A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
388Kommentarer
33055Visninger
AA

10. Justin & Eleanor: Et uventet og chokerende kærestepar.

 

Kapitel 9. 

Justins synsvinkel. 

 

''Det ville nok se bedst ud, hvis vi flettede fingre'', forslog jeg, mens jeg kiggede på vores adskilte fingre. Jeg vidste da udemærket godt, at hun måske ikke vil tage det på den bedste måde. Jeg mener, hun hadede mig af en eller anden grund. Men hvis vi skulle gøre det rigtigt, skulle tegnene også være korrekte. 

''Hvis du insistere'', lød det ligegyldigt fra hende, mens hun havde et provokerende blik rettet mod mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule, da jeg kom til at tænke på, hvordan vi skulle få det her til at fungere, når vi ikke engang kunne sammen. 

Jeg tog usikkert hendes hånd i min, og så flettede jeg stille mine fingre ind i hendes. Det var excentrisk. Jeg havde ikke flettede fingre med en pige i et stykke tid, og når jeg gjorde, så betød pigen normalt en del for mig. Eleanor? Hun betød ikke det helt store. Men jeg kendte hende jo heller ikke, ikke at det ville være den store forskel at kende hende. Hun virkede ikke som den type pige, jeg ville falde for - mest fordi der ikke var en type, som jeg kunne falde for. 

''Vejret er da godt'', lød det fra mine læber, mens jeg kiggede op på den blå himmel, hvor solen skinnede højt oppe, mens den blå himmel var den perfekte baggrund. ''Hvad?'', spurgte jeg hende, da hun havde et forundret blik rettet mod mig, som om at jeg var en idiot, der sagde noget idiotisk. ''Vi kan da ligeså godt starte en samtale, så vi ikke går i stilhed''. 

 

Hun rystede svagt på hovedet og kiggede væk. Wow, det var både akavet og irriterende at være sammen med hende, hun var jo kedelig. Hvad var hendes problem? Jeg prøvede jo bare at starte en samtale, hun burde lade være med at være så kold overfor mig, nu når vi skulle tilbringe en del tid sammen. 

 

''Hvad er dit yndlingsdyr?'', spurgte jeg hende smilende. 

 

''Gider du ikke godt lade være med at snakke hele tiden?'', spurgte hun mig hårdt, mens hun havde alvorlige øjne rettet mod mine. Mit smil forsvandt hurtigt væk, da hun nærmest råbte af mig. 

 

''Fint'', lød det mumlende fra mig, mens jeg sukkede lidt. Hvordan skulle jeg overleve at være sammen med hende? Hun gad mig jo ikke! Hvorfor kunne hun ikke have valgt en anden til opgaven, vi passede jo ikke samme? Og nu måtte jeg heller ikke snakke? Fuck. Jeg var under tøflen. Hun bestemte i vores forhold, kunne mit liv blive bedre? Mærk ironien.

 

Jeg følte at vejen over til den store plads, var længere end normalt, men jeg gættede bare, at det var på grund af hende, at det hele gik så langsomt. For det første havde hun højhælede sko på, så jeg skulle gå langsommere end normalt. Og så føltes tiden så ufattelig langsomt, da vi ikke snakkede. Jeg kunne ikke vente med at være over på pladsen, som var fyld med en masse snakkende mennesker. 

 

Pladsen var en lille plads foran det store center, hvor folk hang ud. Der lå mange cafeer rundt omkring på det runde areal, og der var et springvand inde i midten, hvor man kunne sidde rundt om. Mange tog derhen, for at sidde og nyde solen, mens man drak kaffe, nød en is eller andet. Eller var ligesom os: skulle meddele noget vigtigt. Jeg kendte ikke så meget til planen, men jeg regnede bare med, at vi stilede os midt i det hele og kyssede. Vent.... Skulle jeg snart kysse hende? Var det det som jeg fortalte mig selv? Jeg kiggede på hende ud af øjenkrogen, og hendes læber så dejlige fugtige, behagelige og kysselige ud. Så skete der da noget godt i dag. Altså hvis man ikke lige talte det med, at jeg havde fået en kæreste. Så skete der da noget. Jeg smilende lidt for mig selv, og så kom jeg tilbage til virkeligheden. Vi gik på fortovet på et fint kvarter, hvor mange skolebørn boede. Der var sikkert nogle fra skolen, som så os nu? Måske? Altså, man skulle jo bare kigge ud af vinduet og se os, og så havde de set os. Okay, jeg holder op nu. 

 

''Hvad smiler du af?'', spurgte hun mig, mens det lignede, at hun ikke kunne være mere ligeglad. Jeg kiggede grinede på hende, mens jeg prøvede at forstå hendes kostbarhed - den var bare en smule svær at forstå. Måske spillede hun ikke kostbar? 

 

''Ikke noget''. 

 

''Okay, man smiler ikke bare lige pludselig, af ingenting? Skal vi nu have løgne i vores forhold?'', hun lød faktisk ret sur over, at jeg ikke fortalte hende, hvorfor jeg smilende. 

 

''Så, betyder det, at jeg gerne må snakke nu?'', spurgte jeg hende smilende, mens jeg kiggede på hende, men hun kiggede bare ligeud, mens hun ikke kunne se mere sur ud. ''Hva?'', sagde jeg drillende til hende. 

 

''Oh hold op'', jeg tror, at jeg så et lille smil på hendes læber. Men det kunne da heller ikke være mindre.

 

''Okay, jeg smilende, fordi vejret er godt'', svarede jeg hende. Hun kiggede dumt på mig, som om at hun ikke troede på mig, jeg kunne ikke dømme hende, fordi jeg jo løj. Jeg kunne jo ikke fortælle hende, at jeg smilende, fordi jeg snart skulle kysse hende. Det ville være pinligt og besynderligt. ''Nogen mennesker smiler, fordi vi er heldige at have godt vejr'', fastlog jeg. Hun rystede bare på hovedet og kiggede ligeud igen, mens hendes lille smil stadig var på hendes læber. 

 

Pludselig kom der en lille tanke ind i min knold, og jeg vidste ikke helt, hvordan den dukkede op. Hun havde falske venner, falsk popularitet og nu en falsk kæreste? Kunne hun ikke have noget ægte? Det var faktisk ret underligt, og jeg vidste ikke, hvorfor jeg kom i tanke om det. Det var bare, da jeg kiggede ind i hendes øjne, og så de sure, ligegyldige, smukke, brune øjne, fandt jeg ud af, at hun faktisk var falsk på en eller anden måde. 

 

''Hvad skal vi egentlig gøre derover?'', fik jeg endelig spurgt hende. Jeg vidste jo godt på en eller anden måde, hvad vi skulle, men alligevel så var jeg ikke sikker. 

 

''Vi skal rå snave foran alle menneskerne over foran centeret og håbe på, at nogle tager et billede og ligger det på nettet'', forklarede hun mig - eller hun skar det ud i pap for mig - fordi på den måde, hun sagde det på, fik mig til at føle mig som en idiot. Men den følelse ville jeg nok få en gang imellem. For hun var en overklasse pige, der var både snobbet, rig, og tror-hun-er-bedre-end-alle-andre. Folk misundte mig sikkert, fordi hun ikke virkede som en pige, der fik kærester, men nu havde hun en – mig. Skulle jeg lege stolt nu? Jeg gjorde det kun fordi, at jeg ikke ville miste Nicholas. Okay, jeg gjorde det også fordi, at mine betingelser blev godkendt, hvilket jeg var overlykkelig over. Måske så jeg lidt for lykkelig ud, da hun fortalte mig, at hun gik med til dem. Men en hvilken som helst dreng, ville da blive glad, hvis en pige fortalte ham, at hun gerne ville have sex med ham, når som helst - ellers var han bøsse. Åhh, nu når jeg tænkte over det, så kunne jeg ikke vente med at knalde hende. 

 

''Hvad kigger du på?'', jeg slog hurtigt mit blik væk fra hendes krop, da hun opdagede, at jeg ovegloede hende for groft. Sådan noget var så pinligt. Altså man kunne godt kigge, man skulle bare ikke overglo alt for meget. Og en endnu vigtigere regel: man skulle på ingen måde blive opdaget.

 

''Dig'', sagde jeg med et lille smil. Hun rystede svagt på hovedet og kiggede væk igen. 

 

''Hvad tror du Nicholas siger til vores forhold?'', spurgte hun mig, mens hendes blik var rettet ligeud, som altid. ''Altså, han er jo forelsket i mig'', sagde hun og kiggede på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile på en underlig måde, som fik hende til at kiggede undrende på mig. ''Hvad?''.  

 

''Nicholas er ikke forelsket i dig'', sagde jeg og slap et lille grin ud af mine læber. 

 

''Er han ikke?'', spurgte hun mig forbavset. Okay, var hun chokeret - på en dårlig måde - over at han ikke var forelsket i hende? Var der noget, som jeg havde overset mellem dem? 

 

''Ja, han har overhoved ingen følelser for dig'', svarede jeg ærligt. Hun kiggede overraskende på mig, mens hun havde en stor forvirring kørende i sit hoved. 

 

''Men hvorfor er han så så besat af mig?'', spurgte hun mig forundret. Jeg kunne ikke lade være med at grine højlydt, da hun valgte at bruge ordet 'besat', det var da et underligt - men morsomt - ord at bruge. 

 

''Han vil bare finde ud af, om du elsker ham'', okay, jeg vidste ikke helt, om jeg skulle fortsætte denne samtale, da Nicholas nok gerne selv ville have spurgte hende om det. Eller i hvert fald selv forklaret det.

 

''Om jeg elsker ham? Hvorfor dog det?'', spurgte hun mig grinende. Jeg kiggede usikkert på hende, da jeg var usikker omkring mit svar. Altså jeg kunne ikke bare lade være med at svare hende, da denne samtale var gået alt for langt. 

 

''Fordi du sagde det til ham, mens vi havde sex – at du elskede ham'', okay jeg gik for langt der. Hvad ville Nicholas ikke sige til mig, hvis han fandt ud af, at jeg havde sagt det til Eleanor? Hun kiggede chokeret på mig og satte tempoet lidt ned - ja det var faktisk muligt. 

 

''Går han rundt og fortæller det til alle?'', spurgte hun mig en smule hysterisk. Jeg kløede mig lidt i nakken, mens jeg sukkede en smule. Hvordan skulle jeg forsvare Nicholas i denne her? 

 

''Nej...Øhm...Jeg fik det ud af ham, efter vi havde drukket en del'', løj jeg, men jeg tror faktisk, at hun troede på den. Hun nikkede forstående, nok fordi at hun også fortalte en masse hemmeligheder, når hun var fuld - hvem gjorde ikke det? Okay, dem der kunne styre sig. Ja ja, tillykke til dem. 

 

''Nåh okay'', sagde hun sukkede og åndede lettet ud. Tænk at Nicholas faktisk gik rundt og sagde det til alle. Eller faktisk var det Keith, som sagde det til mig, måske var det ham, som gik rundt og fortalte det videre? Hvis der altså var andre, som vidste det. ''Men hvis i kommer ind på det igen, så må du altså godt sige, at det bare er noget jeg stønner, når jeg har sex''. 

 

Vi satte tempoet lidt op til det normale, som faktisk var en del langsomt. Men det var en smule hurtigere end det andet. 

 

''Så, du siger altså, at når vi dyrker sex, så vil du også stønne det?'', spurgte jeg hende nysgerrig. Nu når vi var inde på emnet, så var det da ikke så forfærdeligt at spørge? Hun kiggede grinede på mig, mens hun smilende stort. Se det udtryk kunne jeg godt lide, det var mere imødekommende. 

 

''Altså ja, muligvis'', sagde hun og nikkede svagt. ''Hvis du er god nok'', hun bed sig lidt i læben og kiggede flirtende på mig, hvilket ikke var særligt sødt af hende, da det gjorde mig en smule...ivrig efter hende. 

 

''Åhh, kan ikke vente'', okay, måske lød jeg en smule desperat der, men jeg fik da hende til at grine en smule, det var altid en god ting. 

 

''Ja, men du må vente'', mindede hun mig om og gav mig et lille smil - det var ikke så tit, at hun smilende stort. 

 

''Ventetiden er garanteret det hele værd'', lød det bestemt fra mig. Hun nikkede en smule, og så rettede hun sine øjne ligeud igen. Jeg kunne tydelig se, at vi var der snart. Vi skulle bare ned af bakken, og så var vi der. Det ville ikke tage os mere end 2 minutter, og så var vi ved kyssestedet. Jeg begyndte faktisk at undre mig om, hvad Nicholas vil sige, når han så billedet på nettet? 

 

''Skal vi ikke sige det til Nicholas og Care først? Bare så de ikke få chokket over nettet?'', spurgte jeg hende for en sikkerheds skyld. Jeg tror nemlig heller ikke, at hendes bedste veninde ville have det rart med at se det over nettet. 

 

''Hun ved det da allerede!'', sagde hun grinede til mig, mens hun havde et dumt blik rettet mod mig. ''Har du ikke fortalt ham det endnu?'', spurgte hun mig undrende. Okay, det havde vi ligesom ikke aftalt. Jeg vidste jo ikke, om jeg måtte sige det til nogen. 

 

''Nej''. 

 

''Du burde nok ringe til ham nu og sige det, ellers bliver han sur. Han bliver sur, når hans bedste venner ikke fortæller ham noget først'', advarede hun mig. Jeg kiggede forvirret rundt og fandt min mobil frem. 

 

''Okay, så ringer jeg og siger det til ham nu'', sagde jeg og tastede hans nummer ind. På en eller anden måde, så følte jeg mig utrolig stresset, og alting blev gjort i en hurtigt bevægelse.

 

''Godt''. 

 

Jeg kom pludselig i tvivl om, hvordan jeg skulle fortælle ham det. 'dude, hey, jeg er blevet kærester med hende snobben', 'hey, jeg er kærester med Eleanor nu, hvad laver du?'. ’Hey, så du fodboldskampen i går, ja forresten så er jeg sammen med hende Eleanor der’, Fuck, hvordan skulle jeg forklare det? 

 

''Hey Justin'', pludselig havde han taget telefonen, mens jeg gik og tænkte på, hvordan jeg skulle fortælle ham det. ''Er du der?'', spurgte han mig, mens han grinede lidt. 

 

''Ja ja, hey'', lød det nervøst fra mig, og han kunne helt sikker godt fornemme det. 

 

''Du virker nervøs, hver sker der?'', well, han fornemmede det. Jeg bed mig selv i læben og kiggede kaotisk rundt. 

 

''Altså, det er lidt mærkeligt, men det er sket noget, som du burde vide...'', jeg stoppede mig selv, da jeg virkelig havde svært ved at sige det. Hvorfor? Jeg følte bare, at det var super underligt. 

 

''Du kommer sammen med Eleanor'', lød det grinende fra ham. Han vidste det, men hvordan? ''Care ringede til mig efter Eleanor havde fortalt hende det, og hun forklarede alt. Hvor er det fedt, at du vil hjælpe hende med hendes forældre-problem'', ja, det gik da godt. Jeg sukkede lettet ud i luften og smilede et lille smil.

 

''Ja, selvfølgelig, det er jo hvad venner gør'', sagde jeg og kiggede på Eleanor, som kiggede smilende på mig. 

 

''Venner? Hahaha. Det var i vidst ikke sidste gang, vi talte sammen'', lød det grinede fra den anden side af røret. ''Men Justin, selvom jeg gerne vil vide alt, så skal jeg smutte, men jeg ringer i aften, og så vil jeg have alle detaljer, okay?'', spurgte han mig. 

 

''Ja okay, vi ses bare'', efter jeg havde sagt de ord, lagde han på og derved sluttede vores samtale. 

 

''Lad mig gætte'', lød det fra Eleanor, som havde bemærket, at han havde lagt på, og at jeg var i gang med at ligge min telefon ned i min lomme. ''Care har fortalt ham det?'', spurgte hun mig, mens hun smilede. 

 

''Yup''. 

 

''Tænkte det nok. Men hun er også god til at forklare, så vær glad for, at hun gjorde det'', forsikrede hun mig om, mens hun havde seriøse øjne rettet mod mig. På en eller anden måde, kunne jeg virkelig god lide, at Care havde ringet og sagt det til ham, så jeg slap.

 

''Ja, det er fint nok'', lød det ligegyldigt fra mig. Hun skulle ikke vide, at jeg var en smule bange for at fortælle ham det. Tænk at jeg var bange for at fortælle ham det? Det gav absolut ingen mening.

 

''Okay, okay'', sagde hun grinede og kiggede på mig, og da hun gjorde det, fik jeg et lille smil frem på mine læber. Jeg kunne godt lide, at vi havde gang i en samtale, uanset hvad den handlede om. 

 

''Nå, nu skal der snart kysses'', lød det lidt for begejstret fra mig af, men hun nikkede bare, mens hun så en smule trist ud. Som om, at hun ikke ville kysse mig? Det var en smule...underligt at vide. Men hun var sikkert bare nervøs, eller noget. 

 

''Ja, det skal bare overstås'', wow, det rørte mig en smule dybt i mit hjerte. Tænk at hun ville have det overstået? Men nu var prikkerne da på plads, hun havde ingen følelser for mig, og det var ikke engang tæt på. Hun ville faktisk ikke kysse mig, mens jeg var desperat efter at kysse hende. Men det var kun fordi, at hun lignede en god kysser. 

Og dem elskede jeg. 

¤¤..¤¤

 

 

Vi kom til pladsen som var - ligesom forventet - fuld af mennesker rundt omkring. Der var borde ude foran cafeerne, hvor folk sad og nød deres drikke. Der sad folk rundt om springvande, mens de spiste deres kolde is, hvilket var forstående, da det nok var 30 grader lige her. Eller noget i den stil. 

 

Vi kom gående med vores flettede fingre og kiggede rundt på pladsen, hvor jeg i hvert fald ikke kendte nogen, og jeg havde været her i en uge, og jeg havde faktisk lært en masse mennesker at kende. Men her var der ikke en eneste. Der var en masse unge mennesker, som sikkert vidste, hvem vi var. 

 

Jeg lagde mærke til en lille flok jævnaldrende piger sidde tæt ved springvandet. De kiggede alle overraskende på os og vores hænder, og tro det eller lad være, men nogen af dem havde taget deres mobiler op og var i gang med at tage billeder af os, som om at vi var to kendte mennesker, der var det nyeste nye. 

 

''Perfekt'', lød det far Eleanor der - ligesom mig - havde opdaget de sindssyge piger, der småsnakkede om os, mens de overgloede os og tog billede - det var lidt bizart, bare en lille bitte smule. ''Sidder mit hår godt?'', spurgte hun mig, mens hun havde seriøse øjne rettet mod mig. Jeg prøvede at tænke som en pige og kigge på hendes hår, som sad bedre end en fotomodels. 

 

''Bare rolig - du er smuk'', sagde jeg med et lille ægte smil, der skam også var ægte. Jeg mente virkelig, at hun var smuk, fordi det var hun virkelig. Hun var en gudeskøn pige, der desværre kun havde skønhed. Ja, normalt var det også det eneste, som talte for mig, men efter jeg havde været kærester med hende i 20 minutter, fattede jeg, at jeg måtte få en pige, der ikke kun var køn. Måske en ligesom Nicholas' type? Sød, venlig, god personlighed og sådan. Der var jo mere end skønhed i en pige. 

 

Okay, det var en smule forkert at tænke sådan, når min kæreste stod ved siden af mig, mens hun havde et smil rettet mod mig. 

 

''Åhh, de var sødt sagt'', hun rettede lidt på mit tøj, da der åbenbart var nogle fejl. Men jeg sagde ikke noget til det - selvom jeg gerne ville, da jeg hadede, når folk rettede på mig - for hun mente det jo kun på en god måde, eller noget. ''Du ser også ret lækker ud, hvilket er godt'', lød det bestemt fra hende. Jeg kiggede smilende på hende, da det nok var det sødeste, hun havde sagt til mig. ''Altså, folk skal jo vide, at jeg kan score en lækker dreng''. 

 

Hun gav mig et sidste smil, og så kiggede hun over på de piger igen, der sad ligesom de hele tiden havde gjort. Jeg tjekkede Eleanor lidt ud bagfra, da hun havde en kort lyserød nederdel på, der virkelig klædte hende, specielt bagfra. Hvis hun var vild - hvilket hun var, bare ikke med mig - så havde vi fundet et toilet, hvor vi ville have dyrket noget intimt sex, som hun ville elske. Åh, hun ville stønne 'jeg elsker dig', så mange gange, at det ville være de eneste ord, som hun ville kunne huske bagefter. 

 

''Justin, glor du nu igen?'', jeg kiggede hurtigt op på hende, da hun endnu engang havde busted mig i at overglo hende på en stalker måde. ''Det er okay, jeg ved, jeg har den gode pakke'', sagde hun og gled hendes hånd stille igennem mit hår, mens hun havde et sødt blik rettet mod mig - det var sikkert bare en del af skuespillet  spille sød overfor hinanden, være romantiske, og sådan. 

 

Jeg ved godt, at det lyder klamt, men jeg havde lyst til hende lige der. Jeg havde lyst til at skubbe hende over til isboden og gøre det op af den, mens alle forældrene ville tage deres små børn væk i en fart, og alle de piger ville tage deres mobiler frem og tage billeder, men desværre var jeg ikke så modig. 

 

''Justin'', jeg kom tilbage til virkeligheden i stedet for at være i min lille fantasi verden. Jeg kiggede hende dybt ind i øjnene, da hun kom helt tæt på mig, så ikke engang en iPad 2 kunne være mellem vores bryst. ''Kys mig''. 

 

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun beordrede mig om at gøre det, som jeg havde ventet en del tid på. Jeg holdte rundt om hendes perfekte formede hofter og kyssede hende på hendes perfekte læber, der var ligesom, jeg havde forventede. Hun var en pige, som var noget af det bedste. Ved du hvad jeg mener? Man kunne ikke få en lækre pige end hende? Hun havde formerne. Den perfekte hud. Den perfekte længde hår. Fyldige læber. Lange, tynge stænger. Hun var bare perfekt, og vores lille kys - der sikkert allerede var overalt på nettet - var overhoved ikke en skuffelse. Det var en oplevelse for livet. Hendes lyserøde læber kunne endelige prøve mine almindelige læber, som aldrig havde fået klager! 

Men mon hun kunne lide mine læber? 

 

''Wow'', lød det overraskende fra hende, da vi havde trukket vores læber fra hinanden. Hendes hænder holdte stadig om min nakke, hvilket betød, at vi stod rimelig tætte. Men det havde jeg skam heller ikke noget imod. Hendes nærværd var temmeligt fedt. Hun duftede ret godt, men var det en overraskelse? Næh. 

 

''Var det godt nok for dig?'', spurgte jeg hende, mens jeg havde et lille skævt smil fremme på mine læber. Men desværre hjalp min flirte metode ikke på hende, da hun havde den sammen. 

 

Hun fjernede sig fra mig og opfriskede hendes læber med en lip gloss fra hendes lyserøde skuldretaske, som hang langs hofterne på hende - ja, den havde jeg jo ødelagt, altså hendes lip gloss. Ikke hendes taske

 

''Det var fint nok, du kan blive bedre'', med de ord drejede hun sig om, så hun kiggede på pigerne, der alle sad med deres mobiler. De havde taget billede, de havde optaget videoer og lagt dem direkte op på nettet, så de fleste kendte til vores forhold nu. Folk var sikkert i gang med at kommentere det, skrive både dårligt og godt om det. Men det var ikke så underligt, da vi var et uventet og chokerende kærestepar. Ingen havde forventet, at vi to ville være sammen på det her tidspunkt. Men ingenting er som det ser ud til at være, right?

 

Men det eneste, jeg kunne tænke på lige nu var, at hun syntes, jeg skulle blive bedre til at kysse. 

Jeg var en god kysser. Var jeg ikke? 

¤¤¤

 

Så kom det 9. kapitel ud, hvor Justin endelig fik rørt Eleanors læber, hvilket han nok kunne lide. 

Og hvad mon der sker i næste kapitel? Mon der er drama rundt omkring, eller værre? 

Husk at like den, og husk at skrive en kommentar, da jeg bliver så glad for dem! Hihi. 

 

Well, jeg har publiceret 2 ting siden sidst. 

Den første er et one shot, som kommer ud i næste uge, men gå ind og blive favorit af den og vent på det. Det hedder: let her go, og det er med Justin. 

Den anden ting er en movella, hvor jeg er medforfatter på, så de er ret fedt! Den hedder: Wedding crashers, og den er med One Direction. Wuhu. 

Og noget andet. Jeg har en movella herinde, som hedder: are you happy know? Den mangler 9 likes, og så har de 100..YAY! Men tjek den lige ud, og det kunne være rart, hvis i gad at like den! :)

 

Men tjek dem ud, og like den her. Tak. 

 

Tjek også lige min seneste blogbesked. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...