What we used to be -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 30 sep. 2013
  • Status: Igang
Lucy Morris og Niall Horan er bedste venner, lige indtil Niall gøre noget han måske ikke lige skulle have gjort. Lucy bliver sur på Niall, og snakker ikke til ham, hun vil ikke engang se på ham, men hvad sker der når han efter 4 år kommer og beder om tilgivelse? Tilgiver man en der har gjort det man havde troet ens bedste ven aldrig kunne finde på?
Hvad gør man når man har skiftet ham ud?

*Drengene er ikke kendte*

16Likes
4Kommentarer
828Visninger
AA

4. 3

Lucy's synsvinkel

Jeg gik hen imod bussen, da en eller anden tog fat i min arm.

''Har du allerede glemt at vi havde et møde?'' sagde stemmen, og det var ikke hvilken som helst stemme det var Zayn Malik, jeg vred min arm til mig, og vendte mig rundt for at kigge på ham, et halv hjertet smil kom frem på mine læber.

''Hvordan kunne jeg dog glemme det?'' svarede jeg kækt tilbage, han skulle seriøst ikke tro han var noget, vi kunne altså godt være to om den her leg.

''haha. Ja sikkert, kom med mig'' sagde han, han vendte rundt og begyndte at gå, jeg blev dog bare ståene, og kiggede på ham imens han bare gik videre, han vendte sig rundt eftersom han sikkert ikke kunne mærke, eller høre jeg ikke fulgte efter ham.

''Jeg bad dig om at komme med mig'' sagde han, han lød som om han var på randen til at blive pisse sur på mig.

''Jeg har en bus jeg skal nå'' sagde jeg og vendte mig rundt for at gå mod bussen, jeg nåede dog ikke ret langt før han havde fat i mig igen.

''Jeg køre dig hjem bagefter kom'' sagde han, denne gang kunne jeg ikke gøre noget, han rev mig med sig.

''forstår du ikke et nej?'' sagde jeg, jeg prøvede at vride min arm til mig, men han var altså en del stærkere end jeg var.

Han rev mig med om på siden af bygningen, hvor ingen kunne se os, hvad var det han havde gang i? Hvad var det han ville mig.

''Forstår du ingen ting?'' han kiggede ret ondskabsfuldt på mig imens han sagde det.

''Forstår du ingenting? forstår du ikke at jeg ikke har lyst til at snakke med dig?'' råbte jeg tilbage.

''Jeg forstår mere end du gør! Kan du ikke se hvor ulykkelig Niall er? kan du ikke se at han er ligeglad med at være populær, så hvorfor kan du ikke bare tilgive ham? Hvad var det han gjorde som var så slemt? Var det da han kørte bilen som ramte dine forældres? Var det at han gav dig husly uden at sige til dig at det var ham der var skyld i dine forældres død?!''

Jeg kiggede forskrækket på ham, hvor vidste han alt det her fra? Havde Niall virkelig været sådan en idiot at fortælle ham alting?

''Han.. Han slog mine forældre ihjel... Han.. Han lod som ingenting!'' Jeg var sur og ked af det på samme tid, Niall havde været uansvarlig dengang og det var han stadigvæk, jeg havde ikke brug for sådan en som ham.

''Han gjorde det ikke med vilje!? Tror du virkelig han lige planlagde at nu skulle han lige dræbe en eller anden tøs forældre? Tror du det hva? også endda hans bedste venindes forældre'' Zayn var sur, han var fustreret.

''Jeg vil ikke have noget med ham at gøre, at sige undskyld hjælper ingen ting! Det bringer ikke mine forældre tilbage!'' Og med de ord sagt, forlod jeg Zayn, jeg styrtede væk derfra uden rigtigt at vide hvor jeg løb hen af, først da jeg endelig stoppede op, Zayn's råb var langt væk nu, og det lød nærmest som en hvisken for mine øre, det var så langt væk at jeg godt kunne tillade mig at stoppe.

Og nu hvor jeg kiggede mig omkring forstod jeg straks hvorfor hans råb var så langt væk, jeg stod midt inde i den store skov som lå ved siden af skolen, den skov vi havde fået forbud om at gå ind i, mest fordi de ikke vidste hvilke dyr der var der inde, jeg havde aldrig været der før, og hvordan var jeg egentlig kommet her ind?

Jeg fik taget min telefon op af lommen, men der var intet signal. Hvilken vej kom jeg fra? hvad var det her for en lorte dag? Endnu engang kunne jeg mærke hvordan min vejrtrækning blev dårlig, jeg havde virkelig brug for min medicin, men hvordan kom jeg ud herfra? hvilken vej skulle jeg?

Jeg satte mig ned og prøvede at få styr på min vejrtrækning, men det kunne jeg ligeså godt opgive, jeg skulle have fat i noget astma spray, hurtigt.

Jeg kiggede på min mobil endnu engang, ingenting, ingenting overhovedet!

''Lucy!'' Lyden af en stemme kom tættere og tættere på, jeg ville have svaret hvis jeg kunne, men intet kom ud af min mund da jeg åbnede den, mine øjenlåg føltes pludselig så tunge.

Jeg var simpelthen bare så.. træt.. træt af alting, træt af denne her dag.

Jeg faldt til jorden, og ind i en dyb søvn.

***

Zayn's synsvinkel

Jeg havde skældt hende ud, og nu var hun stukket af, jeg måtte virkelig have fat i Niall.

''Hey mate, jeg har virkelig brug for din hjælp, Lucy og jeg snakkede også løb hun ind i skoven, hun er ikke kommet ud endnu og der er altså gået 30 minutter'' sagde jeg, Niall lød bekymret da han svarede mig.

''Lucy Morris? Hvad har du sagt? Hvor er hun siger du? Løb hun! Fuck! Hun har astma din idiot!'' råbte han, jeg kunne høre hvordan han løb for at komme hen til mig, vent lige.. Sagde han at hun havde astma?

Jeg lagde på og lagde min telefon ned i lommen, jeg løb alt hvad jeg kunne mod skoven, det her lignede mig ikke, men jeg ville ikke have skylden for at have slået en pige ihjel!

''Lucy!'' råbte jeg så højt jeg kunne, men jeg fik intet svar, hvad nu hvis hun var faldet om? Hvad nu hvis hun ingen stemme havde til at svare mig?

''Lucy!'' jeg blev ved med at råbe, jeg løb alt hvad jeg kunne, hvor i alverden var den tøs henne?

Min telefon begyndte pludselig at vibrere, jeg tog den hurtigt op til mit øre, imens jeg blev ved med at løb, bare det ikke var forsent.

''Zayn, hvor er du?'' Det var Harry der havde ringet til mig.

''Lucy, inde i skoven. Løb'' jeg havde svært ved at snakke men han forstod mig åbenbart.

''Jeg kommer! Jeg har astma sprayen med, og Louis tager med'' sagde han i baggrunden hørte jeg Louis råbe noget ''Vi tager hele holdet ud for at lede efter hende!'' lidt efter blev der smækket på.

''Lucy så svar sguda!'' råbte jeg, men intet svar kom, pludselig hørte jeg nogle fodtrin bag ved mig, jeg vendte mig om, og der stod Niall Horan, han var trods alt fodbold holdets hurtigste løber, så det undre mig slet ikke at han havde indhentet mig.

''Lucy!'' råbte han, han fik øje på mig, og løb op til mig.

''Vi må sprede os, Harry kommer med resten af holdet så vi er flere!'' råbte jeg, Niall nikkede og løb et godt stykke til højre hvor efter han løb videre op af.

''Lucy!'' råbte vi i munden på hinanden, pludselig var der flere om at råbe, vi havde efterhånden et godt stykke hen af siderne.

hvor fanden er den tøs!?

---

Jaa.. Jeg håber i kan lide det!

Tror i de finder hende i tide?

Og hvem tror i der finder hende?

Jeg er nød til at gå i seng nu, skal i skole imorgen :s Men altså god sommerferie til jer der stadigvæk har det!

Please like og alt det der!

- lots of love from Me.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...