Secrets Are Made to be Found

Vega Beastall lever livet, som enhver pige i hendes alder kun kunne drømme om. Hendes verdenskendte kæreste Harry Styles og hendes stenrige forælder giver hende alt, undtagen kærlighed. Vega bære samtidig på en grusom hemmelig, som kan have store konsekvenser for hendes fremtid. Ligesom hun ikke troede det kunne blive værre, for hun truende beskeder fra en person der underskriver sig E.W.

8Likes
2Kommentarer
628Visninger
AA

3. 1. Kapitel

 

 

Jeg kiggede på Harry, en tåre rendte ned over hans kind. I dag var det præcist fire år siden, jeg kørte Anne og hans hund Elliott ned. Jeg greb Harrys hånd. En underlig skyldfølelse skød rundt i min krop. Eller nej ikke engang skyldfølelse, en skyldfølelse der overgår enhver form for skyldfølelse. Harry og hans fire andre venner, stod triste omkring hans mors grav. 

Jeg kunne aldrig nogensinde fortælle Harry at jeg havde dræbt hans mor og hans hund. Et år efter hans mors død, havde han meldt sig til X factor, og siden han været på tourné med hans band One Direction, som nu var blevet helt uadskillelige.

Harry og jeg havde været kærester i seks måneder, jeg vidste ikke rigtig om jeg var rigtig forelsket i ham længere. 

''Skal vi ikke tage hjem?'' spurgte Harry, drengene nikkede og jeg nikkede forstående. Louis trak mig til side. ''Vega, jeg tror det er bedst hvis han for lidt fred nu,'' sagde Louis. Seriøst, alt ved den dreng irriterede mig så grænseløst! ''Prøv at hør her Louis.. Jeg er hans kæreste, jeg kan godt selv vurdere om han trænger til fred, det behøver du ikke at fortælle mig,'' vrissede jeg surt. Inderst inde vidste jeg godt, at Louis kun mente det godt, men der var bare et eller andet over ham, der gjorde at jeg ikke kunne tale ordentligt og pænt til ham. Louis kiggede mig vredt i øjnene, men vendte rundt og svang en hånd rundt om Harrys nakke og trak ham med. 

Imens havde jeg en indre kamp, om at ikke rende efter dem og tæske Louis til blods. Jeg sværger, hvis jeg havde haft et gevær havde jeg skudt ham lige i panden.

''Vi ses'' sagde Liam og vinkede til mig, mens ham og resten af bandet fulgte efter Harry og Hr. Pisse irreterende. Jeg holdt vejret, indtil jeg ikke kunne se dem længere. Mine fødder forsvandt straks under mig, og med et lagde jeg på den hårde grus. Jeg hulkede og fik åndedrætsbesvær, sådan havde været hvert år. 

Jeg vidste ikke hvor lang tid der var gået, med at ligge ved hans mors grav og hulke. Men nu var det ihvertfald ved at være mørkt, så jeg besluttede mig for at gå hjem. Min mobil bibbede og det løb mig koldt ned ad ryggen.

Vega! Sikke en skøn dag, til genopfriske en tragedie, som du selvfølgelig var skyld i.

 Du ved jeg kender hver detalje, og du ved jeg kan bruge det mod dig kælling! - E.W.

Skyldfølelse var ikke det eneste jeg skulle kæmpe med, uhyggelige sms'er skulle jeg også kæmpe med. Jeg troede egentlig at det Amy og Alice, da de var de eneste der kendte til ulykken, men det begyndte at blive mere og mere personligt. E.W. vidste mere om mig end Amy og Alice nogensinde havde gjort, det løb mig koldt ned af ryggen, bare ved tanken om det.

Et eller andet sted derude, var der en ukendt person der holdt øje med mig, lige meget hvor jeg befandt mig.

Jeg åbnede den store og alt for blæret dør, som min storesøster Annie havde tigget om at få.

Ja, vi havde et ret stort hus, hvor der var plads til mange. Annie og jeg havde hver fået vores lejlighed i det storehus, hvilket var skønt. Lejlighederne var ikke lige så store, som vores forældres hus, men det var dejligt at de ikke kom brasende ind, fordi vi skulle have aftensmad mere. 

Der var en helt anden frihed, som jeg havde savnet i mange år. Jeg kunne holde en fest, hvis det var det jeg ville og jeg kunne invitere end hel flok over til fødselsdag, uden mor og far kom for at blande sig.

Ikke fordi at dig havde specielt travlt med at sikre sig, at jeg var faldet godt til, da de havde deres arbejde.

De er begge højtuddannede advokater og tjente alt for mange ubrugelige penge, som var det eneste der fyldte deres hoveder dag efter dag. 

Jeg kunne hurtigt lugte en lækker friskhed i lejligheden, hvilket tydede på at Amanda havde været her og gjort rent. Jeg havde et lækkert køkken med mørkeblå skabe, som Annie selvfølgelig havde hjulpet med at finde. Sofaen var også en grå lædersofa, som jeg havde fået Annie.

Hele lejligheden lignede bare noget, folk ikke havde råd til, den fornemmelse elskede hele min familie. Hele familien Mc.Adams havde bare et godt  ryg, som min familie også måtte kæmpe med, jeg havde nu altid været skide ligeglad, jeg gjorde som det passede mig. Jeg mener, hvis det at have en øl i hånden gjorde, at hele byen sniksnakkede om hende den underlige lillesøster der var helt ude af kurs, hvad var det så lige værd? Hele byen så min familie som en ordentlig familie, ud over lige den skøre lillesøster, som altså er mig.

Jeg trængte til et ordentligt bad, da jeg var helt fugtig af sved, fordi jeg var løbet hjem fra den uhyggelige kirkegård. Jeg havde en skræk for kirkegårde når det blev aften, da jeg var lidt for overtroisk, hvilket gjorde at jeg havde løbet panisk hjem, som om jeg havde en edderkop fra Harry Potter rendende efter mig.

Jeg fandt min iPhone, som bar et cover af Harry. Jeg ville høre musik mens jeg var i bad, hvilket jeg altid gjorde, så kunne jeg nynne med, med mine dog ret så falske toner, der overhovedet ikke klingede til musikken.

En af de ting jeg også elskede ved at bo i lejlighed var, at jeg kunne lade døren stå åben når jeg gik i bad, uden at bekymre mig om at min far lige skulle tisse eller sådan noget. Men efter de uhyggelige beskeder låste jeg døren over alt, selv når jeg bare skulle tisse. Mine gardiner var også altid rullet for, når jeg ikke havde gæster eller hvis Amanda havde været her for at gøre rent. Jeg havde endda plaget om at få en hund, der kunne passe på mig, men min mor var bange for hunde, så det kom ikke på tale.

Jeg åbnede for vandet og lod det rende til det var dejligt varmt. Imens havde jeg fundet noget Harry musik, som Harry havde indspillet for mig. Der lød igen en bibben fra min mobil, og nysgerrig, som jeg var, tørrede jeg min hånd i hundklædet og greb mobilen.

Bange? Det bør du også være! - E.W.

Jeg slap min mobil lidt for hurtigt, så den faldt ned på marmor bordet, hvilket gav en ris i den, men whatever. Beskeden kørte rundt i hovedet på mig, mens jeg langsomt begyndte at få rusinfingre i vandet. Skulle jeg være bange? Betød det at jeg ikke var sikker længere? Skulle jeg ansætte en bodyguard eller hvad helvede mente E.W. ? hvad skulle jeg være bange for?

Selvom det var fire år siden Harrys mor og hund blev dræbt, kunne jeg ikke ladevær med at ringe til ham, jeg følte mig alt for utryg. Jeg kunne ikke lide at være her alene, slet ikke efter den besked, og Harry gav mig bare en tryghed, noget varme der fyldte hele rummet op.

Jeg fandt ham hurtigt på kontakt listen og fik ham ringet op.

''Ja?'' Lød en hæs stemme i den anden ende af røret. ''Harry.. vil du ikke komme over?'' spurgte jeg mens jeg krydsede mine fingre. Der gik lidt tid, her snakker vi om tre lange sekunder. ''Jov skat, fem minutter'' - og så lagde han på. En utryg sten faldt fra hjertet, jeg måtte nød til at få ham til at sove ved mig i nat, ligemeget hvad. 

Jeg måtte gøre mig lidt ekstra lækker nu når min superstjerne kom for at redde mig fra E.W. 

Det bankede på døren og jeg skyndte mig ud til ham, selvom at jeg stadig kun havde et håndklæde rundt om mig. Han smilede kort " Døren låst?'' spurgte han og og lignede et gigantisk spørgsmålstegn i hovedet. Jeg nikke og gav ham et kram. ''Når du ikke er her er den låst'' sagde jeg og smilede, mens jeg prøvede at glemme den sørgelige dag. ''Og undskyld det med Louis,'' mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Et par fingre lagde sig under min hage og trak mit hoved lidt op, så jeg havde frit udsyn til de krystal grønne øjne. 

''Det er i orden. Jeg ved godt at i aldrig bliver de bedste venner..'' sagde han og inden jeg kunne nå at sige mere plantede han et kys på mine læber. ''Jeg elsker dig,'' hviskede han, ''Jeg elsker også dig,'' sagde jeg og gav ham et lidt hårdere kram.

''Har du lyst til noget at spise?'' spurgte jeg ham og traskede ud mit køkken, men ham i hælende. ''Noget lækkert'' sagde han og kyssede mig i håret, mens han lagde sine store hænder på mine hofter. Jeg grinede for mig selv og trak en plade Marabou ud fra skabet og  placerede nogle chips i en skål og satte det hen på sofa bordet. ''Hvad har du lyst til at se?'' spurgte jeg mens jeg bladrede gennem kanalerne. ''En film'' mumlede han og var allerede igang med at kigge dvd'erne igennem.

Jeg smilede ''Javel''.

Han fandt Identity Thief, ingen af os havde set den før. Harry sad og grinede og spiste chokolade, jeg kunne ikke, det var umuligt, den besked kunne ikke engang få Harrys nærvær til at gøre mig rolig. Jeg lænede mig ind til Harry, da jeg kom i tanke og at jeg stadig havde håndklæde på, gik jeg ind på mit værelse for at skifte til en lille sød natkjole.

''Frækt..'' sagde Harry hæst og gav mig elevatorblikket og jeg gav ham hold-din-kæft-det-passer-ikke-blikket, hvilket fik ham til at grine og løbe hen til mig, for at så bære mig hen i sofaen, så jeg lagde som en baby i hans arme, jeg grinede.''Harry.. ikke det bedste træk, hvis du skal score en pige, bare en reminder,'' sagde jeg og smilede så mine kæber gjorde ondt.

 ''Det lader da ellers til at virke godt på dig,'' sagde han med et stolt blik, hvilket fik mig til at grine endnu engang.

Jeg satte mig oven på Harry, ''Du tror bare du er så lækker hva'?'' sagde jeg og grinede, ''Jeg tror det ikke, jeg ved det'' sagde han og smilede sukkersødt til mig, for derefter at kysse mig livligt på læberne. Jeg vidste ikke noget bedre end Harrys kys, han startede altid langsomt ud og lod det udvikle sig, til sidst endte vi inde i sengen, hvilket også var med vilje, da jeg ville have at han blev hos mig, derfor kunne jeg ikke rigtig nyde det, da jeg var bange for at E.W. ville komme med en kniv og stikke os ned mens vi sov. Man kan aldrig vide! 

Vi var efterhånden blevet færdig for lang tid siden og jeg kunne høre Harrys snorken,  og jeg lagde bare og vendte mig. Det var umuligt at falde i søvn, da tanken om at E.W. måske havde set det hele, skræmmede mig grænseløst.

Harry stønnede og stak benene ud over sengekanten, for derefter at gå på wc, hvilket jeg kunne høre.

Det gav mig tryghed at han var vågen, så jeg bestemte mig for at lukke øjnene i. Kort efter kom Harry tilbage. ''Sover du?'' spurgte han og agede mig på kinden. Jeg rystede på hovedet og lagde mit hoved op på hans skulder, og en arm over hans brystkasse. Han nussede mig blidt på ryggen, som gjorde at jeg faldt i søvn kort efter.

Det føltes som om at det var blevet morgen en time efter. Harry havde vækket mig, fordi han havde lavet morgenmad, som var spejlæg og pølser. Han var taget hjem kort efter da han skulle tilbage til London, ihvertfald en måned, men han ville komme hjem til mig om torsdagen, bare kort.

Jeg ville savne ham, og mest af alt hans nærvær. 

Jeg havde lige ryddet op efter i går, så nu havde jeg tændt for tv'et, fordi jeg simpelthen ikke vidste hvad jeg skulle lave. 

Min mobil bibbede og et stød kom igennem min krop. Jeg ville virkelig ikke se hvad der stod. Men nysgerrigheden tog som altid over.

Jamen godmorgen lille luder unge, sovet godt? - E.W.

Jeg tabte straks min iPhone på bordet,  da jeg måtte nød til at tage hånden op for munden, for at få min vejrtrækning på plads igen. Jeg lod derefter som ingenting, og pakkede min taske, med mine Tennis ting, da jeg skulle være klar til Tennis kampen i morgen. Jeg kunne ikke vente, bare det at komme hjem med en pokal, var en hel fantastisk følelse. Lige nu øvede jeg tennis sammen med Emmy Wilson, røv irriterende unge, og hun elskede når hun fik mine nerver i kog.

Jeg løb ud til min egen helt sprit nye sorte BMW, - jeg elskede den allerede! Og det skal siges at jeg har en stor svaghed for lækre biler. Lige nu havde jeg faktisk tre biler til at stå i min garage  Først var der min elskede hvide Audi5 cabriolet, min orange Camaro og så min sorte BMW. Jeg ved godt jeg ikke kan blive ved med at købe biler, men de gør mig bare så glad.

Efter jeg havde fået min Audi5,  købte Harry straks en meget federe Audi.... selvfølgelig.. sådan var Harry, en pige måtte ikke have en federe bil end ham. Men okay, før kørte han også rundt i en rustbunke af en Ford Mondeo af være, som var hans fars gamle.

Jeg skulle samle Emmy op på vejen, som altid. Hun havde det her misfarvet stribet hår i en mega lys farve, hvilket så ret forfærdelig ud. Hun var en slank og høj pige, alle ville dø for hendes krop, men bare ikke for resten af hende. Hun havde de der Ugly Betty briller og et mega moders mærke på kinden med lange hår i. Og så bar der hendes bøjle... den havde blå elastikker i, og der sad der altid ulækre mad klumper ved. Og så var hun et forfærdeligt konkurrence menneske.

Jeg holdt ind til siden. Bare det at se hendes stramme hestehale med gule og blå små spænder, der var en fireårig værdig, gav mig kvalme... Hver dag skulle jeg kæmpe for at smile til hende.

''Heeeej!'' sagde hun begejstret og fik sat sig ind med et bump. ''Hov... jeg tror da vidst jeg har fået menstruation .'' mumlede hun lidt efter og spredte hendes ben for at se pletten I MIN BMW!. ''Hovsa..'' mumlede hun og gik ind i hendes store palæ. 

Mens hun var inde for at fikse det med det røde, måtte jeg kæmpe for ikke at dø af et nervesambrud. Hver gang jeg kiggede hen på lædersedet  fik jeg kvalme. 

Da hun kom igen, havde hun heeeeldigvis en klud med, godt for hende! hvis hun ikke havde, så sværger jeg, at hvis jeg jeg havde haft et haglgevær havde jeg skudt hende ned. Hun tørrede det op og smed den sikkert meget dyre klud, på fortorvet, så folk kunne se hvor fin hendes blodklat var. Eller måske troede folk at der var begået mord, who should know?

''Hva'  er du klar?'' spurgte hun med hendes spyttende stemme, og jeg nikkede mod jorden. Jeg havde lige parkeret og var på vej ud. 

''Gå du bare i gang, jeg skal lige ordne min tampon. Den sidder ret dårligt,'' sagde hun. Rar info. Jeg nikkede og begyndte at gå hen til vores bane, mens jeg tørrede mit hovede for hendes spytklatter.

 

 

***

 

 

Da vi havde været færdig med en sveddrivende hår tennistræning, havde jeg købt en vitamin vand og da jeg kom tilbage til min bil, fik jeg lidt af chok. På min bilrude stod der skrevet med læbestift. 'Miss me?. E.W.'.

Emmy havde spurgt hvem E.W. var og jeg havde rystet irriteret på hovedet og kunne ikke formulere mine ord nok til at kunne snakke med hende på hjemvejen, da jeg skrækslagen for hvem der ville skrive det til mig.

Jeg havde sat Emmy af og kørt direkte ud til Gemma - Harrys søster, da vi skulle have aftalt noget til hans fest, som han åbenbart lige havde fået lyst til at holde, nu da han havde pengene. Og ja jeg skulle ikke dømme ham, jeg gjorde tit det samme.

Jeg havde lovet at gøre alt klar med indbydelserne, og tro mig der var mange! 

Jeg bankede på deres lille dør. Gemma åbnede kort efter, med et smil på læben. ''Heej!'' hvinede hun og gav mig et kram. Hun kigge kækt på mig mens vi gik ind i deres køkken. ''Hvad?'' spurgte jeg til sidst, ''Hvaaa... Hyggede dig og Harry?'' spurgte hun med hoppende øjenbryn. Jeg grinede og gav hendes skulder et fint klap. 

''Nååå, har du så fået skrevet en masse navne?'' spurgte jeg og kiggede på den enorme lange liste, der var mindst fire sider, fyldt ud med navne og efternavne.

Hun smilede ironisk til mig. ''Nej.. overhovedet ikke og jeg føler mig overhovedet ikke som Harrys slave..'' sagde hun trist.

 ''Nurhhh, du har det hårdt, men tænk på alt jeg skal lave!" sagde jeg, og hentydede til kortene, hvilket fik hende til at smile og kigge hånligt på mig. Hun rakte mig den lille pose med mange timers arbejde. ''Nå men jeg må hjem, vi ses vel engang i næsten uge,'' sagde jeg og gav hende et farvelkram, hun nikkede og lukkede døren efter mig. 

Det var så småt begyndt at regne i Cheshire, og jeg steg ud i bilen, for at køre hjem.

Jeg kunne se at mor og far sad og spiste sammen med Annie og Arthur. Annie var bla. min storesøster, som er 22 år, Arthur er hendes kæreste og han er 25 år. Jeg gik kækt forbi dem, uden de lagde mærke til mig. Jeg havde altid haft et ret dårligt forhold til min familie,  da jeg var 'fiaskoen' i familien, og jeg følte mig ærligtalt ikke  særligt velkommen mere.

Min mobil ringede. ''Hej..'' sagde jeg hurtigt, uden jeg overhovedet havde nået og se hvem jeg snakkede med. ''Hej Babe!'' lød en hæs stemme. ''Hva så?'' han grinede kort, jeg kiggede ned i jorden ''Ik så meget, jeg har lige været ved din søster, hvad med dig skat?'' spurgte jeg, i virkeligheden hadede jeg når at Harry og jeg kaldte hinanden for skat og babe og alt det der. ''Faldet lidt på plads og klar til arbejdsdage..'' stønnede han. Hvilket undrede mig da jeg kunne høre en motor i baggrunden. ''Køre du i bil?'' spurgte jeg og låste min dør og og trak posen og tasken med ind.

''Ja, mig og Niall er på vej til Nandos, misundelig?'' spurgte han og grinede ''Jaaaa, lidt er man vej,'' Jeg kom pludselig i tanke om at jeg ikke havde spist noget i seks timer. ''Jeg må smutte..'' sagde jeg og lagde på inden han kunne nå at kalde mig skat eller noget andet forfærdeligt.

Et voldsomt syn mødte mig, da jeg kiggede rundt i lejligheden. Jeg satte mig ned og begyndte at græde.

________________________________________________________________________________________________

 

Det var så det første kapitel

Hvad syntes i om Vega og hendes hårdhed og sårbarhed?

Men ihvertfald jeg håber i kunne lide kapitlet, da jeg har brugt langtid på at finde en god ide til handlingen.

Jeg ved godt at det første kapitel var lidt kedeligt, men man skal jo lige igang;-)

Emma og jeg har fået inspiration fra Pretty Little Liars.

(og kapitlet er ikke rettet igennem)

- Emma Stypayhorlikson

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...