Pigen med de grønne øjne

Mathilde vågner en dag med grønne øjne, hendes mor fortæller hende det er tid til at finde en hest, så det gør de. De møder Dylan, som tager med Matilde ud på hendes største eventyr hun vil få i sit liv,
Hun skal finde sin skæbne.

5Likes
6Kommentarer
1143Visninger
AA

3. Rejsen begynder

Da det blev mørkt tog jeg min røde hætte på, jeg sadlede Black op, og stillede mig forenan stalen, imens jeg ventede på min mor,far og lillebror kom ud. Jeg kunne se lillebror som kom løbene hend til mig, og gav mig et kram,min mor havde en taske med mad og drikke, og min far med et tæppe og en lille pose med penge. Jeg satte mig op på Black, kiggede rundt, som om at jeg aldrig ville se mit hjem igen, mor gav mig alle tingene, og satte det op på hesten. Jeg kiggede på dem for en sidste gang, og smilte. Jeg red af sted imens de vinkede til mig, bag mig, jeg hviste ikke en gang hvor jeg red hen, jeg red bare afsted ind i skoven. Det blev hurtigt mørkt, jeg fandt et godt sted at slå mig ned, jeg hentede nogle pinde til bålet, men jeg havde en mærkelig føelse, at der var nogle bag mig. Ilden begyndte hurgtig at brænde, jeg tog noget mad, og gav Black lidt vand. Han lagede sig ved siden af mig, og varmede mig. Jeg faldt i søvn med et glimt, og ilden brændte ud.

 

Jeg vågnede og hørte Black vrinske, og jeg vågnede. Det var morgen, jeg besluttede hvor jeg skulle hen, jeg skulle følge solen, måske kunne jeg finde min skæbne der, men først skulle jeg ned til byen, jeg havde stadig føelsen af nogen som stod lige bag mig. Jeg sadlede Black op, og gik ned til byen, da jeg nåede der ned, hoppede jeg af og holde om tøjlerne. Jeg kiggede lidt på mad også videre, men jeg havde stadig føelsen af at nogle stod og stirede på mig, jeg kunne ikke lade vær med at kigge bag mig hele tiden. Da jeg kig med black kom tre drenge hend, tog mig om skullerne, og sagde bare følg med mig, så sker der ikke noget, de førte mig hen i en bling gyde, tog Black ud af min hånd og bandt ham fast til en pæl. Jeg hviste at jeg ikke kunne skrige for der vil ikke være nogle der ville kunne høre mig!  de gik rundt om mig flog min taske ud af min hånd, og kiggede i den.

"ser man det, penge" sagde en af drengene imens han kiggede ned i tasken.

"lad mig nu bare gå!" sagde jeg med en høj stemme, men samtidig en skremt stemme.

de kiggede på mig som om jeg havde gjord dem noget slemt, men lige pludselig kom drengen, som solgte mig Black.

"er i gåed forkert?" sagde han, imens jeg fik et lille smil på læben.

"tag ham" sagde en af drengene

"kom bare an."

 

 

De kom op og slogs med ham, en efter en, det lykkedes ham at give dem klø, men han gik en flænge ved læben. De løb alle tre imens de råbte i kor "vi skal nok få ramt på jer!"

Han kiggedepå mig med sit charmede blik, han havde kul sort hår, og helt klare blå øjne.

"tak, men jeg havde dem alså under kontrol" sagde jeg.

"virkelig, for det så ud som om du havde brug for hjælp."

Jeg vente mig om stille.

 "hvad hedder du" sagde han

"Mathilde og dit?"

"mit navn er Dylan"

"goddag Dylan"

"kan jeg ikke sørge for husly til dig? jeg har ellers en hytte ude i skoven" sagde han

"det kunne være dejligt" jeg tog Black og min taske, og satte mig op på ham, Dylan tog sin hest og vi red hen til hytten i skoven.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...