Mobning Giver Aldrig Venner (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2013
  • Status: Igang
Annabelli, er en 19 år gammel pige, hvis far er One Direction's manager, og nu tænker du sikkert: "Hendes liv må da være let som en leg" men nej, det er faktisk det stik modsatte. Hun bliver nemlig mobbet. Og hun har flere gange haft selvmords tanker, hun er cutter, og har et forfærdigligt liv. Men det ændres, en dag hvor 5 drenge træder ind i hendes liv.

25Likes
44Kommentarer
1223Visninger
AA

4. 3

Zayn’s P.O.V:

Det underligt at se sådan en smuk pige side og græde. Jeg havde kort skimtet teksten på hendes mobil og der stod ”Du slap i dag men i morgen skal jeg nok banke dig dit misfoster!! Ses” og der stod det var fra ukendt nummer, men hvem mon det kan være. Jeg blev helt seriøst nåd til at finde ud af det, for den nagende følelse i maven er uudholdelig. Men først må jeg lige sige det til drengene de bliver nød til at vide det, nu hvor vi jo skal bo hos hende. Og kun jeg vide hun fik den sms. Og så kan jeg heller ikke holde det inde, ja det er typisk mig, jeg opdager sådan nogle ting. Jeg står ude foran døren til stuen jeg kigger diskret ind og ser de alle sammen står med ryggen til. Derfor beslutter jeg mig for at forskrække dem ved at hoppe op på Lous ryk, da det er ham der står i midten, så får de andre nok også et chok med i købe. Nå men jeg lister mig stille ind på dem, og BANG så hopper jeg op på Lous ryk imens jeg skreg ”Heeeeeej Loooooooooou!!”

’’Arrrgggg’’ skreg de alle sammen, og fløj en hal meter op i luften, - bortset fra Louis, nu jeg hang på hans ryg, og dinglede, men jeg faldt hurtigt ned igen, da jeg var ved at dø af grin.

’’Hvad fanden Zayn’’ sagde Niall surt og gav mig en hånd - nok fordi jeg lå nede på gulvet. Jeg prøvet og kontrollere mit grin, men det gik ikke så godt. Jeg kom op med et lille hop, og sagde undskyld, men fik bare sure blikke igen.

Vi satte os over i sofaen, og Louis og Niall prøvet og forstå fjernbetjeningen. ’’Hey, hvor er Brian?’’ spurgte jeg.

’’Han er ude og handle ind, eller sådan noget’’ sagde Niall uinteresseret, uden at tave øjnene fra fjernbetjeningen.

’’Hvornår gik han?’’

’’Cirka da du gik på toilettet’’

Jeg satte mig til rette og kiggede tænksomt rundt.

’’Hvad’’ sagde Liam, og pludselig var alles blikke på mig. Knuden i min mave voksede, og det var vist tydligt at se. Jeg kiggede lidt på dem - for at finde ud af om jeg skulle fortælle dem det, eller lade vær. Jeg rejste mig og gik hen og lukkede døren, ud til gangen.

’’Jeg gik ikke på toilet, jeg kom ind på Annabellis værelse…’’ jeg holdte en pause, for at finde ud af hvordan jeg skulle sige det.

’’Zayn hvad har du nu lavet’’ sagde Harry og så bebrejdende på. Jeg fik rynker da jeg ikke kunne se hvad jeg havde gjort.

’’Hvad, nej, hun sad og græd’’ sagde jeg. Drengene så med et, helt forkerte ud i hovedet, og jeg kunne godt forstå dem, jeg vil nok også blive lidt overraskede. ’’Hvorfor’’ sagde Louis, og bed sig i læben.

Jeg trak på skulderne, i grunden viste jeg det ikke, men jeg havde en teori. ’’Jeg ved det ikke præcis, men jeg skimtede hendes telefon. Der stod noget med: jeg skal nok banke dig i morgen dit misfoster.’’ Jeg hviskede så Annabelli ikke skulle høre det.

Drengenes øjne bliver store som te kopper, og deres under læber når helt ned til gulvet. Jeg blev selv helt mundlam og så opgivende på dem.

’’Hold da kæft’’ var det første der kom fra Louis - ja i helt taget fra os alle. Jeg rudet lidt i mit hår, og prøvet og tænke på noget andet, men det gik ikke. Jeg var på randen til at styrte op på Annabellis værelse og ringe den nar op, og råbe at jeg nok skulle komme og tæve ham hvis det var. Og ordet misfoster det kørte rundt i hovedet på mig. Hvem fanden kunne tillade sig at skrive/sige sådan om en anden person, og så direkte til personen.

’’Misfoster’’ sagde Liam og så spørgerne på mig. Jeg nikkede bare, hvad skulle jeg gøre?

’’Vi må gøre noget’’ sagde Niall, i et lavt tonefald. Det overraskede mig ikke det med det var lavt men at Niall sagde sådan. Han har rat, men Niall plejer ikke og sige sådan nogle ting.

 

**

Annabelli’s synsvinkel

 

’’Anna, vi spiser.’’ Min fars råben gav genlyd i den lille trappe op gang.

’’Jeg kommer’’ råbte jeg tilbage. Tanken om snakken med Zayn, og om hvor tæt han havde været på og se min telefon, og mine tårer. Jeg krydsede alt hvad der kunne krydset for han ikke så noget. Det var en hemmelighed. Eller nærmest hele skolen viste det, men for min far, og i sær over for de forkælede far stjæler. Jeg indrømmer Zayn var sød, men ikke sød nok. Jeg lukkede min computer sammen, og gik ud af døren. Jeg kløede mig i håret, og tænkte på alle de ting drengene havde gjort ved mig. Nok ikke for at gøre mig noget, men de tog alligevel min far fra mig.

’’For sidste gang, en gulerod er en rodfrugt.’’ Harry var lige ved og vælte mig med hans store armbevægelser. Han stod over for Louis og så lidt irriteret ud.

’’Så er der pizza folkens’’ råbte min far, og alle satte sig ned, ved det lille runde bor - med ternet dug, i det lille køkken, i den gamle villa. Jeg kom til at sidde imellem, min far og Niall - og det var sidste gang jeg sad ved siden af Niall, for hold da på han spiser som en gris! Men da det ikke så ud til og generer de andre sagde jeg ikke noget til det.

’Dinge-linge-ling’ sagde min fars mobil, og alle blikke var på ham. Han skimtede skærmen, og gik så mens han undskyldte meget. Efter døren var blevet lukkede var der den der akavet stilhed - som jeg bare hader. Vi sad bare og så lidt på hinanden, og spiste så vider. Til sidst kunne jeg ikke mere, og spurgte så om det første jeg kom på: ’’Har i kærester?’’

De små grinede og kiggede selvsikkert på mig.

’’Jeg troede ikke du kunne lig os’’ sagde Harry med et løftede øjenbryn.

’’Det kan jeg heller ikke’’ sagde jeg med rynket pande. Hold nu op, jeg havde lyst til at give ham en lussing.

’’Men hvorfor spurgte du så?’’ sagde han endnu  mere flabet.

’’Fint, så spørg mig om noget, alt’’ sagde jeg uden at trække en mine.

’’Fint. Fulde navn’’ startede Harry.

’’Annabelli Clarrisa Mcfadden ’’ sagde jeg stolt, selvom der ikke var så meget at være stolt af.

’’Alder’’ sagde Niall, og tog endnu en bid.

’’19’’

’’Bedste ven’’ sagde Liam.

’’Ingen’’ sagde jeg, og prøvet og skjule min sov.

’’Kæreste’’ sagde Louis.

Jeg rystede på hovedet: ’’Ingen.’’

’’Hobby’’ sagde Niall.

’’Little Mix, og mode’’ sagde jeg og kiggede skævt til Zayn, som smilede. Men min opmærksomhed blev hurtigt fanget af Harry som gav mig elevatorblikkede, med en rynke i panden. ’’Hvad’’ sagde jeg surt, og han så på mit hoved igen.

’’Ikke noget.’’

’’Jomfru’’ sagde han da han var kommet til sig selv igen.

’’Hvad’’

’’Er du jomfru?’’ Hvad fuck bildte han sig ind. Det gad jeg da SLET ikke sige til dem - og ikke kun fordi jeg var. Men lige inden jeg skulle til at svare kom min far - heldigvis, ind af døren, med et smil på læben.

’’Drenge, gæt hvem der skal optræde til X-factor finalen på næste fredag’’ sagde han stolt.

’’Hvad, ej hvor sejt’’ udbrød de alle sammen, og jeg tog en dyb indånding. Ja så var den finale ødelagte.

’’Og gæt hvem der skal med ind og se det hele.’’ Det var ikke et godt tegn - min far så på mig.

 

__________________________________

Undskyld for den lange vendte tid, og det korte, dårlige kapitel!!!!

Jeg/vi er så taknemmelig for der er nogle som gider læse den, og følge med i den, det betyder SÅ meget!!!!!! Tak. Og tak for alle de dejlige kommentare!

Knuz Thea - Emmasis<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...