Frihed eller Lighed?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 25 mar. 2013
  • Status: Igang
Vi befinder os i fremtiden, og for 50 år siden fandt menneskene frem til, at de ikke kunne leve sammen længere uden at gøre en ende på hinanden og Jorden med. Derfor skilte de hinanden ad. De byggede murer rundt om alle de nylavede lande sådan, at de var isoleret fra alle andre. Men nogle mennesker var ikke så heldige, da murerne blev bygget. Nogle blev fanget udenfor og sidder nu fast mellem to grænser. 16-årige Julia bor i det såkaldte ingenmandsland mellem de to lande Lighed og Frihed. Hun har boet hele sit liv i det primitive og hungersramte sted, men rygtet sviger, at portene bliver åbnet snart. Hun vil få en chance for at komme væk fra det rædsomme terræn, hvor kun de færreste overlever. Men vil hun nå det? Og hvilket land vil hun vælge? Frihed eller Lighed?

3Likes
7Kommentarer
399Visninger
AA

5. Epilog

"Juliette Peterson" notere damen foran skranken. Jeg nikker en gang, og hun fortsætter. "Alexander Peterson".

"SØS SØS!" råber en lille pigestemme, som jeg kender alt for godt. Hun dukker op i mængden af mennesker og piler hen i mine arme. Jeg trykker hende ind til mig. Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg sætter mig ned på hug, så jeg er i hendes højde og stirrer på hende, som om hun vil forsvinde i den blå luft.

"Maya! Hvordan?" spørger jeg hæst uden at fatte noget som helst. Hun måtte være nået over, men hvordan kunne hun dog?

"Julia!" Jeg hører stemmen bag mig. Som i slowmotion vender jeg mig om og ser ham. Han står et stykke væk, men hans hoved rager som altid op over alle.

"Jake!" nærmest skriger jeg. Jeg løber derhen uden at tænke på menneskerne. Det eneste, jeg tænker på, er ham. Jeg når ham og kaster mig over ham, mens jeg fastlåser mine arme om hans hals. Han lukker sine rundt om mig. Hans varme krop mod min er ikke til at tro. Jeg trækker mit ansigt ud foran hans.

"Du reddede hende?" konstaterer jeg med vidtudspilede øjne. Han smiler til mig, og jeg kan se det i hans øjne. Jeg trykker med det samme mine læber mod hans i et intenst kys. Han skiller mine læber ad, og jeg kan mærke hans ånde i min mund.

Jeg ved, at vi vil klare det. Jeg ved, at han vil blive hos mig for altid, og jeg ved, at vi elsker hinanden. Men for en sikkerhedsskyld, så siger jeg det lige: "Jeg elsker dig".

Han kysser mig igen. "Jeg elsker også dig." Så hvisker han i mit øre: "Uanset hvilket land vi er i."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...