Endestationen. (One Direction♥)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Sofie er på vej hjem fra arbejde en aften, da hun falder i søvn i toget og køre for langt.. Hun møder en fyr på endestationen og får en kop kaffe med ham. Men hvem er han? hvorfor er han så mystisk? og hvad skal der nu ske?

30Likes
32Kommentarer
1462Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg er på vej hjem fra arbejde og jeg går i mine helt egne tanker imens jeg lytter til den musik jeg lagde over på min ipod i går aftes. Det tager kun cirka 10 minutter fra tanken og hen til toget, men jeg er så ør i kroppen efter en hel dag med at tælle varer op til status så jeg går ligeså stille.
Det er helt mørkt og vådt udenfor efter alt den regn der har plasket ned hele dagen. Jeg når hen på stationen og sætter mig på en bænk imens jeg overvejer om jeg overhovedet orker at lave mad til mig selv når jeg endelig kommer hjem.  Toget kommer buldrende og det giver et lille sæt i mig og hiver mig ud af tankerne igen.  Da dørene til toget går op farer folk ud som om selve døden var efter dem. Jeg rejser mig op og samler mine ting og går ligeså stille ind og sætter mig på et frit sæde ved et vindue. Jeg hiver min Ipod frem igen og skruer helt op for musikken. Jeg slapper af for første gang i dag og læner mit hoved op af vinduet og kigger ud på perronen hvor folk står helt muntert og snakker. Jeg kan ikke forstå hvorfor der pludselig er så mange mennesker på den her tid af aftenen og jeg nægter at spekulere videre over det så jeg lukker bare mine øjne og døser ligeså stille hen.
’’ Undskyld, vi er ved endestationen nu.’’ Jeg mærker en der rusker ligeså stille i mig og åbner søvndrukkent mine øjne imens jeg prøver at komme til mig selv. Jeg stirre ind i øjnene på en lidt ældre tog kontrollør som smiler venligt.
’’ Årh, pis altså..’’ mugger jeg da det går op for mig at jeg faldt i søvn og kørte alt for langt. Det sker aldrig for mig, jeg vågner altid lige inden jeg skal stå af.
’’ Ved du hvornår det næste tog går tilbage?’’ spørger jeg og sætter mig ret op imens jeg begynder at lyne min jakke og forberede mig på at skulle stige ud i kulden igen.
’’ Det sidste tog tilbage går om cirka en halv time.” smiler kontrolløren og gør plads til at jeg kan komme op at stå.
’’Okay, tusind tak. Du må have en god aften.” mumler jeg og tumler fremad. Der er altid plads til høflighed, uanset hvor træt jeg er. Jeg ved selv hvor meget jeg hader uhøflige kunder på tanken, der er næsten ikke noget værre.
Da Jeg kommer udenfor kigger jeg rundt og finder ud af at jeg befinder mig i en mindre landsby. Jeg sukker og sætter mig på en bænk og stiller min taske ved siden af mig imens jeg fisker min mobil frem fra lommen.
”Jeg kommer senere hjem i dag, jeg faldt i søvn i toget :3 ” skriver jeg og sender til Maja. Det er min veninde og vi bor sammen inde i byen. Det nok rart for hende at vide at jeg ikke kommer med det samme, så behøver hun ikke vente oppe hvilket jeg går ud fra at hun i forvejen ikke har gjort for jeg får intet svar i løbet af de første 5 minutter.
Jeg er den eneste på stationen lige indtil en høj fyr i stramme sorte bukser og en sort vinterjakke træder ind på perronen. Han har mørkt hår og krøller og ligne en typisk musiker type. Han smiler venligt og sætter sig ved siden af mig.
Hvorfor sætter han sig på min bænk? Det her er MIN bænk, der er 3 andre længere nede! Sæt dig på en af dem. Jeg drejer hovedet væk fra ham og ruller med øjnene. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så irriteret lige pludselig men alligevel skruer jeg ned for musikken så jeg kan høre lidt mere.
skærmene der viser togtider blinker og der kommer røde bogstaver frem ved det tog jeg skal med ’Forsinket op til halvanden time grundet tekniske problemer.’ Det er løgn! Lige idet jeg har læst det ser jeg de første snefnug dale. Ærlig talt, har de tænkt sig at jeg skal fryse ihjel her på stationen inden det skide tog kommer?!
” Jeg har virkelig ikke heldet med mig i dag..” klukker fyren ved siden af mig og jeg skæver over til ham. Snakker han til mig? ” skulle du også have været med det tog?” okay, nu snakker han tydeligvis til mig. Jeg sukker bare irriteret og kigger den anden vej. Jeg er ikke i humør til noget som helst lige nu.
” nånå, dårlig dag?” smiler han venligt. Jeg drejer hovedet væk endnu engang, men kan alligevel ikke lade være med at smile lidt. Han er faktisk rimelig pæn og jeg synes jeg kan kende ham fra et eller andet sted, jeg kan bare ikke rigtig sætte ord på det lige nu.
’’ Nej, bare lang.” jeg tager mig sammen og smiler også venligt tilbage til ham imens jeg gnider mine hænder imod hinanden og sneen ligeså stille tager til.
” Hej, jeg hedder Harry.” Han rækker hånden frem og jeg overvejer kort om jeg skal tage den eller lade være. Jeg gør det første.
” Sofie. ” smiler jeg og nikker kort til ham. Han er faktisk rigtig pæn. ” Jeg synes jeg har set dig før, kan det passe?’’ spørger jeg og han griner lavt imens han kigger på mig med store øjne da det går op for ham at jeg er dybt seriøs.
’’ Nå, du er seriøs? Altså, virkelig seriøs?” spørger han og vender sig mere mod mig. Jeg kan ikke rigtig se hvor han vil hen med det her så jeg nikker bare og føler mig som en kæmpe idiot. Det er som om han slapper mere af nu og hans øjne er også betydeligt varmere. ” Nej, jeg tror ikke du har set mig før. Jeg er ny i byen. Du forveksler mig nok med en anden. ” siger han og tager sin mobil frem og svare hurtigt på en besked, så jeg tager også min og tjekker om Maja har svaret. Det har hun ikke.
” Nå okay, jeg synes bare at der var noget bekendt over dig. Du har nok ret, jeg forveksler dig sikkert med en anden. Var det kæresten?” driller jeg og trækker min jakke tættere omkring mig. Jeg kan ligeså godt få det bedste ud af den her situation.
” Nej, Sådan en har jeg desværre ikke. Hvad med dig? Sidder du og venter på en godnat besked fra fyren?” spørger han og smiler skævt imens hans blik hviler på min telefon.
” Nah, veninden. Som åbenbart har bestemt sig for at gå tidligt i seng i dag, hvilket ikke ligner hende. ” siger jeg og smiler tilbage. Der bliver en akavet stilhed imellem os, og det føles som om hans øjne borer sig ind i mig. Det er faktisk halv ubehageligt. 
’’ Det er ved at blive virkelig koldt her… vil du med ned på hjørnet og have en kop kaffe eller kako? Vi kan høre i højtalerne når toget kommer.’’ spørger han og ser lidt tvivlende ud. Burde jeg gøre det her? Han er en komplet fremmed fyr, han kunne bare smide en facade på og ligeså snart jeg bevæger mig væk sammen med ham så vise sig at være en eller anden psycho. Han smiler prøvende og jeg rømmer mig. ” jeg lover at det bare er en kop kaffe, intet andet. Det er bare koldt at stå her.” siger han og lyder beroligende, men fjerner ikke blikket fra mig. Han kunne sikkert mærke på mig at jeg var usikker. Jeg kigger op og griber fat i min taske og han smiler stort.
’’ Hvis du prøver på noget vil jeg bare lige fortælle at jeg har en far der er i militæret. ” smiler jeg og begynder at følge efter ham. Han kigger bare på mig og griner.

” med eller uden sukker og mælk? ” spørger han og sætter kaffen foran mig imens han koncentrere sig dybt for ikke at spilde sin egen kop kaffe da han sætter sig ned.
’’ Lidt mælk og én sukker!’’ siger jeg og kigger smilende på da han hælder lidt mælk i min kaffe og én sukker. Han var da sød. Slet ikke the creepy kinda type!
” fortæl mig lidt om dig.. jeg kan ikke sidde her på en café og drikke kaffe med en fyr jeg ikke engang kender det fulde navn på!” smiler jeg. Han trækker på skuldrene og sukker . Jeg synes jeg kan se et strejf af modvilje ramme hans ansigt og jeg fortryder jeg sagde det.
’’Undskyld, det var ikke for at mase mig på.” siger jeg hurtigt og skynder mig at løfte mit kop og gør klar til at tage en slurk.
” nejnej, det er helt iorden.” siger han og rømmer lidt på sig. ” Jeg bor faktisk ikke her.. eller i nogen by i nærheden. Jeg er bare på ferie ved.. min onkel kan man vel godt kalde det. Jeg er ude og udforske de små byer.  Sådan endte jeg på den her station hvor toget jo så er aflyst indtil vi får andet at vide.” smiler han varmt. Jamen, hvad med hans navn? Jeg tør ikke spørge, der må være en grund til at han ikke har sagt det endnu, og jeg har jo heller ikke sagt mit.
’’ Det lyder spændende.. ” jeg smiler bare og kigger ham direkte i øjnene. Den her fyr har de flotteste grønne øjne, de tykkeste krøllede brune hår.. det går op for mig at jeg synes han er smuk. Sådan rigtig smuk. Ikke lækker, ikke fræk. Eller jo måske også det men mest af alt er han.. smuk! Maja ville virkelig rulle øjne af mig lige nu og komme med kvik kommentar om at jeg bare vil i bukserne på ham.
” er du træt? ” spørger han og læner sig ind over bordet endnu mere.
’’ Rigtig meget..” mumler jeg. Vi siger ikke særlig meget mere. Vi sidder skiftevis og kigger på hinanden og på bordet. Det er som om vi har en samtale i gang selvom ingen af os siger et kvæk. Han er den type der kan siger 1000 ord med ét blik. Jeg ved det. Jeg kan mærke det når jeg kigger ham i øjnene, men jeg åbner alligevel ikke munden. Jeg smiler bare og sipper lidt mere af min kaffe.
”  Næste tog melder afgang om 13 minutter.  Dette er sidste afgang i aften. ” siger den kvindelige stemme i højtaleren.  Jeg rykker lidt på mig og det samme gør han.
” jeg betaler lige. ” siger han og jeg tager min pung frem men han ligger hånden hen over min.
” jeg giver! ” smiler han og jeg ryster på hovedet imens jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv.
” nej, det behøver du virkelig ikke! ” siger jeg og føler mig halv forlegen. Hvorfor skal han virke så sød?! Han er jo en helt fremmed fyr! Og jeg har alligevel bare lyst til at kramme ham og putte mit hoved ind til hans brystkasse og falde i søvn. Hvis det var nødvendigt ville jeg gøre det stående!
” Jeg har penge nok til to kopper kaffe. ” griner han og går op og betaler. Jeg ser bare på og føler mig lidt fortabt.  Jeg tager min jakke på og tager min taske på skulderen.
’’ kom” siger han og smiler skævt da han tager fat i min arm og trækker mig ud af caféen. Jeg følger bare efter.
’’ der er 8 minutter endnu. Lad os sætte os på bænken igen. Du ligner seriøst en der kunne besvime af træthed..” siger han og jeg mærker hvor overvældende træt jeg egentlig er og tror et øjeblik at han har ret.
” kom…” smiler han og klapper på sin skulder. Jeg ligger hovedet på skrå og rynker panden. Hvad vil han have mig til? ” du ser lidt sød ud når du ikke ved hvad du skal gøre. Du får sådan en lille rynke lige her…” siger han og ligger sin finger lige imellem mine øjenbryn og jeg kan mærke mine kinder brænder. Jeg ligger hovedet på hans skulder og håber at denne fremmede fyr aldrig forsvinder.

” nu er der ikke længe til at jeg skal stå af.. ” mumler jeg. Vi står helt op og ned af hinanden i toget fordi det er så proppet på grund af forsinkelsen.  Han kigger bare på mig og smiler.
’’ ja, desværre..’’ siger han og ligger ene hånd på min lænd og trykker mig lidt tættere på sig selv da det giver et sæt i toget.  Det er her jeg skal af.
” der bliver holdt en pause på omtrent 5 minutter. ” siger damen i højtalerne og jeg kigger ud. Det sner virkelig meget nu.  Da dørene går op smutter jeg ud og han kommer lige efter.
”tak for en… anderledes aften.” siger han og nikker for sig selv. Jeg smiler.
” i lige måde… Jeg plejer ikke at slappe sådan af med helt fremmede mennesker. ” siger jeg og kigger ned på mine sko. Han må ikke gå. Jeg siger ikke noget, men han ved godt at vi skal sige farvel nu. Jeg kan mærke hans hånd under hage så han næsten tvinger mig til at se ham i øjnene. Så læner han sig frem ligeså stille og kysser mig på kinden.
” må jeg ikke gerne få dit fulde navn ? eller bare en måde jeg kan komme i kontakt med dig på?” spørger jeg da han begynder at rykke tilbage mod toget.
” du regner det nok ud! ” smiler han og sender mig et luftkys så inden tog døren klapper i.
Jeg står på stationen helt paf over hvad der er sket her til aften imens jeg ser toget forsvinde væk fra mig med snefnuggende dalene efter sig.

Jeg vågner ved at Maja har skruet op for radioen ude i køkkenet. Jeg sukker og rejser mig op.
”ærlig talt.. behøver det være så højt?” mumler jeg søvnigt og tager en kop og lidt the.
” så højt er det heller ikke. ” smiler hun og sætter sig overfor mig og kaster en vaffel hen på den tallerken foran mig. Jeg sukker bare og ryster på hovedet af hende imens jeg tænker tilbage på i går aftes. Hvor er han mon nu? Hvem er han? Hvad laver han?
” jorden kalder sofie? ” jeg kan høre majas stemme et sted langt fra. Jeg ryster let på hovedet og kigger spørgende på hende.
” gider du gå ind og tænde for tv’et i stuen? Så kommer jeg ind med morgen maden om 2 sek.” smiler hun. Jeg nikker og rejser mig op med mit kop i hånden. Jeg kommer ind i stuen og tager fjernebetjeningen og tænder for fjersynet da jeg høre hende i fjernsynet sige et navn der minder mig om noget. Jeg kigger op og går i stå da jeg taber mit kop på gulvet så det splintres i tusinde stykker og maja kommer løbende ind i stuen til mig.
” Det er ham……!!” siger jeg halvkvalt og peger på tv’et hvor et billede af fyren fra i går aftes er ret så tydeligt. Han står sammen med 4 andre drenge og smiler stort og jeg sidder her på min sofa i min venindes og min lille lorte lejlighed. Harry styles fra det nye upcoming boyband fra xfactor stirre direkte ud på mig fra fjernsynet.. øjnene er ligeså intense som de var i går aftes da han stirrede på mig over sin kaffe.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...