Little miracles | One Direction *PAUSED*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 27 maj 2017
  • Status: Igang
Mia på 16 år blev født i Danmark, men flyttede til Irland da hun var 8, fordi hendes far fandt en ny kæreste. Hun fik 5 rigtig gode venner, men hvordan vil de reagere når de finder ud af at Mia´s papmor har indskrevet hende på en kostskole i England? og hvordan vil hun selv reagere? Hvad vil de gøre for at få hende hjem? Vil Mia ende med at synes om kostskolen?
#Drengene er IKKE kendte I STARTEN, og de bor alle sammen i Irland..

8Likes
36Kommentarer
749Visninger
AA

4. Kapitel 3

Mia´s POV:

Fordi jeg skulle til England, spurgte jeg selvfølgelig de andre 4 tossehoveder i mit liv, til råds. Hvordan der var der ovre, osv.. Louis, Zayn, Liam og Harry kom nemmerlig fra England, skal jeg sige jer. Eller nærmere præsist, Doncaster, Bradford, Wolverhampton og Cheshire. ,,Jeg fatter ikke at du skal til England.. Og så i et helt år" sagde Liam nedtrykt. ,,Ja.. Det bliver super kedeligt uden dig" fortsatte Harry. ,,Jeg kommer også til at savne jer helt sindsygt!" sagde jeg, og måtte kæmpe for at holde tårerne inde igen. ,,Vi kommer alle sammen og besøger dig når vi har ferie, og resten af tiden har vi skype" sagde Zayn, og trak mig ind i et kram. Nu vi snakker om kram, hvor er Niall så henne? ,,Guys, hvor er Niall? I har ikke lukket ham ind i et skab igen, vel?" spurgte jeg, og kiggede på dem med et løftet øjenbryn. ,,Nejnej, bare rolig.. Han er ude og købe noget vigtigt. Hvad det var, ville han ikke sige" svarede Louis, og kiggede hemmelighedsfuldt på mig. ,,Gu´ ved i det så! I vil bare ikke sige det, fordi det er en hemmelighed" grinede jeg, og skubbede til Louis, så han faldt ned i sengen. Men det gjorde ikke noget at de ikke ville sige det. Jeg havde nemlig noget som jeg gerne ville have de skulle gøre for mig. Dem alle 5. Men jeg ville først sige i lufthavnen, den dag jeg rejste. Og hvis jeg ikke tog meget fejl, så ville Niall også have, at jeg skulle gøre noget for ham.

,,Hai Guys!" blev der råbt inde fra stuen, af en stemme, der kun, kunne tilhøre Niall himself. ,,Mit Værelse!" råbte Louis tilbage, så Niall vidste, hvor vi var. ,,Oh, Mia? Hvad laver du her?" spurgte Niall, da han var kommet ind på værelset. ,,Øhm.. Jeg tænkte bare at de kunne fortælle mig lidt om England, fordi de jo er derfra selv.. Men jeg var faktisk ved at gå" oplyste jeg, og rejste mig op. ,,Hyg jer, drenge" sagde jeg, og forlod værelset, med et smil fordi jeg havde set Nialls fjæs, da han så mig. Tro mig, det var Priceless!

Da jeg havde lukket døren ind til Louis´ værelse, stod jeg lidt og lyttede til hvad de sagde. ,,Er du sikker på det her Niall? Det er et helt år hun skal være væk. Der kan ske alt muligt på den tid" - ,,Jeg ved det, men jeg har haft det sådan siden 6. klasse.. Det her er min sidste chance. Hvis jeg misser den, kan jeg ikke gøre noget ved det i et helt år.. Det holder jeg ikke til" hørte jeg Niall sige. Jeg listede lydløst ud af huset, og ud på gaden. Hvad var det han ville?

***

,,Hey Mia? Hvornår er det egentlig du rejser?" spurgte Liam, da vi sad i kantinen i spisefrikvateret. ,,Den 5 august.. I tager med i lufthavnen, ikke?" spurgte jeg, og kiggede håbefuldt på dem. ,,Så er der jo kun 2 uger tilbage! Selvfølgelig tager vi med i lufhavnen" udbrød Louis, og kiggede med store øjne på mig. ,,Jeg ved det.. Det er forfærdeligt, men der er intet jeg kan gøre ved det. Hannah har sat sig et mål om at jeg skal ud af huset. Så det kommer jeg, om jeg vil det eller ej" - ,,Hun er forfærdelig.. Hvad ser din far dog i hende" mumlede Niall, og lage armen om mig. ,,Tjaa, hun er ikke grim, og hun er også milliardær" sagde jeg, med vilje lidt højt, i håbet om at en tyv hørte det, så han ville røve hendes konto synder og sammen.. Det ville hun have godt af. Punktum.

Jeg stod ved mit skab, og rodede rundt efter min matematikbog. Ååh jah. Matematik er bare godt! Not. Mrs. Patrick var syg idag, så vi havde vikar. Hvilket betød at jeg ville blive sendt på kontoret, pågrund af mit dagdrømmeri. Yaayh, eller noget. ,,Mia? Kan vi ikke lige snakke?" spurgte en stemme bag mig. Niall. ,,Snak løs, tøs" grinede jeg og vendte mig om mod ham. Men istedet for at snakke, lænede han sig ind mod mig, og lod igen vores læber mødes i et uforventet langt kys. Det var rart, og jeg følte jeg kunne alt, i det øjeblik. Det ville jeg nok komme til at savne helt ekstremt meget, det næste års tid. ,,Vil du ikke nok være min prinsesse?" spurgte han, og kiggede mig dybt i øjnene. ,,Niall, jeg.. Jeg rejser om 2 uger, og kommer ikke hjem i et helt år.." - ,,Mia jeg er ligeglad.. Du har være den eneste ene for mig, siden 6. klasse. Jeg ser ikke anderledes på det om et år.." prøvede han igen. Jeg var helt mundlam, og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Tårerne fik frit løb, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med at smile som en tosse. Han havde jo ret. Hvor meget kunne der ske på ét enkelt år? Timen var startet for længst, og her stod Niall og jeg. Midt ude på gangen. Det lyder nok underligt, men det var faktisk ret romantisk. ,,Lover du det?" spurgte jeg, og kiggede igen spørgende på ham. ,,Det lover jeg" svarede han, og lænede sig igen ind mod mig, og lod vore læber mødes i et lidenskabeligt kys.

_______________________________________________________________________________

Heej, og Undskyld undskyld undskyld, for det fandens korte kapitel!

Hvad siger i til at de blev kærester? Godt eller Skidt? :)

I det næste kapitel spriger jeg nok lidt i tiden :P

Husk at like/sætte på fav. liste :D

Knus <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...