I'm not living - I'm just surviving. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Ville du tro på en pige der led af skizofreni, hvis hun fortæller hendes bedsteveninde begik selvmord, fordi hendes kæreste misbrugte hende? Der er ingen beviser, intet der kan vise hun har ret. Det er hendes ord mod hans - Jamie. Ville du tro hende? Tro en pige der hver dag ser og mærker ting, som ikke eksisterer? Aya på 17 år, er fanget i en verden, hvor ingen vil tro hende - ikke engang hendes familie, hvilket tvinger Aya til at se på Jamie, som er ven af Alex - Aya's storebror. Det gør det ikke bedre, når de inviterer ham med på tre ugers ferie i Spanien - hvor det ikke kan andet end at ende galt. Jamie ved, at Aya ved mere end hun burde, og da hans små trusler ikke virker, må han prøve på andre måder, som at bruge Aya's sygdom imod hende - gøre hende sindssyg, men en aften tager tingene en skarp drejning - Aya lander i hænderne på nogle fremmede, som bliver indblandet i nogle ting, som kun kan give dem dårligt omdømme - for de er ikke normale, og i sidste ende, langt fra fremmede.

803Likes
886Kommentarer
64502Visninger
AA

15. The disadvantage of the day before.

Det var et held jeg sov hos Zayn, for stemmerne var der hele natten, og hvis det ikke var fra Zayn som beroligede mig, så ville jeg havde skreget og grædt, og så ville mine forældre vide der var noget i vejen.

Men som altid, så kunne Zayn et eller andet som gjorde de ikke var så slemme, så jeg holdt det for mig selv og klamrede mig til ham hele natten, men det så ikke ud til han havde noget imod det.

De andre drenge var vidst virkelig forvirret over det - dog viste de det ikke rigtig næste dag da vi lå ved poolen og slappede af. Zayn havde insisteret på jeg tog med fordi han ikke var tryg ved jeg tog hjem. Han var sikkert overbevist over det var noget med Jamie igen, det var hvert fald det han havde spurgt mig om som det første.

De andre drenge vidste nu jeg havde en død veninde, men de måtte virkelig tro jeg var sindssyg. Hvad Louis havde set ..... han havde vidst ikke fortalt de andre det, for hvis han havde, så havde de nok opført sig anderledes over for mig, hvilket de ikke gjorde. De var søde, og måske troede de bare jeg havde fået for meget at drikke. Det var jo meget normalt at blive deprimeret når man er fuld.

Nå men et par af de andre mennesker drengene snakkede med i går, kom hen til os, så det endte med vi var en stor klump ved poolen. Det var virkelig hyggeligt, især fordi jeg virkelig havde brug for at slappe af.

De piger fra i går, som havde kigget på Zayn var her også, men det så slet ikke ud til hans opmærksomhed var på dem. Han var meget over mig, ikke at jeg skulle klage, for jeg havde nok brug for det.

"Zayn?!" Lød en skinger stemme. Vi var lige kommet ned i vandet for at køle af. Vejret var virkelig godt i dag og solen brændte virkelig en.

Zayn vendte hovedet hen mod en af pigerne som gjorde et eller andet, som fik os alle til at grine. Zayn råbte et eller andet tilbage, inde han vendte sig mod mig og bukkede sig, så vandet var ved hans hals.

"Har du husket at smøre dig i hovedet?" spurgte han om og rakte ud efter mig. Han trak mig hen til sig og tog ved mine ben. Jeg foldede dem bag hans ryg og lagde mine hænder på hans skulder.

"Na, lidt. Er jeg da rød?" Jeg rørte min kind og kunne mærke hvor varme de var i forhold til det kolde vand. Zayn grinte kort inden han lagde sine læber mod den ene kind.

"Kun en smule," mumlede han og kyssede begge kinder. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Det var som om han godt kunne føle der var noget i vejen, men i stedet for at spørge, så gjorde han bare alt for at gøre mig glad. Jeg kunne nok ikke holde det fra ham for altid, men lige nu ville jeg ikke ødelægge det. Han havde ikke sagt noget om det hele morgenen, hvilket de andre heller ikke havde, men de var forvirret og jeg forstod dem. Var det mig der så en sådan der, så ville jeg være virkelig skræmt - men jeg kunne kun være glad for de var anderledes.

Hans ryg ramte poolkanten, og lidt efter trak han mig længere ind mod sig. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og nød bare varmen fra hans krop, og generelt bare ham. Jeg kunne se de andre herfra, og at se dem så glade fik mig bare til at smile og tænke over hvor heldig jeg havde været.

"Er du træt?" jeg kunne mærke hans ånde mod min skulder da han snakkede. Jeg trak på skulderne lod en finger glide hen langs hans arm.

"Lidt," mumlede jeg efter og plantede et kys på hans skulder.  Jeg kiggede rundt igen og kunne mærke et par blikke på os. Nogen piger stod med et kamera hen mod os, hvilket bare fik mig til at gemme mit hoved ved hans bryst og lukke øjnene.

Hans hjerte slog langsomt mod hans bryst, og selvom vi ikke rigtig snakkede så meget, så var det så afslappende at stå der. Der var et eller andet over det. Måden vandet omslugte os på, og måden hans krop passede perfekt sammen med min... det var perfekt.

Stemmerne omkring os blev lavere, og hvis det ikke var fra Harry som hoppede i vandet og kom hen til os, så var jeg nok faldet i søvn på stedet.

"Woops, afbrød jeg din søvn?" grinede Harry flabet og prikkede til mig. Jeg trak mig langsomt fra Zayn som sendte mig et sødt smil inden han lænede sig frem og kyssede mig på munden.

Han vidste udmærket godt der var folk med mobiler rundt omkring, og det fik mig bare til at smile for det betød jo han var ligeglad, at han var her for mig.

OoO

Louis synsvinkel:

Det havde generelt bare været to underlige dage. Alt det med Aya forvirrede mig. På et eller andet punkt gjorde det mig så glad at se Zayn og hende sammen, for noget sagde mig at hun havde nogle problemer. Jeg vidste ikke om Zayn kendte til dem eller ej, og det havde jeg tænkt mig at snakke med ham om, for nu var det anden gang jeg havde 'fundet' Aya helt ude af sig selv - og denne gang var det hendes døde veninde der var grunden.

Dagen havde været rolig ved poolen. Aya og Zayn var et eller andet sted jeg ikke havde nogen ide om, men det var jeg også lidt ligeglad med, for Zayn kunne passe på sig selv, og jeg var bare glad for han endelig havde fundet en der gjorde ham glad efter det med Perrie - men på den anden side var der noget mystisk ved Aya som jeg brændte for at finde ud af.

At det havde været to underlige og forvirrende dage gjorde det heller ikke bedre, da Jamie pludselig dukkede op foran vores sommerhus for at spørge om Zayn var her, og da Liam fortalte at han var med Aya fik han en rynke i panden, inden han nikkede og bad os sige til Zayn han skulle snakke med ham.

Noget andet jeg også brændte for at vide var om Jamie og Aya havde haft et forhold. Jeg synes altid han sendte hende lange blikke og overvågede hende, og de gange Zayn havde fortalt han havde overfaldt hende.. Det gjorde mig lidt urolig, som om han måske nu var ude efter Zayn.

"Det er om Aya," havde han sagt og sørgede for at blive der indtil Liam havde sagt vi nok skulle give beskeden videre.

Jeg kunne virkelig ikke lade være med at undre mig. Jeg burde slappe af på denne ferie, men Zayn var en tæt ven, og jeg ville gøre alt for ikke at se ham såret igen.

Der var jo en grund til vi fik ham med - og det var netop at han skulle væk fra alt det berømmelse halløj og slå sig ned, og meget pegede på at Aya og Zayn ikke bare var en sommerflirt, så inden han slog sig for hårdt ned, så ville jeg vide hvad der foregik.

OoO

Aya's synvinkel:

Zayn og jeg havde været ude at spise, og ja, kigget i butikker. Det endte med vi først var hjemme lidt over tolv, og det så ud til at alle drengene var gået ind på deres værelser.

"Jeg føler mig så ulækker," brokkede jeg mig da jeg børstede noget sand af min krop. Zayn  og jeg var blevet uenige om noget latterligt for sjov noget på vej til sommerhuset, og fordi jeg i sidste ende havde ret blev han 'sur' og lagde mig ned i sandet, hvilket ville have ført til en masse dumme ting, hvis det ikke var fordi Zayn fik stoppet det.

Nu stod jeg så her i min BH ude på toilettet og prøvede at fjerne sandet fra min ryg.

Jeg kunne høre Zayn grine, hvilket fik mig til at smile inden jeg flettede mit hår.

"Hvad skal I i morgen?" spurgte jeg Zayn om og slukkede lyset på badeværelset. Han vendte sig rundt ved lyden af min stemme og trak sin trøje af.

Jeg greb den i luften og trak den over min halvnøgne krop og kiggede så på Zayn som rettede sin opmærksomhed mod mig.

"Ikke noget. Vi skal vidst bare slappe af den næste uge," han sendte mig et roligt smil, men det så ud til det stivnede da det gik op for ham at jeg kun stod i underbukser og i hans trøje.

Hans øjne blev en smule mørkere inden han trådte et skridt hen imod mig.

"Selvom du ser utrolig sexet ud i mit tøj," mumlede han og tog ved kanten af hans trøje. "Så foretrækker jeg dig i BH," sagde han roligt og kyssede mig kort på halsen, inden han langsomt trak op i min bluse. Jeg kunne ikke lade være med at grine og løftede så mine arme, så han kunne tage den af.

Hans blik gled ned over min krop, inden han tog ved mine hofter.

Hans øjne fandt mine, og den stemning der var blevet bygget op i løbet af dagen skulle ende på et eller andet tidspunkt - ikke at jeg havde noget imod det.

Uden et ord kyssede han mig på munden. Min mave slog koldbøtter, og det fik mig til at tage fat i hans overarm, så jeg ikke væltede.

Hvad der gjorde det kys så anderledes fra de andre, det vidste jeg ikke. Det var bare som om Zayn og jeg var kommet tættere på hinanden, og mine følelser var vidst vokset en del for ham.

Måske kunne man næsten tillade mig at kalde mig forelsket - jeg vidste ikke helt hvordan den følelse var, men det jeg følte for Zayn var stærkt, og det beviste det her kys også.

Han skubbede mig forsigtig tilbage mod sengen, så jeg faldt bagover.

"Zayn, de andre er her," mumlede jeg, hvilket fik ham til at ryste på hovedet, inden han lænede sig ned over mig.

"Bare vær stille," sagde han og sendte mig et drillende smil. Jeg kunne ikke lade være med at grine, inden jeg trak hans ansigt ned til mit og kyssede ham igen.

Selvom Zayn og jeg efterhånden tit havde haft sex, så var det anderledes denne gang. Det var som om vi slet ikke havde brug for ord. Det var som om vores berøringer var ord - lydløse ord.

Jeg stønnede svagt da han fik fjernede de resterende stykker tøj. Han kiggede mig i øjnene inden han kyssede mig lidenskabeligt på munden og trængte ind i mig. Jeg bukkede ryggen frem ad og tog ved Zayn's skulder.

Jeg kneb mine øjne sammen da de blev for tunge at holde åbne. Det var anderledes denne gang - der var alt for mange følelser. Det var næsten for meget, men det var rart.

Jeg borede mine negle ind i Zayn, hvilket fik ham til at stønne lavt. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hans pande fandt min, inden han igen kyssede mig.

Jeg lod min hånd glide ned af hans ryg som efterhånden var ved at være en smule våd af sved. Jeg tog en dyb indånding da jeg kunne mærke hvordan det hele byggede sig op.

"Zayn jeg.." En underlig følelse var til at føle under min håndflade. Jeg løftede min hånd til siden og åbnede øjnene, og selvom der var mørkt kunne jeg se noget mørkerødt på min hånd.

Alt inden i stivnede, udover mit hjerte som satte tempoet op. Jeg kiggede forvirret hen mod hans ryg, og da jeg så den var fuldstændig åbnet af sår, gispede jeg højt.

"Zayn!" sagde jeg højt, hvilket fik ham til at tysse på mig. Jeg rystede på hovedet og kunne se hvordan blodet løb ned fra hans skulder og ned på mig.

"Zayn!" råbte jeg højt, og prøvede at skubbe ham væk. Han vendte ansigtet hen imod mig og kiggede forvirret på mig, hvilket næsten fik mig til at skrige.

Hele hans ansigt var fyldt med blod. Jeg kiggede forvirret ned i min hånd.

"Hvad sker der?" spurgte han forpustet om. Jeg blinkede et par gange med øjnene.

"Du bløder," sagde jeg forvirret, hvilket fik ham til at kigge ned af sin krop.

"Aya hvad..."

"Zayn du bløder virkelig slemt," udbrød jeg og kunne mærke hvordan min krop begyndte at ryste.

"Aya, hvad fanden snakker du om?" Han trak sig fra mig og kiggede ned på sine hænder, inden han kiggede hen på mig. Mine øjne blev store. Hans ansigt var værre end før. Hvad fanden skete der?

"Zayn forfanden! Du bløder!" skreg jeg højt og viklede lagnet omkring mig for at gå hen til ham.

"Aya hvad fanden snakker du om?" Han rystede forvirret på hovedet. At se ham sådan her.... Tårerne stod ud af mine øjne og gled ned af mine kinder.

"Aya forhelved," sagde han forvirret i det døren gik op.

"Hvad sker der?" stemmen tilhørte Niall, og lidt efter kom de andre ind af døren.

"Han bløder - gør dog noget!" Det var næsten som et deja vu med den pige, men det her var meget slemmere.

"Hvad snakker hun om?" Hørte jeg Liam sige forvirret. Jeg kunne ikke lade være med at hulke højt. Hvad skete der med mig?

OoO

Zayn's synsvinkel:

Vi havde brugt snart en halv time på at få Aya til at falde til ro, og nu sov hun endelig. Jeg forstod ikke hvad der skete med hende. Jeg kunne ikke blive ved med at lade som om alt var okay, for Aya fejlede tydeligvis noget.

Det skræmte mig at se hende sådan. Jeg holdt virkelig af hende. Vores forhold var så... stærkt og anderledes. Jeg havde aldrig haft sådanne nogle følelser for en pige før. Det skræmte mig næsten fra vid og sans, mens det gjorde mig glad. Jeg forstod det ikke, men det var okay, jeg vidste bare jeg var forelsket i hende - at jeg var faldet hårdere for hende end jeg havde prøvet før.

"Jamie var her før i dag," sagde Harry og drak sin te. Jeg kom ud af min egen verden og kiggede hen på ham.

"Jamie?" sagde jeg spørgende og kunne mærke hvordan navnet allerede gjorde mig vred. Han var hele tiden over Aya, det var hans skyld hun var sådan der. Hun var rædselslagende for ham.

"Han ville snakke med dig," sagde Liam.

"Om Aya," indskød Louis hurtigt.

Jeg kiggede forvirret på dem begge to. Ville Jamie snakke med mig? Jeg havde ingenting at snakke med ham om. Han skulle holde sig fra Aya. Jeg brød mig virkelig ikke om ham.

"Næste gang, så bed ham gå," sagde jeg forvirret og kørte en hånd igennem håret.

"Zayn?" Jeg blev opmærksom igen og kiggede hen på Niall som virkelig ikke så glad ud.

"Hvad sker der med hende? Er hun syg?"¨

Jeg kunne nemt høre hvor bange han var for at spørge, men for at være ærlig var jeg selv lige så forvirret som ham. Aya havde fortalt om en meget lav form for skizofreni, men det kunne da umuligt være det der gjorde alt det her? Man skulle være slemt ramt før det skete - og det var Aya ikke. Den eneste forklaring der kunne være var at Jamie havde noget med det at gøre - noget med Carly's død at gøre.

"Bare hold Jamie fra hende." 

OoO

Så fik I altså lige et ekstra lille kapitel, hihi. Det var vidst ikke særlig godt det der skete for Aya, hva? :( Og hvad tror I Jamie vil snakke med Zayn om og og og hvad tror I der sker? :(

Undskyld stavefejl er ked af det, men er syg og kan ikke stave ahah

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...