Endestationen. (One Direction♥)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Sofie er på vej hjem fra arbejde en aften, da hun falder i søvn i toget og køre for langt.. Hun møder en fyr på endestationen og får en kop kaffe med ham. Men hvem er han? hvorfor er han så mystisk? og hvad skal der nu ske?

30Likes
32Kommentarer
1608Visninger
AA

9. Kapitel 9

”omg er det ikke hende der er blevet sammen med Harry Styles? ” der står to piger nede  ved bland selv slikket og kigger skiftevis på mig imens jeg står og fylder cigaretter. Jeg lader som intet og gør bare mit arbejde. 20 minutter! 20 minutter endnu så havde jeg fri og kunne komme hjem under min dyne. Jeg havde ikke hørt fra Harry i 4 dage nu, og det gik mig ærlig talt virkelig på. Jannik var der heller intet tegn på overhovedet. Er det karma? Jeg havde 2, nu har jeg 0? Jeg er helt fordybet i mine egne tanke da jeg høre nogen bag mig.
” hrm.. hrm.. ” og et fnis. Jeg vender mig om, og der står de to piger. ” gider du lige veje der her? ” spørger den høje blondine med det utrolig lange hår. Jeg tager posen ud af hånden på hende, smiler og går om til vægten. 460 g. Jeg kan høre at de står og hvisker om mig. Jeg bliver så irriteret over det at da jeg trykker vægten ind i kassen ligger jeg lige 20 ekstra gram på.
” Jeg skal bede om 48 ved dig! ” siger jeg og er tvunget til at smile venligt til hende. Hun begynder at rode i sin pung imens hendes veninde står og stirre på mig med åben mund. Gud hvor er det belastende.
” Tak. ” smiler jeg da hun rækker mig en halvtredser. Jeg giver hende penge tilbage og smiler igen. ” God aften til jer! ” siger jeg og trækker mig tilbage.
” starfucker.. fortjener meget bedre.. ” kan jeg høre dem mumle på vej ud af døren. Havde jeg ikke været på arbejde havde jeg råbt efter dem. Min lunte var virkelig kort, og alt det med at jeg ikke havde hørt fra Harry i 4 dage hjalp bare overhovedet ikke. 2 minutter til luk gik jeg om bagved og slukkede alt lyset på forpladsen og hentede min kasse. Jeg låste døren og satte mig ind på personalestuen og begyndte at tælle min kasse op, men blev nød til at gøre det hele om 2 gange fordi mine tanker var helt andre steder.


Da jeg er færdig tager jeg min jakke på og og går ind på kontoret hvor jeg trykker koden til alarmen ind og spæner så ud af butikken inden alarmen slår til. Jeg venter på at den bipper en enkelt gang ude foran så jeg er sikker på at alarmen er slået til og vender så ryggen til butikken idét jeg begynder at gå over forpladsen.
Pludselig er der to forlygter der tænder og en stemme kalder mit navn. Jeg vender rundt på hælen.
” Harry? ” spørger jeg og kan høre han grin. Jeg bliver så overrasket, glad og sur på samme tid at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv, så jeg spadsere bare målbevidst hen imod ham. Han har en sort jakke på, stramme jeans, en sort Ramones t shirt under og en sort hue på hovedet. Til at starte med smiler han bare stort til mig med åbne arme, men da det går op for ham at jeg ikke smiler til ham stivner hans ansigtsudtryk og han tager armende ned langs siden.
” undskyld.. ” når han lige at mumle inden jeg skubber til ham og begynder at puffe surt til hans arme.
” Harry Styles! Hvad fanden bilder du dig ind! Du ringer ikke og svare ikke på mine smser i 4 fucking hele dage, og så dukker du bare op på mit arbejde og smiler det der drengede smil og regner med at det hele bare er ih og åh så godt! Hvordan ved du overhovedet at det er lige her jeg arbejder? Har du stalket mig?! ” hviner jeg og skubber til hans brystkasse igen. Han er virkelig trænet, han rykker sig ikke en centimeter.
” Sofie.. ” starter han og prøver at få fat på mine arme men jeg bliver ved med at undgå det og rykker et skridt bagud før jeg igen begynder at daske til hans arme. ” Sofie.. Sofie! Sofie! ” siger han lidt hårdere og griber fat i mine arme og trækker mig ind til sig.
” rolig nu.. Jeg har været i studiet sammen med Niall og Liam og har ikke haft tid til andet end at være koncentreret og sove. Jeg er ked af det, okay? Og jeg ved hvor du arbejder fordi jeg kørte først op til lejligheden, og da fortalte maja at du var på arbejde og hvor du arbejder. Så jeg kørte herud.. ” siger han stille og jeg kan mærke alle de spændinger jeg havde i kroppen fra før løsner sig, så jeg pludselig føler mig helt slatten i hans arme.
” jeg troede ærlig talt at jeg bare var endnu en af de piger den berømte Harry Styles havde charmeret sig ind på.. ja, jeg har læst om dig på nettet.. ” mumler jeg og får af en eller grund varme kinder. Jeg er lille i forhold til ham så bare det at han tager fat omkring mig og trækker mig helt ind til sin krop virker voldsomt. Det føles som om at hans arme og hans krop skærmer mig fra hele omverdenen.
Han kysser mig ovenpå hovedet og strammer grebet lidt.
” det er du ikke.. ” hvisker han. ” kom, vi kører tilbage til min lejlighed.. ” siger han og jeg smiler.


Jeg sætter mig ind på passager sædet ved siden af ham og ligger min taske foran mig ved mine fødder og tager sele på. Han sætter varme på og begynder at køre.
”du ved… nogen af dine fans er virkelig lede. ” siger jeg og kigger på ham. Han bider sig i underlæben og drejer til højre.
”Nogen gange er det lidt overdrevet ja.. ” siger han stille og ligger den ene hånd på mit lår så jeg får gåsehud.
Jeg kigger ud af vinduet på regnen der står ned i stænger og mørket der omslutter alle lygtepæle. Da vi holder stille på parkeringspladsen kigger Harry på mig og smiler svagt.
” Du skal ikke tage dig af det. ” siger han og læner sig frem og kysser mig blidt. Jeg føler den der længsel fra tidligere presse på og kysser igen,  i det øjeblik nægter jeg at slippe ham. Han forstår hentydningen og tager fat ved min hofte og trækker mig hen ovenpå ham, imens han på intet tidspunkt slipper mine læber. Han lod sine hænder glide op af mine lår og lod dem hvile på min røv. Mine hænder var rundt om hans nakke og jeg synes det var dybt fascinerende at åbne øjnene en smule under vores kys og betragte hans perfekte ansigt i det svage lys fra lygtepælen på den anden side af vejen. Er det muligt at føle den her slags tiltrækning og længsel med en man ikke har kendt så længe? Jeg følte det, og det fyldte hele min krop. Jeg var magtesløs. Jeg havde ikke længere kontrol over mig selv, og fra  det øjeblik overgav jeg mig helt 100 % følelsesmæssigt til Harry. Intet holdte mig tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...