venner det var mig der kaldte på dem.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...