A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
388Kommentarer
33053Visninger
AA

2. Mit (u)perfekte liv

 

Kapitel 1. 

Eleanors synsvinkel. 

 

Definition af perfekt.

Der er uendelige mange definitioner af perfekt. Det kan diskuteres fra helbred til rigdom, hvad er bedst? Hvad er det perfekte? Hvad kan man leve uden? Er ens liv perfekt  når man har opnået, det som man gerne vil? Eller er ens liv perfekt, når man har fundet ud af, at intet er som det ser ud til? Ens drømme, ens ønsker? Eller er perfekt uopnåeligt? 

 

Men det liv som de fleste ønsker, det liv som de fleste ønsker at opnå, er det liv som de fleste vil have - også kaldet det perfekte liv.

 

At vågne op en morgen efter at have sovet på de blødeste og fineste fjer, og ligget med den bedste dyne og pude lavet specielt til at tilfredsstille ejeren. At ligge i en seng, hvor der kunne ligge 5 mennesker uden besvær, lyder perfekt, ikke?

 

Well, sådan sov jeg hver eneste nat. Jeg måtte indrømme, at det var en stor fordel, og jeg fortryder ikke mine mange nætter med en behagelig søvn. Mit liv var bare perfekt.

 

Mit tøj var blandt de dyreste mærker, og de fleste ville dø for de mærker, som jeg havde i min kæmpe garderobe, som var på størrelse med et almindeligt værelse. Tasker med mærkerne Prada, Louis Vuitton, Gucci og mange andre fede og dyre mærker, som kun de rigeste kunne have råd til, medmindre man fik en god bonus på arbejdet og underligt nok valgte at bruge den på en taske, var også inde i min garderobe. Sko i tusindvis af farver, hatte i alle former, jakker med alle mønstre. Ja, tøj var ikke noget som jeg manglede, overhoved. Mit tøj repræsenterede hvem jeg var som person: en rig, forkælet pige.

 

Jeg hadede det.

 

Eller, jeg hadede ikke ligefrem mine ting. Mit tøj. Mine sko. Mine dyre Apple produkter. Min seng og min speciellavet dyne og pude. Det var faktisk meget rart. Det jeg hadede var hvad folk tænkte omkring mig. Selv mine venner, mine trofaste og loyale venner tænkte det samme, som alle andre gik rundt i hemmelighed og tænkte.

 

Hun tror bare, at hun er bedre end alle andre, fordi hun er rig.

 

Hun er en forkælet snob.

 

Den eneste grund til, at jeg er venner med hende, er fordi hun giver gode gaver.

 

Det var bare et par få eksempler, som min privatdetektiv havde fortalt mig - ja, jeg hyrede engang en detektiv til at spionere mine venner for at finde ud af, om de virkelig var mine venner. Well, de elskede ikke mig, bare mine penge. Det værste var, at det ikke overraskede mig, da jeg fandt ud af, at de var falske. De var så loyale og søde overfor mig, men mens de gav mig søde komplimenter, tænkte de grimme tanker om mig. Men det kom ikke bag på mig. Jeg forventede det faktisk. En pige som mig kunne ikke regne med at have rigtige venner, som var ude efter et ægte venskab.

 

Og nu kommer det underlige.

 

Jeg var ligeglad. Det ravede mig en skid, at jeg ikke have rigtige venner som alle andre, fordi det var bedre at have undersåtter, som gjorde alt, hvad jeg sagde - til gengæld fik de dyre gaver, som de værdsatte meget. Denne magt gjorde også, at jeg var en af de populæreste elever på min high school, og det var faktisk meget rart. Jeg havde respekt over alt, fordi jeg var rig og gik i det nyeste nye. Jeg havde fjender, ja, det vidste jeg da godt. Men de turde ikke sige noget til mig, selvom jeg aldrig vil gøre dem ondt, for tro mig, jeg var ikke en bitch, som de fleste gik rundt og troede.

 

Endnu en grund til at hade min arvelige rigdom så meget. Folk troede forkerte ting omkring mig.

 

I har måske regnet ud, at der både er gode- og dårlige ting ved mit liv. De falske venner, de falske ry, de falske tanker. Well, jeg havde penge, jeg havde venner, jeg havde respekt.

 

Men det perfekte liv holdte mig væk fra den person, som jeg virkelig gerne vil være: slem. Sådan er det altid, you know. De gode vil være slemme. Ligesom blondiner vil være brunetter og omvendt. Forandring er det mest spændende her i livet, og jeg vil prøve det. Men det var umuligt, jeg var fanget i en perfekt verden, som de fleste kun kunne gå rundt og drømme om.

~

 

"Hvad er det dog for noget tøj, som du har på?", jeg gad ikke fjerne mit blik fra mit store spejl, som hang på væggen, for at kigge på min mor. Hver gang jeg vågnede op i min seng, kunne jeg se mig selv i spejlet, og hver gang jeg kom ind på mit værelse, kunne jeg se mig selv i spejlet. Yep det var temmelig enormt. Jeg havde et værelse som en prinsesse. Der var faktisk ikke så stor forskel på mig og en prinsesse, hun var bare kongelig.

 

"Hvad mener du?", spurgte jeg hende ligegyldigt. Jeg vidste udemærket godt, hvad hun hentydede til, but i couldn't care less. Jeg kørte mine fingerspidser igennem mit brune hår, mens jeg kiggede på mig selv i spejlet - jeg var tilfreds med min påklædning. Tætsiddende, korte cowboyshorts, en hvid stram T-shirt, som markerede mine former tydeligt og mine 5 centimeter høje stilletter – 5 centimeter var ikke så meget, men jeg regnede heller ikke med, at det var mine sko, min mor var utilfreds med. Alle i min alder rendte rundt med stilletter, og det vidste hun udemærket godt.

 

"Du går ikke sådan i skole", sagde hun blidt, men bestemt, til mig og trådte ind på mit værelse. Min mor var...en lidt underlig mor. Hun vil ikke skændes med mig, på nogle omstændigheder. Så hver gang hun fornemmede et skænderi, var hun meget forsigtig.

 

"Jo, det gør jeg", jeg kiggede på hende i spejlet, hun stod lige bag ved mig, mens hun havde et stramt ansigtsudtryk - hun var tæt på at eksplodere. Min mor ville have, at jeg havde sommerkjole på i skole, så jeg kunne vise folk, at man sagtens kunne se yndig ud. Men jeg ville ikke se yndig ud.

 

"Hvis du går i skole med det tøj så.....", jeg vendte mig om, mens jeg havde et ventende ansigtsudtryk. Jeg havde mine arme over hinanden, så de var formet som et kryds. Det fik hende til at anstrenge sig lidt. Men jeg vidste, at hun var nem at knække.

 

"Hvad så? sender du mig så på kostskole?", jeg fremtryllede et stilfredstillende smil, som måske provokerede hende en del. Men jeg havde magten over hende. Kun min far kunne give mig ordrer, og til min fordel var jeg fars lille pige.

 

"Det kan da godt være", lød det usikkert fra hende. Jeg klemte et lille grin ud af mine læber, for det var for morsomt. For ca. 1 år siden truede hun med at sende mig på kostskole, men hun knækkede sammen til sidst, og siden der havde hun været omhu med hendes ord.

 

"Okay, du kan kontakte mig, når det er aggregeret", sagde jeg smilende til hende. Hun sukkede irriteret ud i luften - hun havde tabt, som sædvanligt. Jeg tog min taske fra min seng, som jeg brugte som skoletaske. Mange havde en ægte skoletaske, men jeg havde en mellemstor håndtaske, da det var lidt kønnere for en som mig. Det var faktisk en ægte Prada, som de fleste misundte.

 

"Jeg elsker dig", med de ord gik jeg ud af mit værelse og efterlod min mor derinde. Hun stod sikkert med et lille smil på læben, fordi hun faktisk også elskede mig, på en eller anden måde.

 

"ses", råbte jeg, da jeg gik ud af hoveddøren. Jeg håbede på, at min far og min 8 årige lillebror Victor hørte det. Min mor, far og Victor sad sammen hver morgen, som en rigtig familie, mens jeg var asocial på mit værelse, men jeg var ligeglad. Jeg elskede at høre musik, mens jeg gravede mig selv dybt i mine tanker, samtidig med, at jeg gjorde mig klar til dagen.

Jeg tog mine sorte Ray Ban solbriller på og gik selvsikkert hen af vejen, hvor små børn gik, men de trådte dog til siden, når jeg kom forbi - selv De respektrede mig, og de kendte mig ikke engang. Hmm, det måtte være min udstråling.

 

Jeg elskede faktisk at gå i skole om sommeren. Blæsten som fløj ind i mit hoved og fik mit brune, lange hår til at flagre ud til alle sider, solen som skinnede på min bare hud og fik den til at se skinnende ud, mens smilet på min mund satte prikken over i'et. Jeg elskede det. Nogen gange fantaserede jeg, at jeg var med i en Hollywood film, når jeg gik mod skolen, mens selvtillid ikke var noget, som jeg manglede.

 

Remember, i wasn't a bitch.

 

¤¤..¤¤

 

"Hey smukke", jeg åndede lettet ud, da jeg trådte ind på skolens grund, som var et ret stort område. Foran skolen var der et område, som var ligeså stor som en fodboldbane (det samme var der bag skolen). Der var bænke, træer, et busstoppested og mange mennesker. Her ventede de fleste på deres venner, før de gik ind i bygningen. Jeg kiggede over på Nicholas, som havde givet mig hans fulde opmærksomhed - ja, det var ikke første gang.

 

"Nicholas", sagde jeg smilende og tog mine solbriller af. Han gengældte mit smil med et endnu større smil. Nicholas var en meget tiltrækkende dreng med det glatteste brune hår, og de pæneste krystalblå øjne, som jeg nogensinde havde set. Men han var ikke min type - well, vi havde dog tilbragt en nat sammen engang, og siden der har han ikke kunne lade mig være. Men jeg måtte indrømme, at jeg elskede hans nærvær, han var sød nok.

 

"Har du haft en god weekend?", vi fulgtes ad igennem mængden af mennesker, som straks flyttede sig, når jeg kom forbi. Nogen gav mig elevatorblikket, derefter gav de mig et sødt smil, bare så jeg ikke skulle tro, at de inderligt hadede mig - hey do you know what? I knew.

 

"Arr, ligesom alle andre weekender. Intense, interessante og uforglemmelige", svarede jeg selvsikkert. Han lod et lille grin slippe ud af hans læber, og det var faktisk et sødt lille grin. "Hvad med dig? Har du erobret nogen piger?".

 

Vi stoppede op midt i det hele, og det irriterede vel et par stykker, men de sagde ikke noget. Han smilede lidt, mens han kiggede lidt rundt på min krop, hvilket gjorde mig utilpas. Jeg vidste godt, at drenge gloede på min krop, men det var nok bedst at gøre det i hemmelighed, i guess.

 

"Du kender mig. Det er ikke en weekend uden en pige", jeg kørte et smil hen over mine læber, så min svage lyserøde lip gloss blev fremhævet en smule.

 

"Nej selvfølgelig ikke", sagde jeg og kørte min hånd stille igennem hans brune hår. Ja, jeg forførte ham en smule på den måde, men sådan var jeg. Jeg ville gerne have, at han vidste, han var min. Ikke min, som i ' hallo han er min fyr', men min som i 'min ven'. "Jeg smutter nu, bliv ved med at være så lækker, okay?". Med de ord smuttede jeg over til mine såkaldte venner, der sad, ved den velkendte bænk, hvor vi altid sad hver eneste morgen, før vi smuttede ind til time.

 

"Du har ham for dine fødder, det er helt sindssygt hvor væk han er i dig", hørte jeg Cara sige til mig. Cara var som en bedste veninde for mig, lige bortset fra, at der var intet 'bedst' ved hende. Hun var kendt for hendes blonde lokker, blå øjne og hendes smil.

 

"Ja, jeg har ham hvor jeg ville", sagde jeg og satte mig ned ved bænken. Mit blik strejfede rundt en omgang. Jeg havde ikke set dem siden lørdags, hvor den vildeste fest blev holdt. Underligt nok havde jeg ingen ofre, som jeg plejede at have (Altså, ingen drenge kom hjem i min seng den nat). Men jeg havde det sjovt med mine veninder og kyssede nogen mennesker, både piger og drenge.

 

"Hvorfor? når du ikke kan lide ham?", spurgte Denice mig undrende. Hun var kendt for hendes lange, bølgede, brune hår, som var ufatteligt kønt. Med hendes hår, brune øjne og hendes c-skål kunne næsten ingen modstå hende. Well, den fyr, som hun vil have, ville ikke have hende - Nicholas.

 

"For at have det sjovt - du kender mig", jeg kiggede mistænksomt på hende. Jeg vidste, hvad hun tænkte i dette øjeblik: "Skrid væk fra ham bitch, jeg vil have ham". Mine tanker fik et lille smil frem på mine læber, et som de heldigvis ikke lagde mærke til. "Bare rolig, jeg stjæler ham ikke fra dig".

 

De andre piger kunne ikke lade være med at fnise, da jeg sagde det. Alle vidste, at hun var vild med ham, men hun var ligeglad. Sandheden var hendes Gud, og hun hadede at holde på hemmeligheder - selvom hun holdt på en masse.

 

Men de var mine veninder: Care, Denice og Sarah. Sarah var en anderledes type. Hun var den kloge, fornuftige type. Med hendes røde hår, brune øjne og fantastiske krop, kunne freakene ikke modstå hende - også kaldet fodbolddrengene. Hun havde været i seng med næsten hele fodboldholdet. Cara tog de lækre nørder - ja, på vores skole havde vi lækre nørder, som faktisk var svære at modstå på grund af deres udseende, men når de snakkede løs om noget kedeligt, var det faktisk nemmere at modstå dem. Denice var stadig jomfru, yep tro det eller ej. Selvom hun var mange drenges drøm, ville hun vente til den eneste ene kom – hun syntes selv, at det var Nicholas.

Og mig? Hmm, når jeg var fuld, så var jeg faktisk ligeglad med, hvem jeg tilbragte natten med. Denice vidste ikke, at jeg havde haft sex med hendes one true love. Og hun skulle heller ikke vide det. Det vil knuse hende, og selvom hun var falsk overfor mig, vil jeg aldrig ønske det for hende.

 

De her 3 piger var faktisk søde imod mig, de behandlede mig som deres bedste veninde, bare ærgerligt at de ikke tænkte det samme.

 

"Okay, lad os glemme ham for et øjeblik okay", lød det pludselig fra Sarah, som sagde noget fornuftigt. Nicholas var intet for mig, mens han var alt for Denice. "Vi skal alle have engelsk i første time - og i ved hvad det betyder", vi sukkede alle lettet ud, da Sarah sagde det. Vi fniste også lidt og blev blød i knæene. Mr. Night var vores elskede engelsklærer. Kun 25 år og en sexgud. Hans brune sexede hår, som sikkert var lækkert at rude rundt i, hans dybe brune øjne, som vi alle tabte os selv i engang imellem, og så hans krop. Engang i sommerferien mødte vi ham på stranden, endelig ret akavet, well, hans krop. Han havde den mest perfekte, markerede mave, og vi kunne ikke lade være med at savle over den. Thi, dengang gik vi hele tiden forbi ham, mens han var der sammen med hans kæreste, som var hans eks nu – thank God for that. Siden dengang var vi blevet forelsket i ham (altså ikke i forelsket som i, åh jeg kan ikke leve uden ham, men mere et ligegyldigt crush), og hvis det ikke var fordi, at det førte til bortvisning, så havde jeg sprunget på ham for længst.

 

"can't wait, han er så lækker", lød det lykkeligt fra Cara, det lignede, at hun sad og dagdrømte, da hun bare kiggede ud i luften.

 

"Hvis han bare var vores gartner, oohhh", lød det fra Sarah. Der var en ting, som vi havde tilfælles, ud af mange selvfølgelig, vi var alle rige. Jeg var den rigeste, så kom Sarah, og Denice og Cara delte en 3. plads.

 

"Åhh, så når han klippede jeres buske om sommeren, ville han sikkert tage hans trøje af, fordi det vil være meget varmt", vi var alle ved at dåne, da vi tænkte på det.

 

"Hmm, jeg vil vise ham min seng som belønning for hans arbejde", sagde jeg selvsikkert. Det fik de andre til at grine lidt. Vi havde sexfantasier om vores engelsklærer, var det overdrevet? Næh, man har ikke levet, før man har været forelsket i en, som er en del ældre end sig selv.

 

Vores dejlige samtale blev forstyrret af det første ring ud af 3. Når klokken ringede ind til time ringede den 3. gange. 1 gang skulle man gå over til sit skab og finde sine bøger. 2. gang skulle man gå mod lokalet, hvor man skulle have undervisning. 3. gang skulle man sidde forberedt på sin plads.

 

"Nå, vi må hellere skynde os, så de gode pladser ikke blive optaget", lød det fornuftigt fra Cara. De bedste pladser, når vi havde engelsk, var helt forrest, i de andre timer var de bedste pladser helt bagerst, så man kunne snakke sammen. Men engelsk var faktisk det eneste fag, som vi havde sammen, mens vi var mere adskilt i de andre.

 

Vi rejste os alle sammen op og fulgte med mængden af mennesker indenfor på den store gang, hvor de røde skabe hang langs væggene indtil væggen sluttede. Det var svært at komme forbi her på gangen, fordi vi alle skulle finde vores bøger frem, men det lykkedes mig og pigerne at finde vores skabe, som var ved siden af hinanden - det var selvfølgelig ikke tilfældigt, vi spurgte om vi måtte få skabe ved siden af hinanden, da vi startede her, og kontoret sagde ja. Ikke mærkeligt, vi fik altid vores mening, eller jeg gjorde. Min mor bedrog mange penge til skolen, så jeg fik nogle gange særbehandling her på stedet.

 

"Engelskbog, hvor er du?", kunne jeg høre Cara sige, mens hun ledte efter sin bog. Jeg smilende lidt, da jeg fandt min bog. Mr. Night blev skuffet, når man havde glemt sin bog, og man ville ikke have en skuffet Night. "Fuck jeg har glemt den", lød det irriteret fra Cara.

 

De andre 2 kom over til os, mens de begge havde deres bog. Jeg lukkede mit skab og kiggede på Cara, som så trist ud. Hun lukkede surt sit skab og kiggede skuffet ned i gulvet.

 

"Hey, du vil få hans opmærksomhed, når du har glemt din bog, tænk på det", sagde jeg opmuntrende til hende. Hun fik et lille smil på hendes læber, da jeg sagde det.

 

"Nåh ja".

 

Vi gik sammen mod engelsklokalet, hvor Mr. Night nok allerede vil være. Han kom altid 5 minutter før timen startede, derfor kom vi også for tidligt hver eneste gang. Jeg håbede lidt på, at han ikke gennemskuede os. Tænk hvis han snakkede med de andre lærere om det, og de fortalte ham, at vi altid kom i samme øjeblik, den sidste klokke ringede – vi kom i sidste øjeblik. 1 minut senere og det vil give os en eftersidning, men besynderligt nok kom vi lige inden.

 

"Hej Mr. Night", sagde jeg smilende til ham, da jeg kom ind af døren. Han kiggede smilende over på mig, mens han havde nogle papirer i hånden, måske var det vores stile? hmm, whatever.

 

"Hej Eleanor", sagde han smilende til mig. Oh, hans smil skjulte noget, det kunne jeg se. Ellers var det bare min fantasi om, at han elskede mig, som overgik mine tanker en smule.

 

"Hej Mr. Night", sagde Cara til ham, mens hun havde et sødt smil fremme. Mr. Night, som lige have rette hans opmærksomhed på sine papirer ved bordet, kiggede smilende op på Cara.

 

"Hej Cara", sagde han smilende til hende. Da Cara havde vendte sig om, vendte han hovedet ned mod sine papirer igen. Cara og jeg satte os lykkelige ned på vores pladser lige overfor Mr. Night.

 

"Hej Mr. Night", jeg kunne ikke lade være at fnise lidt, da Sarah og Denice sagde det samtidig. Mr. Night kiggede mistænksomt op på dem og smilede det samme smil, som han smilende til os.

 

"Hej piger", ha, han sagde ikke deres navn. De satte sig skuffet ned ved bordet ved siden af os. Jeg tror faktisk, at Mr. Night begyndte at blive irriteret på os, fordi han havde vores fulde opmærksomhed, når han havde os. Jeg tror faktisk, at vi var de eneste elever, som opførte sig sådan.

 

Klokken ringede ind til time, og vi sad allerede klar til at få noget undervisning. Omg, tænk hvis han lavede sexundervisning. Okay, hvordan kom det lige op? Hmm, men det kunne være så sexet. Det måtte jeg bare nævne overfor pigerne, når vi var alene.

 

"I dag får i jeres stile tilbage", sagde han højlydt ud til hele klassen. Hans dejlige, ungdommelige stemme fyldte mine ører og fik mig til at drømme mig langt væk med ham.

 

"Er gennemsnittet godt?", spurgte Sarah ham, mens hun havde et sødt smil fremme. Jeg tror, at resten af klassen havde gemmeskuet os. Helt seriøst. Vi prøvede hele tiden at få hans opmærksomhed, og vi var de eneste som deltog i hans timer. Det var utroligt, at han ikke havde fundet ud af det - medmindre han allerede vidste det?

 

"Ja, det må jeg indrømme", jeg smilende til Sarah, mest fordi jeg var glad på hendes vegne. Han svarede hende på noget positivt, det var et stort skridt fremad.

 

"Nogen som vil dele dem ud?", spurgte han, og han havde allerede sit blik på os 4 piger. Vi rakte alle 4 hånden højt oppe i luften og kæmpede os frem. Han grinede lidt og tog sin hånd op til hagen og tænkte, mens han kiggede på os 4. Hey, sidste gang valgte han Cara, det var min tur nu.

 

"El, du kan gøre det", ohhh, da han sagde mit kælenavn blev jeg helt blød i knæene, men jeg havde ikke tid til at besvime. Jeg rejste mig op i en langsom bevægelse og gik stille op til ham.

 

"her", han rakte papirerne ud til mig, og jeg tog imod dem, mens jeg gav ham et flirtende blik, som han ikke helt forstod - men det forventede jeg heller ikke. Jeg sukkede irriteret ud i luften, fordi han ikke forstod tegnene. Jeg delte stilene ud i klassen, men det kunne ikke gå stærkt nok. Jeg vil gerne ned og stirre på ham igen.

 

"De her stile svarer til 25 % af jeres årskarakter, så det var faktisk en vigtig stil", sagde han ud til klassen. Mit blik faldt på ham, det var en regel, vi 4 piger havde: når Mr. Night talte, skulle vi kigge på ham. "Så jer der ikke har afleveret, i skuffer kun jer selv".

 

Jeg gav Mr. Night 2 stile tilbage, som tilhørte nogen, der ikke var i skole - eller nogen som pjækkede. Jeg satte mig ned på min plads igen og kiggede på min stil - 12, selvfølgelig.

 

"I 4 piger, i overraskede mig meget", sagde han og kiggede på os, mens han havde sine arme over kors og havde et stolt smil – han elskede os. Jeg kunne rødme, men det var ikke noget, som jeg gjorde, heldigvis. "Derfor har i alle fået 12". Vi fniste alle lidt. Mange i klassen troede, at vi snød til gode karakter. Engang spurgte en dreng os, om vi tilfredsstillende Mr. Night på den frække måde for at få gode karakter. Vi grinede bare og sagde: "Hvorfor? vil du da bruge den metode?".

 

Men nej, vi snød ikke.

 

"Engelsk er jo det bedste fag", lød det fra mig selv. Han smilede sødt til mig, og det fik mit hjerte til at hoppe. Jeg hadede virkelig, at jeg ikke kunne få ham, på grund af de lorte regler. Hvornår vil der komme en dreng på denne skole, som udfyldte mine krav?

 

Farlig. Slem. Ligeglad med alt. Svær at få. En udfordring.

Ja, det var spænding.

 

Men denne skole havde ikke sådan nogen drenge. Kun fornemme, egoistiske drenge, som troede, de var bedre end alle andre. De var lækre, men de var ikke noget for mig - også selvom mine ofre tit var dem, fordi der ikke var nogen andre. Jeg behøvede virkelig en udfordring.

 

Åhh, jeg bad til guderne hver nat, om at der vil komme en dreng, som ham........Okay jeg bad ikke til guderne, jeg var jo ikke en freak, som talte til noget, som ikke fandtes. Men jeg håbede inderligt på, at han vil komme en dag.

 

 

 

Det lyder måske som om, at jeg har det perfekte liv. Men døm mig nu ikke for hurtigt, du kender ikke hele historien. Mit liv var langt fra perfekt, eller måske i dine øjne, men i mine øjne var det helvede selv.

Du finder ud af det.

 

Den er kun lige begyndt.

 

¤¤¤

 

Hallo.

 

Det var så det første kapitel til denne movella, hvor i lærte en del om denne Eleanor, som selv syntes, at hun ikke er en bitch, og hun syntes selv, at hun er sød, og ikke ond. Hvad syntes i?

 

Hvad syntes i om ideen? Kan i lide den? Eller syntes i, at jeg gør noget forkert i den? Kom gerne med jeres ærlige meninger omkring den, tak.

 

Men i må meget gerne like den, så bliver jeg glad. hihi.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...