Humming Bird {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Den 18-årige Vanessa Dundee er blevet mobbet i gennem hele sit liv. Hendes forældre ser kun Vanessas tvilingesøster Lucy ,der blev berømt efter sin medvirken i det britiske X-Factor. Vanessa føler sig usynlig, og har kun én person hun kan stole på. Hendes bedste veninde Macy... Vanessa er træt af livet, og efter hendes mislykket selvmordsforsøg, bliver hun mere og mere deprimeret, og trækker sig længere ind i sig selv. Vanessa møder en dag Zayn Malik fra det populære boyband One Direction, og lige siden deres blikke mødtes, begyndte Vanessas liv at blive så godt igen indtil hendes søster Lucy kommer ind i billedet og ødelægger det hele igen..


¤¤¤¤ANSTØDELIGT SPROG OG SCENER KAN FOREKOMME!!¤¤¤¤

40Likes
34Kommentarer
5468Visninger
AA

8. The memories will taunt you

Jeg sukkede højt og trak Lucy med ud. "Vent her så henter jeg en taxi.." mumlede jeg, gav slip på hendes hånd og prajede en taxi ind. Lucy hoppede ind og hendes lilla kort kjole hang fast i døren. "Aggh!" udbrudte hun og grinte lavt. "Hvaaa hvad har du gang i?" grinte jeg og hun fik sin kjole fri. "Ej nu er den jo helt beskidt!" brokkede hun sig. "Godt jeg ikke tog den hvide på!" tilføjede hun, og jeg sukkede. Jeg kunne ikke være mere ligeglad... 

 

"Ryk ind" mumlede jeg og skubbede hende forsigtigt ind. "Rolig du!" sagde hun. Jeg fik sagt min adresse og før vi vidste af det, var vi hjemme hos mig. Lucy havde siddet og snakket hele vejen, og jeg hørte ærlig talt ikke efter.

 

Jeg havde én i tankerne jeg ikke kunne slippe af med....

 

"Bor du HER?!" Lucy kiggede med et skeptisk blik på mit gamle smukke hus. "Hvad er der galt i det?" jeg kiggede underligt på hende. "Nåeh.. Ikke noget.." hun hostede kort. Jeg elsker mit hus? Det er fantastisk. Der er INTET galt med det? "Er det fordi det ikke er topmoderne og alt det der pjat?" røg det ud af min mund, men hun svarede ikke. 

 

Suk.

 

"Kom lad os gå ind..." mumlede jeg træt. Jeg tjekkede hurtigt mobil og blev ærlig talt skuffet da der intet var at se på skærmen. Hvad jeg havde regnet med, ved jeg ikke, men ikke en tom skærm...

 

"Har du tænkt dig at stå der hele natten?" brokkede Lucy sig og jeg vågnede op af min stirretrance. "Undskyld.. Er vist lidt træt..." undskyldte jeg og hun grinte. Lucy fik sine høje hæle af, og gik lidt rundt i huset. "Det er meget pænere herinde end det er udenfor!" hun smilte stort og drejede rundt et par gange og jeg rullede med øjnene. "Har du lyst til noget? Sove, se en film you name it?" spurgte jeg hende og hun smilte stort.

 

"Altså...." Hun gik tættere på mig og smilte. "Jeg er ikke træt..." smilte hun og tog fat i mine hænder. Jeg fik en mærkelig følelse i kroppen da hendes hænder rørte mine, men ignorede den. "Skal vi ikke se en film så?" skyndte jeg mig at sige og gik ind i stuen. "Hmm.. Tja det kan vi da godt.." mumlede hun og fuldte efter mig. "Vælg en film du vil se.." jeg pegede på reolen med de mange mange film jeg havde og det tog hende ikke særlig lang tid før hun havde fundet en film. Jeg hørte ikke hvad det var for en, jeg satte den bare i som en zombie.

 

Jeg satte mig på chaiselongen og Lucy satte sig SELVFØLGELIG op af mig. Hun begyndte at køre sine fingre op af min arm, og jeg blev lidt urolig. Hvad har du gang i Zayn?! Jeg rystede diskret på hovedet og sukkede. "Hvad er der galt med Vanessa?" Min mave vendte sig flere gange da jeg sagde hendes navn. "Hun er bare SÅ jaloux, og hun har prøvet at ødelægge min karriere og mit ryg! Hun er sammen med alt der har en puls, og låser sig inde på sit værelse og skære i sig selv for at få opmærksomhed!" 

 

Jeg gispede lavt da jeg hørte den kolde sandhed. "Er det virkelig rigtigt?" jeg kunne ikke tro det... Hun virker så... Så anderledes! Jeg mener... Hun får mig til at føle.. Special! "Jeps... Jeg har SÅ ondt af dig Zayn!" Lucy satte sig op og kiggede mig i øjnene. "At hun bare har.. Udnyttet dig på den måde!" hun kiggede trøstende på mig og tog min hånd.

 

Jeg kunne mærke alkoholen dukke frem igen og mit hoved dunkede. Jeg sendte Lucy et forsigtigt smil og hun nussede min hånd. Tænk at jeg virkelig har kysset hende...

 

Ja... I læste rigtigt. Vi kyssede efter vi optrådte med hende til showet.. Før jeg mødte Vanessa... Ærligt ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal synes om det.. 

 

Lucys hoved kom tæt på mit, og jeg lukkede øjnene. Jeg trak vejret dybt og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. 

 

Lige da vores læber skulle til at mødes, larmede min mobil, og fik os begge til at hoppe op. Vi kiggede begge ned på min mobil hvor Vanessas navn stod med store bogstaver på skærmen. Før jeg overhovedet fik taget mobilen, blev der lagt på. "Skizofrene tøs..." mumlede Lucy og jeg kiggede vredt på hende. "Det er jo rigtigt!" tilføjede hun og jeg sukkede.

¤¤¤¤¤¤

 

VANESSAS SYNSVINKEL:

 

 

Frankie lå og sov, så jeg besluttede mig for at ringe.. Til Zayn..

 

Jeg fandt hurtigt hans nummer, ringede ham op, ventede 3-4 sekunder og lagde på igen. Hvad tænkte du på Vanessa?! Han vil dig jo ikke.. Hvornår fatter du det?

 

Jeg sukkede højt, og en tåre røg ned på min kind. Jeg har ikke grædt så meget som jeg har gjort i aften i lang tid... Hvilket jeg hader mig selv for. Det er kun svage der græder.. Gad vide hvad han laver nu... Jeg sukkede. 

 

Fuck ham. 

 

I got Frankie! Jeg vendte mig om og faldt ind i Frankies favn. Jeg rystede chokket af mig og sukkede. "Du forskrækkede mig.." mumlede jeg, og tårte en tåre væk. Frankie lagde sine arme om mig og fik mig til at slappe hurtigt af igen. "Er du okay?" Han kyssede mig på hovedet og jeg nikkede. Jeg løj selvfølgelig. "Hvad tænker du på?" spurgte han, og min mave vendte sig. "Det vil du ikke vide..." mumlede jeg. Han ville tro jeg er syg i hovedet. Det er du jo også.

 

Jeg klemte mine øjne i "Det er derfor jeg spørger søde.." han nussede mig på min nøgne ryg. "Selvmord.." sagde jeg rigtig lavt, og Frankie kiggede på mig. "Hvad sagde du?" spurgte han og jeg grinte lavt. "Dig..." løj jeg. Frankie trykkede mig ind til ham igen og gav mig et klem. "Kom med i seng igen.." han trak mig forsigtigt med ned i sengen og jeg lagde mig ind til ham og sukkede.

 

¤¤¤¤¤¤

 

LUCYS SYNSVINKEL:

 

Tænk at den so ringede til Zayn! Hvad fanden bilder hun sig ind! SHES FUCKING MENTAL! 

 

Klamme- "Lucy" Zayn afbrød mine tanker og kiggede på mig med et trist blik. "Jeg smutter i seng..." Zayn rejste sig, "Du kommer bare når du vil..." Mumlede han "jeg går med!" selvfølgelig doh. Jeg rejste mig op, rettede på kjolen og rakte ud efter med hans hånd, men han afviste mig. Vildt. Han vil jo gerne have mig. Hvem vil IKKE det? 

 

Jeg fulgte efter ham og da vi kom ind i soveværelset kastede han sig i sengen. Jeg blev stående og gloede dumt på ham. Eehh HALLO?!?! "Hvad er der?" spurgte Zayn og kiggede på mig med halvlukkede øjne. Jeg slog ud med armene "har du ikke noget jeg kan sove med?" havde han regnet med jeg skulle sove i denne dyre DYRE kjole?!

 

"Tag en bluse i skabet" han pegede hen mod skabet og jeg sukkede højt. Skal jeg bare gøre ALT selv? Åh gud.

 

Jeg fandt en en stor hvid skjorte, lod kjolen falde ned og knappede den på. Jeg knappede den halvt om, vendte mig om og kiggede på Zayn. 

 

Han lå og snorksov. "For helvede!" hviskede jeg lavt og himlede med armene. Jeg gik med bestemte skridt hen på den anden side af sengen, smed mig i sengen og sukkede. Jeg vendte mig om, så jeg lå med ryggen til Zayn. Han mumlede noget og vendte sig flere gange. Så lig dog stille.... Suk.

 

Zayns hånd lagde sig på min side og mumlede noget mere. Ha! Han kan bare ikke få fingerne af mig!

 

"Vanessa, duh e-" mumlede han og kørte hånden ned på min mave. Jeg slog armen af ham og satte mig brat op. "Mmhmmm.........." brokkede han sig i søvne og jeg kiggede vredt på ham. Det er løgn.. Hvorfor hvisker han min so af en søsters navn i søvne?! Hvad er der galt! HVORFOR! Hun er jo en grimling med klamt blåt hår med klamme sorte klumber i sine øjne, og en fucking dværg! 

 

I modsætning til mig! Med mit flotte glatte blonde hår, smukke blå øjne og en MODEL krop! Jeg er jo definitationen af smukhed!

 

Han skulle sikkert til at kalde hende en so! Ja.. Det skulle han. 

 

Jeg lagde mig ned til ham og lagde min hånd på hans mave. Han smilte og skubbede mig ind til sig. Han er min.. Ikke Vanessas. Hun kan ikke få nogen med det udseende hun har. Og alle de klamme ar overalt på hendes krop. 

 

VANESSAS SYNSVINKEL:

 

Jeg havde sovet godt og vel et par timer da jeg vågende og ikke kunne sove mere. Jeg strakte mig og kom til at slå Frankie i hovedet. Jeg tog mig til munden og kiggede chokeret på ham.

 

Vildt.

 

Han vågnede ikke! Seriøst? Jeg slå ham jo... Fucking hårdt! Ups...... Jeg lagde mig ned til ham og kyssede ham på halsen. "Mmmhh..." Frankie kneb øjnene sammen og strakte sig. "Godmorgen." jeg kyssede ham på maven og han lagde armene om mig. "Morgen smukke." Han kyssede mig på munden. 

 

"Du ser helt.. Ødelagt ud!" Han satte sig op og kiggede på mig med bekymrende øjne. Jeg ER ødelagt... Jeg sukkede. "Men du er stadig så smuk!" Han krammede mig blidt. "Frankie.. Stop.." jeg tog mig til skulderen og himlede med øjnene. Jeg er ikke smuk...

 

"Vanessa! Stop. Hvornår forstår du det! Du er fucking smuk" Han kiggede mig i øjnene og smilte. 

 

Han lagde sine hænder på mine skulder og jeg sukkede. "Tak Frankie.." sagde jeg oprigtigt og gav ham et kram. "Jeg havde virkelig ikke regnet med at du var sådan her.. Så.. Sød Frankie." tilføjede jeg og han krammede mig lidt hårdere. "Skal vi så spise noget morgenmad!" Han tog noget tøj på og jeg sad stadig i sengen. "Jeg er ikke sulten.." mumlede jeg. Han vendte sig om og kiggede på mig. "Vanessa du skal spise! Morgenmaden er det vigtigste måltid om dagen!" sagde han og slog ud med armene. 

 

"Kom så! Opsedase!" Han tog mig omkring livet og løftede mig op. "FRANKIE, NEJ, STOP, SÆT MIG NED!" Jeg slog og sparkede ud med armene og benene. "Kom så! Her tag den her på!" han tog nogle sweatpants op i hovedet på mig og en mørkeblå skjorte. Jeg stoppede straks med at bevæge mig og kigge på skjorten. Frankie satte mig ned på sengen og jeg stirrede på skjorten. "Er der noget galt?" spurgte han mig. Jeg rystede hovedet og fik taget mine joggingbukser på. Jeg tog skjorten på, og lige pludselig var Zayn alt hvad jeg kunne dufte. Mine øjne blev våde, men jeg stoppede mig selv. 

 

Tag dig sammen Vanessa... Du skal jo aflevere den på et tidspunkt.. Og plus du har tøj hjemme hos ham...

 

Vi fik taget sko på, og fik listet os ud uden de gamle opdagede os. Heldigvis. Ellers opstod der bare en scene..

 

¤¤¤¤¤¤

 

Efter en utrolig dejlig morgen satte Frankie mig af ved Zayn så jeg kunne aflevere hans klamme dog velduftende skjorte tilbage.. Jeg satte mit hår op i en ret grim hestehale og bankede på døren. 

 

Da der var gået utrolig lange 10 sekunder, ja jeg talte dem, blev døren åbnet og jeg kiggede ned. "Vanessa..." Jeg lukkede mine øjne og kiggede ned. 

 

"Zayn.." mumlede jeg. "Jeg skulle bare aflevere din skjorte og hente mine ting..." mumlede jeg og gik ind af døren. "Vanessa vent!" han prøvede at få fat på mig, men jeg gik bare. Jeg flåede døren op til hans værelse og stoppede brat op og så Lucy stå og smile. "Hvad FANDEN laver du her!" jeg vidste godt det ville komme, men ikke at det ville gøre så ondt...

 

"Hvad ligner det?" smilte hun sarakastisk og jeg kiggede ned af hende. Zayns skjorte.. Mine øjne spilede op og Zayn kom løbende ind af døren. "Vanessa hør!" Han tog fat i min arm, men jeg trak den til mig. "Zayn nej... Det er okay. Jeg er vant til at folk vælger Lucy. Det er helt i orden. Jeg fatter det nu. Jeg er slet ikke noget værd.. Ingen vil have mig.." mumlede jeg og kiggede ind i væggen. 

 

"Vanessa hvad snakker du om!" han tog et skridt tættere på. "Freak.." hostede Lucy og jeg gav hende en lussing. "VANESSA!" Zayn greb hårdt fat i mig og Lucy tog sig til kinden. "Hvad er der GALT med dig?! Hvad fanden har du gang i!" udbrudte Zayn. 

 

"Zayn! HOLD DIN KÆFT OG LAD MIG VÆRE!" 

 

"Hvor er mit tøj!" jeg farede rundt i værelset. "Lucy.." Zayn nikkede med sit hoved mod døren, og Lucy gik ud. "Vanessa..." hviskede Zayn lavt og slog armene ud. Jeg rystede med hovedet og tårene løb ned af kinderne. "Jeg græder aldrig Zayn.." jeg stivnede og det føltes som om mine fødder var limet fast til gulvet. 

 

Zayn gik hen mod mig og pressede mig ind til sig. Han nussede mig på ryggen.. Mine tåre gjorde hans bluse helt våd men jeg kunne ikke stoppe. Jeg begyndte at kradse på min inderarm uden at kunne styre det. "Vanessa! Stop! Hvorfor gør du det mod dig selv!" Zayn rev min hånd væk og kiggede chokeret på mig. 

 

"Du forstår ikke.." tårene blev ved og ved og ved og ved. "Zayn... Du er alt for god til mig.. Jeg fortjener ikke en som dig..." mumlede jeg og mit blik sad limet på væggen. "Vanessa.. Hører du hvad du selv siger?!" Jeg forstår ham ikke. "Hvorfor... Zayn.. Hvorfor vil ingen have mig? Hvorfor er ALLE så vilde med Lucy? Jeg forstår det ikke...." hulkede jeg og Zayn kyssede mig på kinden. "Zayn... Vil du ikke godt lade være med at lade som om du kan lide mig.. Det gør alt for ondt..."

 

"Vanessa hvornår fatter du det?!" Jeg kiggede underligt på ham. "Hvad snakker du om?!" sagde jeg og han sukkede og himlede med øjnene. "Det har hele tiden været dig!" Han kiggede mig dybt ind i øjnene. "Hvad fanden laver Lucy så her...."  hulkede jeg, og tørte en tåre væk fra kinden. 

 

"Vi har ikke lavet noget.. Det kunne jeg aldrig finde på Vanessa! Jeg vil ikke gøre dig ked af det! Jeg forstår ikke at du virkelig tror jeg vil gøre dig noget..." han kiggede med et trist blik på mig og sukkede. "Jeg vil gøre ALT for at hjælpe dig Vanessa.." "JEG HAR IKKE BRUG FOR HJÆLP! JEG ER IKKE SKØR OKAY!" jeg gik hen til vinduet og tog mig til hovedet. 

 

Jeg kunne høre Zayn sukke lavt og gå frem og tilbage. "Kan jeg ikke bare få mit tøj tilbage.." hulkede jeg. 

 

"Her.." Zayn gav mig mit tøj og jeg smuttede ud af døren. 

 

"Take a picture it last longer" hvæsede jeg til Lucy der stod op af væggen i køkkenet. "Årh tag dig dog sammen!" råbte hun efter mig, og jeg smækkede døren hårdt i efter mig. 

 

Jeg stoppede brat op og kiggede rundt. "Fedt.. Bare.. Great!" mumlede jeg til mig selv. Hvordan fanden skal jeg komme hjem?! 

 

Da jeg havde gået i hvad der føltes som en evighed stoppede jeg brat op og kiggede ned af mig selv. FLOT! VIRKELIG FLOT VANESSA! Jeg har stadig Zayns fucking trøje på! Skulle jeg... NEJ JEG GÅR IKKE TILBAGE!.... 

 

Lige da jeg skulle til at give fuldstændig op, og gå tilbage, kom en taxi kørende forbi, og jeg hoppede og skreg af glæde. "HEY HEEEYYYY STOOOP!!!" jeg viftede med armene og til mit held stoppede den.

 

Jeg fik givet min adresse og da bilen kørte kiggede jeg ud på markene. Alle billederne dukkede op i mit hoved og det var som om jeg oplevede det hele igen og igen til vi nåede frem. Jeg gik som en zombie ind i huset og opdagede der ingen var og mit humør blev en tand bedre. 

 

Jeg gik direkte op på badeværelset, tog mit barberblad og snittede flere gange min arm indtil den var fyldt af blod. Jeg begyndte at stortude og hvilede mit hoved på væggen. Gør det nu bare ordentligt i stedet for det småbloderi!! Stemmen begyndte at fnise dumt og udviklet sig til grin jo hårdere jeg pressede mod armen. "FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCK!" skreg jeg og smerten bredte sig i hele kroppen. "Hvorfor... Hvorfor mig...." hulkede jeg og lukkede øjnene i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...