Endestationen. (One Direction♥)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Sofie er på vej hjem fra arbejde en aften, da hun falder i søvn i toget og køre for langt.. Hun møder en fyr på endestationen og får en kop kaffe med ham. Men hvem er han? hvorfor er han så mystisk? og hvad skal der nu ske?

30Likes
32Kommentarer
1461Visninger
AA

5. kapitel 5.

Imens jeg holder øje med døren betragter jeg også Harry i smug der er optaget af sin tlf. Der er et eller andet over ham.. og jeg kan ikke sætte ord på hvad det er. Men det giver mig den her underlige følelse i maven. En blanding af sommerfugle, nervøsitet, glæde og en følelse jeg ikke ved hvad jeg skal kalde. De to paparazzier sidder begge to i et hjørne, og ham den ene der sidder og tager billeder begynder at gå mig virkelig meget på nerverne.
” Ligeså snart jeg har deres opmærksomhed lister du ud af døren og går ned af gaden til den sidste gyde. Vent på mig der! ” siger jeg og Harry tager sin jakke til sig.
” Det eneste du mangler at sige er… i’m bond… james bond ” griner og jeg ruller øjne af ham.
” vil du gerne være fri bare en enkelt aften eller ej? ” smiler jeg og han klapper i som en østers.
” ses dernede smukke! ” smiler han og blinker da jeg vimser over mod de to mænd.


” Hej! Jeg ville egentlig bare lige høre jer ad, om vi ikke bare skal få det her overstået? ” siger jeg, med min mest strikse stemme. De to mænd kigger først på mig og så på hinanden.
” hold nu op, jeg er ikke idiot, jeg så dig godt tage billeder. ” smiler jeg venligt til ham med kameraet der ikke er særlig godt gemt under bordet.
” du må forstå at det er sådan her vi tjener penge. ” siger manden uden kameraet, nærmest undskyldende. ” og vi er ikke de eneste. Byen er proppet med paparazzier efter i to blev spottet sammen herinde sidst. ” siger han igen. Jeg rynker lidt på brynene. Herligt, jeg håber ikke Harry tiltrak for meget opmærksomhed da han forlod stedet.
” I kan citere mig på det her : Held og lykke i aften. ” griner jeg og vender om igen. De to mænd sidder tilbage forvirrede og spejder igennem rummet efter mig. Da jeg er halvvejs ude af døren kan jeg se at det går op for dem at Harry ikke er til at se nogen steder og at jeg også næsten er væk. Der kommer en flok unge mennesker som nærmest spærre døren og jeg bruger chancen til at løbe alt hvad jeg kan. Da jeg kommer ned for enden af gaden løber jeg ind i gyden og stopper op. Harry er ikke til at se nogen steder og det er helt mørkt. Pis altså! Jeg sagde han skulle vente her.

” Harry? ” prøver jeg ligeså stille imens jeg bevæger mig længere ind i gyden, og det bliver bare mørkere og mørkere jo længere frem jeg går. ” Harry, det er ikke sjovt det her! ” vrisser jeg så lavt som overhovedet muligt da jeg er kommet så langt ind i gyden at mørket næsten omslutter mig helt. Det eneste lys er den lille stribe på væggen, fra lygten ude på gaden. ” Har…..” når jeg at sige inden der er en der griber fast i mit håndled og trækker mig ind bag en kæmpe container. Jeg kan mærke at hånden der tog fat er stor, og da jeg får overbalance af overraskelse og flyver frem af ramler jeg direkte ind i Harry. Jeg kan mærke de få krøller der stikker ud under huen kilde mig på kinden hvilket må betyde at jeg er utrolig tæt på ham. Jeg løfter hovedet ligeså stille da jeg er kommet mig over chokket og kigger direkte op på Harrys ansigt. Jeg er så tæt på ham at jeg kan mærke hans ånde mod min kind og stemningen her imellem os er en helt anden end den der var nede på caféen. Han læner sig op af væggen og trækker mig stille med sig så jeg står op af ham. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mine hænder eller hvad jeg skal sige.
Han ligger prøvende sine hænder om min talje og trækker mig helt tæt op af sig så vi står helt ansigt til ansigt.
” Jeg gik bare så langt ind som overhovedet muligt for at være sikker på at jeg ikke blev set. Jeg ville jo nødigt ødelægge din plan om privatliv.. ” hvisker han i mit øre og jeg kan mærke gåsehuden hele vejen ned af kroppen. Når han hvisker virker hans stemme meget dyb og hæs.
” Tak, det sætter jeg pris på. ” svare jeg og kigger ned da han retter sig op og betragter mit ansigt. Han slipper min talje med den ene hånd og skubber noget af mit hår om bag ved mit ene øre. Så lader han sin pegefinger følge min kæbe hele vejen frem til mine læber. 
” du er så smuk. ” siger han og fanger mit blik ved blidt at løfte mit hoved med pegefingeren. Han kigger mig direkte i øjnene og jeg kan mærke hvordan jeg slapper af i kroppen. Jeg slipper ikke hans blik og han kigger heller ikke væk. Jeg føler mig en anelse blottet, og jeg ved ikke hvorfor. Inden jeg ved af det læner han sit hoved frem og lukker afstanden imellem os med sine læber. Jeg tøver ikke et eneste sekund men kysser tilbage og kan mærke at han trækker mig tættere ind til sig. Hans kys bliver mere krævende og jeg ligger hænderne bag hans nakke og kan også der mærke nogle få krøller imens jeg holder ham fast. Da jeg trækker mig væk er jeg helt rundt på gulvet og helt sikker på at jeg drømmer.
” niv mig lige i armen.. ” mumler jeg lavt og glipper med øjnene imens jeg betragter ham . Han holder mig stadig tæt ind til sin krop og jeg ligger mine hænder på hans brystkasse. Han griner bare af mig og smiler skævt.
” skal vi videre? ” spørger jeg stille og kigger på hans reaktion.
” og ødelægge den fantastiske stemning her bagved den åh så romantiske container? Nej da” siger han og griner lavt. Jeg ryster bare på hovedet og kigger ud mod gaden og tjekker så klokken på min telefon. 22:32. Okay, jamen så må folk ligeså stille være begyndt at være indenfor. Jeg vinker ham hen til mig ved udkanten af gyden.
” Det er underholdende at lege gemmeleg med dig frk.. ” smiler Harry og tager min hånd i sin inden vi begiver os ud af gyden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...