A Way Out Of The Perfect Life - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Eleanor Anmell Der Corner er datter af den rigeste hotelejer i hele Florida, hvilket fører til, at hun får alt, hvad hun peger på. Det glamourøse liv uden pengeproblemer, designertøj af de fedeste mærker, popularitet på hendes high school? Alt dette på grund af hendes forældre. Lyder det ikke som det perfekte liv? Lækkert hus, smart tøj, loyale veninder, de lækreste fyre, gratis indgang til de bedste klubber, alverdens penge. Det ér det perfekte liv, men sådan føler Eleanor ikke. Hun vil væk fra det, væk fra det glamourøse live, men det er der ingen mulighed for. Eller er der? En ny dreng starter på Eleanors high school. Hård, stædig, krævende, en badboy type? Han er Eleanors eneste håb, og med hendes udseende er hun bevist om, at han vil falde for hende med det samme. Men han er ikke så nem, som hun tror. Han vil have noget ud af at være hendes falske kæreste, som skal narre hendes forældre. Eleanor vil gøre hvad som helst, men ændrer hun sin mening, når hun høre hans betingelser?

251Likes
388Kommentarer
33232Visninger
AA

14. Bad Justin is baaaack!

 

Kapitel 13. 

Justins synsvinkel. 

 

 

''Justin, få fart på, ellers kommer du for sent'', lød det råbende fra min mor, som sikkert stod i køknet, mens hun kæmpede med at lave madpakke til Caden, der nok sad fint og spiste hendes morgenmad ved spisebordet. 

 

 

Jeg stilede mig foran spejlet, mens jeg tjekkede mig selv ud. Jeg havde en hvid Levi's T-shirt på, som Nicholas havde købt til mig. Sammen med den havde jeg sorte G-star bukser på, som Nicholas sjovt nok også havde købt til mig. Og til fødderne havde jeg blå vans på, som min gode ven Nicholas også havde købt til mig - det var sku rart med en bedste ven, som købte dyre mærkevarer til mig. 

 

 

Håret sad perfekt oprejst - på den samme sædvandelige måde - jeg gad ikke finde en ny frisure, da jeg var temmelig tilfreds med denne her. Jeg måtte indrømme, at jeg så enorm lækker ud - hvor kom al den selvtillid fra? 

 

 

Det var som om, at der var sket et eller andet med mig, siden jeg forlod Eleanors hus, mens vreden voksede rundt i min krop og havde lyst til at slå alle, som jeg mødte på min vej - heldigtvis mødte jeg ikke et øje. Men hun fik bare et eller andet frem i mig i lørdags, og jeg vidste ikke helt hvad. 

 

 

''Justin!'', råbte min mor hårdt, og jeg kunne tydeligt høre, at hun stod for enden af trappen og råbte efter mig. Igen prøvede jeg at lade som om, at jeg ikke hørte hende. Jeg havde masser af tid – men nu vidste hun jo heller ikke, at Nicholas hentede mig og kørte mig i skole.

 

 

Jeg rettede lidt på mit tøj, som faktisk sad perfekt. På en eller anden måde, så følte jeg, at denne her dag ville blive så meget bedre end alle andre. Jeg følte ikke længere, at jeg var fanget i Eleanors hænder - jeg følte, at jeg var fri. Fri for hende. Men jeg var stadig hendes, selvom jeg var skide sur på hende, efter alt det som hun sagde til mig. Jeg forventede også, at hun sagde undskyld i dag, og hvis hun ikke gjorde, så ville jeg ikke snakke med hende - for der var ingen mulighed for, at jeg ville sige undskyld. 

 

 

''Justin, nu er det nok, du ska...'', min mor stoppede sig selv, da hun kom til syne i dørkarmen. Hun kiggede med elevatorblikket på mig, og det fik mig ikke til at føle mig utilpas, men tilpas. Hun kom stille gående ind på mit værelse, mens hun kiggede chokeret på mig. ''Hvor får du alt det tøj fra, Justin?'', spurgte hun en smule nervøst, mens hun krydsede hendes arme over hinanden. 

 

 

''Det rager ikke dig'', lød det ligegyldigt fra mine læber af, mens mit blik stadig var på mig selv i spejlet. Jeg prøvede at ignorere hende, for så kunne det være, at hun gik? 

 

 

''Er du begyndt at stjæle igen?'', hendes spørgsmål fik et lille smil frem på mine læber, og det fik hende kun til at se endnu mere bekymret ud. ''Justin?'', hun lød foruroliget, da hendes stemme var lav. 

 

 

''Hvornår er vi begyndt at bekymre os om hinanden?'', jeg vendte mig om til hende, mens jeg havde et skævt smil rettet mod hende. Det skræmte hende tydeligvis, jeg havde heller aldrig set sådan på min mor - selvikkert

 

 

''Jeg har da altid bekymret mig om dig?'', lød det undrende fra hende, mens hun faktisk tænkte sig en smule om. Hun anede intet. Hun havde aldrig rigtig bekymret sig for mig, det var kun, når jeg var i store problemer, hvor politiet og skoleinspektøren var involveret, ellers handlede alt om Caden. 

 

 

''Bare fortæl de løgne til dig selv, så kan det være, at du får det bedre'', med de ord snubbede jeg min skoletaske, som stod lige ved siden af mig. ''Hvis du vil have mig undskyld, så er der en skole, som jeg skal have en bortvisning fra'', efter at have givet hende det sidste selvsikre smil, smuttede jeg ud af døren og forlod hende stå der med hendes ’beængstende’ ansigtsudtryk. 

 

 

Jeg kom ned i køknet, hvor Caden straks kiggede smilende på mig. Hun havde mælkeskæg, da hun havde drukket mælken fra hendes cornflakes portion. Jeg rystede bare svagt på hovedet og kiggede dumt på hende, hvilket fik hende til at se en smule trist ud, men jeg var ligeglad, jeg ville ikke have, at vi havde det gode søster-bror forhold - også selvom vi næsten lige havde fået et godt forhold. 

 

 

Alt var bare anderledes. 

 

 

Jeg smuttede ud af døren, og jeg kunne med det samme mærke solens stråler på min bare hud, men jeg kunne især mærke solen på mine ben, som havde sort stof over alt - mine sorte bukser varmede mine ben en del, da sort opfangede solen meget. Men moden var vigtigst. 

 

 

''Hey Justin'', lød det fra Nicholas, som holdte foran mit hus med hans overfede bil. Keith og Ari sad bagerst, og de kiggede alle 3 stolt og smilende på mig, mens de nikkede svagt. 

 

 

''Du ser godt ud'', sagde Ari til mig, da jeg nærmede mig bilen. Denne nye stil, som jeg havde fået, tiltrak nok en masse piger. For tro det eller ej, tøj var faktisk en stor del af ens udseende. 

 

 

''Du begynder jo at ligne os mere og mere'', lød det stolt fra Nicholas, da jeg satte mig ind ved siden af ham, mens jeg havde mit selvsikre udtryk. Jeg følte mig faktisk allerede som dem, lige bortset fra, at jeg ikke havde ligeså mange penge. Men jeg kunne bare spørge Nicholas om jeg måtte få nogle, og han ville med det samme give mig meget mere, end jeg ville spørge om. Jeg elskede vores forhold. 

 

 

''Ja, og jeg kan lide det'', de grinede alle en smule, og jeg kunne mærke Keith og Ari' blik på mig. Jeg måtte indrømme, at jeg elskede opmærksomheden. Og jeg var ret spændt på, hvordan folk over på skolen ville tage imod den nye mig. På skolen var det vigtigt med ens påklædning, og måske ville jeg fange en masse pigers opmærksomhed - men jeg var sammen med Eleanor, uanset om jeg ville det eller ej.

 

 

''Her, jeg har købt et par til dig'', Nicholas gav mig nogle sorte Ray Ban Aviator 58 solbriller, hvilket er nogle af de fedeste og dyreste solbriller i verden. De her havde en svag brun farve, og de var endnu federe i virkeligheden - jeg havde kun set dem på billeder af kendte mennesker, og nu ejede jeg et par. 

 

 

''Tak dude'', sagde jeg og tog smilende imod dem. Jeg prøvede ikke at virkelig for begejstret, fordi jeg skulle virke fleksibel, og på en eller anden måde, så havde jeg nemt ved det. Jeg tog dem på, og jeg følte med det samme, at jeg havde den største magt i verden. Det var fedt at sidde i denne fede bil, med min 3 bedste venner, mærke vinden i håret, bære de fedeste solbriller, mens folk gloede på os, som om at vi faktisk var kendte. Radioen spillede højt musik, og alt var bare perfekt. 

 

 

Mit liv var blevet perfekt. 

 

 Eleanors synsvinkel. 

 

 

Mit liv var langt fra perfekt i dette øjeblik. 

 

 

Justin havde ikke ringet eller skrevet til mig, siden han skred i lørdages, efter vi havde haft vores første skænderi. Altså, hvad regnede han med? Regnede han med at jeg ville ringe og sige undskyld eller hvad? Det bekymrede mig en del, at han slet ikke havde prøvet at kontakte mig de seneste dage. Min hjerne havde ikke gjort andet end at tænke på ham og hans chokolade brune øjne. 

 

 

Jeg måtte indrømme, at jeg savnede at ligge i hans arme, mens han aede i mit hår. Jeg savnede det øjeblik, som vi havde i lørdags - før vores skænderi, selvfølgelig. Jeg ville ønske, at jeg aldrig var startet med at spørge ham. For vores skænderi gjorde et eller andet ved ham, han blev anderledes. Og jeg kunne ikke lide det. 

 

 

Var jeg ved at blive blød? Havde jeg mistet den person, som jeg var, før jeg mødte den spadser? For jeg følte, at jeg var helt forkert. Alt var bare anderledes.

 

 

''Eleanor, Cara kommer snart'', råbte min mor til mig, mens hun sikkert var i gang med at knappe hendes fine hvide skjorte, som hun skulle have på, da de skulle være iført fornemt tøj på hendes arbejde. 

 

 

''Ja ja'', råbte jeg tilbage. 

 

 

Jeg vendte tilbage til mit spejlbillede. Jeg kiggede lidt på mig selv, men jeg kunne ikke lide, hvad jeg så. Jeg så trist ud, jeg så ikke selvsikker ud, ligesom jeg plejede hver eneste gang, jeg skulle til at gå i skole. Mit brune hår var sat op i en hestehale, som selvfølgelig var sat perfekt, så jeg ikke lignede en idiot. Jeg var iført en pink top og en lys nederdel, samt mine sorte 5 centimeter stilletter. Jeg var klar til at gå.

 

 

Jeg rejste mig langsomt op af stolen og kiggede ordentlig på min påklædning, som jeg helt sikkert var total forelsket i. Jeg så da fin nok ud. Åhh, hvor var min selvtillid? Det var som om, at Justin havde suget den ud af mig, for den var væk. 

 

 

''Hun er der nu'', min mor gik lige forbi min dør, da hun sagde de ord til mig. Jeg gættede på, at hun havde travlt her til morgen.

 

 

Jeg fik hurtigt taget min taske, som lå på sengen og ventede på, at jeg skulle tage den - den ventede altid på mig. Altid den samme tid. Altid den samme rutine. Altid de samme ting. Bare det samme hele tiden. Jeg bevægede mig mod døren, hvor jeg gik du af og derved forlod jeg mit elskede værelse, hvor jeg faktisk bare havde lyst til at være hele dagen - jeg ville ikke i skole, og det var ikke normalt. 

 

 

 

 

''Ses skat'', min mor kyssede mig på kinden, da jeg skulle sige farvel til hende. Hun snakkede i telefon og havde dårlig nok tid til mig. Men sådan var det jo, og sådan havde det altid været. 

 

 

Victor var taget med skolebussen for længst, hvor han sikkert sad sammen med hans mange venner og mobbede nogle andre - jeg havde nemlig hørt, at Victor var en hård mobber. Men hvad kunne jeg gøre? Det var da bedre, at han mobbede, end at han blev mobbet. Eller noget i den stil.

 

 

Jeg smuttede småløbende ud af døren, hvor jeg kunne se, at Care holdte og ventede på mig, mens hun sad med hendes mobil og skrev. Men da hun så mig, smilende hun sødt og satte sig til rette. Jeg var den første, som hun skulle hente på vejen. Derefter var det Denice og så Sarah til sidst.

 

 

''Sød hestehale'', det var det første, som hun sagde, da jeg hoppede ind i bilen og placeret sikkerhedsselen rundt om mit liv. Jeg grinede en lille smule af hende. 

 

 

''Ja, den er da ret sød'', sagde jeg lalleglad, mens jeg kunne mærke, at hun stirrede på mig med et nysgerrigt blik. 

 

 

''Du virker ret glad'', hun fjernede hendes hænder fra rettet og kiggede spændt på mig. ''Dig og Justin gjorde det i weekenden, ikke?'', spurgte hun, mens hun havde store øjne. 

 

 

Åh, hvis hun bare vidste, hvad han gjorde. Han var den bedste dreng, som jeg nogensinde havde været i seng med – men det fortalte jeg ham selvfølgelig ikke. De ting, som han gjorde, var så uforglemmelige. Men det gode minde blev ødelagt, da vi kom op at skændes den næste dag. Skulle hun vide det? Skulle hun vide, at vi havde skændes? 

 

 

''I dyrkede sex, come on, fortæl mig det nu'', hun virkede desperat efter at høre det hele. Men sådan var hun. Hun var en ligeså god skuespiller som Justin, hun var god til at spille min bedste veninde - men hun fik også en god løn for det.

 

 

''Okay ja, vi gjorde det'', indrømmede jeg og smilende stort, så man kunne se mine hvide tænder. Jeg ville ikke fortælle hende om skænderiet, da det sikkert ikke var noget særligt, og så snart vi kom over på skolen, ville Justin komme over og sige undskyld, for det var ikke en mulighed, at jeg ville tage springet. 

 

 

''Kom med detaljerne'', lød det bestemt fra hende, mens vi stadig holdte stille foran mit hus - vi skulle faktisk i skole. Men hun lignede ikke en, som bekymrede sig så meget om det. 

 

 

''Så skal du også køre imens'', sagde jeg og kiggede på rettet. Hun nikkede ivrigt og tændte motoren. Da hun begyndte at køre hende af vejen, så vidste jeg, at jeg skulle fortælle alt. ''Okay, første kyssede vi heftigt og...'', jeg fortalte alt, hvad der skete den fredag. Fra små søde detaljer til saftige store detaljer. 

 

 

Jeg kunne faktisk godt lide at fortælle den historie, jeg blev helt glad af den, og den fik mig næsten til at glemme, hvor meget jeg hadede Justin for de ting, som han sagde til mig i lørdags. 

 

 

Men alt skulle nok blive okay. 

 

 

 Justins synsvinkel. 

 

Mine øjne var klistret på en pige, og de kunne ikke fjerne opmærksomheden fra hende - hvilket var et stort problem. Det var sikkert ikke lovligt at glo på piger, når man havde en kæreste. Specielt ikke når det var Eleanor, som var min kæreste. Ari havde fortalt mig, at pigerne på skolen ikke turde kigge på mig, fordi de var bange for Eleanor. 

 

 

Hende som havde fanget min opmærksomhed, var en lækker en, som stod med hendes 4 veninder, mens de talte om noget, som tydeligvis var sjovt - de grinede hvert 2 minut. Hun havde skulderlangt, brunt, spejlglat hår, der matchede hendes brune øjne, der var omringet af mascara og eyeliner - hun var køn. Hun var iført en sort nederdel og en lyseblå T-shirt. Jeg ventede bare på, at hun skulle kigge på mig, så vi ville få øjenkontakt - bare for sjovt. 

 

 

''Justin?'', lød det pludselig fra Keith, som sikkert havde opdaget, at jeg stod og gloede på en anden pige. Keith, Ari og Nicholas stod og snakkede om et eller andet, som jeg ikke lige var informeret om, hvad var, da jeg ikke fulgte med i deres samtale. Jeg kiggede over på dem, og de stod alle med undrende blikke. 

 

 

''Hvad?'', spurgte jeg som om, at der ikke var noget galt - men det følte jeg heller ikke, at der var. De så bare ud som om, at jeg havde gjort noget yderst forkert. 

 

 

''Du glor på Melissa'', svarede Keith, mens han smilende en smule - men det var ikke et glad smil, mere et what-the-fuck smil.

Nå, så den lækre sag hed Melissa. ''Hvorfor gør du det?'', jeg opdagede pludselig, hvad der foregik. Jeg var blevet fanget i at glo på en anden pige, og de vidste jo ikke, at det jeg havde med Eleanor var falsk - kun Nicholas, selvfølgelig. 

 

 

''Jeg stenede bare'', jeg prøvede at forsvare mig selv, og jeg håbede virkelig på, at de hoppede på den. Men jeg følte ikke, at Keith og Nicholas hoppede på den, mens det lignede at Ari gjorde. 

 

 

''Godt - jeg troede lige, at du stod og overgloede en af Eleanors gode veninder'', hørte jeg Ari sige lettet, mens hendes fingre var flettet ind i Keith, som så en smule mistænksom ud. 

 

 

''Ja, det vil jo være underligt, når han er sammen med Eleanor'', sagde Nicolas en smule bestemt til de andre, mens han prøvede ikke at gøre det for tydeligt, at han faktisk leverede en hemmelig besked til mig - han vidste, at jeg overgloede den pige. 

 

 

''ja, Eleanor vil gå amok'', sagde Keith og grinede en smule. Det lød ikke som om, at han tænkte så meget over, at jeg gloede på hende pigen. Han kunne da også være ligeglad. 

 

 

''Hun vil klippe Melissas hår af'', jeg kiggede forskrækket på Ari, efter hun havde sagt det. ''Tro mig, det vil hun. Når Eleanor er jaloux, skal man ikke stå i vejen'', advarede hun mig. Wow, jeg vidste ikke, at hun var sådan. 

 

 

''Det er vidst også sket før'', Keith tænkte sig lidt om, mens han kiggede ud i luften. ''Jo, for 1 år siden. Jeg kan ikke huske grunden, men hun havde sovet sammen med en pige, som havde gjort noget imod hende, måske bare kysset med en dreng, som Eleanor kunne lide. Dagen efter havde hun næsten ikke noget hår'', sagde han og sukkede. 

 

 

Hun var jo sindssyg. Hvad hvis hende pigen ikke vidste, at Eleanor kunne lide ham drengen? Hun kunne da ikke bare klippe håret af en pige? Pigers hår var noget af det vigtigste, som de havde. 

 

 

''Ja, hun kan være temmelig strid. Hun tror, at hun ikke er ond. Men der er jo en grund til, at alle frygter hende'', lød det sukkende fra Ari. Ari var sikkert også bange for hende, og hun gjorde sikkert også alt, som Eleanor ville have hende til. Sikke en person. 

 

 

''Du kender hende jo slet ikke Justin'', jeg kiggede på Keith, mens jeg sukkede en smule. 

 

 

''Det er anderledes med mig - hun kan ikke bestemme over mig'', der var ingen, som skulle bestemme over mig. Ikke engang en bitch som hende. 

 

 

''Åh, det er da godt, at hun ikke bestemmer så meget i jeres forhold'', lød det fra Keith og kiggede kærligt på Ari. Åh, de havde sikkert det mest perfekte forhold. 

 

 

''Justin, jeg skal lige snakke med Mr. Night, kan du ikke gå med?'', spurgte Nicholas mig pludselig, mens han havde det blik i øjet, som betød, at han skulle snakke med mig. 

 

 

''Jo selvfølgelig - vi ses bare senere'', sagde jeg til de andre. Efter de havde nikket, gik vi væk fra dem og over mod døren. Folk var ikke indenfor, men udenfor, fordi solen skinnede, og folk elskede at være udenfor - hvilket betød, at vi kunne være alene på gangen. 

 

 

''Hvorfor gloede ud på hende pigen?'', døren lukkede bag os, og ligesom jeg forventede, var vi alene på gangen. Jeg kiggede dumt på Nicholas, mens jeg havde forvirrende øjne. ''Justin, jeg kender dig, du gloede på hende. Du skal altså passe på, folk skal jo tro, i er lykkelige'', lød det bestemt fra ham. 

 

 

''Ja ja, jeg ved det godt'', mumlede jeg og kiggede rundt på de røde skabe, der hang langs væggene. ''Jeg savner bare den følelse, hvor jeg ikke havde en kæreste - den tid, hvor jeg kunne have alle de piger, som jeg ville have'', sagde jeg sukkede og kiggede på ham. 

 

 

''Ja, det forstår jeg godt'', sagde han forstående og nikkede. ''Men for Eleanors skyld må du lige tage dig sammen, det er vigtigt for hende'', jeg nikkede svagt. 

 

 

''Ja, jeg skal nok styre mig'', jeg gav ham et lille smil, mens jeg skulle bide mig selv i kinden. Jeg følte, at han bestemte over mig, fordi han fortalte mig, hvad jeg skulle gøre - og folk skulle ikke bestemme over mig. 

 

 

''Nå, men vi skal lige finde Mr. Night'', sagde han grinede. Så han skulle faktisk snakke med Mr. Night? Så løj han da ikke for hans venner, hvilket jeg heller ikke kunne tro, at han kunne gøre - han lignede ikke en løgner. ''Han er sikkert herinde'', Nicholas gik pludselig ind af en dør, som stod lidt åben. Jeg gik straks med ham, og han havde ret. Mr. Night sad ved hans bord og rettede nogle prøver. 

 

 

''Åh, hey drenge'', han rettede sin opmærksomhed på os og lagde kuglepinden på bordet. ''Hvad kan jeg gøre for jer?'', spurgte han os smilende. 

 

 

Jeg havde hørt, at næsten alle pigerne var vilde med ham, fordi han var en smule tiltrækkende. Han var heller ikke speciel gammel, og så var han lærer - altså, de havde styr på deres liv. Men han lavede forskel i timerne. Han tog ikke pigerne så seriøst, hvilket var forstående, da de hele tiden ville have hans opmærksomhed, men så snart vi drenge vil sige eller snakke med ham, tog han tid til os. 

 

 

''Jeg skulle bare spørge fra min mor, om du havde set hendes besked?'', spurgte Nicholas ham. Jeg havde ingen anelse om, hvad han snakkede om. Men jeg var faktisk også ligeglad. 

 

 

''Ja, det har jeg'', svarede han smilende og kiggede kort over på mig, men hans blik var straks over på Nicholas igen, da det jo var ham, som han snakkede med. 

 

 

''Okay, godt'', Nicholas vendte sig om til mig, som stod lidt væk fra dem. Nicholas skulle jo bare spørge om det der, så der var nogen grund til, at jeg kom tættere på. Vi var lige ved at gå ud af døren, da Mr. Night stoppede os. 

 

 

''Justin'', da han tiltalte mit navn, kiggede jeg straks over på ham med undrende øjne, mens der var en ligegyldighed i mit blik - hvilket de fleste lærere nok fandt flabet. ''Du var der ikke i min time i dag'', spurgte han undrende og kiggede spændt på mig. 

 

 

Jeg sukkede lidt og kløede mig i håret, mens jeg prøvede at finde på en undskyld. Men hvorfor skulle jeg finde på noget? Jeg var ikke flov over sandheden. Overhoved. 

 

 

''Ja, jeg gad ikke'', indrømmede jeg, mens der var en del ligegyldighed i min stemme. Mine ord fik Nicholas til at kigge forvirret på mig, mens han så en del skræmt ud. 

 

 

''Jeg ved ikke helt, hvordan det var på dine andre skoler, men her dukker eleverne op til alle timerne'', alvoren i hans stemme fik mig til at smile en smule. ''Ellers kan du blive bortvist''. 

 

 

''Ja, det vil jo ikke være første gang'', ordrerne strømmede bare ud af munden på mig, og jeg kunne måske godt mærke, at jeg dummede mig en smule. Nicholas vidste intet om min fortid, intet. ''Var det bare det?'', spurgte jeg en smule flabet. 

 

 

''Ja, men prøv nu at tage dig sammen, det er dit sidste år'', det var anden gang, at nogen havde fortalt mig, at jeg skulle tage mig sammen. Efter de ord fra ham, gik vi begge hurtigt ud af døren og kom ud til en øde gang. Jeg slog mig selv på låret, da jeg kom til at tænke på, hvor meget jeg dummede mig derinde - Nicholas skulle ikke have forkerte tanker om mig. 

 

 

''Justin, hvad skete der lige der?'', jeg kiggede over på Nicholas, der virkede skuffet over mig. Jeg sukkede en smule, mens jeg rystede svagt på hovedet. ''Pjækker du?''. 

 

 

''Jeg kunne bare ikke klare at have matematik, da jeg havde en slem hovedpine'', jeg løj, og jeg håbede bare, at han hoppede på den. 

 

 

''Det skulle du have sagt, så kunne jeg havde givet dig piller'', han kom smilende over til mig og lagde sin hånd på min skulder, som virkelig fik mig til at tænke på, at han altid var der for mig. 

 

 

''Det husker jeg til næste gang'', sagde jeg og smilede falsk. Det så ud som om, at han ikke ville spørge ind til det med bortvisning, og at det ikke var første gang, at jeg var blevet smidt ud af en skole - det var jeg temmelig glad for. 

 

 

Vi gik sammen hen af gangen, hvor vi ville gå ud til de andre. 

 

 

¤.¤.¤

 

 

 

''Justin, jeg skal snakke med dig nu!'', Eleanor kom surt over til mig og tog fat i min hånd, da jeg kom gående ud fra historie lokalet. Jeg nåede ikke engang at svare, før hun havde taget hårdt fat i mig og slæbte mig hen af gangen, hvor folk kiggede undrende efter os. Skulle jeg have skideballe nu? 

 

 

Hun smækkede døren op og traskede ud af den med voldsomme skridt. Folk gloede stadig efter os, da vi gik udenfor. De tænkte sikker: ''hvad fanden laver de?''. 

 

 

''Hvad skal vi?'', spurgte jeg forvirrende, da vi pludselig var bag ved skolen, hvor der aldrig var nogle, fordi der ikke var en grund til at være her. Der var nemlig næsten ingenting heromme. Kun træer, græs og en lille bakke. 

 

 

''Shhhh'', sagde hun og gik over mod de gamle toiletter, som ikke længere blev brugt. Jeg havde et ret godt minde fra det sted af. Min første dag her, hvor hende pigen og jeg havde noget godt sex. Uh, den dag ville jeg aldrig glemme. Man kunne sige meget om første skoledage, men min var bare så belejlig.  

 

 

Hun åbnede hårdt døren, gav slip på mig og smækkede døren i. Hun vendte sig om og krydsede hendes arme, mens hun havde et bestemt og surt blik rettet mod mig. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde ikke set hende hele dagen, og så tog hun mig herover, uden at spørge mig først. 

 

 

''Hvornår har du tænkt dig at fortælle mig, at du er ked af det, som skete i lørdags?'', spurgte hun en smule fornærmet. Okay, var det det, som det hele handlede om? Hun var fornærmet over, at jeg ikke havde taget fat i hende i dag og sagt undskyld for noget, som hun også selv gjorde. 

 

 

''Hvorfor skulle jeg det?'', spurgte jeg, mens jeg havde et skævt smil fremme. Hun fik sure øjne, og jeg havde en lille tanke om, at hun ville slå mig ihjel her - måske var det derfor, at hun tog mig herind? Ingen ville kunne høre mig, hvis hun prøvede at slå mig ihjel. 

 

 

''Fordi det skal du bare'', sagde hun bestemt til mig. Okay, hvorfor var det altid drengen, som skulle sige undskyld? Det kunne da ligeså godt være hende, som gjorde det. 

 

 

''Hvad hvis jeg ikke er ked af det?'', mit spørgsmål kom bag på hende, da hun fik undrende øjne. ''Du sagde nogle ret lede ting'', lød det sikkert fra mine læber af, mens jeg stadig havde mit selvsikre blik - hvilket hun ikke havde? Hun var ellers altid så selvsikker. 

 

 

''Ja, det gjorde du også'', ingen af os havde lyst til at sige undskyld, så hvorfor blev jeg overhoved? ''Men hvad er der sket med dig?'', spurgte hun pludselig, mens hun havde forundrende øjne. 

 

 

''Hvad mener du?'', jeg følte, at jeg havde forandret mig, men da ikke så meget, at man bemærkede det. Der var i hvert fald ikke andre, som havde lagt mærke til det. 

 

 

''Du pjækker fra timerne, du glor på andre piger, du har mere selvtillid end du plejer, og du er bare anderledes'', wow, rygter spredte sig nok hurtigt her omkring. Vidste alle nu, at jeg pjækkede fra matematik, eller troede alle, at jeg pjækkede fra alle timer, siden at Eleanor sagde timerne. Og gik folk rundt og sladrerede om, at jeg gloede på andre piger? Sikke en verden. 

 

 

''Ja, og hvad så?'', spurgte jeg hende dumt. Jeg kunne ikke se noget forkert i, at jeg havde forandret mig lidt. 

 

 

''Du sagde, at du var forandret. Men du gemte faktisk den slemme Justin til dagligt, og nu ser det ud til, at han er tilbage'', det var ligesom det, som hun sagde i lørdags - jeg spillede falsk overfor alle. Måske havde hun ret? 

 

 

''Ja, måske er den gamle mig kommet tilbage - men jeg kan lide det'', indrømmede jeg og kiggede rundt på det rene toilet, som underligt nok var ligeså rent, som da jeg var her sidst. ''Mit liv er bedre sådan''. 

 

 

''Tror du'', jeg kiggede undrende på hende. ''At pjække fra timerne er måske ikke det klogeste'', sagde hun, mens hun havde meget alvorlige øjne rettet mod mig. Ja, måske var det ikke smart at pjække fra timen, men jeg orkede bare ikke matematik. Jeg orkede ikke at se alle de forelskede piger føre sig an foran Mr. Night, mens han bare nød det. 

 

 

''Var det ikke sådan en person, som du skulle have?'', fik jeg endelig spurgt. Jeg havde tænkt på det spørgsmål lige siden hun begyndte at kritisere den nye mig. Altså, jeg skulle jo være slem. 

 

 

''Jo, men jeg kan bedre lide dig, som den andre'', lød det usikkert fra hendes læber af. Hun kunne lide mig? Hmm. ''Og du skulle bare spille skuespil!''. 

 

 

''Whatever'', sagde jeg sukkende og begyndte at kede mig. 

 

 

''Whatever? Prøv at hør her, ingen skal sige....'', hun begyndte pludselig at skælde mig ud, bare fordi, jeg sagde det. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes rasende ansigt, som faktisk tændte mig en smule - jeg havde lyst til hende. 

 

 

''Hold kæft'', sagde jeg grinede og skubbede hende op af væggen, mens jeg havde et flirtende blik rettet mod hende. ''Eller lad mig gøre det'', efter de ord kyssede jeg hende på munden, og endnu engang stod jeg op af denne væg og kyssede en ivrig pige. 

 

 

Hun var pludselig ikke sur mere, eller også lod hun vreden overgå hende - altså få hende til at være mere ivrig. Hendes hænder havde i hvert fald bevægede sig op til mit hår og begyndte at rode rundt i det, mens vi kyssede heftigt, og bevægelserne var i gang over alt. Hun virkede mere hidsig - på den liderlige måde - når hun var sur. Måske skulle jeg gøre hende sur noget oftere? Så kunne det være, at sexen blev bedre? Ej, det kunne nok ikke lade sig gøre. 

 

 

''Vent vent, vi kommer for sent'', sagde hun, da hun havde trukket hendes dejlige læber væk fra mine. Jeg grinede over hende, mens jeg kiggede på hendes læber. 

 

 

''Og hvad så?'', jeg kyssede hende igen, og åbenbart var jeg for fristende til, at hun kunne stoppe med at kysse mine læber. Hun ville komme for sent. Jeg ville komme for sent. Men til gengæld ville vi have noget lækkert sex på det nedlagte toilet, og det var på en eller anden måde en smule slemt. 

 

 

Bevægelserne var i gang igen, og denne gang var det ikke så forsigtigt som før. Hun blev endnu mere vild, og der ville sikkert ikke gå lang tid, før hun vil rive bukserne af mig og gøre et godt stykke arbejde dernede. Og jeg ville lade hende gøre det, fordi det her ville være sex på den slemme måde. 

 

 

Måske var jeg tilbage? Den slemme mig. Den slemme Justin. 

 

 

¤ ¤ ¤ 

 

 

Justin, du skal ikke få Eleanor til at pjække fra timerne! Og du skal ikke pjække fra timerne! Føøøøj. Justin er forandret, og han begynder at gøre slemme ting som at pjække og svare lærerne flabet igen. 

 

Kan i godt lide, at slemme Justin er tilbage? Tror i at Justin vil ende med at blive bortvist? Hvad tror i, der vil ske, når lærerne finder ud af, at Eleanor pjækker? Hvad mon hendes forældre siger? 

 

Ja, følg med og se, hvad der sker. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...