Let us - 1D (13+)

Hvordan er det at flytte fra den tæt bevoksede skov i det nordlige Sverige, til en tæt bevokset befolkning i London? Evelina har altid været vant til at hente mælk fra køerne ude i stalden klokken fem om morgnen i en spand. Nu kan hun hente den lige nede på hjørnet i en karton.

Evelina er 15 år gammel, og er flyttet til hendes onkel Björn i London. Selvom hun ikke var meget for at flytte fra sine forældre, de fem mindre søskende, de seks køer, seks får, 3 heste, 16 høns, 2 katte og en hund, ville Evelina stadig udleve sin drøm som model. En modelkarriere i det nordlige sverige, kan du knap tjene en rund femmer for. Og så var det jo også en fantastisk mulighed at hendes onkel er en meget succesfuld fotograf.

Men hvad sker der når hun kickstarter hendes karriere, flyver ud i succes, møder en masse kendte mennesker og ikke mindst forelsker sig?

4Likes
2Kommentarer
651Visninger
AA

2. Charmør

At komme gående, som den 'nye pige' ned igennem skolen i London midtpunkt, var ikke just den fedeste følelse jeg har haft. Alle blikkene der blev lagt på en. Typisk var pigerne kolde og kyniske. Med et efterfølgende fnys. Og typisk var det drengene der først kigger efter man var gået forbi, for at tjekke ens røv ud. Sad but true. Ligemeget hvor man så kommer fra, så er drenge, drenge.

Jeg siger ikke at drenge bare kun tænker på røv og patter. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var det første de tænkte på. For at komme ind til det der ligger mellem deres øre, må man først lære dem at kende. Yeah, nu sidder i sikkert og tænker bla bla bla, hun har ikke en skid forstand på sådan noget. Men jo. Piger lades ikke til at syntes om mig. Så jeg har altid hængt ud med drengene hjemme i Sverige. Måske var det fordi at jeg er så pokkers til rapkæftet og flabet. De fleste piger kan bare ikke tage det.

Og igen er jeg sikker på at du sidder med fordomme. Hun er bare så iskold og tror hun er så sej. Men nej. Det kaldes en facade og jeg bruger den konstant. Det var en af mine ulemper. Jeg har meget svært ved at vise mine følelser, og hvis jeg kommer til det, lukker jeg helt ned. Jeg har det med at flygte fra mine problemer, og skubbe dem helt bagerst om i den knap så brugte hjernehalvdel. Tro mig jeg har oplevet megen ulykke. Jeg kommer jo fra en fattig bondegårdsfamilie i Sverige. Et hårdt liv, hvor man knap nok når at blive født, før man skal ud på marken og arbejde, eller malke køerne og slagte hønsene.

Og nu er jeg her. Kommer gående ned af gangen på en helt ny skole i London, i mine alt for stramme sorte jeans, en Cheap Monday top, min lædderjakke og Nike air max sneakers. Jeg følte mig meget ubehagelig tilpas i mit tøj. Men det var åbenbart mode i London. Længe studerede jeg hvad de alle sammen gik i, oppefra min onkels lejlighed. Til sidst måtte min onkel slæbe mig ud i gaderne for at købe noget nyt tøj til mig. Min onkel er en meget succesrig fotograf. Jakob Owens. Rig, succesfuld og single. Et rigtigt hug. Damerne valsede efter min 35 årige onkel, og tit slæbte han dem med hjem. Men han holdt sig ikke kun til en, og heller ikke i lang tid.

Pludselig var der en der lagde en hånd på min skulder. Jeg vendte mig forundret om og så at det bare var Jakob, men hvad lavede han dog her?

”En af dine bøger må have været faldet ud af din taske i limoen” Han smilede bredt og rakte mig min engelsk bog. Jeg tog min rygsæk af, og opdagede at lynlåsen var åben. Ih hvor kikset. Jeg tog bogen og lagde den der ned, lukkede den og tog den på igen. Først nu lagde jeg mærke til at alle stirrede endnu mere. Man kunne nærmest høre dem alle hviske. ’oh my god, det er Jakob Owens!’ En del af piger vendte deres bedste side til ham, og poserede så godt som de kunne. I håb om at han ville opdage dem, og straks starte deres modelkarriere. Men Jakob smilede bare til mig.

”Åhh tak Jake. Hvad skulle jeg dog have gjort uden dig! Vi ses senere i dag” Jeg vendte mig om og gik i ned af gangen mod kontoret. Og som jeg mindst havde forventet det, gik Jakob op på siden af mig og smilte.

”Jeg følger dig lige for en sikkerhedsskyld op på kontoret. Du skulle jo nødig fare vild” Han hostede og grinte lidt ”Og så er deres receptionist vidst ret lækker”

Jeg himlede med øjnene. Hvor var det typisk Jake. 

 

Da vi kom ind på kontoret, fløj Jakob nærmest hen til receptionsdisken og smilede bredt til receptionisten som gengældte han smil. Jeg gik hen ved siden af ham og betragtede ham. Han var som et sultent dyr. Der hang nærmest savl ned af hans mundvige. Jeg havde lyst til at give ham et dask i låget, men jeg måtte hellere opføre mig ordentligt.

”Ja selvfølgelig mrs. Smith, vi bestiller en tid til skolepsykologen med det samme til hende” Så trykkede hun en gang på den øresnegl hun havde på, og drejede mikrofonen væk fra munden. ”Hejsa, hvad kan jeg hjælpe jer to med?” Hun kiggede overhovedet ikke på mig. Hun havde travlt med at flirte med øjnene med den klamme savlende hun der nærmest han ind over disken på vej til at sluge hende.

”Min niece skal starte her i dag” Han hev indskrivningspapirene ud af hænderne på mig, helt uden at se på mig og rakte papirerne ind til receptionisten, som tog imod dem og læste dem hurtigt igennem. Nu hvor Jakob ikke kunne flirte med hendes øjne, så det ud til at han endnu bedre kunne lide at flirte med hendes kavalergang. Jeg havde nærmest lyst til at kaste op. Hvorfor lade være? Jeg kunne jo bare kaste op ud over Jakob.

”Evelina Owens. Åhh så må du være Jakob Owens. Fotograf ikke også?” Hun smilede endnu mere, og selvom det næsten var umuligt ,så lænede hun sig endnu længere ind over bordet så hendes kavalergang nærmest sprang op i øjnene på ham.  

Det her gad jeg simpelthent ikke at høre på, så jeg gik hen til en opslagstavle hvor der hang en masse sedler hvor man kunne skrive sig op til teater, sang og andre fritidsaktiviteter som var her på skolen. Jeg kiggede også på nogle efterlysninger af hunde, katte og selvom man skulle tro det var løgn, var der også et lille pindsvin ved navn mr. Piggy, der var efterlyst. Åh gud London. Det bliver ikke mere underligt. Et nyt papir med tilbud for en sightseeing tur igennem byen faldt mig i øjnene. Jeg rev nænsomt en af de udklippede stykker af papiret med et nummer på som man skulle ringe til hvis man var interesseret af, og lagde det ned i lommen. Det var en god mulighed for at se byen, for jeg havde kun været her i en uge. Og der havde jeg bare gemt mig oppe i lejligheden. Jeg turde jo nærmest ikke bevæge mig ud for bygningen. Med alt den trafik, narkomaner og alle de tyve.

”Åhhh, men så må du vel hellere følge mig ud, for jeg har aldrig været her før. Jeg skulle jo nødig fare vild” Jakobs stemme var lav og forførende. Og jeg behøvede ikke at vende mig om for at se hans blik. Hans intense øjne, der mildt ind i hendes, mens han bed sig i læben. Jep Jake er mester charmør.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...