Mobning Giver Aldrig Venner (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2013
  • Status: Igang
Annabelli, er en 19 år gammel pige, hvis far er One Direction's manager, og nu tænker du sikkert: "Hendes liv må da være let som en leg" men nej, det er faktisk det stik modsatte. Hun bliver nemlig mobbet. Og hun har flere gange haft selvmords tanker, hun er cutter, og har et forfærdigligt liv. Men det ændres, en dag hvor 5 drenge træder ind i hendes liv.

25Likes
44Kommentarer
1236Visninger
AA

1. 1

Jeg kiggede skræk slagene ud over skolegården for at se om der var nogle men heldig som jeg (ikke) var så var der ikke nogle og der tog jeg min chance for at komme væk jeg var simpelthen så bange for at nogle af pigerne fra klassen var der jeg ville ikke risikere at live mobbet mere i dag for en gang mere så ville jeg bryde sammen det var nemlig ikke særligt nemt at gå i 3. g uden at have nogle venner, veninder eller en kæreste faktisk så havde jeg aldrig haft en kæreste eller fået et kys pigerne fra klassen sagde det var fordi jeg var så grim og afskyelig som jeg var jeg vidste faktisk ikke om jeg skulle stole på dem men det var svært at lade vær med det for nu havde de sagt det så mange gange at det var svært at lade vær med at stole på dem ”hvor skal du hen din lille luder unge” hørte jeg Mathiase's stemme igennem skolegården ”lad hende være Mati skat hun er ikke vores tid vær” den her gang var det ikke Mathias' stemme der kom men Lena's. Mathias og Lena var kærester det mest afskyelige par jeg nogle sinde havde set, jeg kiggede ned i jorden får at kunne koncentrere mig om ikke at få et mega flip på dem, det var så svært for lige siden 0 klasse var jeg blevet drillet. Ser du jeg har altid stammet meget det er så blevet bedre med årene men det er aldrig blevet helt godt men jeg stammede max 5 gange om ugen men ellers ikke mere men jeg prøvede at lade vær med at sige så meget for at ed ikke skule kunne høre det igen, og så starte på det igen jeg ville ikke kunne klare det det ville være for svært. Jeg har holdt det ud lige siden 6 men nu kan jeg så heller ikke mere jeg kiggede op og så at jeg var nået hjem ,det skal så også lige siges at jeg kun bor 3 minutter fra skolen. Jeg hev min nøgle frem og låste mig ind i vores kæmpe villa, fik jeg egentlig sagt at min far var meget rige, faktisk var min far selveste one directions maneger ja nu tænker du sikkert hvad sker der for hende hun flipper ikke helt ud men faktisk så kan jeg ikke udstå dem jeg ville meget helere ha han var justin drew bieber's maneger men jeg er jo også den største belieber. Nå men tilbage til virkeligheden så er jeg faktisk en helt normal pige der ikke har nogle venner eller veninder for alle dem på skole slår mig ja selv 1. og 2. g, men faktisk så er jeg nu meget normalt, jeg har langt lyst hår der går mig til lidt under røven blå/grønne øjne og fregner der er ud over min næse og mine kinder. Jeg kiggede ud i huset og så at jeg stadig stod i gangen, jeg stilte mine sorte akile hæle og hængte min røde lædder jakke på knagen og gik ud i kækkenet får at se om der var lidt at spise, men som altid var der ikke noget får vi tog for det meste ud og spise, så jeg tog min skole taske og gik op på mit værelse for jeg havde ikke særlig mange lektier for da jeg altid nåede at lave det meste ovre i skole. Da jeg kom ind på værelset satte jeg mig på min kontor stol som stod ud for mit skrivebord. Så tog jeg min matematik bog op lavede det for det var det eneste som jeg ikke nåede men der gik kun 5 minutter så var jeg færdig. Jeg sukkede over hvilken stræber jeg egenligt var det irriterede mig at jeg kun fik 12-taller selvfølgelig var det godt men alle var begyndt at kalde mig læres kæledække det var sjovt at lærende ikke så det men de havde jo heller ikke tid for de skulle holde styr på alle de slås kampe der var i gang hele tiden. Jeg kan huske dengang det var mig de sloges om hvem der fik mig det fik altid et smil frem på mine læber at drengene faktisk engang syntes jeg var pæn og de alle kunne li mig. Men så begyndte Sofia og fra den dag af var jeg ikke den pæneste mer der i

 

Flashback

 

Jeg kunne høre nogle råbe ting som ”hun er min” og ”glem det hun vil sku da ikke have en så grim som dig” jeg gik lidt tættere på og så at det var Oliver og Mathias der stod og sloges og det var dem der havde råbt de ting. Jeg stilte mig hen til gruppen ”hvad sker der her?” spurgte jeg lidt højt så folk kunne høre det. Oliver og Mathias rettede sig straks op og kiggede på mig de begyndte at rette på deres tøj og børstede alt det møj af de havde fået på tøjet. Jeg gik lidt tættere på og kunne se de begge havde fået en blod tud ,og Mathias havde også fået et blåt øjene. ”Hvad er der sket her” spurgte jeg igen ”øhm... ikke noget vi blev bare lidt uenige om et stykke brød” svarede Oliver men der var noget jeg ikke forstod, hed et stykke brød nu hun? ” men hvorfor sagde i så 'hun er mig' og 'glem det hun vil sku da ikke have en så grim som dig'” spurgte jeg ”har du ikke fattet det de slås sku' da om dig” spurgte Lilianda fra min parallel klasse, surt. Men jeg kunne nu godt forstå hende for det var hendes ex-kæreste der var Oliver. Han havde vist så vidt jeg ved slået op med hende for de han havde fået føelser for en anden men den anden vidste jeg ikke hvem var... vent var de oppe at slås om mig ”drenge hør her nu skal jeg ikke lyde snoppet men hvorfor slås i om mig?” ”ehm... altså... ser du... både mig og Oliver har måske... begge 2... fået emh... lidt føelser for dig” sagde Mathias tøvende ”men hvorfor det der er jo så mange piger her der er meget pænere og sødere end mig som fx Lena eller Lilianda her” sagde jeg spørgend ”ja se hun har helt ret hvorfor spilder i også jeres tid på den lille luder der” hørte jeg en pige fra en anden klasse sige flabet og nedladend

 

flashback slut

ja det var så sådan det hele begyndte med at jeg i dag bliver mobbet ja nu tænker du sikkert er det ikke lidt sjovt at i er endt på samme gymnasium. Jo, det er det også men jeg havde intet at skulle have sagt for det gymnasium var jeg skrevet op til lige siden jeg var 5 år gammel og sagde at det var det sted jeg ville hænd og forkælet som jeg var den gang fik jeg lov til det for jeg har altid været min far's lille prinsesse, lige siden min mor døre da jeg var 2 år gammel. Ja jeg kan ikke huske det men hele mit liv har været noget være lort men jeg har levet med det hele mit liv så jeg er sådan set van til det ” hey skat er det dig som er hjemme?” spurgte min fars stemme som rev mig ud af min drømme verden ”nej det er en morder dig gemmer sig i din datter skab hvor liget af hende også ligger” grinede jeg da det jo var et af de mest dumme spørgsmål at stille for sælfølgelig var det mig ”haha det var rigtig sjovt og ved du hvad der også er så sjovt?” sagde han og lavede en lys stemme ”nej det ved jeg faktisk ikke med jeg vil gætte på du vil fortælle mig det” sagde jeg med en endnu lysere stemme ”jeg vil nu helere vise dig det end jeg vil fortælle dig det så kom herned” råbte han bare for at genere mig, for det ved jeg at det ville han gøre og ikke bare den drillende under tone der lå i det. ”Jaja jeg kommer nu” sagde jeg da han skyndte på mig jeg gik ned af trappen og kunne høre cirka 5 drenge stemmer og min fars stemme det undrede mig lidt da min far ikke så så mange andre end dem fra arbejdet da han arbejde meget. Jeg gik ud i køkkenet og så min far stod og snakkede med 5 drenge... 5 lækre drenge

 

_________________________________________________________________________

 

Heiiiiiii;-D

Mig (Emmasis) og Juni-mus the belieber har lavet denne nye novelle!! Dette kapitel er skrevet af Juni-mus, og jeg håber også snart at kunne skrive et, men jeg er allerede i gang med en anden novelle My World, så jeg skriver nok ikke så meget her, i starten!:-( Men håber i kan/vil lide hvors novelle, og følge med i den (Hvis i har lyst!)

Knus Es<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...