A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
384Kommentarer
33978Visninger
AA

11. Det første indtryk er det vigtigste.

 

Kapitel 10. 

El' synsvinkel. 

 

Folk tog overraskende godt imod Justins og min nyhed om vores pludselige forhold. Faktisk havde jeg forventet, at der vil have været flere spørgsmål, end der var. Men det eneste, som folk sagde til os, var, at vi så søde ud sammen. Ja right. Havde de ikke nogen meninger? Hjerner? Eller et hjerte, for den sags skyld? Men folk hoppede da på den, og det var det vigtigste.

 

''Min mor har inviteret dig til klokken 18, men du må gerne komme for sent''. 

 

Justin og jeg stod overfor hinanden, mens han holdte om min krop, så vi lignede et sødt par, der ikke kunne undgå hinanden. Vi stod midt på skolens område, mens folk gik fnisende forbi os. Sådan havde det foregået hele ugen - elever der ikke var så populær som mig, prøvede at give mig et godt indtryk ved at fnise, grine og smile til mig, når jeg stod sammen med Justin. 

Mange havde aldrig troet, at jeg ville ende sammen med en dreng en dag, men den dag var kommet. Ja, det var falsk, men det vidste de jo ikke. 

 

''Vil du have, at jeg skal komme for sent?'', spurgte han mig med hævet øjenbryn, mens han lod et lille grin slippe ud af hans læber. Han gemte skam heller ikke et smil væk.

På en eller anden måde, så var han blevet en del gladere, ved at være sammen med mig. Efter vi kom sammen i lørdags, havde han været anderledes. Sødere, gladere, smilende osv..

 

''Ja?'', lød det dumt fra mig af, mens jeg havde et forundrende blik rettet mod ham. Havde han ikke fattede en skid? ''Du skal jo være den værste svigersøn, der findes'', sagde jeg sukkende. Skulle jeg regne med ham? Skulle jeg have store forventninger omkring ham? ''Kan du forstå det?''. 

 

Han tog sin hånd op til min kind og kærtegnede den lidt, mens han kiggede kærligt på mig - han var fandens god til det skuespil, det måtte jeg indrømme. Igennem ugen havde han været sød og kærlig overfor mig, mens folk kiggede på. Men så snart vi var alene, forsvandt det hurtigere end LMFAO's karriere. 

 

''Jeg tror, du har misforstået noget'', lød det en smule anspændt fra ham af, mens han kørte hans fingre igennem mit hår. Jeg lagde mærke til, at der stod en flok piger og kiggede misundeligt på mig – ha ha. Hvorfor stod der ikke drenge og kiggede misundeligt på os? Var det en skjult fornærmelse? Piger misundte vores forhold, men ikke drenge? God damn.

 

''Jeg er ikke den slemme dreng mere'', hørte jeg ham mumle, mens han kiggede med forsigtige øjne på mig. ''Jeg er forandret'', han rystede svagt på hovedet, mens han kiggede rundt omkring. Han vidste, at jeg havde et forundrende blik rettet mod ham, mens jeg havde et dræberblik - jeg forstod ikke helt, hvad han talte om - eller jeg kunne godt forstå det, men jeg havde svært ved at accepter det. ''Jeg har bare ikke kunne fortælle dig det''. 

 

Jeg lod et lille selvsikkert smil strejfe mine læber, mens jeg kørte min hånd igennem hans bløde - og utrolige lækre - hår. Jeg vidste ikke helt, om han løj, eller om han virkelig mente det. Måske løj han, fordi han ikke ville det her mere?

 

''Jamen så må du stramme dit skuespil op og spille en slem dreng, der ikke kender ordene: rigtig, sød og venlig'', lød det bestemt fra mine læber, mens jeg lagde tryk på de tre sidste ord. Han sukkede lidt, men så nikkede han - jeg regnede med, at han overgav sig. 

 

''Okay - jeg vil gøre, hvad jeg kan'', jeg blev en smule chokeret, da han nærmede sig mine læber - også selvom det skulle virke naturligt. Han plantede sine læber direkte på mine, og jeg følte, at det var så forkert at stå foran skolen og kysse. Jeg havde stadig ikke fået det ind i min knold, at vi faktisk var et rigtig par, der kyssede i offentligheden. Mens Justin så ud som om, at han elskede det. Det var også ham, som kyssede mig hver gang, mens jeg lod ham gøre det - jeg følte mig en smule misbrugt. 

 

''Jaaah'', jeg skubbede ham en smule væk, så vores læber bevægede sig langt væk fra hinanden. ''Bare gør det, som du skal gøre, okay?'', spurgte jeg ham strengt, mens jeg kiggede misfornøjet på ham. Hans kys gjorde et eller anden ved mig. De fik mig til at føle mig en smule svag, men han skulle på ingen måde bemærke det. Jeg var ikke svag. Og sådan var det.

 

''Ja ja, skal nok'', sagde han og aede min kind en smule, mens han kiggede dybt ind i mine øjne, så vi lignede nogen, der så forelsket ud - vi var begge gode skuespillere, det måtte jeg give os. Ingen havde i hvert fald fået mistanke om, at vi fakede. 

 

''Godt''. 

 

Jeg tog et skridt væk fra Justin, så vi ikke stod så tæt på hinanden mere. Jeg så nemlig, at Cara kom over til os, mens hun ikke kunne lade være med at flække af grin - det var jo kun hende og Nicholas, som kendte til vores hemmelighed. 

 

''Hvad siger dine forældre egentlig til jeres forhold, Justin?'', hun var lige stoppet ved os, da hun allerede skulle lege nysgerrig. Hun fandt det hele så morsomt, og jeg hadede hende for det. 

 

''Øhm'', Justin kiggede lidt ned i jorden, efter hun havde spurgt ham om det. Jeg kiggede på Justin med alvorlige øjne, da han kløede sig nervøst i nakken, mens han havde svært ved at svare. Det kunne han bare ikke mene! ''Altså, det er ikke rigtig kommet på tale''. 

 

''Siger du, at dine forældre ikke ved, at du har en kæreste?'', spurgte Cara undrende, mens hun smilede stort - hun nød det. Hun elskede forandring, hun elskede hemmeligheder, hun elskede sladre, drama og alt, hvad der kunne ødelægge ens liv. ''Hvad er du for en søn?''. 

 

''En hemmelighedsfuld en?'', hørte jeg Justin mumle lidt, mens han kiggede bedrøveligt ned i jorden. 

 

''Hvorfor har du ikke sagt noget?'', jeg var faktisk en del chokeret - på en dårlig måde - at han ikke havde sagt noget. Var han flov over mig? Hvorfor kunne han ikke fortælle sine forældre om mig? ''Er jeg ikke god nok?''. 

 

Justin kiggede hurtigt over på mig, mens han havde et forbavsende blik. Han lignede en, der ikke lige vidste, hvad der foregik omkring ham. 

 

''Jeg har ikke fortalt dem det, fordi...'', han stoppede sig selv og kiggede såret rundt. Var der noget, som han skjulte overfor mig? Der var sikkert meget, som han skjulte, men han skulle da ikke skjule sådan noget overfor mig. Altså, det var jo….Altså, det var jo….Vi skulle bare ikke have hemmeligheder!

 

''Vi ses bare i aften''. 

 

Han gik pludselig væk fra mig og gik over til Nicholas, som stod lidt fra os sammen med Keith og Ari. Jeg havde et forundrende blik, mens jeg grinede lidt - det var ikke et sødt grin, mere et what-the-fuck-just-happen? Grin.

 

''I skal vist have en snak på et tidspunkt'', hørte jeg Cara sige bestemt til mig, mens hun havde sit blik på mig. Jeg kiggede en smule forskrækket på hende. 

 

''Det behøver vi ikke'', lød det selvsikkert fra mig, mens jeg prøvede at holde mit blik bestemt og selvsikkert, så hun ikke opdagede, at jeg var fortvivlende over det. ''Det er bare forretning, intet personligt'', jeg kiggede over på Justin, som stod med Nicholas og grinede.

Jeg savnede ham faktisk lidt, altså Justin. Jeg kunne godt lide hans nærværd. Men på en eller anden måde, så var det da også godt, at han havde en god ven her.

 

Det var da godt, at de havde det sjovt sammen, mens Keith og Ari råsnavede ved siden af, hvor de ikke gemte følelserne eller bevægelserne væk – det måtte være akavet for Nicholas, når han var alene med dem. Men sådan var det jo, når ens bedste ven fik en kæreste - det var bare ærgerligt  at Nicholas skiftede Keith ud med Justin. Men Keith lignede faktisk en, som var ligeglad med det, mens os piger ville gå amok. 

 

Nicholas var skide glad for Justin, det var helt sikkert. De var vidst ligesom bedste venner nu. De hang altid ud sammen. De talte altid sammen. Når læreren sagde noget sjovt i klassen, kiggede de grinende på hinanden. De opførte sig bare som bedste venner. 

 

''Sikke et forhold'', lød det sukkede fra Cara, som hentydede til Justins og mit underlige forhold, der kun var forretning og intet personligt. 

 

Jeg ville ønske, jeg vidste, hvad der var galt med Justin. Jeg hadede, når jeg ikke vidste noget – you know, jeg vidste alt om alle. Og så nu når han var min kæreste, burde jeg så ikke vide det?

 

Hvad det det, som han skjulte? 

¤..¤..¤

 

 

''Så, glæder han sig?''. 

 

Jeg var endelig kommet hjem fra en lang skoledag, og som altid var min mor hjemme og lavede noget i køknet. Min far var også hjemme nu, fordi han fik tidligt fri om fredagen, hvilket han nok var ret velfornøjet for. 

 

''Det ved jeg ikke'', sagde jeg sukkende og kiggede trist ned i køkkenbordet, hvor jeg sad sammen med min lillebror, Victor og lavede lektier. Det var noget, som vi skulle gøre, når vi kom hjem fra skole – nærmest en pligt. ''Han ignorerede det, da jeg nævnte det''. 

 

Min mor kiggede konsterneret på mig, mens min far også så en smule overraskende ud over mit svar. Justin glædede sig ufatteligt meget til at komme, men det skulle de jo ikke vide. Han skulle jo være den dårlige svigersøn, som ingen forældre vil have i sit liv. 

 

''Nå - han glæder sig sikkert'', sagde min mor. Endnu engang skulle hun lyde positivt. Jeg trak bare på skulderne og sukkede, og det fik hende til at se en smule bekymret ud. 

 

''Hvad laver hans forældre?'', lød det pludselig fra min far, som chokerende nok gerne ville ind i samtalen. Ohh, det skulle nok blive godt. Så snart han var med, betød det, at han enten interesseret sig eller bekymrede sig. Begge ting var dårlige og negative. 

 

''Det ved jeg ikke'', sagde jeg og kiggede op fra mine lektier. Jeg havde ikke lektier for, men jeg lod som om, så jeg kunne snakke med mine forældre om Justin. De skulle jo vide, hvor forfærdelig han var. ''Han snakker ikke om dem''. 

 

Der lod et lille gisp fra min mor, da jeg sagde det. Mine forældre vidste, at drenge – eller piger -, som ikke snakkede om deres forældre, var flove over dem. Eller endnu værre: ens forældre var en skændsel. Kunne det her blive bedre? 

 

''De er sikkert nogle velhavnende, arbejdes mennesker, der ikke kan være mere end stolte over deres søn'', min mor lød ikke helt sikker i sine ord, og det var forståeligt overfor mig, fordi jeg kendte alt til Justins fortid, og den kan ingen da være stolte over. Jeg kom pludselig i tanke om, der kun var 1 forældre, da hans far døde, da han var 12. Men jeg nåede ikke at nævne det, før min mor startede på et nyt emne. 

 

''Så er stegen tilberedt'', lød det stolt fra min mor, der smilende over hendes eget mesterværk, der bare lignede alle andre stege i forskellige kødarter - jeg vidste ikke, hvad det var for en steg. Men var de ikke alle sammen nogenlunde ens i smagen? 

 

''Allerede?'', hørte jeg ordene strømme undrende ud af munden på mig, mens jeg kiggede forvirret på min mor. Uret havde ikke engang slået 16 endnu, og stegen var allerede parat til at puttes i ovnen. 

 

''Ja skat'', jeg kunne se, at hun havde det lille smil, som jeg hadede - det betød, at hun ville sige noget læreridt til mig, og det elskede hun, mens jeg ikke kunne døje det. ''Stegen skal have 2 timer i ovnen, så den bliver perfekt''. 

 

Well, så vidste jeg det, til en dag, hvor jeg ville beslutte mig for at lave en besværlig steg, når jeg kunne nøjes med at bestille grillmad.

 

Åhh, jeg elskede grillmad, men tror i, at jeg fik det herhjemme? Nej selvfølgelig ikke. Min mor hadede den slags mad, fordi det var usundt, og fordi hun syntes, at jeg skulle have en ordentlig kost. Tro det eller ej, men jeg havde ikke fået en pizza i snart 2 år, og det dræbte mig. Mine veninder spiste aldrig pizza eller grillmad, fordi det var kaloriebomber. Piger.

 

''Okay'', jeg gav hende et fraværende blik og kiggede ned på mine 'lektier', som efterhånden bare var blevet til en masse tilfældige streger, der fremlavede et underligt mønster på mit papir. Jeg kunne ikke helt se, hvad det skulle ligne. Og jeg var faktisk en smule bekymret for, om mine forældre ville ligge mærke til, at jeg ikke lavede lektier, men tegnede. 

 

''Er han sej?'', hørte jeg pludselig en lille - men alligevel høj - drengestemme spørge mig om. Victor havde endelig givet hans lektier en pause og vil høre om min nye såkaldte kæreste. Victor var faktisk tæt på at være klogere end mig, da han var den perfekte søn. Forstår i? Han gjorde alt, hvad vores forældre sagde. Han lavede alt, hvad de ville have ham til. Han var klog, fornuftig og allerede populær på hans skole. Han var faktisk mere fornuftig end mig, og nogen gange troede jeg, at mine forældre var mere stolte over ham end mig – men selvfølgelig var jeg ligeglad.

 

''Han er den sejeste dreng nogensinde'', sagde jeg overdrevet til ham, så han kunne blive en smule nysgerrig omkring Justin, hvilket kun vil bringe ham tilbage til samtalen, så mine forældre kunne høre om ham, før han overhoved havde mødt dem. De ville hade ham, før de havde set ham.

 

''Er han populær?'', hvis man skulle være sej - i Victors hoved - skulle man bare være populær, der var sikkert også en masse andre ting, som man skulle være - men populær var det vigtigste. Det var på en eller anden lidt sygt, at han kun var 12 og allerede tænkte på sådan noget - hvor røg hans barndom? 

 

''Ja, det er han'', svarede jeg, mens jeg skulle nive mig selv i armen, da det gjorde en smule mere ondt, end de ord jeg udtalte. Justin var næsten ligeså populær som mig, og det dræbte mig en smule, da ingen skulle være mere populær end mig - det var en af mine vigtigste regler ud af mange.

 

''Har han været i seng med en masse piger?''. 

 

''Victor'', lød det chokeret fra min mor, der pludselig stoppede med at gøre en masse mor-ting og kiggede alvorligt på Victor. Men han grinede bare, mens han rent faktisk ventede på et svar fra mig.

 

''Jeg vil bare vide, om han har'', forsvarede han sig, mens et par grin undslap hans læber. Jeg måtte indrømme, at jeg heller ikke kunne lade være med at lave sjove grimasser. 

 

Mit blik strejfede hurtigt over på min far, der kiggede på os ud af øjenkrogen, som om at det her emne faktisk interesseret ham en lille bitte smule. Men hans hoved var stadig bag ved avisen.

 

''Men har han?'', Victor var en smule desperat efter at vide det svar, som var et af de spørgsmål, som jeg i hvert fald kendte svaret på - men hvem ville ikke det?

 

Eller faktisk var jeg ikke helt sikker, hvilket fik mig til at se tvivlende ud. Jeg havde kun hørt, at Justin havde sex med min kusine på et toilet - hvilket faktisk ikke kunne være rigtigt, da det eneste bevis, der var, var et billede, hvor de gik derind sammen. Måske skulle de bare snakke? Eller også fik hun ham til at have sex med hende? Altså sådan var hun. Måske tog hun Justins mødom? Okay, jeg var faktisk overhoved ikke sikker på det her spørgsmål. Hvordan skulle jeg gøre Justin forkert i deres øjne, når jeg ikke vidste, om han havde haft sex med en masse? Hmm. Vent.

 

Nu vidste jeg det. 

 

''Altså, jeg ved ikke, om han har haft sex med en masse, men jeg kender en, som han har haft sex med'', lød det fra mine læber, mens jeg havde et selvsikkert smil fremme.

 

Min mor kiggede undrende på mig, men efter jeg gav hende et han-spurgte-jo-så-jeg-må-jo-hellere-svare, rystede hun bare svagt på hovedet og kiggede ned i maden, som hun stadig stod og legede lidt med. 

 

''Hvem?'', desperationen i hans stemme blev hævet en smule, da han fandt ud af, at jeg faktisk gerne vil svare på hans lille perverse spørgsmål om den dreng, der faktisk skulle være mit livs midtpunkt lige nu. 

 

''Carolina''. 

 

Navnet fik pludselig mine forældres fulde opmærksomhed, da det strømmede, selvsikkert og tydeligt ud af mine læber, mens mine øjne ventede på deres reaktion. Avisen landede på bordet foran min far, mens han sad med armene over kors og kiggede interesseret på mig, mens min mor stod med store øjne og forventede, at jeg forklarede situationen mellem min kusine og Justin. 

 

''Ja, det er rigtigt nok'', sagde jeg med et lille smil og kiggede alvorligt rundt, så de ikke skulle tro, at jeg faktisk fandt det hele sjovt. Der var også en del tavshed, så jeg kunne ligeså godt lukke noget ud af munden, nu når de andre ikke turde. - så overraskende var det da heller ikke, de kendte da Carolina.

 

''Altså vores kusine?'', spurgte Victor og brød stilheden mellem os. Han så ligeså chokeret ud, som om at han forstod alt, hvad der skete - han forstod sikkert også en del med, at min kæreste havde haft hans ting op i min kusine, men han forstod nok ikke mine forældres forvirring og forbavselse. Jeg gav ham et nik, og så begyndte han at grine lidt. ''Shit - tænk at han har knaldet vores kusine''. 

 

''Victor!'', sagde min mor højråbende til ham og gav ham sure øjne, så han holdte op med at grine. ''Gå op på dit værelse og lav dine lektier færdig''. 

 

''Men jeg er færdig'', sagde han usikkert. Det var tydeligt, at han gerne vil blive og høre mere. Min mor sukkede irriterende ud i luften, mens hun lige skulle opfange det hele. Det var også noget af en mundfuld. 

 

''Bare gå op, nu!''. 

 

Med de hårde ord fra min chokerende mor, satte han sine fødder på gulvet og bevægede sig ovenpå, så jeg sad med mine forældre, alene. Min mor som hang ind over køkkenbordet, mens hun tænkte det hele igennem. Hun tænkte sikkert på, hvordan hun kunne se positivt på det her. Min far sad med hans pibe i munden og bevarede roen. 

 

''Hvor ved du det fra?'', spurgte min far roligt, mens han sad lænet tilbage i stolen og kiggede opmærksomt på mig. Okay, hvordan skulle jeg forklare denne her? Jeg så et billede af dem på nettet, hvor de gik ind på et toilet sammen. For det første var det ikke beviser nok. Og for det andet ville de finde den hjemmeside og få den lukket ned, hvis de vidste, hvad der foregik på den. Jeg måtte lyve.

 

''Øhm, jeg..Jeg gik ind...til middagen gik jeg forbi toilettet ude i gangen, og så hørte jeg dem'', sagde jeg en smule nervøst, men jeg håbede bare, at de ville tage det som forskrækkelse - altså, at det var et kæmpe chok, at jeg hørte dem, og derfor lød jeg en smule nervøs. Eller noget. 

 

''Wow'', hørte jeg min mor sige, mens hun rodede sine fingre rundt i hendes korte hår - det gjorde hun altid, når tiderne blev vanskelige og excentriske. ''Men hun er da også lidt af en billig tøs''. 

 

''Ja det er hun'', bekræftede min far hurtigt. Men så blev hans øjne helt store, og de kiggede på mig - hans tanker havde fundet ud af noget stort, som gjorde ham en smule bekymret og chokeret, igen. ''Middagen var i fredags, altså for en uge siden'', hørte jeg ham undrende sige. Jeg gav ham bare et hvad-så blik. ''Jamen, hvornår blev i to kærester, siden han var sammen med hende sidste fredag?''. 

 

''Altså..jo..det gjorde vi jo..øhm'', jeg lavede et tænke ansigt, hvilket bare gav endnu et plus, da de ville have, at jeg skulle huske datoer på alt, specielt på hvornår jeg fik en kæreste. Og da jeg ikke gjorde det, måtte de vel tro, at Justin var forkert, på en eller anden måde. Men problemet var bare, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Vi blev kærester om lørdagen, hvilket var 1 dage efter den fredag, og det satte mig i dårlig lys, og det ville jeg ikke. Det var kun Justin, som skulle sættes i dårligt lys her. 

 

Men på den anden side, så sagde jeg jo til mine forældre i lørdags, at jeg havde mødt en dreng. Denne her kunne jeg ikke redde mig ud af, medmindre jeg skulle fortælle dem, at jeg blev kæreste med ham dagen efter, at han havde haft sex med min kusine.

 

'Jeg skal gøre mig klar til, når han kommer'', jeg begyndte at pakke mine ting sammen, mens mine forældre kiggede forundrende på hinanden. ''Han skulle jo komme klokken 17, ikke?'', spurgte jeg dem, mens jeg gav dem et sødt smil. 

 

''Jo, det skulle han meget gerne'', sagde min mor smilende til mig, da hun havde accepteret, at jeg ikke vil snakke mere. 

 

''Lad os håbe, at han kommer til tiden'', lød det bestemt fra min far, der havde fanget avisen fra bordet og lod den hænge i luften, mens han hænder løftede den op. ''Han skal gøre et godt indtryk’’. 

 

Jeg grinede bare lidt og vendte mig mod trappen, som jeg bevægede mig overmod. Jeg skulle huske at skrive til Justin, at han skulle komme for sent, så han ikke fik en god start. 

 

Åhh, det her ville blive den bedste middag nogensinde, for noget sagde mig, at de havde en masse svære spørgsmål til Justin, hvor hans svar ville være så dumme, at de bare ville hade ham endnu mere. 

 

 

¤.¤.¤

 

 

''Nå, der kommer han''. 

 

Jeg stod tæt ved stuevinduet og kiggede efter Justin, som var - ligesom forventet - forsinket. Jeg fik et lille smil frem på mine læber, da han kom cyklende på hans cykel, så det faktisk hentydede til, at han ikke havde nogen bil - eller han underligt nok havde en, men valgte at cykle hele vejen herover. 

 

Jeg boede ret langt væk fra, hvor Justin boede, så det tog ham nok en halv time at cykle herover. Jeg fulgte ham fra hans cykle, som han havde stilet op af et nært træ og op til døren. Han gik ikke specielt hurtigt, men han tog mere sin tid, som om at han slet ikke havde travlt, men i virkeligheden kom han for sent. 

 

''15 minutter for sent'', lød det skuffet fra min far, der stod og ventede på ham sammen med min mor og Victor. De var alle iført fint tøj, og da de også var, så blev jeg også nød til det. Victor og min far havde begge jakkesæt på, mens min mor og jeg havde kjoler på. Det var vidst lige en info, som jeg havde glemt at fortælle til Justin – vi skulle have fint tøj på. ''Sikke en dreng''. 

 

Jeg grinede lidt over det. Justin fik en dårlig start, da han kom for sent. Og man kom bare ikke for sent, når man skulle møde sine svigerforældre - det vidste alle da. Men hvis jeg ikke havde bedt ham om det, så kom han sikkert til tiden, da han sikkert elskede at give sine svigerforældre et godt indtryk - hvis han altså nogensinde havde haft svigerforældre. 

 

''Okay, nu skal vi møde Justin - så i 2, vær' søde!'', lød det bestemt fra min mor, mens hun havde alvorlige øjne rettet mod min far og Victor. Men jeg kunne se lige igennem hende, og hun hadede tanken om Justin, og hun havde lyst til at gå amok på ham, bare for at finde ud af, hvem han egentlig var - de vidste jo udemærket godt, at han ikke var den perfekte dreng for mig. 

 

''Bare rolig skat, vi tager godt imod ham'', lød det sikkert fra min far, der faktisk selv troede på sine ord. Min mor gav ham et stolt smil, og så gik vi alle over til døren, hvor vi ville åbne den, når han kom - ligesom en rigtig familie, der var sindssyg besynderlig. 

 

Men det skulle Justin nok ødeægge. 

 

 

Justins synsvinkel. 

 

 

Var det normalt at være nervøs?

 

Jeg mener, på en eller anden måde, så var de jo mine svigerforældre. Eller de var, var de ikke? Eleanor var min kæreste, og så betød det vel, at de var mine svigerforældre, right? Det hele føltes bare så forkert, fordi hele vores forhold var falsk, og jeg var sindssyg bange for at ødelægge alt. Altså, jeg skulle jo ødelægge alt, men jeg var bange for, at jeg gjorde noget forkert, så jeg ikke ødelagde alt. Forvirrende, ik?

 

Jeg gik langsomt op til hoveddøren, hvor de sikkert ventede utålmodigt på mig, fordi jeg kom for sent. Det var det, som gjorde mig mest nervøs. At jeg skulle være en slem dreng overfor dem, jeg skulle lave fejl, og jeg skulle sige en masse forkerte ting. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne klare mig igennem aftnen? 

 

Jeg ringede på den lille ringeklokke, der var ved siden af døren. Huset var faktisk utroligt fint, men det overraskede mig ikke, da de jo var fucking rige. Men på en eller anden måde, så kunne jeg ikke blive overrasket over al den rigdom mere, da jeg havde set en masse af den. You know, jeg var bedste venner med en forkælet, rig knægt kaldet Nicholas. Så, jeg havde set nok af rigdom, så jeg kunne ikke blive forbløffet mere. 

 

Hoveddøren blev åbnet i det samme sekund, jeg ringede på, som om at de stod lige bag den og var klar til at åbne så snart, jeg ringede på. Hmm, måske var det rigtigt? 

 

Familien kom til syne i døren, og det skræmte mig lidt. Forstil dig, at du møder den perfekte familie, hvor familien står i døren. Børene forrest og forældrene i bagrunden, det så bare så falsk ud. Hendes mor stod ude til højre side, mens hendes hår var opsat flot, og hun havde kjole på? Eleanors far stod fint ved siden af hendes mor, og han havde jakkesæt på? En yngre dreng stod ved siden af Eleanor, og han var skam også iført pænt tøj – jeg regnede med, at det var hendes lillebror. Og så Eleanor, hun så virkelig smuk ud i den sorte kjole. Jeg følte lidt, at jeg overhoved ikke passede ind, da jeg bare kom i jeans og T-shirt. 

 

''Hej, Justin. Jeg er Eleanors mor, Mrs. Anmell Der Corner, men bare kald mig Mrs. Corner, det er en fornøjelse at møde dig'', hendes mor trådte frem og præsenteret sig, mens hun havde et stort smil fremme. 

 

''Hey'', lød det bare fra mig, og det forskrækkede vidst hende en smule. Ja, jeg var ikke den store taler. ''Der er en smule koldt udenfor, så jeg smutter lige ind'', med de ord gik jeg lige igennem den perfekte firkant og kom ind til en stor gang, hvor man kunne gå 3 steder hen. ligeud var der en kæmpe trappe, der nok førte til ovenpå. Til venstre, kunne man gå ind i et rum, som lignede et køkken. Til højre, kunne man gå ind i et rum, som lignede spisestuen, da der var et ret stort spisebord, der var dækket pænt op. Faktisk rigtigt pænt.

 

''Justin'', jeg vendte mig om, da en dyb mandestemme tiltalte mit navn i en bestemt tone. Jeg kiggede på en mand, som stod lige overfor mig. Det var hendes far, Mr. Corner. 

 

''Ja?'', lød det spørgende fra mine læber, så han fik et forbavset blik. 

 

''Jeg er Eleanors far'', han rakte hånden frem, men lige inden han formede den ud til en hånd, og da den bare var en knytnæve, slog jeg min knyttede hånd mod os, så jeg lavede et håndtegn med ham - det var jo sådan, jeg gav hånd. 

 

''Hvad så?'', han kiggede undrende på ham, mens han havde svært ved at forstå det håndtryk, jeg lige gav ham. ''Skal vi snart æde, jeg er sulten''. 

 

Det syn, som jeg fik efter, jeg sagde det, ville jeg aldrig glemme. Hendes forældre blev bortskræmt over den måde, jeg snakkede på, og de ord jeg lukkede ud. Mens Eleanor måtte presse på, for ikke at grine, og hendes bror lignede også en, der havde det sjovt over min opførelse - men hey, var det ikke meningen? Overdrev jeg? 

 

''Ja selvfølgelig, det er denne vej'', sagde Mrs. Corner og viste mig vej ind til spisestuen, som jeg havde opdaget for længst. ''Men vær' lige sød at tage dine sko af først'', hun gav mig et sødt smil og rettede hendes opmærksomhed på hendes mand. 

 

Jeg sukkede irriterende ud i luften, hvilket fik dem til at kigge bestemt og forvirrende på mig.

 

Jeg kiggede rundt for at finde ud af, hvor de opholdte sko. Jeg opdagede, at det var over ved væggen i højre side. Jeg gik hurtigt derover og tog mine sko af, og mens jeg gjorde det, gik hendes forældre og lillebror ind i spisestuen. Jeg kunne se, at hendes forældre snakkede, og jeg var ret sikker på, at de talte om mig. Det var sikkert en negativt snak.

 

''Du er god'', hviskede Eleanor til mig, da hun var kommet over til mig. Jeg smed mine sko over til væggen, så det larmede en smule, og det fik selvfølgelig hendes forældre til at kiggede forundrende på mig, men jeg gav dem bare et venligt smil, og så vendte de deres hoveder om igen. 

 

''Jeg prøver'', sagde jeg med et selvsikkert smil. ''Lad os så få gang i festen'', sagde jeg bestemt og kiggede på hende med et bestemt blik, der betød, at denne aften virkelig ville blive en af de sjoveste nogensinde. Det kunne jeg i hvert fald mærke, jeg var klar til at ødelægge alt og spille badass. 

 

''Tusind tak - det betyder meget'', hun holdte om min skulder, mens hun havde et taknemligt smil rettet mod mig. Jeg blinkede med det højre øje, og det fik hende til at kigge ned på hendes fødder - som om at hun blev genert? Men det kunne ikke være sandt. Hun blev jo ikke genert.

 

''Hvis jeg gør det godt i dag, ik?'', startede jeg. Hun nikkede ivrigt, mens hun stadig havde hendes smukke smil fremme - det kunne jeg seriøst ikke få nok af. ''Så skal du takke mig i sengen, i nat'', efter de ord kyssede jeg hende kærligt på munden, som gav mig sommerfugle i maven - men det var kun et hurtigt kys. 

 

For at være ærlig, så elskede jeg at kysse hende. Hver gang jeg gjorde det, gav det mig en dejlig følelse i maven, og den gjorde mig glad.

 

''Så skal du også gøre det godt'', lød det flirtende fra hende, og så gik hun ind til de andre. Mens hun gik, så kiggede jeg på hendes røv, der virkelig var god i den kjole. Jeg kunne ikke vente med at flirte med hende inde ved bordet, mens jeg gjorde hendes forældre rasende. Og så kunne jeg ikke vente med at ordne hende i sengen, mens jeg ville forvente at høre hende stønne ordene: ''jeg elsker dig''. 

 

 

Fortsættelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...