A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
388Kommentarer
33054Visninger
AA

3. Ny skole, nye piger, nye udfordringer.

 

Kapitel 2.

Justins synsvinkel. 

 

 

"Husk nu at få dig nogle gode og fornuftige venner", jeg hørte dårligt efter, da min mor snakkede løs om en masse råd. Okay, jeg skulle starte på en ny skole, ikke giftes! Jeg sad og gloede ud af bilruden, mens min mor havde sin opmærksomhed på vejen, ligesom hun burde. "Ikke gør noget dum, som at tage stoffer, lave ballade og få eftersidninger", sagde hun bestemt til mig. Hun havde sikkert hendes lalleglade smil fremme, som hun altid havde - min mor var altid glad, og det var underligt, fordi jeg var hendes skuffende og fortabte søn.

 

Jeg sukkede irriteret, og jeg håbede inderligt, at hun vil lade være med at snakke til mig. Det var nok med, at hun kørte mig i skole. Altså hvem gad blive kørt i skole af ens mor? Og så på den første dag? Mit liv styrtede langsomt sammen.

 

"Hører du overhoved efter?", lød det bestemt fra hende, og i 3 sekunder havde hun sin opmærksomhed på mig, i stedet for vejen. 3 sekunder var nok til at køre galt, og vi vil ende vores liv i en bilulykke.

Jeg regerede ikke på hendes spørgsmål, faktisk var hun som usynlig for mig. Jeg ved godt, at hun var min mor, men jeg troede fuldt ud, at jeg var bedre stillet uden hende. "Justin, du må love mig, at du opføre dig pænt. Du er allerede blevet smidt ud af 4 skoler i år".

 

Jeg havde et tilfredsstillende smil fremme, efter jeg havde hørt de vise ord fra hende. Der var kun gået 5 måneder af året, og jeg skulle starte på min 5 skole, det måtte være en rekord inde for en eller anden rekordbog? Det gjorde mig ikke noget, at jeg blev smidt ud af skoler, bare fordi jeg sagde og udrykkede min mening. Desuden gjorde jeg ikke noget forkert, okay jeg overtrådte skolernes regler, men det var da ikke min skyld, at de havde sådan nogle latterlige regler.

 

Hvorfor måtte jeg ikke gå, når det passede mig?

 

Hvorfor måtte jeg ikke sige lærerne imod?

 

Hvorfor måtte jeg ikke have min egen private sexundervisning ude på toilettet, når jeg burde have historie?

 

Hvorfor måtte jeg ikke gøre, som det passede mig?

 

Jeg havde fået ufattelige mange eftersidninger, så mange, at jeg ikke havde tal på det. Jeg blev sendt op på kontoret hver eneste dag, bare så inspektøren kunne fortælle mig det sædvandlige. Flere 100 lærere havde givet mig op, fordi jeg var for god. Det burde jeg være stolt over. Jeg burde faktisk få en belønning for det, men det eneste jeg fik, var skældud, en masse advarsler, og når de havde fået nok af mig, blev jeg bortvist.

 

"Justin, du må ikke blive smidt ud af denne her skole!", lød det meget alvorligt fra hende. Faktisk havde jeg aldrig hørt hende være så alvorlig. Jeg kiggede på hende ud af øjenkrogen - Yep, hun havde fået min opmærksomhed. Hun så meget deprimeret ud, mens hun sad der og koncentrere sig om vejen.

 

"Bare rolig, jeg bliver ikke smidt ud af denne her", indrømmede jeg over hende. Indrømmelse var ikke min stærke side, ligesom undskyldninger, faste forhold og tilgivelser heller ikke var. Hun smilede et lille smil, mens det faktisk lignede, at hun var stolt - hvordan kunne hun være stolt af mig? Jeg var et stort problem. Jeg var ikke værd at være stolt over?

 

Hun stoppede foran skolen. Jeg havde slet ikke opdaget, at vi var her før nu. Mine øjne var klistret mod min mor, som opførte sig underligt. Det var som om, at hun holdte på en stor hemmelighed. Desværre havde min mor og jeg ikke det bedste forhold, vi snakkede knap nok sammen – så der var ingen mulighed for, at hun fortalte mig, hvad hun tænkte på. Ligesom at det ikke var en mulighed for, at jeg spurgte hende.

 

"Husk at opfører dig pænt", sagde hun smilende til mig, da hendes øjne, som var fyldt med glæde, kiggede på mig.

 

Jeg åndede irriteret ud i luften og kiggede over på den skole, hvor jeg skulle tilbringe 1 år. Jeg havde jo gået i high school i 2 år, så jeg manglede kun lige det sidste år, og så kunne jeg smutte. Jeg glædede mig til den dag.

 

"ses", med de ord åbnede jeg bildøren og steg ud af bilen. Luften var varm og blid, der var næsten ingen blæst. Jeg kiggede på min mor, mens hun sad med et stort smil. Jeg tog mit hoved ind af vinduet, fordi ingen skulle høre det her, som jeg vil sige til hende.

 

"Jeg elsker dig", mumlede jeg til hende og gik med lynets hastighed hen mod skolen. Det kunne ikke gå stærkt nok. Når jeg havde sagt de 3 ord til hende, sad hun sikkert med et lykkeligt smil, og det kunne jeg ikke klare at se på - men jeg kunne heller ikke holde mig selv ud, hvis hun nu kørte galt, og jeg ikke havde sagt de 3 ord til hende. 

 

Jeg gik igennem mængden af elever, som alle var på min alder. De kiggede op og ned af mig, da jeg gik forbi dem, de havde sikkert opdaget, at jeg var nu her. Der var faktisk ret mange lækre piger her på skolen, det var som himlen. Mens jeg gik der med min skoletaske på skulderen, kunne jeg ikke lade være med at se ud som om, at jeg ejede hele stedet - gå selvsikkert, give pigerne et flirtende smil og sige hey til drengene.

 

"Hey", sagde jeg til en flok dreng, som stod til min højre side. De kiggede alle sammen på mig, mens de havde imødekommende ansigter - wow, dem skulle jeg ikke nærme mig. Drenge som var klædt i dyrt designertøj og var imødekommende? Sådan nogen venner skulle jeg i hvert fald ikke have mig.

 

"Jamen, hallo", jeg stoppede ved en pige, som stod helt alene med sin mobil i hånden - hun ventede sikkert på sine veninder. Hun kiggede forundret på mig, mens jeg kunne mærke snobben i hende komme frem - et perfekt offer.

 

"Kan jeg hjælpe dig med noget?", spurgte hun mig ligegyldigt, men jeg kunne se gennem hendes lille snob, hun var nysgerrig omkring mig, og hun var glad for, at jeg lagde mærke til hende. Tro mig, jeg var ekspert på det område.

 

"Jeg havde bare mistet noget, men nu ser det ud som om, at jeg har fundet det igen", svarede jeg hende, mens jeg havde et selvsikkert, skævt smil fremme. Hun lignede mere en, som ville væk.

 

"Hvad har du fundet?", spurgte hun mig nysgerrigt, mens hun kiggede spændt på mig. Jeg havde hende allerede hvor jeg ville. Hun var en køn lille en - langt mørkt hår, brune smukke øjne, lækker krop.

 

"Skønheden selv", sagde jeg og kiggede på hende med et sødt smil. Hendes kinder blussede pludselig op i en lyserød farve - hun var genert. Hun rettede på hendes hvide tanktop, som gjorde hendes former perfekte – sjovt, det gjorde de fleste piger, når de var generte, rettede deres tøj. "Du er helt klart den smukkeste pige her".

 

"Syntes du jeg er smuk?", hun rettede lidt på sit hår, mens hendes smil blev en del større. Jeg tog min skoletaske ned fra min skulder og smed den mellem mine ben, så jeg nemmere kunne forføre hende - det var lidt irriterende at have tasken på min skulder.

 

"meget", jeg kørte min hånd igennem hendes glatte hår, mens jeg kiggede flirtende på hende. Hun havde tabt sig i mig, det var tydeligt.

 

"Jeg hedder Harriet", lød det fra hende. Jeg bevægede min hånd længere ned til hendes hånd, jeg tog hendes hånd og holdte den, som om vi var et kærestepar.

 

"Jeg hedder Justin", sagde jeg og kyssede hende blidt på hånden, mens mit blik stirrede på hende, bare for at gøre det mere intens.

 

"Du må være nu her", jeg fjernede mine læber fra hendes hånd og kiggede ind i hendes brune øjne. Hun smilede endnu engang til mig.

 

"Ja, det er jeg faktisk", svarede jeg hende. Hun nikkede forstående og kiggede lidt på mig - hun tjekkede mig ud.

 

Der var faktisk utrolig meget kaos omkring os. Elever gik ind i os, snakken var høj, råbene irriteret mine øre, og folk gloede på os. Det var måske ikke hver dag, at en dreng kyssede en piges hånd her på stedet - well, this school have a gentleman now.

 

"Jeg vil med glæde vise dig rundt", sagde hun hurtigt og ivrigt - uh, hun var ivrig, i like that. Jeg gav hende et sødt smil, som bare gjorde hende blød i knæene. Tænk engang, før var hun en snob, som bare spillede kostbar overfor mig, og nu havde jeg hende, hvor jeg ville.

 

"Hvad med at du viser mig toiletterne først, så vi kan være lidt alene?", spurgte jeg hende på en flirtende måde. Hun forstod tegnene, det var tydeligt. Hun kiggede rundt på området, sikkert for at sikre sig, at ingen hørte, hvad hun ville sige.

 

"Og hvad vil du dog der?", spurgte hun mig, mens hun havde et skævt smil. Oh, hun vidste udemærket godt, hvad jeg ville der.

 

Jeg skubbede hende blidt op af det nærmeste træ og kiggede flirtende på hende, mens vi stod meget tæt, ikke engang et æble kunne være imellem vores bryst. Jeg kørte min hånd op til hendes kind, hvor jeg kærtegnede den blidt. Mine læber kom tættere på hendes øre, så jeg kunne hviske hende svaret.

 

"Jeg vil gøre noget frækt, som små piger, som dig elsker", sagde jeg med en hæs stemme ind i hendes øre. Hele hendes krop gispede en enkel gang, og så gav hun mig et smil.

 

"Så lad mig vise dig over til de gamle toiletter, som ikke længere bliver benyttet", sagde hun smilende til mig.

 

Vi trak os fra hinanden og med en bevægelse fik jeg min taske op på skulderen igen. Vi gik sammen igennem mængden af mennesker, som heldigvis ikke vidste noget om, det vi skulle.

 

"Vi skal bag om skolen", hun trak mig væk fra indgangen, da vi åbenbart ikke skulle igennem den, men vi skulle gå rundt om skolen. Jeg fulgte bare efter hende, for hun var den eneste af os, som kendte vejen.

 

"Er du altid sådan overfor pigerne på din første dag?", spurgte hun mig, mens vi gik på en stor græsplæne, som var bag skolen - her var der ingen mennesker overhoved.

 

"Vil du virkelig gerne vide det?", spurgte jeg hende. Altså, hvilken pige ville vide, at jeg brugte hende. Harriet vidste det godt, men hun ville sikkert bare gerne have det bekræftet.

 

"Nej faktisk ikke - det glæder mig at være en af dine piger", jeg var lige ved at falde over mine ben, da hun sagde det. Hun var okay med, at jeg brugte hende for denne ene gang. WOW. "Her er det".

 

Jeg kiggede på en lille bygning, hvor der kun var 2 døre. Den ene dør førte ind i drengens toilet, mens den anden førte ind til pigernes.

 

"Vi tager pigernes, de er pæneste", sagde hun bestemt, mens hun gik overmod toilettet med mig i hendes hånd.

 

Vi kom ind i et ret stort rum, som var selve toilettet, og hun havde ret, det her toilet var ikke så værst. Pæne hvide vægge, blomster, rent gulv? Wow, godt jeg kendte vejen til det her paradis!

 

"Så...", jeg stod i mine egen tanker og tænkte på hvor flot toilettet var, mens Harriet stod klar - What? Tænk at et toilet kunne tage min opmærksomhed væk fra en smuk pige?

 

Jeg kiggede flirtende på hende og smed min skoletaske ned på det rene gulv. Min taske var let, da jeg ikke havde noget i den, endnu. Jeg gik over til Harriet, som stod ivrigt klar.

 

Jeg skubbede hende blidt op af væggen og begyndte at kysse hende heftigt, og jeg måtte indrømme, at hun selv var en mester til det - det var måske ikke første gang, at hun gjorde det her?

 

"Glem alt det romantiske, vi har ikke meget tid", sagde hun og begyndte at smide sit tøj. Jeg var helt lammet. Aldrig havde jeg mødt en pige som hende, men måske var pigerne her bare ivrige og liderlige?

 

"Okay", sagde jeg lykkeligt og tog min T-shirt af. Da den lå på gulvet, stod Harriet allerede i undertøj. Hun begyndte at åbne mine bukser op, da jeg åbenbart var alt for langsom? Jeg elskede denne her skole!

 

Jeg fandt hurtigt åbningen til hendes BH, og da jeg var ret prof i det, fik jeg den hurtigt af, og hendes bryster strittede frem. Romantisk eller ej, jeg måtte kysse hende kavalergang! Jeg kyssede ivrigt hendes hals og ned til hendes bryster, mens høje støn kom fra hende, oh hun elskede det.

 

Jeg havde en god chance for at vil blive noget på denne skole. Hmm, måske vil jeg faktisk gøre noget for ikke at blive bortvist. For hvis alle pigerne var som hende, så kunne jeg gøre det her hver eneste dag!

 

A New girl, day by day.

 

~ ~ ~

 

"Fuck", lød det chokeret fra hende.

 

Vi var godt i gang med at have sex op af den rene, men kolde væg - og det var hedt! Men så skubbede hun mig væk og kiggede på hendes mobil, der lå i hendes bukselomme, som lå på det overraskende rene gulv.

 

"Vi kommer for sent!", hun skyndte sig at klæde sig på igen, mens hun pludselig havde travlt. Jeg stod bare og stirrede på hende, mens jeg kløede mig i nakken. "Hallo, hørte du mig ikke? Klokken ringede for 4 minutter siden, du kommer for sent på din første dag".

 

Jeg fattede pludselig situationen og skyndte mig at finde mit tøj og tage det på. Hvis jeg skulle blive på den her skole, måtte jeg gå efter dens regler. Selvom jeg havde været en regelbryder siden jeg var helt lille. Ja, selv i børnehaven overtrådte jeg reglerne, så hvordan kunne man overhoved forvente noget af mig?

 

"Jeg ved jo ikke hvilken time jeg skal have?", lød det irriteret og nervøst fra mig selv. Vi havde begge fået vores tøj på og skulle til at forlade det pæne toilet, hvor vi havde haft ca. 3 minutters sex - det var da bedre end ingen. Vi kom ud i solen, som skinnede kraftigt ned på os. Men der var ingen tid til at nyde den, da vi begge havde ret travlt.

 

"Du skal gå hen på kontoret, og de vil fortælle dig, hvad du skal gøre", forklarede hun mig. Jeg nikkede forstående. Men nu var det jo lige sådan, at Harriet ikke gav mig en rundvisning, som hun sagde hun ville - men hun gav mig dog noget andet, anyway, jeg anede ikke, hvor kontoret var!

 

"Det er den 5 dør over i den bygning", forklarede hun og pegede over på en dør, som jeg åbenbart skulle ind af. "Jeg skal ind her, held og lykke", sagde hun og smuttede ind af døren lige foran os - okay, det var måske hende, som havde brug for et 'held og lykke', jeg havde en undskyldning for at komme for sent.

 

Jeg gik over til den dør, som hun sagde, jeg skulle gå ind af. Det vil være dumt, hvis nogen havde set os gå ud af pigetoilettet sammen, det bragte jo kun en stor mistanke omkring os.

 

Jeg smuttede ind af døren og kiggede mig godt omkring. B-bygning, blev den kaldt, ja det skulle jeg nok lære med tiden, forhåbentligt. Jeg talte dørene, Harriet sagde jo, at det var dør nummer 5. Gangen var stille, og der var ingen mennesker her. Jeg lagde også mærke til, at der heller ikke var nogen skabe langs væggene, så det var sikkert lærebygningen.

 

Jeg så en dør, hvor 'kontor' var skrevet på den. Jeg gættede på, at kontoret var bag den dør, mon jeg havde ret? Jeg brasede ind på et lille kontor, hvor sekretærerne blev så forskrækket, at de nær havde fået et hjerteanfald - jeg burde måske have banket på?

 

"Hey, jeg er Justin, den nye dreng", sagde jeg ligeud til dem. Der kom en midaldrende dame over til mig, mens hun så helt stram ud i ansigtet. Der var et højt bord mellem os, ligesom en disk på en cafe – Så var hun den, som tog imod bestillingen, mens jeg var kunden – hmm, det var noget af det samme, som vi gjorde lige nu.

 

"Du er lidt sent på den, hva?", sagde hun mistænksomt til mig. Jeg havde et sødt smil, men det hjalp ikke så meget på hendes hårde ansigtsudtryk - hun var jo sekretær, og de var stramme, misforstå den nu ikke. 

 

"Ja, bygningen var lidt svær at finde", den undskyldning havde jeg brugt hver eneste gang, jeg startede et nyt sted henne – for underligt nok kom jeg altid for sent på den første dag. Hun nikkede forstående og kiggede i nogle papirer på bordet lige foran hende.

 

"Her er dit skema, nøgle til dit skab, nummeret står på nøglen og held og lykke", hun gav mig et sødt smil. Den havde jeg ikke set komme, hun smilte? Jeg smilede et falsk smil til hende og smuttede hurtigt ud af døren. Jeg kunne ikke klare at være derinde mere, det gav mig kuldegysninger. Hmm, hun ville sikkert have fortalt mig, hvor jeg skulle gå hen? Men jeg kunne sagtens klare mig selv!

 

Jeg stoppede op på gangen, mens jeg kiggede forundret på mit skema. Min første time var matematik, og det var lokale 230, bygning C. Men jeg anede jo ikke, hvor den bygning var? Jeg gik udenfor igen, og så kiggede jeg på de forskellige døre, hvor bogstaverne var skrevet med stort, så man kunne se det fra flere 100 meters afstand.

Der, bygning C, den lå sjovt nok lige ved siden af bygning B. Jeg gik hurtigt over til døren og smuttede ind til en ægte high school gang, hvor røde skabe hang langs væggene.

 

Gangen var helt stille, men det var nu heller ikke så underligt, da de mange elever var gået til time. Jeg gik langsomt hen af gangen og kiggede på de mange døre, hvor lokalenummeret stod skrevet med stor fed skrift. Deres system var en smule besværligt, men med tiden ville jeg nok finde ud af det, forhåbentligt.

 

Jeg stoppede op, da jeg så nummeret 230 stå på en dør, hvor der også stod skrevet 'Matematik lokale' på, mon ikke det var det lokale, jeg ledte efter? Jeg var lige ved at brase ind, da jeg mindede mig selv om det, som skete på kontoret. Jeg ville ikke have en dårlig start...hvilket jeg faktisk allerede havde fået.

 

Jeg bankede på døren, så det gav genlyd i hele gangen, fordi der var så stille - det var faktisk ret uhyggeligt. Jeg følte mig lidt dum, da jeg stod der Forever alone ude på gangen og ventede på, at jeg fik lov til at komme ind.

 

"Ja, kom ind", lød det indefra, som et tegn på, at jeg kunne brase ind nu - men når folk forventede, at jeg kom ind, så brasede jeg faktisk ikke ind? 

 

Jeg åbnede døren og kom ind til et klasselokale, hvor alles blikke var rette mod mig - selvfølgelig, jeg forstyrrede jo timen. Jeg gik ind i rummet og lukkede døren bag mig.

 

"Du må være Justin, den nye elev", sagde en mand til mig. Jeg regnede med, at han var matematiklæreren. "Jeg er Mr. Wilson, og jeg er din matematiklærer". Han virkede som en særlig, der i virkeligheden var en hippie, som vil skabe fred på jorden, mens han rendte nøgen rundt.

 

"Okay, hej", lød det ligegyldigt fra mig selv. Der var nogen, som grinede lidt over mine ord. Det undrende mig lidt, for det var jo ikke sjovt? Måske var det min ligegyldighed, som de fandt morsomt?

 

"Du kan sætte dig ved siden af Nicholas i dag", sagde han, og hans klamme blide stemme freakede mig helt seriøst ud. Jeg rettede min opmærksomhed på den tomme plads, hvor jeg skulle side, ved siden af en brunhåret dreng. Jeg gik over til pladsen og satte mig ned, mens jeg havde mit blik mod læreren.

 

"I kan lige være alene lidt, jeg skal lige ned og kopiere nogle papirer", sagde den underlige lærer også kaldet min matematiklærer Mr. Wilson. Han smuttede ud af døren, og i samme øjeblik han gik, begyndte det rene kaos.

 

"Så hvor kommer du fra?".

 

En anden dreng kom over til os, han var sikkert Nicholas' ven. Mens snakken om ligegyldige emner var i gang, sad jeg der, mens 2 drenge ventede et svar fra mig.

 

"Jeg er herfra", svarede jeg enkelt. De nikkede begge. Byen var jo kæmpe, og der lå skoler overalt. Så det var ikke mærkeligt, at vi ikke havde stødt på hinanden før.

 

"Så Justin, fortæl om dig selv", en pige kom over til os og snakkede til mig. Hun satte sig på den andens dreng skød, og så kyssede de hurtigt hinanden på munden - jeg regnede med, at de var kærester, ellers var de bare meget tætte venner.

 

"Hvad vil i vide?", spurgte jeg dem, da jeg ikke gad fortælle min livshistorie, hvis de faktisk bare gerne vil vide, om jeg var en cool dreng, eller en stofmisbruger.

 

"Hvor gammel er du?", spurgte pigen mig. Jeg kiggede på hende, og jeg vidste pludselig, hvad hun hed - hendes halskæde, der stod hendes navn - Ari.

 

"Jeg er 19", svarede jeg endnu engang meget enkelt, ja jeg var måske kedelig at snakke med. Men jeg havde aldrig haft venner, så snak havde aldrig været mig.

 

"Det er Keith også", sagde hun og kiggede på drengen, som hun sad på, han hed så Keith. "Og Nicholas", sagde hun smilende og kiggede på min sidekammerat, som havde nogle flotte øjne, krystalblå. "Jeg er kun 18", sagde hun og trak på skulderne.

 

Jeg nikkede bare, mens jeg sukkede. Det med at snakke, det brød jeg mig ikke om, og hende Ari her, hun virkede som en pige, der snakkede meget.

 

"Ari, jeg tror, dine veninder venter på dig", lød det bestemt fra drengen ved siden af mig. Jeg smilede et skævt smil, da det var tydeligt, at han bare ville af med hende. Hun nikkede, mens hun smilede et enormt smil, og så gik hun. Hun virkede som en pige, der var på stoffer, for hun var meget aktiv og glad, mere end et normalt menneske.

 

"Hun er lidt...", sagde Nicholas og trak på skulderne. Han ville sikkert sige noget dårligt om hende, men det virkede forkert, når hendes kæreste sad overfor ham.

 

"Ja, hun er lidt underlig", indrømmede Keith overfor os. Det fik min interesse til at stige lidt, jeg kiggede overraskende på ham. Hvis han syntes, at hun var underlig, hvorfor var han så sammen med hende? Hun var en køn blondine, men alligevel. "Men hun er vild i sengen".

 

Jeg rettede mig lidt op, da han sagde det. Måske var de her dreng med Dolce Gabbana skjorter gode nok? Jeg havde altid hadede rige drenge, fordi de troede, de var bedre end alle andre, og fordi jeg troede, at de var tøsedrenge, men måske havde jeg taget fejl?

 

"Så du er kun sammen med hende, fordi hun er god i sengen?", spurgte jeg ham, men jeg sagde det lavt, da hun ikke skulle risikere at høre det. Han kiggede dumt på mig.

 

"Du skal i hvert fald ikke dømme mig", sagde han og grinede lidt. Nicholas fik også et lille smil frem, hvad var det, som var så sjovt? "Vi så dig gå ind på de gamle toiletter med Harriet Monut".

 

Jeg fik et skævt smil frem, de havde gennemskuet mig. Jeg håbede bare, at de var de eneste, som havde set mig. Tænk hvis en lærer havde set mig?

 

"Sex på toilettet på din første dag? respekt", lød det fra Keith, som lignede en, der var stolt.

 

"Og så med Harriet, hun er mange drenges drøm. Meget svær at få", lød det fra Nicholas, som lod som om, at han havde en del erfaring omkring det med hvem der var sværere at få, og hvem der var nemme - han kunne være til stor nytte.

 

"Er hun da din store drøm?", spurgte jeg ham. Det kunne da godt være, at han hentydede til ham selv, da han sagde 'mange drenges drøm’. Keith begyndte at grine lidt. 

 

"Nej, han er håbløst forelsket i en pige, som hedder Eleanor", lød det drillende fra Keith. Nicholas smed en blyant efter ham, men det fik kun Keith til at grine lidt mere.

 

"Jeg er ikke forelsket i hende!", lød det overbevissende fra Nicholas. Jeg kiggede undrende på ham, mens jeg prøvede at se forstående ud, det var okay at være forelsket, jeg var bare ikke en type, som blev forelsket. "Vi har engang haft sex, og mens vi havde det, sagde hun, at hun elskede mig. Og jeg vil bare gerne vide, om hun mener, ikke andet. DERFOR prøver jeg hele tiden at få hendes opmærksomhed, ikke fordi jeg er vild med hende!", forklarede han, mens han kiggede surt på Keith. Jeg nikkede forstående.

 

"Ja, men alle tro, at han er forelsket i hende, selv Eleanor tror på det", sagde Keith grinende. Det lød som om, at Keith altid kunne lave joks omkring det, fordi han fandt det sjovt - det var også lidt sjovt, men piger havde det jo med at sige de 3 ord, mens de havde sex - de blev jo hidsige.

 

"Mine forældre tror det også", sagde Nicholas sukkende, mens han smilede lidt - jeg vidste det, han syntes også selv, at det var sjovt.

 

En dør åbnede sig pludselig op og vores lærer kom til syne, mens han kiggede fortabt rundt i klassen, hvor der var det rene kaos.

 

"Sæt jer på jeres pladser alle sammen", råbte Mr. Wilson højlydt ud i klassen, så alle havde en chance for at høre det. Det rene kaos blev mindre og mindre og pludselig var det væk.

 

Jeg havde et tilfredsstillende smil fremme, mens jeg legede lidt med min blyant på bordet. Jeg hørte ikke efter, hvad Mr. Wilson fortalte os, hvilket ikke var så klogt. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg endelig kunne jeg være et sted.

 

Et sted, hvor jeg kunne passe ind.

 

¤¤¤

 

Hii

 

Det var så andet kapitel, hvor i lærte om Justins liv. Hvad syntes i om kapitlet? Justin lyder måske som en player og badboy, Well, så har i altså forstået den rigtigt. Men hvad sker der, når han møder den anden hovedperson?

 

like den gerne.

 

Tak.

 

 

 

 

                                                                     

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...