Humming Bird {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Den 18-årige Vanessa Dundee er blevet mobbet i gennem hele sit liv. Hendes forældre ser kun Vanessas tvilingesøster Lucy ,der blev berømt efter sin medvirken i det britiske X-Factor. Vanessa føler sig usynlig, og har kun én person hun kan stole på. Hendes bedste veninde Macy... Vanessa er træt af livet, og efter hendes mislykket selvmordsforsøg, bliver hun mere og mere deprimeret, og trækker sig længere ind i sig selv. Vanessa møder en dag Zayn Malik fra det populære boyband One Direction, og lige siden deres blikke mødtes, begyndte Vanessas liv at blive så godt igen indtil hendes søster Lucy kommer ind i billedet og ødelægger det hele igen..


¤¤¤¤ANSTØDELIGT SPROG OG SCENER KAN FOREKOMME!!¤¤¤¤

40Likes
34Kommentarer
5433Visninger
AA

15. Mr. Alien

"LOUIS!" lyden af en ret så skinger stemme vækkede os begge med et chok, og vi satte os brat op i sengen og kiggede forvirret rundt. "Hvad fanden!!" jeg gned mine øjne i, kiggede rundt og fik øje på Eleanor. Jeg gabte stort og kiggede på Louis. Well, det her kan jeg da bare slet ikke overskue. "El, det er ikke som du tror! Vi er-" "jeg er ligeglad Louis! Jeg er så træt af det her, du giver mig slet ikke din opmærksomhed mere, og jeg føler mig usynlig ved siden af.. Hende!" afsluttede hun og pegede på mig.

 

"Wow wow, now hold up! Lou og jeg er bare venner! Jeg er sammen med Zayn! Eller... Ja jeg er, og jeg har ingen følelser for Lou på den måde, he is all yours! Måske kunne det tænkes at jeg faktisk har brug for en ven, en ven som støtter mig igennem alt, og det har jeg ikke haft i lang tid, så undskyld mig for at have Louis som ven.. Bare fordi vi ikke alle kan se ud som dig, være som dig, have venner som dig..." jeg stoppede og trak vejret dybt... Der var stille og Eleanor stod med blikket limet ned i gulvet.

 

"Uanset hvor jeg sætter mine ben, påføre jeg bare smerte og ulykkelighed.. Jeg ved godt jeg er en dårlig person, men jeg prøver VIRKELIG, og Louis har virkelig hjulpet mig igennem det her.." Jeg trak dynen af mig, rejste mig op, gik hen mod døren, stoppede ved Eleanor, gav hende ret utålmodigt blik, sukkede og traskede ud af døren. Det her går bare ikke... 

 

"Vent.. Vanessa!" en hånd greb fat om min arm og stoppede mig. Jeg trak vejret dybt, spændte i hele kroppen for at stoppe mig selv for at give hende en god gammelsdags lussing og vendte mig om. "Du har ret.. Jeg er ked af det.. Jeg har bare været så blind af jalousi at jeg ikke havde set hvordan situationen virkelig var.." hun holdte en kort pause for at trække vejret. 

 

"Undskyld.. Kan vi ikke starte forfra?" hun sendte mig et uskyldigt blik og et lille smil. Jeg sukkede og legede uroligt med en hårtot. That bitch... Tror hun virkelig hun kan komme her og beskylde mig for noget som aldrig er sket, og så tro at jeg tager i mod hendes undskyldning?! I'm so sorry, but i'm not a forgiver..    

                                                                                                                                                               

"Hør her Eleanor, du skal ikke komme her og tro du er noget, okay, jeg er SÅ træt af blive beskyldt for alt muligt lort, så du kan godt pakke dine små lillehundeøjne væk, og stay the hell away from me, okay?" jeg rev min arm til mig, samlede mit tøj, tasker etc. og ud af huset. Jeg kunne høre en dør blive revet op bag mig og en stemme der råbte mit navn, men jeg gad ikke reagere på det.                      

                                                                                                                                                                                   

"Vanessa! Stop hvad sker der!!" Nialls stemme brød til sidst igennem mine tanker, og fik mig til at stoppe. "Hvorfor går du søde? Vil du ikke have noget mad først?" jeg vendte mig langsomt op og blev mødt af et kæmpe smil, der straks ændrede sig til et bekymret tørt smil. "Nej Niall, jeg har fået nok... Jeg gider ikke mere.." Og da det var sagt, vendte jeg mig om og gik. Væk fra det hele. Væk fra alt dramaet. 

 

¤¤¤¤¤¤

 

Jeg rev min hoveddør op, og det første jeg hørte var Lucys klamme sangstemme ude fra stuen. Jeg sukkede højt og smækkede døren i. "Zayn? Zayn er det dig?" hendes stemme lød begejstret, og hun løb hen i mod mig. 

 

Et ret så gladt ansigt blev hurtigt forvandlet til skuffelse, og hun vendte øjne da hun fik øje på mig. "Nå så det er dig. Glad for at se dig søs." Sagde hun sarakastisk og grinte. "Don't even start.." hviskede jeg og sukkede højt og helligt. 

 

Jeg gik hen i mod køleskabet og gloede håbløst ind og et stort suk forlod mine læber.. Kun salat? Come on, har Christine ikke købt noget ordenligt mad?! Jesus man. Min mobil brummede, og jeg tog den straks op. 

 

Dallas.

 

Bare synet af hans navn gjorde mig glad. "Hvaa har du tænkt dig at stå der hele dagen eller hvad fede?" brokkede Lucy sig, og det gik op for mig at jeg stod foran det åbne køleskab. Jeg tog lasagnen ud, smed den ind i mikrobølgeovnen, satte mig på køkkenbordet og tog mobilen frem igen. 

 

"Heeey Es, vi to skal snart ud og shoooppeeee! Jeg har fundet en FAB butik som du bare SKAL tjekke ud! Ses vi i morgen? Møs møs." Et grin forlod mine læber, og Lucy kiggede straks på mig. Endnu en besked poppede op på min mobil og jeg kunne ikke genkende nummeret. "Vanessa! Det er mig Frankie! Tænkte om du måske ville ses en dag? Bare hænge ud lidt og sådan noget.. Bare sig dato og klok!" 

 

"Wow.." hviskede jeg og et lille grin udbrød. Ja okay, havde bare ikke set dén komme! Og lige da jeg skulle til at svare tilbage på dem begge, ringede min mobil, og Liams navn dukkede op. 

 

Jeg tog den forsigtigt op til øret, og hørte en bekymret Liam i den anden ende. "Vanessa! Er du okay?" jeg sukkede og rystede på hovedet. Det der spørgsmål er jeg ved at være RET træt af... Da jeg ikke ville svare, fortsatte Liam samtalen. Med sig selv. Hæh. 

 

"Danielle snakker hele tiden om dig!" med det sagt, blev jeg ret overrasket. "Hvad?" røg det ud af min forbløffet mund. "Ja, hun syntes du er ret sej. Hvilket hun ikke er alene om!" han afsluttede med et grin, der smittede af. søde Liam. 

 

Efter en lille pause, afsluttede Liam samtalen med en aftale om at mødes igen med Danielle en dag. Jajajajajaja nu vil jeg bare gerne have min mad! Jeg tog den færdige lasganen ud, to en cola og smuttede op på mit værelse.

 

Jeg tog min mobil frem og tastede løs. "Hey Dall! Jamen det er en aftale så! Klokken 12.00? Så kan vi også gå ud og få noget luuunch!" det var den ene!

 

"Frankie? Hej! Eh.. Jamen det lyder da godt nok. På torsdag? Det passer mig  bedst, har nemlig masser af planer de næste par dage.." Jeg sendte beskeden, og følte mig lidt dum. Ja okay, har ingen planer, andet end den med Dall! Hmm...

 

Jeg satte en film på, åd maden og lagde mig til at sove til Brian McFadden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...