Humming Bird {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Den 18-årige Vanessa Dundee er blevet mobbet i gennem hele sit liv. Hendes forældre ser kun Vanessas tvilingesøster Lucy ,der blev berømt efter sin medvirken i det britiske X-Factor. Vanessa føler sig usynlig, og har kun én person hun kan stole på. Hendes bedste veninde Macy... Vanessa er træt af livet, og efter hendes mislykket selvmordsforsøg, bliver hun mere og mere deprimeret, og trækker sig længere ind i sig selv. Vanessa møder en dag Zayn Malik fra det populære boyband One Direction, og lige siden deres blikke mødtes, begyndte Vanessas liv at blive så godt igen indtil hendes søster Lucy kommer ind i billedet og ødelægger det hele igen..


¤¤¤¤ANSTØDELIGT SPROG OG SCENER KAN FOREKOMME!!¤¤¤¤

40Likes
34Kommentarer
5475Visninger
AA

3. Lost.

Efter flere dages skænderier med Lucy, Christine og Michael har jeg valgt at låse mig inde på mit værelse. Jeg behøves ikke at gå ud for at tisse eller bade for det har jeg jo selv i værelset. Jeg kan virkelig ikke magte glo på nogens ansigter. Macy havde skrevet jeg VED ikke hvor mange beskeder om hvad der skete med mig, men jeg svarede hende ikke. Jeg kan intet føle mere.. Der er ét stort sort hul i mig der suger alt lykke til sig.. Det sorte hul kaldes "min familie." Christine har været oppe og banke én gang på min dør, men jeg jog hende bare væk igen. Som om hun overhovedet tænker på andet end fucking Lucy. 

 

Bare hendes navn giver mig kvalme. Der havde været en masse folk fra pressen hjemme hos os, og de prøvede at komme i kontakt til mig, da jeg var nede én gang for at hente et lager af cola i køleskabet. De havde taget en masse billeder og råbte af mig, hvilket resulterede i at jeg også råbte af dem. Christine prøvede at redde det hele ved at begynde at snakke om Lucys fantastiske vidunderlige barndom, og få dem til at glemme mig. Lucys "mentor" Simon Cowell, ja DEN Simon Cowell, havde også været forbi et par gange for at snakke om finalen. Christine havde givet ham en tour i huset, og jeg kunne høre hans stemme lige uden for min dør. "Hvad er der, derinde?" spurgte han nysgerrigt. "Nå det er bare et af vores depotrum." Min kæbe røg ned. Nej.. Virkelig? Er jeg virkelig bare et "depotrum"? 

 

Jeg gik trampede hen mod døren, og smækkede den op. Simon kiggede chokeret på mig, men mit blik faldt på Christine. "Så jeg er bare et elendigt "depotrum" for dig?! Tak MOR, TUSIND TAK for omsorgen! Her er et bevis på hvor meget jeg FUCKING elsker jer!" råbte jeg, og tog min hætte trøje af, og pegede på de ar jeg havde fået. Hun kiggede chokerende på mig. "Ja det er overvældende ikke?" Jeg smilte falsk til hende, gik ind på mit værelse, gav Simon et hurtigt blik, og smækkede døren i og låste omgående. Sikke en flot gestus jeg gav Simon.. Han kan bare RENDE MIG! Jeg smadrede min venstre hånd ind i muren, og mærkede en smerte sprede sig fra mine knoer, og helt ned til tæerne. 

 

Smerte er nok det eneste jeg kan mærke efterhånden. Jeg lagde mig på ryggen i sengen, og lagde mine hænder på min mave. Hvorfor er jeg så FUCKING FED?! Hvordan kan det lade sig gøre?! Jeg SPISER jo ikke en skid! Suk.. 

 

Jeg kiggede på min mobil og blev blændet af lyset. Jeg gned forsigtigt mine skrøbelige øjne, og kiggede i kalenderen. Fedt.. Det er fredag i morgen, og det betyder at Lucys skæbne bliver afgjort. "The big finalé!!" min røv.. Jeg håber hun falder og slår sit hoved ned i gulvet.. 

 

"Vanessa.. Vi tager hen til studiet og bliver der til i morgen." Lød en stemme ude foran min dør. "I don't give a SHIT!" råbte jeg tilbage, og der blev stille. Jeg åbnede forsigtigt min dør, og stak hovedet lidt ud. Jeg hørte en dør lukke i, og blive låst, og jeg skyndte mig ned i køkkenet. Michael åbnede bildøren for Lucy, og lukkede den forsigtigt i igen. Han kiggede smilende hen på Christine der satte sig ind i bilen. You make me wanna puke.

 

Min mobil brummede, og Lewis navn dukkede op på skærmen. Uden at tænke over det, tog jeg mobilen op til øret. "Vanessa!" Lød Lewis stemme. "Hvad så?" spurgte han uinteresseret. Jeg valgte ikke at svare da han ikke vil andet end at knalde. "Nå... Kan jeg komme over?" spurgte han endelig. Det er jo lang tid siden... "Mmmh" Mumlede jeg ind i mobilen, og han lagde på. Ja jeg er godt klar over at han udnytter mig, but i don't give a fuck! Jeg gør det jo også selv.

 

Jeg tog mit tøj af, smed det på køkkenet, og stod nu i undertøj. Det bankede ivrigt på døren og jeg åbnede den. Lewis tog hårdt fat om mit liv, og ærligt, gjorde det skide ondt. Men jeg er vant til smerten.. Han trykkede hårdt sine læber mod mine, og smækkede døren med sin fod. "Stuen" mumlede jeg mod hans læber, og hoppede op på ham. Hans hænder lå under min røv, og klemte hårdt. Jeg gispede lavt af smerte, og Lewis trykkede endnu hårdere. Jeg rynkede panden, og Lewis smed mig ned i sofaen. Han rev sit tøj af, og smed sig over mig. Hver hans berøring gjorde ondt, men jeg sagde ikke noget. Jeg lod ham gøre hvad han ville. Han trængte op i mig, og en smerte bredte sig fra mit underliv til hver eneste sted på min krop. Jeg gispede højt, hvilket fik Lewis til at gøre det hurtigere. Mit ansigt vred sig af smerte, men Lewis lagde ikke mærke til noget.

 

Efter en EVIGHED kom han endelig, og han trak sig ud af mig. En stor lettelse bredte sig i min krop, og jeg sank længere ned i sofaen. Han tog sit tøj på, smuttede, og lod mig være alene, og synke dybere ind i mig selv. Jeg blinkede mine øjne hårdt sammen, men der kom ikke nogen tåre. Jeg kan ikke græde mere.. Jeg kan ikke noget som helst mere.. 

 

Uden at tænke over det, gik jeg op på mit værelse, ud på toilettet, fandt bøtten med mine iprener frem og tømte bøtten ned i min hånd. Gør det! Du er intet værd. Ingen vil savne dig! Jeg blinkede et par gange med øjnene og fyldte munden med pillerne. Da de røg ned, blev alt langsomt sort, og jeg faldt ned på gulvet. Da mit hoved ramte gulvet, blev ALT sort. 

 

Intet kan redde dig nu!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...