Pigen med de grønne øjne

Mathilde vågner en dag med grønne øjne, hendes mor fortæller hende det er tid til at finde en hest, så det gør de. De møder Dylan, som tager med Matilde ud på hendes største eventyr hun vil få i sit liv,
Hun skal finde sin skæbne.

5Likes
6Kommentarer
1167Visninger
AA

8. Den lyshåret pige

Vi vågnede om morgen, og Dylan havde gjord sig klar. ”hvad skal du Dylan?” spurgte jeg ”jeg skal ud i skoven, og jage, skal du med?” hans stemme blev blød, og rar at høre på, i forhold til i går aftes. Dragen var allerede oppe, den stod lige uden for grotten, og kiggede på mig, som om den ville med. ”Dylan, jeg tror gerne han vil med” Dragen stod uden for og hoppede, som en lille hund der vil ud og gå tur. Dylan sukkede ”Fint, så tag den med” Dragen kom springende mod ham, og væltede ham omkuld, imens han slikkede Dylan i ansigtet.

Jeg kaldte på dragen, som kom hen til mig. Dylan rejste sig op, med savl i hele hovedet. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt, da alt savlet dryppede ned af hans hals, og Dylan, som ikke så helt vildt glad ud, med savl i hele hovedet, som han tørrede væk, imens han gik hen imod mig. Jeg kiggede dragen dybt i øjnene, dens store gule øjne, og en lang blå stribe, mit i øjnene, som var krystal blå. Det var som om, at dens øjne sagde til mig, at jeg var i sikkerhed når jeg fløj på den. Jeg satte mig op på den, og Dylan, som satte dig bag i mig og holdte fast. Inden jeg kunne nå at tælle til tre, var vi allerede oppe i luften. Den køle vind, blæste i håret på mig, jeg følte, at jeg havde sådan en frihed da jeg fløj på den. Den fløj ind i skoven, og landede forsigtigt ned på jorden. Dylan var den første der hoppede af, da han ikke kunne lide at flyve på den. Jeg hoppede af, og sagde tak til den. ”den kan ikke forstå dig alligevel” sagde Dylan ”det ved du ikke” sagde jeg irriteret. Han kigge ned i jorden og gik, imens jeg følte efter ham.  

Der gik en time, og vi havde ikke fundet noget som helst, som vi kunne spise, og den stakkels drage, som gik udmattet efter os. Dragen rejste hovedet op, og stoppede. Den kunne høre noget, da den begyndte at knurre, og gik foren an mig og Dylan. En lyshåret pige kom ud fra busken, og kiggede på mig og Dylan. Nu kom jeg i tanke om hvad damen sagde til mig, om at vi ville møde en lyshåret pige. Dragen begyndte at brøle og hvæse af hende, hun stod bare og var og var skrækslagen for den. ”få den dragen til at holde op” sagde Dylan. Jeg stillede mig foran pigen, og kiggede dragen i øjnene, og sagde at det var okay. Dragen blev rolig og kig ind til siden, Dylan trådte frem og sagde” du skal ikke være bange, han gør ikke noget” da blev jeg forbavset da han sagde det til hende. ”tak” sagde hun til Dylan, som ikke havde gjord noget. De kiggede hinanden ind i øjnene, imens jeg bare stod og så på! ”mit navn er Mathilde” skyldte jeg mig og sige, og rakte hånden frem” ååh hvor er mine manere henne, jeg hedder Olivia” hun gav mig hånden og smilte ”sødt” til mig.

”hvor bor du?” sagde Dylan. ”jeg ved det ikke, det eneste jeg kunne huske, var at min landsby blev angrebet, og at jeg løb her ud, og fandt jer, det er det eneste jeg kan huske, jeg prøvede at finde tilbage der til, men det er umuligt, og jeg har ingen steder at være ” sagde Olivia.  Løgn, sagde jeg inde i hovedet ” du kan da bo sammen med os, i vores grotte, hvis det er okay med dig Mathilde” sagde Dylan. ”selvfølgelig” sagde jeg og smilte sød, men i virkeligheden, ville jeg ikke have det. Vi gik hen til grotten, og mig og Dragen gik forrest, imens Dylan og Olivia gik bagerst og fnisede hele tiden. Vi kom frem til grotten” jeg glemte helt at jeg har mad med” Olivia hev noget brød og kød frem fra sin pose, som vi kunne dele. Efter vi havde spist færdigt, lagde Olivia sig til at sove da det var blevet mørkt. Jeg gik ud af grotten og ud til hestene, jeg gav dem lidt mad og vand, som jeg havde gemt i min taske.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...