Korthuset, der væltede.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 25 mar. 2013
  • Status: Igang
Det her er meget personligt, og hvis det ikke kan tages alvorligt, så hellere lad vær at læse det. Jeg ønsker ingen medlidenhed, jeg ønsker blot at komme ud med mine følelser, så ja, bær over med mig, hvis der er diverse fejl, for jeg læser det ikke igennem. //Det fantastiske cover er lavet af Maria Louise J.//

14Likes
23Kommentarer
665Visninger

1. One Shot.

Jeg prøver at se det i øjnene – ingen er perfekte. Sandere bliver det ikke. Jeg er ikke perfekt. Min fejl i livet, er, at jeg udelukkende binder mig til de forkerte mennesker. De sårer mig alle på et tidspunkt. Det har jeg indset nu. Men problemet er bare, at de sårer mig på hver deres personlige måde. Grimme ord, er en af dem.

De fleste siger, for at beskrive sig selv; ”Jeg er så gammel, mit navn er det, og jeg elsker ham og hende.” Det gjorde jeg også selv, indtil jeg fandt ud af, at det kun var mit ydre. Nu beskriver jeg mig selv som et korthus. Hvis et kort vælter, vælter alle. På samme måde er det med mig. Hvis én person sårer mig, sårer alle mig. De bryder min facade, vælter mig.

Det er der, min historie begynder. Det første kort som væltede, var min tidligere bedste veninde. Jeg troede, jeg kunne stole på hende. Det kunne jeg ikke. Jeg troede, jeg kunne være sammen med dem, det passede mig. Det kunne jeg heller ikke – ikke hvis jeg skulle være hendes veninde mere. Jeg ville selvfølgelig ikke slippe hende, det var klart, hun var min bedste veninde. Men det fortsatte. Hun tog mine venner fra mig, endda et familie medlem. Dér sagde jeg stop. I dag snakker jeg ikke med hende, selvom jeg ser hende hver evig eneste dag. Det første kort var væltet – jeg havde ingen at stole på.

En klassekammerat. Hun var den næste, som væltede et af mine kort. Hun begyndte at kritisere mine veninder. Hun kendte dem ikke engang, men hvis hun var grim, var hun grim, sådan sagde min klassekammerat. Men jeg ved nu ikke hvor meget kammerat, der er over hende mere. En dag fik jeg fortalt, at hun havde svinet mig til. Jeg tog det ikke så personligt, men som før, det fortsatte. Dermed væltede hun mit andet kort – selvtilliden.

Den tredje var også en pige fra min klasse. Hun havde, eller har stadig, et problem med mig. Kort sagt, jeg fik af vide, at det hele ville være bedre, hvis jeg var død. Det tog hårdt på mig. Jeg fik af vide af min bedsteveninde, at det hele nok skulle gå. Jeg troede hende. Det gør jeg stadig, for en dag forlader jeg alle de mennesker, jeg prøver at undgå.  Sommetider tvivler jeg alligevel. Det har stået på et år nu.. Den pige væltede det tredje kort – troen.

Det næste kort der væltede, var grundet et af de mange mennesker, som jeg ikke har haft godt af at binde mig til. Men jeg fortryder det ikke. For hun har ikke gjort mig ondt. Ikke på samme måde. Hun bragte sorg og utryghed med sig. Jeg tænkte for meget, bekymrede mig for meget – over hende..  Hun havde det ikke godt. Mit humør sank ned i kuldkælderen, hver gang hun betroede sig til mig. Mine forældre bemærkede, at der var noget galt. Jeg fortalte dem om det, men langt fra det hele. De forstod det alligevel ikke. De truede mig med at cutte min kontakt til hende. Det var et af de kort, som bar hele huset.

Pludselig fandt jeg ud af, at jeg heller ikke kunne stole ordentligt på mine forældre. Ikke altid, på alle punkter, i hvert fald. Jeg snakkede ikke med dem i to dage. Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget før. Det var det sidste kort der væltede. Mange af kortene er stadig ikke fremhævet, men jeg har det bedst sådan.

Nu fik jeg af vide, at vi skulle have nye klasser. Igen. Jeg så det som en løsning på det hele, indtil jeg indså, at det jo ikke var nye mennesker, jeg skulle gå i klasse med. Så nu venter jeg blot. Venter på at det hele bliver som før. Venter på, at nogen finder tid til at stable mit ustabile korthus op igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...