Humming Bird {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Den 18-årige Vanessa Dundee er blevet mobbet i gennem hele sit liv. Hendes forældre ser kun Vanessas tvilingesøster Lucy ,der blev berømt efter sin medvirken i det britiske X-Factor. Vanessa føler sig usynlig, og har kun én person hun kan stole på. Hendes bedste veninde Macy... Vanessa er træt af livet, og efter hendes mislykket selvmordsforsøg, bliver hun mere og mere deprimeret, og trækker sig længere ind i sig selv. Vanessa møder en dag Zayn Malik fra det populære boyband One Direction, og lige siden deres blikke mødtes, begyndte Vanessas liv at blive så godt igen indtil hendes søster Lucy kommer ind i billedet og ødelægger det hele igen..


¤¤¤¤ANSTØDELIGT SPROG OG SCENER KAN FOREKOMME!!¤¤¤¤

40Likes
34Kommentarer
5367Visninger
AA

9. Old friends.

Her sidder jeg så. Låst inde på mit værelse. Helt alene. Ensom og ulykkelig. Hver gang der kommer en ny person ind i mit liv, og når vi bliver for tætte fucker jeg det hele op og jeg ender sådan her igen. Denne her gang er jeg virkelig nede. Jeg har lukket mig helt ind i mig selv, end ikke Mace kunne trække mig op igen. Jeg sidder og stirrer ud i luften det meste af dagen og lytte til de mange opkald jeg for fra Mace og.. Ham.

 

Jeg er virkelig bange for mig selv.. For mine tanker.. For hvad jeg mon kommer til at gøre.. Det burde ikke være sådan.. Jeg har ikke spist i flere dage, og man kan næsten se mine knogler. Hvilket er fucking klamt, men jeg kan ikke spise noget. Har ingen appetit... 

 

Ingen kan hjælpe mig nu.. Det er for sent. 

 

Og min udgroning er begyndt at kunne ses! Klamme lysebrunt hår... Jeg skal virkelig fået købt hårfarve SNART! Men.. Jeg har ikke lyst til at bevæge mig ud for døren... Christine har flere gange været oppe for at se om jeg var okay. "HVAD FUCK TROR DU SELV?!" råbte jeg tilbage hver gang hun kom. Fuck hende. Hun skal ikke begynde at lege mor. Det er forsent. 

 

"Vanessa, sig noget, skriv noget, BARE GØR NOGET SÅ JEG VED DU ER OKAY!" stod der i en af de mange beskeder fra både Mace og ham. Det gør for ondt at sige hans navn.. Hver gang ham og hans klamme band er på fjernsynet og lyden af hans bløde trygge stemme får min mave til at vende sig og en smerte i mit bryst kommer.

 

Jeg har set på flere netside aviser billeder af ham og Lucy sammen.. Og det har resulterede i endnu et ar på sjælen.. Og armen. Og låret...

 

Og et smadret hoved og hånd... 

 

En dag gør jeg en ende på alt det her.. Og ikke bare prøver, men gennemføre det.

 

Så jeg kan få et bedre liv, efter livet.

 

Eller hvad fuck det hedder. Jeg tændte en smøg og gik hen til vinduet. Jeg åbnede det gamle, men flotte store vindue og indåndede den friske luft. Jeg lukkede øjnene og billeder fra første gang jeg var hjemme hos ham kom frem. Jeg rystede hovedet, men de var der stadig. Jeg tog en sug af smøgen og billederne blev svagere og svagere. Min mobil begyndte at ringe, men som alle de andre gange lod jeg den ringe.

 

Til sidst stoppede den så, efter hvad føltes som en evighed og jeg fik en besked. 

 

"Du har en nye talemedelse..." blahblahblah. Videre forfanden!

 

"Vanessa.. Nu har jeg ringet til dig i to uger uden du har svaret på nogen af mine opkald og jeg er begyndt at blive rigtig bekymret.. Du er den eneste jeg kan tænke på.. Jeg kan ikke sove fordi du er i mine tanker.." Der var en lille pause, og jeg lukkede øjnene i. "Vanessa jeg... Jeg vil så gerne se dig igen.. Vil du ikke nok være sød.. Jeg kan ikke holde det ud længere.." hans stemme blev afbrudt af den mekaniske robot stemme og jeg blev ret vred.

 

Hans stemme... Min mave vendte sig flere gange og jeg lagde på.

 

"Du har Lucy.." skrev jeg monotomt og gloede på mobilen lang tid før jeg sendte den. Jeg fortrød allerede jeg havde sendt den til ham, men der er intet jeg kan gøre nu. Andet end at vente.. 

 

"Vanessa jeg... Det er ikke som du tror det er.." stod der på mobilen og jeg begyndte at grine. Det kom bag på mig, så jeg skyndte mig at stoppe. "Hold nu op.. Kan du ikke bare.." jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive...

 

Jeg slettede det igen og skrev noget nyt "Zayn," en smerte kom frem i brystet og jeg kunne næsten ikke fokusere på mobilen. "Zayn, hvad vil du med mig? Jeg er intet. Ingenting. En tosse.." Jeg vidste ikke hvad jeg mere skulle skrive så jeg sendte den afsted. 

 

"Vanessa hør nu på mig! Jeg forstår ikke hvordan du kan tro det! Og at det stadig undre dig.. Du har været i mit hoved lige siden du bumpede ind i mig på klubben! Og ikke andet..." Jeg fniste og en tåre løb ned af kinden. Jeg smilte, men rystede på hovedet.

 

Han mener det ikke...

 

"Det er utroligt hvor meget du egentlig betyder for mig, og hvor meget jeg holder af dig når jeg ikke engang kender dig rigtigt... Vi har set hinanden et par gange, men ligesiden du bumpede ind i mig, da din skulder rørte min, vidste jeg at jeg bare måtte lære dig at kende.. Jeg er så heldig at have mødt sådan en som dig! Ja du er skør, tosset, sød, dejlig, smuk, lav, smukke øjne, ja jeg kunne blive ved! Og jeg elsker alt det ved dig! Hvornår forstår du det? Vanessa jeg savner dig.." 

 

Han lyver!

 

Jeg rystede hovedet og smed mobilen ned i sengen. Han mener det ikke han mener det ikke... KAN DU IKKE BARE LADE MIG VÆRE!!!! 

 

Min mave gav lyd fra sig, og gad vide om det fordi den er sulten, eller blevet banket for meget. Lyden af en bil der kørte væk. Jeg skyndte mig hen til det åbne vindue, og nåede lige at sen bagenden af vores store hvide bil der kørte væk. Jeg løb hen til døren, tog min pung der lå ved bordet og løb ned til hoveddøren. Jeg tog mine converse på og satte håret oppe i en hestehale. 

 

Jeg åbnede døren, og løb ind i en mur af vind og frisk løb. Vinden fik mine øjne til at løbe i vand og den friske luft gjorde mig helt forbavset. Jeg tog en dyb indånding og gik hen mod pizzastedet, whatever, henne på hjørnet. Wow. Her er godt nok dødt! Her plejer at være masser af mennesker!

 

Jeg kiggede forvirret rundt, rystede hovedet og gik hen til manden bag disken. "Nummer 84.." mumlede jeg og fyren skrev det ned på et lille stykke papir og nikkede. "Den er færdig om 10 minutter." sagde fyren og smilte til mig. Jeg sendte ham et tilbage og kig hen og satte mig ned.

 

Fyren smilede lumsk til mig og jeg himlede med øjnene. "Idiot..." hviskede jeg lavt og kiggede ud af vinduet. Der gik et par gående forbi vinduet, og det gik hurtigt op for mig det Lucy og... Zayn.. Hånd i hånd.. En pludselig smerte i mit bryst fik mig til at knække sammen, og jeg kiggede efter dem. De var på vej hjem.. Til mig! 

 

Efter at havde siddet i hvad der føltes som en evighed, blev mine nachos endelig færdige, og jeg skyndte mig ud af døren. Jeg tog min hætte op og gik med hurtige skridt hjemad. Det eneste sted jeg ikke har lyst til at tage hen.. Men hvor skulle jeg ellers tage hen?

 

Jeg sukkede, tog en dyb indåndning, og åbnede døren. Jeg skyndte mig at smide mine converse af og løbe op til mit værelse. Jeg lukkede døren i og lagde pakken med nachos på skrivebordet.

 

Flot Vanessa.. Du glemte colaen!! AAGGHHH !!!!!!!!

 

Jeg tog min hætte på igen og skyndte mig ned i køkkenet. "Neej se monsteret er endelig kommet ud af sit skjul! Bare du havde blevet derinde!" Lucys klamme skingre stemme lød bag mig og jeg skulle til at smække hende en, men tog mig selv i det, og lod være. Jeg tog to-liter colaen med op, men blev stoppet. "Vanessa!" hans stemme fyldte mine ører og jeg blev helt varm. Jeg lukkede øjnene i, trak vejret dybt og fortsatte op af trappen.

 

"Vanessa! Lad mig selv dig!" Han tog fat i min arm, men jeg rev den til mig. "Vanessa hvad har gjort siden du er sådan mod mig!" råbte han efter mig og jeg stoppede op. "Lad være.. Med at råbe.." jeg tog mig til hovedet og begyndte at hulke. "Undskyld Vanessa... Jeg.. Jeg forstår det bare ikke..." sagde han og rystede op hovedet. 

 

"Hvad laver du her.." spurgte jeg og løftede hovedet op og stirrede på væggen. Jeg kunne mærke hans åndedræt ved mit øre og det fik mig til at dø lidt mere indeni. "Vanessa jeg.." mumlede han og holdte en pause. "Nej Zayn," jeg trak vejret dybt. "Lad være med at lyve.. Jeg er træt af løgne!" råbte jeg og vendte mig om. Mine skrøbelige øjne blev mødt af hans dybe brune varme øjne og fik mig til at stirre ind i dem. 

 

Jeg rystede hovedet, vendte mig om og smuttede ind på værelset. "Zayn, hun er ikke det værd.. Jeg er bedre for dig.." jeg kunne høre Lucys klamme stemme og.. Zayn.. Der sukkede højt. 

 

Jeg tændte computeren og satte "Bastille" på med "Bad blood" og skruede helt op. Jeg tog mine nachos, satte mig i sengen tog en tår cola. Hvorfor købte jeg de skide nachos?! Jeg er jo ikke sulten.. Men jeg skal spise noget..

 

Efter en halv time havde jeg spist lidt under halvdelen og besluttede mig for at smide resten ud. Men da jeg ikke har en skraldespand herinde, total smart i know, bliver jeg jo ned til at gå ned... Suk.. Jeg tog et par shorts på og en sort undertrøje da jeg er ved at dø af hedeslag. Jeg tog de klamme nachos skyndte mig ned af trappen og smide lortet ud. Der var rimelig stille... Måske er de taget hjem til.. Ham.. Gad vide om de har været sammen sammen...

 

Nej ad... Fy nej!!! 

 

Lucys hvide elskede trøje lå på køkkenbordet og jeg tog den op og kiggede på den. Trøjen "røg" ud af mine hænder og ned i vasken med alt muligt klamt væske. "Ups." sagde jeg og holdte hånden for munden. Jeg grinte lavt og tog trøjen op og lagde den på bordet igen. Jeg grinte igen og gik ind i stuen for at finde en film. Eller flere.

 

"Vanessa!" stemme kom bag mig og jeg rejste mig brat op og var ved at falde ned. "For helvede.." mumlede jeg og tog mig til hovedet. "Er du her stadig..." mumlede jeg og mærkede en smerte i mit bryst. Jeg undgik og kiggede ham i øjnene og vendte mig om igen for at finde en film. "Lucy er ude... Hun bad mig om at blive her.." sagde han og jeg kunne høre ham gå frem og tilbage. Jeg lukkede øjnene og trak vejret dybt.

 

"Hvornår kommer hun tilbage.." spurgte jeg monotomt. "Om et par timer.." vildt... Så lang tid? Men... Hvorfor? Skulle han vente her for at se hende igen? Hjemme hos mig.

 

Jeg sukkede og tog mig på skulderne. Jeg fik et lille chok da jeg mærkede et åndedræt ved mit øre, og jeg stod limet til gulvet. Hans hånd lagde sig på min hofte, og kørte langsomt op, og ud på min mave. Jeg klemte mine øjne hårdt i for at undgå tårene skulle få frit løb. "Vanessa..." mumlede han mod mit øre. "Kig på mig.." befalede han, men jeg rørte mig ikke ud af stedet. Han lagde sine hænder på mine hofter og drejede mig om til ham. Jeg havde stadig lukkede øjne, og han kyssede mig på panden.

 

Hans hånd tog blidt fat om min hage og løftede mit hoved op til hans. Hans fingre kørte op af kinden og nussede under mit øje. Jeg kan snart ikke holde den længere... Trangen til at kigge ham i øjnene blev større og større for hver berøring og til sidst åbnede jeg dem med viden om at jeg bare ville falde pladask for ham igen. 

 

Mit blik mødte endelig hans, og jeg kunne mærke min krop give efter. Jeg faldt ind i ham, og han skyndte sig at lægge armene om mig. Han krammede mig blidt og hans hænder nussede min ryg. "Jeg kan ikke..." mumlede jeg mod hans bryst og han trak mig væk fra ham for at se mig i øjnene. Han bed sig i læben, og trykkede sine læber mod mine spontant. Mine øjne spilede op, og kiggede forvirret rundt. Han trykkede mig tættere på mig, og jeg gav efter. Jeg lukkede øjnene og kyssede ham igen. Jeg kunne mærke ham smile, og jeg kyssede ham endnu mere. 

 

Jeg lagde mine armene om hans hals, og han trykkede mig helt op af ham. Det her er så forkert.. Men hvorfor føltes det så rigtigt lige nu? En tåre trillede ned på kinden og den ramte Zayns kind også. Han trak sig lidt tilbage og kiggede på mig. "Undskyld.." mumlede jeg og kiggede ned. Åh nej nu har jeg fucked det op igen... "Hvorfor undskylder du søde? Det er helt okay..." han krammede mig blidt og kørte sin hånd op af min ryg.

 

"Zayn hvorfor er du sådan her overfor mig? Jeg er jo ingenting.. Jeg fortjener ikke sådan en som dig.. Altså! Ja du forstår.." mumlede jeg og kiggede ned igen. Zayn sukkede opgivende og kiggede væk. 

 

"Hvorfor er du sådan? Jeg forstår det ikke.. Er du klar over hvor smuk du er! Alle de ar du har, fortjener du ikke! Ar eller ej, du er stadig den smukkeste.." Han kyssede mig på panden og nussede mig på kinden. "Jeg kan blive ved hele tiden! Vanessa du er så smuk! Og dit hår dufter fantastisk!" Han smilte til mig, og fik mig til at grine lidt. For første gang i lang tid!

 

Jeg stoppede igen, og kiggede trist på ham. "Zayn det går ikke.. Jeg er ikke i stand til at være sammen med nogen.. Jeg kan ikke engang finde ud af mig selv..." mumlede jeg og vendte mig langsomt om. 

 

"Jeg giver ikke op." Sagde han og jeg vendte mig om og kiggede på ham. Han så trist, men også ret seriøst og bestemt ud. Jeg kiggede ned, og vendte mig om igen. 

 

Jeg smuttede op på værelset og lod døren stå åben. Jeg satte mig i sengen og Zayns skjorte lå nede på gulvet. Jeg sukkede den og tog den op. Jeg tog den op til hovedet og begyndte at hulke lavt. Jeg kan dog bare ikke finde ud af noget......... Jeg holdte vejret, og hørte en lyd ved døren. Jeg kiggede op og så Zayn stå i dørkammen. 

 

Jeg rejste mig langsomt op, gik hen til ham og rakte ham skjorten. Men han kiggede bare på mig. "Den er pænere på dig.." han sendte mig et svagt smil. "Zayn..." "Nej Vanessa. Behold den." han smilte svagt igen og jeg sukkede. Jeg lagde den på stolen ved skrivebordet og satte mig i sengen. Jeg legede med fingrene og Zayn kom hen til mig. "Må jeg?" spurgte han stille og jeg nikkede.

 

Efter et stykke tid hvor der var helt stille, rejste jeg mig op og gik hen til skabet. Jeg tog nogle jeans ud og en sort og hvid undertrøje frem og en BH. Jeg skal ud. Bare.. Ud. 

 

Væk herfra.

 

Jeg kiggede hen til Zayn der kiggede undrende på mig, og rynkede panden. "Gider du lige?" spurgte jeg og han rejste sig op og gik hen mod min komode der stod ved døren. Jeg sukkede og lynte lynlåsen ned på min one piece. Jeg skyndte mig at tage mine jeans på, og da jeg skulle først skulle til at tage min BH på, stod Zayn bag mig og lod sine varme store hænder glide ind på min bare mave. 

 

Jeg lukkede øjnene i, og kunne mærke Zayns åndedræt ved mit øre. Hans fingre kørte op af min side, og ud på min mave igen. Han kyssede mig på skulderen og jeg vendte hovedet mod ham.

 

Jeg bed mig i læben og Zayns hænder kørte nu ned af min arm. Hans fingre kørte forbi mit store sår på overarmen og han kiggede på det. Jeg sukkede trist og kiggede ned. Hans fingre kørte rundt om det, og han kyssede mig på kinden.

 

Jeg følte mig ilde til mode, og  bevægede mig lidt. Zayns hænder kørte nu igen på maven og lige inden de skulle til at ramme mine bryster, kørte han dem ned igen. Jeg smilte lidt og vendte kroppen mod ham. "Zayn.. Jeg skal ud... Væk herfra.." mumlede jeg og slog panden mod hans. 

 

Hans øjne var lukket, og han stod bare og grinte. Hvad fanden griner han af? Er jeg virkelig så komisk?

 

"Hvad er der?" mumlede jeg, rynkede panden og han rystede grinende på hovedet.

 

"Du er bare så... Uimodståelig!" han lukkede sine øjne op og kiggede ned af mig. Jeg sukkede og rullede med øjnene. Så gør dog noget i stedet for det der...... Jeg grinte lavt og tog hurtigt hans hånd op og lagde den på mit ene bryst. Han kiggede brat op på mig og jeg grinte. 

 

"Du er da forfærdelig!" grinte jeg og rystede på hovedet. Jeg gav slip på hans hånd og den blev sidende. Han kyssede mig pludseligt og jeg kunne ikke lade være med at grine. Den anden hånd røg ned på min røv og lå stille der. 

 

Vent.... Hvad har jeg gang i? Han dropper mig bare når Lucy kommer jo... 

 

Den tid den sorg....

 

Jeg kyssede ham igen og kunne mærke en lille gnist blive tændt i mig. Men den blevet hurtigt slukket igen da vi kunne høre Lucy udenfor råbe ind i sin telefon. Jeg trak mig hurtigt væk fra Zayn og skubbede ham ud. Han stoppede i dørkammen og vi udvekslede blik i nogle sekunder. Jeg lukkede døren hurtigt og låste den. 

 

Fuck i helvede... AAAGHHHHH!!!!

 

Jeg slog mig i panden og gik frem og tilbage. Jeg trak vejret dybt og tog min BH på, den sorte undertrøje og derefter den hvide. Jeg kiggede mig i spejlet og sukkede højt. Jeg kiggede på mine arme og så alle de ar og sår. Nej jeg kan ikke gå ud sådan! Jeg tager en sort blazer på... Og så en beanie.

 

Ja det gør jeg.

 

Jeg kiggede mig endnu engang i spejlet og smilte tilfreds. Jeg så... Normal ud. For en gang skyld. Efter så lang tid... Jeg tog lidt mascara på, og tog mine pinke converse på. 

 

Jeg tog fat i min taske der lå ved døren, og smuttede ned. Jeg tog en banan på vej ned, og så Zayn ud af øjenkrogen. Jeg smilte og kiggede ned og kunne se han kiggede på mig og grinte. Jeg sendte ham et kort blik, og min mave gik helt amok da vores øjne mødtes. 

 

Jeg smuttede ud af døren og den friske luft slog mig ned som en mur. Men det gjorde ikke noget. Jeg fortsatte ned af vejen og bang så var jeg i centrum af London. Alle de travle mennesker gik med blikket ned i mobilen og så ikke hvor de gik hen. Jeg grinte af dem og fortsatte ind i hårfarve/frisør butikken. "Vanessa!! Hvor er det lang tid siden! Jeg troede du havde droppet mig!!!!" Dallas kom løbende hen i mod mig og jeg gav ham et kram. 

 

Jeg havde fuldstændig glemt alt om ham! Min søde bøsseven! Jeg krammede ham hårdt igen "Det kunne jeg aldrig finde på Dallas! Jeg har savnet dig!" han gav mig et ekstra klem og lod mig endelig gå. Han grinte og tog en hånd igennem mit hår. "Du trænger virkelig til at blive klippet og få farvet hår! Kom her, det skal jeg nok ordne!" han tog fat i mig og satte mig ned i stolen. 

 

"Men.. Så mange penge har jeg ikke med Dallas!" jeg kiggede på ham og han rystede bare hovedet. "Ssschh schh Essa! Det skal du ikke tænke på!!" Han klappede mig på skuldrende og tog fat i saksen. Jeg rystende grinede på hovedet og kiggede ned. Essa.... Min røv. Ingen har kaldt mig det i... Ja flere måneder eller år....

 

Han gik straks i gang og snakkede løs om alle sine kærester og om de forskelige hårfarver. Det er faktisk hans skyld jeg valgte at farve mit hår blåt. Han blev færdig med at klippe mit hår, og han begyndte straks at farve det. 

 

"Nåååå, hvordan går det med dit kærlighedsliv???" Dallas kiggede på mig med et stort smil. Fedt.. Lige det spørgsmål jeg IKKE ville have han skulle spørge om.. 

 

"Eehm...." "Jeg har set dig med Frankie Cocozza!!!! HIGH FIVE GIIIIIIIIRL!!" han holdte sin hånd op og smilte stort. Jeg rystede grinede på hovedet og gav ham en high five. "Sååå..... Dig og ham?" spurgte han og fortsatte med at farve mit hår. "Nej... Vi har været sammen et par gange, men mere er det ikke.." afviste jeg ham og han sendte mig et "sadface". "Men han er jo så hot!" sagde han og jeg grinte.

 

"I know riiiiight!! Men det bliver aldrig mere end venner.." jeg kiggede ned og tænkte tilbage på den dag/aften/nat vi var sammen. Han er utrolig sød.. "Er der så en anden?" Dallas puffede lidt til mig "Det ved jeg ikke.." mumlede jeg og han kiggede dumt på mig. "Du ved ikke om du har noget med en? Det er jo fjollet!!!!" udbrød han og jeg grinte lavt. 

 

"Okay der er denne her fyr.." begyndte jeg og Dallas klappede i hænderne. Jeg himlede med øjnene og fortsatte "Men jeg ved ikke helt hvad det ender med..." han kiggede forvirret på mig, og jeg grinte. "Hvem er det?" spurgte han nysgerrigt. "Det kan jeg ikke sige Dallas....." mumlede jeg og kiggede ned. "Eeeeeej Vanessa! Jeg siger det ikke til nogen!" han sendte mig endnu et sadface og et rigtig uimodståeligt hundeblik.

 

"Okay... Men du skal virkelig love du ikke siger det til nogen!" jeg stoler på Dallas, men det er stadig ret... "Stort" hvis man kan sige det....

 

Jeg tog en dyb indåndning og klemte øjnene i "Zayn fra One Direction...." skyndte jeg mig at sige og jeg kunne høre Dallas skrige en lille smule. "NO WAAAY! ARE YOU SERIOUS GUUURRL!!" jeg åbnede øjnene igen og han stod og oversmilede.

 

"Men du må virkelig love mig ikke at sige det til nogen Dallas..." sagde jeg med en seriøs stemme. "Jeg LOVER det af hele mit hjerte!" han lagde sin hånd på hjertet og smilte betroende til mig. "Men... Hvad sker der da siden du ikke ved hvad det ender med? Slår han dig? Er han sammen med andre? Bare sig det til mig så skal jeg nok ordne ham!" Dallas var helt seriøst nu, og jeg kunne ikke holde masken. "Jeg mener det altså! Du er som en lil'sis! Der er ingen der skal fumle rundt med dig!"

 

"Åhr Dallas du er alt for sød... Nej problemet er... Mig.. Jeg kan ikke finde ud af at være i et forhold eller holde fast på en fyr..." sukkede jeg og Dallas kiggede sørgeligt på mig i spejlet. "Det skal nok komme musser! Men hvis han er en idiot overfor dig, skal jeg nok komme og banke ham!" han gav mig et seriøst blik, men jeg grinte bare af ham.

 

"Dit hår bliver MEGET blåt, men efter et til to hårvaske bliver det som det plejer, men det ved du jo godt!" Dallas smilte til mig og jeg nikkede. Han vaskede lortet ud og føntørede mit hår. Jeg kiggede chokeret i spejlet og Dallas grinte. "Husk nu at det bliver bedre!!" smilte han og jeg rystede på hovedet. "I det mindste har jeg ikke betalt for det..." mumlede jeg og han grinte endnu mere.

 

"Må jeg låne en elastik?" spurgte jeg og han gav mig en. Jeg satte håret og i en hestehale og krammede Dallas. "Tusind tak for det Dallas! Og tak for snakken.. Jeg har virkelig haft brug for at snakke.." han klemte mig lidt hårdere og gav slip. "Du skal altså komme noget oftere! Jeg savner dig jooo! Vi skal lige finde ud af noget SNART! Her, du skriver bare hvis du har brug for at snakke eller noget okay!!" Han gav mig en lille seddel og kyssede mig på kinden.

 

"Skal jeg nok. Vi ses!" jeg vinkede til ham og smuttede ud af døren. Han kan ALTID få mig i bedre humør! Hvorfor har jeg ikke tænkt på ham noget tidligere? Han er jo en skat...

 

Nå.. Hvor skal jeg nu gå hen? 

 

Hjem? Hell no. 

 

"Heey!! Stop!" råbte en fyr efter mig og jeg stoppede op og kiggede som en idiot forvirret rundt. Han stoppede op foran mig og smilte. "Er du ikke hende der tøsen der truede hende der Lucy fra x-factor med at slå hende?" han begyndte at grine lidt og jeg kiggede forvirret på ham. "På klubben? Er det ikke dig?" guuuud.. Det er  ham der med de seler og stribede trøje!! "Ehm... Jo?" mumlede jeg forvirret og han flækkede af grin.

 

"Hahahaha du er seriøst for sej!" han slog hånden op for at give mig high five, og jeg slog hånden mod hans. "Eh... Tak? Tror jeg?" okay... Hvad? "Hvem er du?" tilføjede jeg og han kiggede dumt på mig. "Seriøst? Kan du ikke se hvem jeg er?" han smilte lidt og slog ud med armene. "Ellers ville jeg ikke spørge vel, Pinocchio?" jeg kiggede irriteret på ham, og han slog armene op. "Undskyld tiger!" han smilte lidt. "One Direction?" spurgte han mig og jeg kiggede stadig dumt på ham. "Jaaaa.....?" 

 

Han sukkede og slog sig i panden. "Nåååår!!!! Du synger sammen med Zayn!!" omg Vanessa.... FLOT! Fuck jeg er dum..."Ja! Præcis!!!" han grinte højt "Hvaaaa, hvad gik det der ud på? Det der skete på klubben?" han smilte til mig "Nå... Tja.. Det.. Ikke noget.." mumlede jeg og kløede mig i håret. "Louis!" han rakte hånden ud og jeg kiggede bare på den.

 

"Det er meningen du skal trykke den!" grinte han og tog fat i min hånd. Jeg trykkede hans hånd lidt og han kiggede afventede på mig. Hvad er der pinocchio?

 

"Nåå! Vanessa!!" skyndte jeg mig at sige og ryste grinede på hovedet. Han gav slip på min hånd og jeg lod den falde ned. "Nå, Vanessa! Hvad er du så i gang med?" spurgte han nysgerrigt "Ehm... Ikke noget faktisk..." mumlede jeg og kiggede ned. Fuck han er lækker... Jesus fucking christ.

 

"Ikke noget??? Går du så bare rundt her alene?" grinte han og jeg kiggede dumt på ham. "Jeg har faktisk lige fået farvet hår.." mumlede jeg dumt. "Åhh ja! Det kan jeg se!" han kiggede op på mit hår og smilte. "Det klær' dig!" udbrudte han og jeg smilte lidt. "Tak..." sukkede jeg og kiggede væk. "Hvad med dig?" spurgte jeg og han kiggede forvirret på mig. "Ja hvad skal du så lave?!" fatsvage dreng... "Nååååååååå ja jeg var faktisk på vej hjem til Zayn, men så fandt jeg ud af at han ikke var hjemme, så nu går jeg her og nyder storbylivet!" han slog ud med armene og tog en dyb indånding.

 

Han er godt nok frisk hva'?.....

 

Jeg sukkede og kiggede væk. "Bliver du ikke jagtet af små skrigende piger?" spurgte jeg ham og han smilte. "Det er faktisk ikke så slemt. Og så er de ikke små. De er piger på din og min alder at du ved det!"pralede han. "Jeg er faktisk ligeglad Pinocchio!" tilstod jeg og han grinte. 

 

Seriøst? Skal du grine af alt jeg siger?!

 

"Du er sjov!" grinte han og jeg kiggede forvirret på ham. Hvad? "Gud... Undskyld.. Jeg tænker højt hele tiden.. Jeg kan ikke styre det.." mumlede jeg og han rystede på hovedet "Du skal ikke undskylde! Det er sjovt. Du er sjov!" han smilte sødt til mig og jeg måtte bruge hver muskel i min krop for ikke at overfalde ham. Raaauuuwww....

 

Jeg bed mig i læben og skulle til at gå, men pinocchio duden stoppede mig. "Hey! Har du ikke lyst til at hænge ud?" spurgte han mig og smilte stort. "Hvad vil du da lave?" spurgte jeg og kiggede underligt på ham. "Tjaae.... JO!! Vi kunne tage i "LE CINEMA!!"" udbrudte han og smilte stort. Jeg kiggede mistroisk på ham "ehm... Tjoe.. Det kan vi da godt.. Men jeg har altså ikke-" "jeg skal nok betale!" afbrød han mig og viftede med sit kort. 

 

"Aha..." mumlede jeg "vi kan se......." tænkte han højt og tog sig til hagen. "Jo! Vi kan se den der "identity thief" eller " evil dead"!!!" udbrudte han og smilte. "Hvad har du allermest lyst til?" spurgte han mig og jeg tænkte.. Hmm... Har ikke rigtig lyst til at se den store komedie film.. "Evil dead!" sagde jeg til sidst og Louis smilte stort. "Yes! Det håbede jeg på du vil sige!" han tog mig i armen "kom!" og gik hen mod den nærmeste biograf. 

 

Han købte en ALT for stor bakke popcorn, og en liter cola til ham og en liter til mig. Jeg afviste først, men han insisterede, så jeg havde ikke rigtig noget valg. Der havde været en masse piger henne ved os og de blev ved med at spørge ind til "os" og om vi var sammen og om Louis havde slået op med sin kæreste, jeg aner virkelig ikke hvad hun hedder, og er egentlig ret ligeglad. 

 

Det blev endelig vores tur til vise billet og gå ind i salen. "Kom.. Vi skal sidde heroppe." han tog fat i min arm og hev mig med allerøverst. Til de der "loveseats". Det blev de kaldt.. For.. Ja det er mest par der sidder deroppe. "Ehm.." jeg rynkede på panden "er der noget galt?" spurgte Louis mig og smilte. "Nejnej.." mumlede jeg og vi satte os i midten af rækkerne. 

 

Underligt...

 

"Jeg har altså en kæreste." grinte Louis da jeg rømmede mig. Jeg kiggede forvirret på ham "ja det altså ikke fordi jeg vil prøve på noget.. Man sidder bare meget bedre her!" han smilte til mig "nejnej jeg håber heller ikke på noget!" sagde jeg alt for hurtigt og Louis grinte. Oh gud Vanessa! Hvad fanden var det for et svar?

 

Jeg slog mig i panden og kiggede væk. "Okay... Det ikke fordi du ikke er... Jeg ved jo godt at.. Det er bare.." mumlede jeg rystede dumt på hovedet. "Jeg forstår kan godt forstå du blev forvirret, men det er ikke andet end at man ser meget bedre heroppe fra, og sidder bedre!" han klappede mig på skulderen og grinte. 

 

HVORFOR ER JEG SÅDAN?!??!

 

Omg.....

 

Men i det mindste forstår han mig... Hvorfor er han så sød mod mig? Og hvorfor føler jeg mig, ligefrem normal nu? "Hvorfor er du... Så sød mod mig?" jeg kiggede forvirret på ham, og det samme gjorde han. "Hvad mener du?" han rynkede sin pande "folk plejer bare ikke være så søde mod mig.. De plejer at bruge mig for at komme tæt på Lucy.." jeg fik opkastfornemmelse i munden da jeg sagde hendes navn, og Louis kiggede endnu mere forvirret på mig.

 

"Okay vent lige... Er du i familie med Lucy?" han så nu mistroisk på mig og jeg nikkede bare skamfuldt. "Stakkels dig..." mumlede han, kiggede væk og tog en tår cola. "Undskyld hvad?" jeg rystede på hovedet "hun er jo.. Forfærdelig!" han kiggede på mig med store øjne. Jeg begyndte at smågrine "hvad griner du af?" Louis smilte lidt forsigtigt "endelig en der også synes det!" jeg slog armene om ham, men tog dem hurtigt væk igen da det var lidt for mærkeligt. 

 

"Undskyld..Jeg blev bare så glad!" undskyldte jeg og han storgrinte. Jeg rystede på hovedet og tog en tår cola. "Det er okay. Det er meget rart med et kram nogengange." han smilte sødt til mig og jeg bev hårdt i læben for at styre mig, for seriøst. Han er jo en fucking sexgud...

 

OH-MY-GOD! Phew...

 

Filmen skulle til at starte og jeg kunne allerede mærke gåsehuden på min hud. "Jeg er altså ret af en kylling når det kommer til gyserfilm.." indrømmede jeg og kiggede ned i jorden. "Så det godt du sidder sammen med et stærk mand!!" han pustede sig rigtig op og jeg slog ham grinede på maven. "Godt du selv tror på det..." mumlede jeg og filmen gik rigtig i gang.

 

Efter at næsten have drukket over en halv liter blev jeg nød til at gå ud og tømme blæren, og for at få en pause fra alt det gys! For hold nu kæft hvor er den uhyggelig... Oh my jesus fucking god altså!

 

Jeg satte mit hår op i en hestehale igen, og smuttede ind. Jeg satte mig ned og Louis smilte blidt til mig. Jeg fik det lige pludselig varmt og tog min blazer af. Louis kiggede endnu engang på mig, og jeg sendte ham et forivrrende blik. Hvorfor kigger han hele tiden på mig?

 

Han rystede smilende på hovedet og koncentreret sig om filmen igen.

 

"Fuck." mine øjne blev store og jeg skyndte mig at dække mit ansigt ved Louis skulder. Jeg kunne høre ham grine lavt og jeg puffede ham i siden. Jeg kiggede endnu engang på skærmen og min hånd røg automatisk ned på Louis' og klemte til. Han kiggede hurtigt på mig og rynkede panden lidt. Jeg kiggede ned og skyndte mig at fjerne min hånd. "Undskyld! Blev bare så... Skræmt!" jeg sendte ham et undskyldende blik og han smilte bare tilbage.

 

Jeg kradsede mine negle ned i min arm og kunne mærke smerten med det samme. Jeg knibede øjnene sammen. Jeg kunne ikke stoppe. Hvad sker der?!

 

Hvorfor stopper jeg ikke??? 

 

"Er du okay?" Louis kiggede på mig og lagde hånden på min. Mine negle slap nu ud af min arm og jeg åndede lettet op. "Er den for skræmmende?" drillede han mig "sjovt.." mumlede jeg og tog nogle popcorn. 

 

Filmen sluttede endelig efter godt og vel 2 timer og vi gik ud som de sidste. Men okay, der var fem andre herinde. Louis holdte døren for mig og da vi kom ud tog jeg min blazer på igen. "Skal jeg følge dig hjem?" spurgte Louis mig "det behøver du ikke.." mumlede jeg og kiggede ned i jorden. "Jeg vil godt." han sendte mig et stort smil og jeg trak på skulderne. "Zayn er der sikkert alligevel stadig.." jeg begyndte at gå og Louis fulgte efter.

 

"Nu det ikke for Zayns skyld jeg gør det her!" han blinkede til mig og jeg grinte. "Tak for den biograf tur.. Det var rigtig hyggeligt!" jeg sendte ham et smil som han gengældte med et kram. Okaaayy....

 

"Hvad er der?" spurgte han mig og gav mig et forvirret blik. "Undskyld.. Er bare ikke vant til så meget krammeri.." jeg kiggede ned i jorden.. Eller bare folk faktisk vil kommunikere med mig. "Aaww!!!" sagde han og gav mig endnu et stort kram. "Okay så er det nok!" jeg skubbede ham væk og han grinte. 

 

"Du er bare så nuttet jeg kan ikke gøre for det!" sagde han med sådan en chipmunk stemme som fik mig til at flække sammen af grin. 

 

Jeg har ærlig talt ikke lyst til at tage hjem, men har ikke rigtig noget valg.. "Hey du! Jeg har en idé!" Louis stoppede op og dansede en smule. "Louis stop folk glor!" brokkede jeg mig og han stoppede med et smil på læben. "Hvilken idé?" mumlede jeg og gloede ud mod vandet og blev lige pludselig trist.

 

"Drengene og jeg skal hygge i aften, det vil sige om godt og vel en time, og så tænkte jeg på om du ikke havde lyst til at tage med! Og chill med os! Det kunne da være en fed idé!" foreslog han og jeg rystede lidt på hovedet. "Nej stop det der! Kom nu! Det bliver fedt. Vi henter noget tøj til dig og så giver vi den maks gas!" han begyndte og danse igen. "Stopper du med at danse hvis jeg siger ja?" sukkede jeg og han nikkede hurtigt og ivrigt på hovedet.

 

"Great...." mumlede jeg og ærlig talt er jeg ret glad for han inviterede mig med hjem. Altså.. Ja okay i ved hvad jeg mener! oh god... Hahhahaah

 

Nej men heller det end at sidde og skære i mig selv hele aftenen.

 

Jeg slog døren op og gik hurtigt ind i køkkenet for at tage et glas vand. "Vanessa, styr dit FUCKING handicap og tænk på andre end dig selv din-" hun kom ind i køkkenet og stoppede straks da hun fik øje på Louis. Hun stod og hungrede efter ord "Hvad.. Hvad laver han her?" spurgte hun skeptisk "hvad rager det dig?" spurgte jeg hårdt og tog noget mere vand.

 

"Ja Lucy, jeg HAR faktisk venner. ÆGTE venner!" råbte jeg til hende, tog Louis i hånden og trak ham med op. Ud af øjenkrogen så jeg Zayn, men jeg gik bare direkte ovenpå. "Okaaay...." sagde Louis og kiggede på mig med et sjovt blik. "Ja vi elsker virkelig hinanden!" spøgte jeg "ja det må man sige!" grinte han og jeg gik hen til mit klædeskab. 

 

Fuck. Hvad skal jeg tage på?!?!?!??!?!?! Omg...

 

Jeg stod og stirrede ind i skabet i et stykke tid, og Louis kom hen til mig. "Hvad med den her skjorte? Den er jo skide flot!" sagde han og tog min sorte skjorte frem. "Og de her shorts!" sagde jeg og tog et par shorts ud. "Hell yeah!" udbrød jeg og smuttede ind på toilettet. "Ikke rod i mine ting Pinocchio!" råbte jeg og kunne høre ham grine gennem døren. (link i kommentar...)

 

Jeg tog skjorten og de shorts på, en halskæde og nogle armbånd på. Jeg kiggede mig tilfreds i spejlet, og lod håret hænge løs. Jeg tog lidt mere mascara på og lagde en flot eyeliner og smuttede ud af toilettet. Louis stod henne ved mit skrivebord og tjekkede mine coole ting ud. Jeg rømmede mig og han vendte sig forskrækket om "for helvede Vanessa! Det må du aldrig gøre igen!" han tog sig til hovedet og trak vejret dybt.

 

Jeg begyndte og grine og Louis gav mig elevatorblikket da jeg kiggede væk. Jeg rystede på hovedet "kan du lide hvad du ser?" grinte jeg og Louis kiggede pinligt væk. "Ja dit gardin er da meget smuk!" skyndte han sig og sige og jeg grinte endnu mere. "Er det her fint nok?" spurgte jeg seriøst, og rynkede panden.

 

"Vanessa du er smuk!" han sendte mig et smil og jeg rødmede. "Tak...." mumlede jeg og gav ham et hurtigt kram. "No way!!!" Louis trak sig fra mig og gik med faste trin hen til min væg med billeder. Han tog et af billederne ned og stirrede på det.

 

"Hvad er der?" spurgte jeg forvirret og gik hen til ham. "Det er jo..." han stivnede og tog billedet tættere til ansigtet. 

 

"Min første forelskelse.. Han startede i min klasse i 3-4 klasse eller sådan noget.. Jeg var helt væk i ham.. Han var mit allerførste kys.." jeg smilte og kiggede på billedet. Louis mumlede noget utydeligt, men lige før jeg kunne nå og sige noget, bankede det på døren. Vi fik begge et chok og jeg gik hen og åbnede døren. "Zayn!" røg det ud af mig og Zayn kiggede på mig med et trist blik.

 

"Hvad laver han her?" spurgte han og jeg kiggede forvirret på ham. "ZAAAYYN!!! Hva faaaanden laver du her?" Louis krammede ham hurtigt og grinte. "Jeg spørger dig om det samme!" Zayn kiggede forvirret på os begge og Louis kiggede undrende på ham. "Jeg har inviteret Vanessa med senere!" Louis smilte stort og Zayn kiggede på mig. Jeg skyndte mig at kigge væk og gå hen til min taske. Jeg smed min one piece ned i, og en deodorant. 

 

Drengene stod og snakkede lidt i dørkammen i mens jeg fik pakket færdig. Jeg tog hurtig en tår af min halvfyldte vodka og lagde den ned i tasken bagefter. Puha...

 

Øj!! 

 

Jeg gik ud på toilettet og tog min yndlings parfume på og smuttede så ud igen. "Er du klar?" spurgte Louis og jeg sendte ham et stort smil og nikkede. "Gooooodt lets go then!" han tog min taske over skulderen og marcherede ud. Louis gik som om han havde skidt i bukserne hvilket fik mig til at flække af grin og ende nede på gulvet. Louis rullede ovenpå mig og fik mig bare til at grine ENDNU mere og få mavekrampe.

 

"Okay okay!!" prustede jeg og Louis gav en hånd og hjalp mig op. "Lad os nu gå!" jeg skubbede ham ud af døren og så Zayn og Lucy stå udenfor.. Helt op af hinanden.. Jeg standsede straks op og Louis rystede på hovedet. "Hvaaa Zayn bliver det i dag?" brokkede han sig og smed min taske ind i Zayns bil. 

 

Louis satte nøglerne i, og jeg hoppede ind på forsæddet. HA!

 

Louis dyttede og og Lucy lagde sine lange klamme arme om Zayns hals. Han kiggede op og opdagede jeg kiggede på dem, så jeg skyndte mig at kigge væk. Akavet... 

 

"For helvede altså... De andre venter!" han dyttede igen og Lucy gav endelig slip på ham og han skyndte sig ind i bilen. "Hvorfor har du så travlt?" sagde Zayn med en sur stemme. "De andre venter!" svarede Louis igen og jeg kiggede ned. 

 

"Nå Vanessa! Er du klar til at møde resten af slænget!!!" Louis sendte mig et hurtigt smil og jeg stirrede ud i luften. En hånd blev lagt på min skulder og jeg kiggede forvirret rundt. "Vanessa?" Louis fjernede hånden og lagde den på rattet igen. "Hvaaa er du helt væk eller hvad?" grinte han og jeg rystede på hovedet. 

 

"Hvem kommer ellers?" spurgte jeg og kiggede ud af vinduet. "Well, dig, mig, Zayn, Niall, Liam, Harry, Danielle og min kæreste Eleanor." han smilte til mig og jeg nikkede langsomt med hovedet. "Det skal nok blive interessant..." mumlede jeg og de hørte det sikkert ikke så jeg sukkede bare. "Pas på Harry!" sagde Louis "han er en rigtig haj!" han grinte lidt og jeg så Zayn rulle med sine øjne i spejlet. "Aha..." grinte jeg og bed mig i læben.

 

Louis begyndte at synge "Radioactive" og jeg joinede ham. "IM RADIOACTIVE! RADIOACTIVE!!!" skreg vi og skraldgrinede imens. Godt lyder det ihvertfald ikke!

 

Louis stoppede bilen, gik hen til min dør og åbnede den for mig. "Tak skal de ha mr. Pichnochio! Det var sødt af dem!" sagde jeg og gjorde alt for at holde masken. "Det var da så lidt fru. SexyVanessa!" han bukkede sig og lukkede døren. Han tog min taske igen og Zayn bestemt ind af døren til det store flotte hus. Jeg stoppede op for at beundre det. "Har du tænkt dig at stå der hele dagen?" Louis puffede mig på skulderen og jeg slog ham i maven. 

 

"Hov ej det må du altså undskylde! Det var SLET ikke min mening at ramme dig!" sagde jeg og Louis tog sig til maven og kiggede på mig med et hævnrigt blik. "Du kan bare vente dig kan du!" sagde han og jeg grinte. 

 

"Du er så sød når du truer mig" sagde jeg og blinkede til ham. Han kan bare komme an! Im ready! Woop Woop!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...