Pigen med de grønne øjne

Mathilde vågner en dag med grønne øjne, hendes mor fortæller hende det er tid til at finde en hest, så det gør de. De møder Dylan, som tager med Matilde ud på hendes største eventyr hun vil få i sit liv,
Hun skal finde sin skæbne.

5Likes
6Kommentarer
1067Visninger
AA

5. Brændt

Jeg vågnede og kiggede rundt, jeg så op på Dylan, han sov stadig, jeg rejste mig op stille, og lavede morgenmad. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, hvad der skete igår aftes, kommer det til at ske for mig, eller har jeg overnaturlige kræfter, det ved jeg ikke, og hvad hvis der skete noget med Dylan, det ville jeg ikke kunne tilgive mig selv for.

"er du allerede stået op" det var Dylan han så træt ud

"ja, men vi skal ud og købe mad ind, for det er det sidste vi har til os selv, og til hestene" han kiggede på mig og smilede blidt

"jamen så gør vi det" han rejste sig op, og og kig ud, jeg gik lige i hælene på ham, jeg tog Black og strillede ham sammen med Dylan. Black kiggede på mig, som om han hviste hvad der skete i går. Vi kom ned til byen, og stillede hesten ved træet, folk kiggede på os, som om vi var på flugt. Der stod en gammel dame ved et telt, Dylan holdte mig i hånden, da hendes øjne begyntde at stikke, hun kiggede på mig, og kaldte mig hend med hånden. Hun virkede mystisk men, samtidig også skæmmende. Dylan holdt fast i min hånd og sagde "jeg synedes ikke at du skal gå der ind"

"hvorfor ikke?" sagde jeg

"hvad hvis det er en fælde!"

"fælde eller ej, jeg går der ind!"

"men jeg går med!" sagde han, som om, han ville passe på mig.

jeg nikkede og vi gik der ind, han blev ved med at holde mig i hånden, hun var en spåkone, hun sagde t vi skulle sætte os ved bordet, for hun ville spå os. Hun tog min hånd og sagde "jeg kan se at du er på en rejse, en meget lang en, men hvad er det?, din rejse slutter og du møder din overmand, han har brunt hår, og er ude efter dig" hun stoppede op, og begyndte at snakke igen" din rejse stopper for altid" sagde hun stille, "det kommer ikke til at ske, ikke så længe jeg er her, for de ikke lov til at røre dig." Hun tog Dylans hånd, og sagde "jeg kan se kærlighed" han kiggede på mig mig med sit charmede blik, han kiggede frem igen "en lyshåret pige" jeg kiggede ned i bordet, " du vil være sammen med hende til dit liv ender" jeg kiggede ned, for at holde en lille tåre inde, jeg tænkte noget i det øje blik, er jeg blevet forelsket? Jeg løb ud af værelset, tog Black, jeg havde brug for at tænke, jeg kunne høre Dylan med sin hest bag mig, imens han råbte "kom tilbage!" Tårene trillede ned ad mine kinder, jeg kunne ikke holde dem inde længere. Jeg red hen til hytten, med Dylan lige i hælene, kunne jeg se noget der brændte, det var hytten den var dækket med flammer. Jeg stoppede op med hesten, og det samme gjorde Dylan lige ved siden af mig"alle mine minder, om min mor og far,er bordte"  han hoppede af, og fik et stykke brændt træ over hans ben, jeg hoppede straks af,løb hend til ham fjernede det brændte træ, og hjalp ham op på hesten. Jeg tog ham om hånden, og vi red væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...