Frihed eller Lighed?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 25 mar. 2013
  • Status: Igang
Vi befinder os i fremtiden, og for 50 år siden fandt menneskene frem til, at de ikke kunne leve sammen længere uden at gøre en ende på hinanden og Jorden med. Derfor skilte de hinanden ad. De byggede murer rundt om alle de nylavede lande sådan, at de var isoleret fra alle andre. Men nogle mennesker var ikke så heldige, da murerne blev bygget. Nogle blev fanget udenfor og sidder nu fast mellem to grænser. 16-årige Julia bor i det såkaldte ingenmandsland mellem de to lande Lighed og Frihed. Hun har boet hele sit liv i det primitive og hungersramte sted, men rygtet sviger, at portene bliver åbnet snart. Hun vil få en chance for at komme væk fra det rædsomme terræn, hvor kun de færreste overlever. Men vil hun nå det? Og hvilket land vil hun vælge? Frihed eller Lighed?

3Likes
7Kommentarer
414Visninger
AA

4. 10 sekunder

Jeg vågner op og sætter mig op i én bevægelse. Jeg har sovet i armene på Jake, men nu hører jeg larm rungende ud over hele pladsen. Jeg kigger hurtigt til begge sider og konstaterer det, som ikke var muligt. Portene åbnes. Det ryster i jorden, og det betyder, at de er ved at bevæge sig. Jeg må skynde mig. Jeg rusker i Jake til han vågner og råber én ting i hovedet på ham, inden jeg løber hen til tæppet: "10 sekunder!"

Jeg stormer hen til Maya og Alex, som langsomt er ved at vågne, og jeg hiver dem op at stå. I hver hånd har jeg fat i en af dem, og jeg løber af sted. Porten er blevet åbnet, kan jeg se. Nu er rampen ved at blive skubbet ud. En bro som man kan krydse. De overmodige, der nu prøver at komme over, dør i forsøget, da de bare ryger ned i et tomt hul. Jeg løber af sted med dem, og de falder flere gange, hvor jeg flere gange er tæt på at falde med. Men jeg holder os oppe. Vi skal bare krydse broen. Åbningen er et nyt sted end sidst. De har åbnet den der, hvor der er mindst til stede, og jeg kan hurtigt tænke mig til hvorfor. Mange har i løbet af natten kæmpet sig en plads tæt på den gamle åbning, men de vil jo selvfølgelig have de stærkeste på deres side. Derfor er det dem, som kan komme derhen, som klarer den. Altså de stærkeste. Vi skal være en af dem!

Broen er foldet ud. Jeg begynder at tælle. Vi er det næsten!

10! Folk fra ingenmandsland skyller ind af broen som et hav, og fra alle sider strømmer det til. Der er ligesom sidst skrig, råb og hyl fra alle sider.

9! På midten skilles vandene til de to lande. Jeg er på vej hen til Lighed, og til Frihed løber Jake. Jeg er næsten ikke i tvivl. Jake er hurtig. Hvis nogen kan klare det, så er det Jake. Os derimod vi har ikke de store chancer.

8! Jeg kan mærke svage tegn på træthed, men adrenalinen holder mig oppe, og jeg sværger, at jeg kan mærke kræfterne fra benet, som jeg tyggede på i går.

7! Vi er næsten ved broen. Jeg kan nærmest smage sejren.

6! Vi træder ind over broen. Jeg får flashback til dengang, min far trådte ind over. Jeg ryster det af mig.

5! Vi fortsætter på broen. Der er flere mennesker nu. En kvinde løber ind i mig bagfra. Hun smadrer ind i min skulder, og jeg tror den går af led. Jeg kan ikke tage mig af smerten, men så går det op for mig. Maya.

4! Hun er væk. Jeg skriger højt. Jeg har mistet Maya. Alex klamrer sig til mig, og jeg kan høre ham råbe hendes navn. 

3! Modvilligt. Fucking modvilligt, modstræbende og imod hele mit væsen, så fortsætter jeg.

2! Vi er halvvejs ovre. Jeg er usikker på, om jeg kan holde til det. Maya. Maya, Maya! Jeg mistede Maya!

1! Jeg husker på min mors sidste ord, inden hun døde for seks år siden: "Pas på dem Julia! Pas på dem uanset hvad!"

0! Den begynder at lukke. De mange skrig var jeg efterhånden blevet imun overfor, men nu bliver de højere og skærer igennem. Porten går i med en allerhelvedes masse fart. Vi er der næsten. Vi kan godt. Vi må gøre det. Jeg nægter at blive mast her lige før målstregen. Jeg nægter det til min fars minde. Jeg må klare det. Bare inden portene lukker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...