A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
384Kommentarer
33426Visninger
AA

7. Et tilbud og en stor betingelse

 

Kapitel 6.

Justins synsvinkel. 

 

Jeg rullede ned af siden, mens jeg havde mine øjne rettet mod skærmen. De læste hvert et ord, og min hjerne forstod intet af det, som mine øjne læste. Jeg var klistret til skærmen, fordi jeg var forbavset over det, som jeg læste.

 

Jeg sad på en madras, mens min ryg var lænet op af væggen. Jeg havde sovet hos Nicholas, da det blev temmelig sent i går, og han ville ikke have, at jeg gik alene hjem i mørket - sikke en god ven, hva? 

Han havde lånt mig hans Mac book, så jeg kunne tjekke noget overraskende og chokerende ud.

 

Da jeg lå ligeså fredeligt og sov på en madras, som var blødere og bedre end min egen seng, vækkede Nicholas mig ved at ruske hårdt i min krop og råbe mit navn. Da jeg så åbnede mine øjne op til hans bekymrende, men alligevel lykkelige, øjne, vågnede jeg med et sæt. Han viste mig en hjemmeside på hans bærbar, hvor der var billede af mig og en masse tekst. Jeg tog straks computeren til mig og begyndte at læse.

 

Siden var åbenbart en sladderside, hvor man kunne sende billede og tekst ind til, og hvis ejeren kunne bruge det, satte personen det ud på nettet, så folk kunne læse det.

 

Jeg var højdepunktet på siden.

 

Nicholas skulle ned og snakke med hans forældre, og lod mig derfor side alene med hans Mac book og tjekkede, hvordan mit liv var blevet. Var jeg blevet en slags kendte, der ikke kunne gøre noget uden, at det var spredt ud på nettet? Hmm, nu vidste næsten alle, at jeg havde haft sex med hende Caroline, fordi der var billede af os, som gik ud på toilettet og teksten beskrev perfekt, hvad vi lavede derude.

 

Men var det mon så dårligt, at folk vidste det? Altså, vi dreng fik jo respekt af den slags. Og jeg havde været inde i den kreds før, hvor alle vidste, at jeg var en player. Måske var denne sladderside ikke så ringe endda. Måske lidt klamt og stalkeragtigt, men på en god måde.

 

Jeg lagde bærbaren fra mig og rejste mig op fra sengen, som jeg faktisk ikke vil forlade. Aldrig havde jeg sovet så godt. Den dyne, pude, madrassen, jeg følte, at jeg overnattede hos selve præsidenten. Det var så blødt, og jeg havde bare aldrig sovet så godt i hele mit liv.

 

Tænk at jeg engang hadede drenge som Nicholas, fordi de var rige. Men jeg burde faktisk ikke hade ham, fordi han var jo født ind i det her, og han kunne sikkert ikke slippe ud - så det var ikke hans skyld. Men hvis jeg var ham, og jeg sov sådan her hver nat, ville jeg sku heller ikke prøve at slippe ud af det her liv, det var perfekt på alle måder. Jeg var virkelig glad for, at jeg skulle side ved siden af ham den første dag. Tænk hvis jeg havde siddet ved siden af en anden dreng? Så var jeg måske aldrig blevet venner med Nicholas, og jeg ville aldrig have sovet så godt. Men hans penge betød ikke så meget for mig, for han var faktisk en rigtig god ven, den eneste og bedste jeg havde haft.

 

"Nå, så du er stået op?", hørte jeg en stemme sige fra dørkarmen, mens jeg stod og tog tøj på. Jeg drejede mig 90 grader og kiggede direkte på Nicholas, som smilede venligt til mig. Mon han også var glad for, at han havde mødt mig? Jeg mener, han havde sikkert en million venner, men den eneste ven, som virkelig var der for ham, var Keith, og han havde fået en kæreste. Så måske var jeg en engel, som var sendt fra himlen for at være hans ven, nu når hans bedste ven havde en kæreste.

 

"Ja", svarede jeg ham og smilede et venligt smil tilbage. Nicholas var allerede i tøjet, så måske ventede han bare på mig? Men hvad skulle vi lave i dag?

 

"Har du set det der stod på nettet?", spurgte han mig sukkende. Han troede sikkert, at jeg syntes, at det var irriterende, hvilket det også var på nogen måder, men på andre måder var det en god ting.

 

"ja", svarede jeg og gik over mod ham, da jeg havde fået mit tøj på. Jeg sukkede lidt og lagde armene over kors. "Hvorfor er jeg overhoved på nettet?", fik jeg endelig spurgt. Jeg følte stadig, at det var noget underligt noget. Altså jeg var jo ligesom bare en helt almindelig dreng, jeg behøvede ikke at være rundt på nettet.

 

"Fordi du er kommet ind i den populære kreds, og alt hvad du gør af specielle ting ryger direkte op på forsiden. Tro mig, jeg har levet med det siden jeg var 12, og du skal passe på med, hvad du går rundt og laver", forklarede han mig. Jeg nikkede forstående og kiggede ind i hans krystalblå øjne, som skinnede hele rummet op. Pigerne måtte virkelig falde for de øjne.

 

"Okay, men jeg forstå stadig ikke, hvorfor jeg er populær? Jeg har ikke gjort noget stort", lød det bestemt, men også usikkert, fra mine egne læber. Mine ord fik Nicholas til at lave store spørgende og forvirrende øjne, som om at jeg sagde noget helt forkert.

 

"Jeg tror ikke, at du ved alt om Eleanor Anmell Der Corner", lød det sukkede fra ham. Jeg kiggede forundrende på ham, mens jeg prøvede at finde ud af hans bekymrede ansigt. "Sæt dig ned og så skal jeg forklare".

 

Vi gik begge tilbage til hans seng og min madras. Jeg satte mig sammenklemt på madrassen, mens jeg lænede min ryg op ad væggen, mens Nicholas satte sig på kanten af hans seng og kiggede ned på mig. Ja, jeg kunne godt lide min madras, og jeg følte, at jeg vil få en lang fortælling om hende Eleanor, som hadede mig så meget, at hun forbød mig at tale eller bare kigge på hende.

 

"Eleanor, er den rigeste elev på skolen, og på grund af det har hun en stor indflydelse på alt, hvad der foregår på skolen. Hun får stor respekt af alle på skolen, og jeg mener alle. Selv lærerne frygter hende, fordi hun har magtfulde forældre", jeg nikkede bare for at bekræfte, at jeg fulgte med.

 

"Da Eleanor startede på skolen for 2 år siden, startede hun en måned senere end os andre, hvilket betød, at hun måtte tilpasse sig de sædvandlige omgivelser, men det kunne hun ikke. Hun fik straks 3 veninder, som var de mest respekterede elever på skolen, dem købte hun, og sammen var de uovervindelige. Folk begyndte at frygte dem, fordi de havde en stor magt på skolen, også selvom de aldrig havde gjort en flue fortræd", jeg kiggede forbavset på ham, mens jeg håbede på, at hans pause var lille, da jeg næsten ikke kunne holde spændingen inde mere.   

 

"Engang kom der en ny dreng, som ikke gjorde, hvad de sagde. Han var faktisk ligesom dig. Han var bare bange, uden at man kunne se det. Jeg ved ikke, hvad de gjorde ved ham, men han skiftede skolen efter 4 dage, bare fordi han ikke vil fjerne sig fra deres bord i kantinen", mine øjne blev helt skræmte, da han sagde det. De var jo forfærdelige.

 

"Men du skal bare vide, at du klarede det. Du gjorde det, som ham drengen ønskede at gøre, men ikke kunne. Det er derfor, at du er populær, fordi du er ny, og fordi du kom ind i den populære kreds indenfor en uge", han gav mig et lille smil, da han var færdig med historien, som skræmte mig lidt.

 

"Så, bare fordi jeg sagde imod er jeg populær?", spurgte jeg ham. Han nikkede, så jeg fik bekræfte mit svar. Det gav mig et lille smil på læben, jeg havde jo altid været en smule stædig. "Nice".

 

"Nu skal du fortælle mig noget", lød det pludselig bestemt fra ham. Jeg kiggede op på ham, og han havde nogle nysgerrige øjne.

 

"Hvad som helst, bro", sagde jeg smilende til ham. Det bragte et lille smil på hans læber.

 

"Du gik efter Eleanor i går, efter du havde spildt vand på hendes kjole. Hvad skete der ude i gangen?", spurgte han mig. Jeg sukkede lidt og kiggede ned på mine fingre, som legede med hinanden. "For du skal vide, at en pige tog billeder af jer gå derud, og hvis jeg ikke havde fortalt hende, at hun skulle slettet dem, var de også på nettet, og folk vil tro, i lavede noget frækt derude".

 

Tænk at folk var så naive, at de behøvede sladder for at fuldende deres liv. Men jeg var da glad for, at Nicholas sørgede for det, jeg skyldte ham faktisk en tjeneste, og den tjeneste kunne jo være, at jeg fortalte ham, hvad der skete ude i gangen. Jeg håbede bare, at det var det rigtige at gøre.

 

"okay", sagde jeg sukkende, men det gjorde da Nicholas glad. "Jeg løb efter hende ud i gangen, hvor hun var rasende. Hun sagde til mig, at jeg gjorde det hele med vilje, og at jeg var sendt for at ydmyge hende", jeg lod et lille grin slippe ud af mine læber, efter jeg havde sagt det. Mit blik faldt på Nicholas, som så lidt bekymret ud. Jeg gav ham et hvad-er-det blik.

 

"Hvis hun tror, at du gør det med vilje, så er der krig", han forstod mit blik og advarede mig på en måde.

 

"Men hun sagde, at jeg ikke måtte snakke eller bare kigge på hende mere. Jeg prøvede at gøre det godt igen, så vi kunne være venner, men hun ville ikke", lød det irriteret fra mine læber. Jeg var faktisk sur over det, hvorfor var hun sådan en bitch?

 

"Så hun aflagde et løfte om aldrig at snakke med dig igen?", spurgte han mig undrende. Jeg nikkede bare, jeg vidste ikke helt, hvad han mente med det hele. "Så kan hun ikke lave hævn mod dig, for ellers vil hun bryde hendes løfte".

 

Jeg kiggede dumt på Nicholas, efter han havde sagt det. Hævn, hvad fanden snakkede han om?

 

"Hvorfor skulle hun have hævn?", han sukkede dybt ud i luften og kigge alvorligt på mig. Og jeg kunne ikke lide det blik.

 

"Du har fået hende til at ramme bunden, fordi du har ydmyget hende 2 gange, og det vil hun have hævn for", forklarede han. Jeg nikkede bare, også selvom jeg ikke forstod en skid. "Men hun kunne få en anden til at lave hævnen for dig?".

 

Han kiggede alvorligt og bekymret på mig, og det skræmte mig mega meget. Hvorfor var der overhoved noget, som hed hævn? Hvorfor kunne jeg ikke bare starte på skolen uden problemer? Selvom alt det her faktisk var underholdende! Hende, ham, alle, jeg havde aldrig prøvet det før, så måske fortrød jeg ikke noget, da det faktisk var ret sjovt. Og hvem ved, måske ville jeg vinde over den sindssyge bitch?

 

Pludselig hørte vi begge en sms lyd, som kom fra Nicholas' telefon. Det fik ham til at forlade vores lille samtale og tjekke hans telefon. Imens kiggede jeg lidt rundt i rummet, som var så fandens perfekt. Jeg ville ønske, at det var mit værelse, fordi det havde alt, hvad jeg kunne drømme om. Hele huset havde alt, hvad jeg altid havde drømt om at have.

 

"Hvad siger du til en lille tur i centeret?", spurgte han mig, efter han havde læst beskeden. Jeg følte lidt, at vi skulle møde nogen i centeret.

 

"Hvem skal vi møde?", spurgte jeg ham undrende. Han havde måske ikke forventet, at jeg ville spørge om det, da han fik et fuck udtryk.

 

"Eleanor og Cara, jeg ved, at du måske ikke vil møde hende, men de skriver, at det er yderst vigtigt", lød det overbevissende fra ham. Jeg tænkte lidt over det.

 

"Så lad os komme af sted, og se hvad de ville", jeg rejste mig op fra madrassen og smilende lidt. Måske var det hendes hævn, der kom der? Og hvorfor skulle jeg løbe væk fra den, når jeg kunne have det sjovt?

 

"Okay, lad os køre", lød det smilende fra ham.

 

Fedt, vi skulle køre i hans bil, som sikkert var en million værd. Det her kunne ikke være bedre, det var som om, at jeg levede i et liv, som jeg altid havde ønsket at leve i.

 

¤¤..¤¤

 

"Så, du sagde ikke 'jeg elsker dig', tilbage til hende efter hun havde?", spurgte jeg, mens min alvorlighed var svær at skjule, fordi jeg fandt det morsomt.

 

Vi kørte ind på centerets parkeringsplads, hvor der var propfyldt med biler. Men nu kunne der heller ikke holde mere end 300 biler, fordi centeret var lille, denne her del af byen var lille, og der boede faktisk ikke så mange mennesker her. De boede mere inde i centrum, hvor der var et større center.

 

"Du sagde selv, at piger siger de 3 ord under sex, men det gør drenge ikke. Så hvorfor skulle jeg sige dem?", han kunne heller ikke lade være med at grine over vores samtale, som faktisk startede med noget helt andet. Vi startede med at snakke om en biograf inde i centrum og pludselig snakkede vi om Nicholas' og Eleanors one night stand, hvor hun sagde de 3 vigtige ord, som Nicholas gerne vil vide, om hun virkelig mente.

 

"Jamen elsker du hende, eller elskede du hende?", spurgte jeg ham pludselig og der kom en blid tavshed mellem os. Ikke at der var så stille omkring os, da bilerne dyttede, menneskerne råbte og alt var bare i kaos. Pludselig brød Nicholas ud i stor latter.

 

"Hun er fandme den sidste, som jeg ville elske", sagde han og rystede svagt på hovedet. Han var meget overbevissende, og jeg var faktisk sikker på, at han talte sandt. Han havde absolut ingen følelser for hende.

 

"Jeg vil ikke dømme dig, hvis du gjorde. Hun er ret lækker", jeg kiggede ud af vinduet, hvor en flok piger havde fanget min opmærksomhed. Men det så ikke ud som om, at de fangede Nicholas' opmærksomhed, da den var på mig.

 

"Men det er ikke det eneste, en pige skal være", lød det meget bestemt og hårdt fra ham. De ord fik mig til at kigge fjollet på ham. Pigen skulle sku da bare være lækker, og så var hun perfekt. "Min drømme pige, er sød, skøn personlighed, klog, ikke snobbet, dejlig og hun skal ikke være lækker, men smuk".

 

Mit undrende blik blev pludselig forstående. Min type var godt nok på ingen måde sådan der, men det var godt for ham, at han havde sådan en type. Måske var det den perfekte type, fordi sexede piger kun er ude efter 1 ting: opmærksomhed. Men den pige, som Nicholas snakkede, lød som en down to earth pige.

 

"YES, en plads!", råbte Nicholas lykkeligt op, da han fandt en ledig parkeringsplads, som overraskende nok var tæt på indgangen.

 

"Hvad tror du, at de vil?", spurgte jeg bekymrende, da han havde parkeret bilen på den ledige parkeringsplads. Han slukkede motoren og kiggede på mig, mens han havde et lille smil.

 

"Det ved jeg ikke, men det er noget vigtigt", lød det bestemt fra ham. Jeg nikkede bare og steg ud af bilen, hvor en sindssyg varm brise angreb min krop - det var varmt. Jeg lukkede døren og lavede et overblik over stedet - der var mange piger. De fleste tog også i centeret for at score, mærkeligt at jeg aldrig havde brugt den metode - lade som om at man shopper med vennerne, men i virkeligheden kigger man efter piger.

 

"Vi er lidt sent på den", hørte jeg Nicholas fortælle mig, da han gik over til mig. "Vi skulle møde hinanden ved springvandet for 5 minutter siden".

 

Vi gik sammen hen til indgangen, mens vi skyndte os lidt. Springvandet var midt inde i centeret, hvilket betød, at der var lidt vej endnu.

 

"Jeg er lidt bekymret for det her", indrømmede jeg, da vi kom ind i centeret, hvor der faktisk ikke var så mange mennesker. Det var lørdag, klokken var 3 om eftermiddagen, der burde være propfyldt.

 

"Bare rolig, jeg er her", sagde han smilende til mig, og det beroligede mig en smule. For jeg vidste, at han var der, og vi var venner. "Desuden er de bare piger".

 

Vi grinede begge to, da vi nedgjorde ordet piger. Ja, vi drenge undervurderede piger en del, men sådan var vi jo. Når først man fik en kæreste, kunne man ikke længere gøre det, fordi piger havde magten i et forhold - derfor elskede jeg at være single.

 

"Åh, prøv at se den her", jeg havde pludselig mistet Nicholas, som før gik ved min side. Jeg kiggede forvirret over på en butik, hvor han stod og savlede over den fedeste skjorte. Jeg gik smilende over til ham, da han var i gang med at tage den ned fra bøjlen.

 

"Den er virkelig fed!", sagde jeg til ham og tjekkede skjorten ud. "Men pigerne venter", mindede jeg ham om. Han kiggede dumt på mig, som om at jeg sagde noget forkert.

 

"Lad os lige shoppe lidt, de kan venter 10 minutter mere", hørte jeg ham sige bestemt, mens han havde et stort smil på læben. Jeg sukkede lidt, da han gik ind i butikken, hvor de fedeste og dyreste drengetøj var. Jeg ville ønske, at jeg havde råd til tøjet.

 

"åh", Nicholas vendte sig om og kiggede smilende på mig. "Du finder bare alt det, som du vil have, og så betaler jeg for det". Jeg kiggede undrende på ham, mens mine øjne var ved at poppe ud af mit hoved.

 

"Det kan jeg da ikke", sagde jeg usikkert. Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke tage penge fra min ven. Han grinede lidt og kiggede dumt på mig.

 

"Du er min ven Justin, og du skal ikke bare gå rundt og glo. Find noget tøj, du vil jo gerne", med de ord gik han videre og kiggede på tøj, mens han efterlod mig der. Jeg stod og kiggede rundt på alt det pæne og lækre tøj.

 

Well, han gav mig jo lov.

 

Jeg gik lidt rundt i butikken og kiggede på tøjet, hvor prisen kostede mere end alt det tøj, som jeg havde tilsammen i mit skab.

 

"Kan jeg hjælpe dem, hr.", spurgte en ekspertise mig venligt og kiggede på mig med elevatorblikket - ja, jeg var ikke typen, som kom her. Jeg sukkede lidt og kiggede på den snobbede mand i jakkesæt.

 

"Nej, jeg kigger bare", sagde jeg bestemt til ham og smilende sødt. Han gik væk, men jeg vidste udemærket godt, hvad han tænkte: 'den dreng kan kigge, så meget som han vil, men han har ikke råd til en skid'.

 

Jeg fandt de fedeste jeans, som var mørke og utrolig fede. De havde et par slidte huller et par stedet, hvilket gjorde dem fede. Jeg fandt min størrelse i bunken og tog dem, uden at kigge på prisen - jeg nægtede at kigge på prisen, da jeg ikke ville vide, hvor meget Nicholas betalte for mig. Derefter fandt jeg 2 T-shirt, som var ekstrem fede, jeg fandt min størrelse og tog dem med i bunken, hvor jeg sikkert havde for flere hundrede kroner, måske endda tusinder.

 

"Her, de er lige dig", hørte jeg en stemme sige til mig. Jeg vendte mig om og kiggede direkte ind i nogle krystalblå øjne.

 

"Hvad?", spurgte jeg ham og havde et undrende blik rettet mod ham. Han gav mig en kasse, som var en skokasse. Jeg lagde tøjet, som jeg havde fundet ved et bord ved siden af mig og tog imod kassen. Jeg åbnede den og så de lækreste sko i hele verden. Det var sorte supra, et af verdens fedeste skomærker. 

 

"Fuck, de er fede", lød det lidt overdrevet fra mig selv. Men hey, hvis du havde muligheden for at vælge alt, hvad du ville i din yndlings butik, ville du så ikke flippe lidt ud? Bare lidt?

 

"Ja, og det er din størrelse", jeg kiggede op på Nicholas med et taknemmeligt blik. "Lad os betale for det hele", sagde han smilende til mig. Jeg nikkede bare og tog mit tøj fra bordet.

 

Vi kom op til kassen, hvor den snobbede mand stod og så snobbet ud. Han kiggede forvirret på mig, da jeg stod der med Nicholas. Hvorfor var der sådan nogle mennesker i verden? Overklasse mennesker? Folk der troede, at en dreng som mig, ikke kunne have venner med en som Nicholas. Det var lige til at brække sig over.

 

"Hej Nicholas, du skal have det her?", spurgte manden Nicholas, som tydeligvis kendte ham.

 

"Ja og på kort".

 

Jeg gik lidt væk, da jeg ikke vil vide, hvad prisen var. Tanken om, at helt sikkert blev over 1.000 kroner, dræbte mig en smule. Men på den anden side var jeg en smule glad, fordi jeg fik fedt tøj. Tøj, som jeg altid havde drømt om at have.

 

"Hav en god dag", sagde den snobbede mand til os, da han havde pakket tøjet, skoene og alt andet, som Nicholas havde købet ned i poser. Der var 2 poser til os hver, hvilket fik os til at se ud som nogle shoppende freaks.

 

"Fuck, de har ventet i en halv time", sagde jeg bekymret til Nicholas, da vi var på vej over mod springvandet, som kunne ses derfra, hvor vi var. Der var et kæmpe stort ur over os, hvor jeg fik bekræftet tiden. Og piger hadede at vente.

 

"Ja, de tilgiver os nok", lød det roligt fra ham, mens han havde et smil på læben. Seriøst, han var bare så perfekt. Det undrende mig meget, at han ikke havde en kæreste?

 

Da vi kom over til mødestedet, stod de utålmodig og kiggede på os. Med deres krydsede arme og sure ansigter, gjorde de det tydeligt, at de var rasende over vores ankomst.

 

"Hey piger", sagde Nicholas til dem, da vi kom over til dem. Jeg kiggede kort på Eleanor, men så kom jeg i tanke om det, som hun sagde til mig, og kiggede væk igen.

 

Vi stillede vores poser på gulvet og kiggede på dem.

 

"Vi har ventet her i 30 minutter og i har...", Cara afbrød sig selv og kiggede på vores poser. "shoppet?", lød det surt fra hende. Nicholas fik et lille smil frem, da hun sagde det. Det ravede ham en skid, at de havde ventet i så lang tid.

 

"Vi er her nu", sagde han med hævet øjenbryn. "Så, hvad var det, som i ville?", spurgte han dem ligeud, da han sikkert gerne ville ud og shoppe videre. Hvis jeg fik alt, hvad jeg ville have, så ville jeg faktisk også gerne ud og shoppe mere.

 

"Jeg skal snakke med Justin, alene!", lød det fra Eleanor, som pludselig fik alles opmærksomhed rettet mod hende, men det var hun sikkert vant til. Nicholas og jeg kiggede undrende på hinanden, for derefter at kigge på hende.

 

"Hvorfor vil du snakke med mig?", spurgte jeg hende. Hun fik pludselig et irriteret blik, som de fleste nok ikke vil se fra hende.

 

"Det får du af vide!", lød det surt fra hende.

 

Jeg kiggede på Nicholas, som også var forvirret over det hele. Hun vil snakke med mig? Jeg skulle lige tænke det igennem først, bare for at se, om det kunne være hævn. Men som Nicholas fortalte mig, kunne hun ikke udføre hendes hævn selv, ellers ville hun bryde sit eget løfte. Men brød hun det ikke ved at tale til mig? Fuck it.

 

"okay", jeg trådte væk fra mine poser uden at træde på dem, mens jeg hurtigt kiggede på Nicholas, som gav mig et vær-forsigtig blik. Hvorfor skulle jeg være forsigtig? Hun var bare en pige! Okay, måske var det ikke lige hende her, som man skulle undervurdere.

 

Vi gik ca. 4 meter væk fra de andre, så de på ingen måde kunne høre, hvad vi sagde. Selvom Care sikkert godt vidste, hvad der foregik, og hvis det var noget stort, så ville Nicholas også få det af vide - ej, han vil få det af vide uanset hvad.

 

"Du skylder mig en tjeneste!", vi var lige stoppet efter vores lille gåtur, og så begyndte hun straks at spille lederen igen. Jeg smilede et lille skævt smil og kiggede selvsikkert på hende.

 

"Jeg skylder dig ikke en skid", de ord gjorde hende en smule tosset, eller skulle jeg sige hidsig i stedet for? Hun lavede seriøse og alvorlige øjne, som var rettet direkte på mig. Okay, hun kunne ikke slå mig ihjel, fordi der var folk omkring os. Hvis hun begyndte at slå, ville Nicholas komme mig til undsætning.

 

"Du skylder mig stort! Du har ydmyget mig 2 gange, og hvis du gør det her for mig, tilgiver jeg dig", tilgivelse? Det var ikke noget for mig, og dette måtte sådan en pige som hende da vide.

 

"Hvad handler den tjeneste om?", spurgte jeg hende, mens jeg lød interesseret, men i virkeligheden var jeg skide ligeglad.

 

"Jeg kender alt til din fortid, og jeg mener virkelig alt", jeg sank en klump i min hals, efter hun havde sagt det. Hvordan vidste hun det? "Og det kan måske hjælpe mig?".

 

Mit blik kiggede endnu mere undrende på hende, da hun helt sikkert havde en dum plan i tankerne. Jeg sukkede lidt og begyndte at blive interesseret, for real.

 

"Du er en badboy, og mine forældre hader badboys", forklarede hun mig.

 

"Og hvad har det med noget at gøre?", spurgte jeg hende undrende, da jeg fandt det besynderligt, at hun tog hendes forældre med i samtalen.

 

"Det perfekte liv, som jeg har, det hader jeg, og jeg vil gerne væk, men det tillader mine forældre ikke", forklarede hun. Jeg nikkede forstående, men jeg forstod hende ikke. "Du er min eneste udvej ud af det perfekte liv".

 

Jeg fik alt til at stoppe omkring mig, så jeg kunne tænke klart. Hun ville have, at jeg skulle hjælpe hende, dagen efter, at hun fortalt mig, at jeg skulle holde mig væk fra hende? Den her var sku helt gal.

 

"Kan du være mere specifik?", spurgte jeg hende. Hun sukkede irriteret ud i luften og kiggede fortabt rundt.

 

"Jeg ville have, at du skal være min falske kæreste, så mine forældre lader mig gå!", kom det bestemt og irriteret ud af hendes smukke og lækre læber.

 

Jeg lod et lille grin slippe ud af mine læber, da jeg forstod situationen. Hun behøvede mig, ohh. Jeg kiggede selvsikker på hende, da jeg følte, at jeg ejede dette øjeblik, stort.

 

"Og hvad hvis jeg nægter?", spurgte jeg hende selvsikkert, mens jeg ingen frygt havde for hende. Hun gav mig et skævt smil og kiggede på Nicholas, som snakkede med Cara.

"Hvad med ham?', spurgte jeg hende en smule nervøs. Jeg var faktisk bange for, at hun kunne gøre noget, så mit og Nicholas' venskab bar slut - han var den eneste, som jeg havde.

 

"Jeg kender ham, og så snart han ved alt om din slemme fortid, forlader han dig. Den eneste ven, vil forlade dig", jeg kløede mig i nakken, og jeg havde kun 1 tanke: fuck. Jeg ville ikke miste ham. Jeg vidste ikke helt, som jeg skulle tro på hende. Men på den anden side, var hun yderst seriøst, og jeg tror ikke, at hun ville lyve om sådan noget. Desuden virkede Nicholas faktisk som en person, der ikke ville have forkerte venner, som den type jeg engang var.

 

"Du vil have, at jeg skal være din falske kæreste, så du kan protesterer mod dine forældre?", spurgte jeg hende. Hun nikkede. "I hvor lang tid?".

 

"I så lang tid jeg vil have!", hun kørte hendes hånd op til min kind og kærtegnede den lidt, og det fik mig til at tænke på en betingelse, eller måske en par stykker.

 

"Okay", hun smilede stort, da jeg sagde det. "Men jeg har nogle betingelser", sagde jeg med et skævt smil, hvilket fik hendes smil til at vende sig.

 

"Hvad som helst", lød det selvsikkert fra hende. Men hun så dog en smile nervøs ud.

 

"Jeg vil have adgang til din konto, så jeg kan bruge alle de penge jeg vil. Jeg vil have, at vi er kærester over alt, også i skolen. Folk skal ikke vide, at det hele er falsk, kun Cara og Nicholas. og....", jeg stoppede mig selv, fordi den sidste betingelse vil blive sjov.

 

"Hvad?", spurgte hun mig bekymret. Jeg kiggede flirtende på hende, og mine spillende øjne, skæve smil fik enhver pige til at knæle for mig - jeg havde det bare i mig. Jeg trådte tættere på hende, og mine læber kom tættere på hendes øre, så hun kunne høre, hvad den sidste betingelse vil være. Jeg havde et lille smil fremme, da jeg pressede ordene ud af mine læber med en hæs stemme.

 

"Alt det seksualitet mellem et kærestepar, skal også være der. Lige når jeg vil".

 

¤¤¤

 

Whats up?

 

Så, nu skete der endelig noget mellem Justin og Eleanor. Justin troede sikkert, at han aldrig ville høre mere til hende, men nu? Ja nu, bliver Justin nok den eneste, som Eleanor ser til i virkelig lang tid.

 

Men tror i, at Eleanor går med til den sidste betingelse?

 

Husk at like den. Tak. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...