Mobning Giver Aldrig Venner (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2013
  • Status: Igang
Annabelli, er en 19 år gammel pige, hvis far er One Direction's manager, og nu tænker du sikkert: "Hendes liv må da være let som en leg" men nej, det er faktisk det stik modsatte. Hun bliver nemlig mobbet. Og hun har flere gange haft selvmords tanker, hun er cutter, og har et forfærdigligt liv. Men det ændres, en dag hvor 5 drenge træder ind i hendes liv.

25Likes
44Kommentarer
1207Visninger
AA

3. 2

’’Verden kalder Annabelli. Halloooo.’’ Min far gik hen og kørte hans ene hånd op og ned foran mit ansigt. Jeg rystede hurtigt på hovedet, for at komme tilbage til virkeligheden. Hvor lang tid havde jeg stået her og gloede, på dem?

Drengene stod og små grinet, da jeg kom til mig selv igen. Ej hvor pinligt. Jeg smilede hurtigt et lille falsk smil, men gav dem alle et ondt blik. Liam stoppede, med det samme, men Zayn, Harry, Niall og Louis skulle lige ha lidt tid. Ja jeg kan deres navne, jeg ved det, er jeg ikke god? NOT. Min far er deres manager og ALLE piger snakker om dem. Selv min matematiklære ved hvad de hedder.

Jeg kiggede lidt på drengene, som alle gav mig elevatorblikkede. Min far kom over til mig igen og gav mig et knus, hvorefter han trak mig ud i strakte arme.

’’Jeg har savnet dig, min smukke prinsesse.’’ Sagde han og kyssede mig i panden. Jeg smilede endnu et smil, men denne gang et ægte. Han gik ud i gangen, hvorfor ved jeg ikke. Drengene smilede lidt akavet til mig, mens jeg bare stod og gloede på dem.

’’Undskyld’’ sagde jeg til sidst. Jeg hadede selv når folk gloede sådan på mig, men det var nok fordi jeg ved jeg er så pokkers grim.

’’Det gør ikke noget, det gør fans tit’’ sagde Niall. Der var noget i hans smil jeg ikke forstod. Det var sådan lidt fraværende, men stadigt interesseret.

’’Jeg er altså ikke fan’’ sagde jeg og kiggede halv surt på Niall. Han fnyste lavt, og jeg lavet store ud få stående øjne af ham.

’’Som om’’ kom det fra Harry. OMG, hvem troede de drenge lige de var? Jeg indrømmer de er VILDT lækker, men fan, næppe.

’’Jeg er altså ikke fan’’ sagde jeg. Jeg prøvet og se overbevisende ud, men jeg tror ikke det virkede, de så i hver tilfald, lige så dumme ud som før, og så med det der selvsikrer smil, jeg kastede op.  

"Drenge hør lige på hende hun siger hun ikke er fan så må vi da tjekke hendes værelse som hendes far siger er fyldt med plakater af os" siger Louis med et ekstremt stort smil på læben.

De andre drenge gør sig hurgtigt enige.... vent hvad nej de tosser skal sku ikke op på mit værelse det er ikke fordi der er rodet det er bare en pige's værelse er noget af det mest private "vent hvad i skal sku ikke op på mit værelse det er privat egendom... Far gider du lige få de lækre tumper til at smutte eller bare holde dem her i stuen?"

’’Så du indrømmer du kan lig os?’’ Sagde Zayn, og nikkede tilfreds. Jeg sukkede høj lyt, og lod mine hænder daske slapt ned langs siden.

’’Ja, jeg syndes i er lækker, men jeg er altså fan! Overhovedet ikke’’ sagde jeg og gik et skridt længere væk fra dem. De små grinede lidt, de troede overhovedet ikke på mig. Jeg kiggede lidt på dem, hvorfor troede de ikke på mig?

’’Hold nu op’’ sagde jeg og smilede lidt af dem, det var jo enligt rat komisk, nu man tænker over det. Min far kom ind, og smilede til os.

’’Hva så’’ sagde han og kiggede over på drengene. De skulle lige til at svare da jeg bryd ind.’’ Gider du holde dem væk fra mit værelse’’ sagde jeg. Min far nikkede og jeg gik ud af døren bag ham. Da jeg var på vej op af trappen, kunne jeg høre min fra sige:’’ Hvad gik det ud på.’’ Jeg smilede lidt for mig selv, og lukkede døren til mit værelse. Mi n computer stod tændt, så jeg satte mig og surfede lidt rundt på nettet. Der var ikke rigtig noget, så da min mobil bippede, var jeg hurtig hende ved min seng, hvor den lå. Jeg satte mig i sengen, og tryggede på den runde knap.

Jeg kigger på den lille grønne kasse, mit på min skærm.

Ukendt nummer: Du slap i dag, men i morgen skal jeg nok banke dig, dit misfoster! SesJ

Jeg tørrede en tårer væk fra min kind, men det hjalp der kom flere og flere. Jeg smed min mobil, ned i den anden enden af sengen, og faldt bag over. Jeg tog mine hænder op foran mit ansigt, og prøvet desperat og stoppe min grød.

En pludselig støj kom ude fra trappen, så jeg skyndte mig og sætte mig op igen. Jeg prøvet ihærdigt, og tørre alle mine tårer væk, for det til og se ud som om jeg ikke havde grædt. Lige da jeg tørrede den sidste tåre væk, blev min dør åben, og Zayn kom ind.

’’Undskyld jeg troede det… Græder du?’’ Han så overraskede på mig og gik helt ind i værelse, og lukkede døren efter mig. Jeg kiggede lidt på ham. de fleste drenge vil løbe alt hvad de kunne, og gå under jorden, hvis de skulle involveres i en piges følelser, men Zayn blev, og virkede faktisk interesseret. Han satte sig ned ved siden af mig, i senge.

’’Er der noget galt?’’ Han kiggede på mig med de der, store smukke øjne.                 

’’Nej, bare lidt pige, ting’’ sagde jeg,’’ du ved.’’ Er jeg lige god eller hvad, sådan og finde på det, bare sådan lige, vupti.

Zayn nikkede’’ Ja, Perrie’’ sagde han lænede sig lidt tilbage. Når ja Perrie. Tro det eller ej, men jeg ELSKER Little Mix! Jeg ved ikke så meget om dem, men deres tøj, stil, sange, musikvideoer… jeg elsker dem.

Zayn begyndte og kigge lidt rundt i mit værelse, og der var vist en plakat der fanget hans opmærksomhed. Ikke One Direction men Little Mix.

’’Kan du lig Little Mix’’ spurgte han og jeg nikkede.

’’Ja jeg ELSKER dem’’ sagde jeg, og Zayn grinede lidt,’’ det gør jeg også.’’

Jeg smilede til ham. Selvfølgelig gjorde han det. Han rejste sig og gik over til døren igen.

’’Jeg skal nok hilse’’ sagde han og smilede. Jeg nikkede og smilede tilbage. Han var slet ikke så slem som jeg troede.

’’Det var godt og snakke med dig’’ sagde han og gik ud i gangen igen. Jeg rejste mig og gik over og slukkede min computer.

’’Åååå, undskyld, men hvor er toilette?’’ spurgte Zayn meget alvorligt. Jeg smilede lidt for mig selv.

_____________________________________________________________

Hej søde mennesker:D

Så fik i et nyt kapitel (Undskyld den lange vendte tid!!)

Det er mig(Emmasis) som har skrevet det meste, men Juni skrev også lidt!!

Håber i kunne lig det!

Knus Emmasis

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...