Pigen med de grønne øjne

Mathilde vågner en dag med grønne øjne, hendes mor fortæller hende det er tid til at finde en hest, så det gør de. De møder Dylan, som tager med Matilde ud på hendes største eventyr hun vil få i sit liv,
Hun skal finde sin skæbne.

5Likes
6Kommentarer
1064Visninger
AA

4. Dylans hytte

Vi nåde hen til hytten før det blev mørkt. Hytten lignede en fra et eventyr, vi stillede vores heste ved hytten, der var koldt da vi kom der ind, jeg begyndte at ryste.

”jeg tænder lige op for pejsen” sagde han. Jeg kiggede rundt, da mit blik kastede sig til et biled. Det var en dame og mand, og en lille dreng, jeg gættede på at det måtte være hans mor og far.

”det var min mor og far” sagde Dylan, imens han stod bag mig, han sagde det, som om han snakkede til luften.

”nok om det, skal vi ikke spise” jeg nikkede, men kunne ikke lade vær med at tænke på, at han sagde” VAR min mor og far” det lød som om at han ville glemme det, og at det havde været smertefuldt, men jeg var så nysgerrig. Vi satte os ved pejsen, og kiggede i flammerne.

”hvor gammel er du?” spurgte han.

”jeg er 18 år gammel, hvor gammel er du?”

”det samme” sagde han stille og hviskede. Jeg kunne ikke lade vær med at spøge, hvad der var sket med hans forældre, ordene kom pludselig væltende ud af min mund.

”hvad blev der af dine forældre?”

”de blev dræbt” sagde han med en skinger stemme.

”hvorfor?” spurgte jeg igen meget nysgerrigt.

”en ond mand var ude efter min mor, fordi at hun fik grønne øjne” han kiggede ned i gulvet, og bed det til sig, rejste hovedet op igen, og begyndte at snakke videre.

”min mormor fortalte min mor, at hun skulle finde sin skæbne, hun drog ud og mødte min far, de blev forelsket og fik mig. Min mor opdagede at hun havde overnaturlige kræfter, men en aften, kom der nogle mænd forklædt i sort, min far skyndte sig over og låste døren, min mor gemte mig i skabet og sagde ”det skal nok gå, du skal ikke være bange, far og mig er hos dig hele tiden.” De slog døren op, og fem mænd trådte ind i huset. De havde svær med, og jeg hørte en mand sige” du skal bøde for dine handlinger!” jeg åbnede skabs lågen, så jeg lige kunne kigge ud, af en sprække. Manden pegede på min mor, og løftede sværget op over hovedet. Min far skubbede min mor væk, og jeg hørte hende skrige og klynke, og min far lå på gulvet, med min mor, som omfavnede ham, med tåre i øjnene. Han løftede sværget igen!” Dylan kiggede på mig, med tåre i øjnene, og læggede sig ned. Jeg gav ham et kram, som blev ved, til jeg faldt i søvn på hans bryst, og vågnede morgen efter.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...