I'm not living - I'm just surviving. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Ville du tro på en pige der led af skizofreni, hvis hun fortæller hendes bedsteveninde begik selvmord, fordi hendes kæreste misbrugte hende? Der er ingen beviser, intet der kan vise hun har ret. Det er hendes ord mod hans - Jamie. Ville du tro hende? Tro en pige der hver dag ser og mærker ting, som ikke eksisterer? Aya på 17 år, er fanget i en verden, hvor ingen vil tro hende - ikke engang hendes familie, hvilket tvinger Aya til at se på Jamie, som er ven af Alex - Aya's storebror. Det gør det ikke bedre, når de inviterer ham med på tre ugers ferie i Spanien - hvor det ikke kan andet end at ende galt. Jamie ved, at Aya ved mere end hun burde, og da hans små trusler ikke virker, må han prøve på andre måder, som at bruge Aya's sygdom imod hende - gøre hende sindssyg, men en aften tager tingene en skarp drejning - Aya lander i hænderne på nogle fremmede, som bliver indblandet i nogle ting, som kun kan give dem dårligt omdømme - for de er ikke normale, og i sidste ende, langt fra fremmede.

802Likes
886Kommentarer
64314Visninger
AA

13. The disadvantage of great experiences.

Jeg havde hørt et par af deres sange før, og jeg blev helt chokeret over det, da de startede den. Jeg lignede sikkert en idiot i hovedet, og et kort øjeblik havde jeg lyst til at hoppe på stedet og sige jeg kendte den - for lidt stolt var jeg da, jeg var hvert fald ikke helt så dum som jeg var i starten, da Zayn fortalte han var Zayn fra One Direction.

Jeg havde også mødt deres crew - ikke alle, men en del som Tom, Lux, Lou, Josh, Sandy og dem drengene nu snakkede mest med, og selvom småbørn ikke var min favorit, så var Lux noget af det sødeste jeg længe havde set. Drengene så også ud til at have et virkelig godt forhold til hende, for hun lyste hvert fald op i et kæmpe smil da hun så dem.

Koncerten var ved at slutte, og folk var ved at pakke deres ting sammen. Vi skulle åbenbart også hurtigt ud herfra, inden deres fans kom ud og tog hen til hotellet, for det var åbenbart kommet ud hvilket hotel de boede på.

Jeg havde virkelig nydt det hele. Lou og jeg havde snakket en del. Jeg var imponeret over hendes arbejde i sådan en ung alder. Hun måtte virkelig leve livet, ja og Lux havde oplevet mere af verden end jeg nogensinde ville komme til, og hun var ikke engang to år. Det var vildt, men det fedeste var at se selve sammenholdet i det.

Hvis det var mit, så ville jeg aldrig nogensinde forlade det, aldrig. Det var som at have en anden familie.

"Så du kommer fra England?" spurgte Lou nysgerrigt og kiggede ned på Lux, som var ved at falde i søvn. Jeg rette mig op og greb ud efter min vandflaske.

"London faktisk," sagde jeg og kunne se et smil glide over hendes ansigt, inden hun kyssede Lux på panden, og kiggede på mig.

Lux gav en lyd fra sig, og før Lou kunne nå at sige noget, gik døren op, og en masse stemmer strømmede ind, blandt andet Harry's som fik den halvsovende Lux til at vågne helt op. Hendes øjne blev store og hurtigt kiggede hun hen på Harry, som havde en samtale i gang med Niall.

"Harreh!" udbrød hun, selvom han nok ikke kunne høre hende. Folk snakkede og var helt oppe at køre, og det forstod jeg også godt. Det var længe siden de havde haft en koncert, og deres humør var jo helt fantastisk, og med sådan et publikum, så forstod jeg godt hvorfor.

"Drenge," et pift lød, inden alle kiggede hen mod døren, hvor en af deres bodyguard stod, hvis jeg ikke tog fejl, så var det Paul.

"Vi har lidt travlt, der er allerede piger ude foran," han sendte dem et streng blik, hvilket fik Niall og Louis til at gøre nar af ham, og de andre mennesker til at grine. Paul sendte dem endnu et blik over skulderen, inden han rystede på hovedet, og et lille smil gled frem.

"Hvad siger du Aya?!" spurgte Niall spændt, inden han tog sin jakke på. Lou rejste sig langsomt op, og endelig gav Harry sin opmærksomhed til Lux, som ikke var langsom om at strække armene ud. Harry tog hende hen til sig, og sagde et eller andet der fik hende til at grine.

Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Det var et ret godt førstehåndsindtryk," jeg nikkede, hvilket fik Niall til at smile stort.

"Jeg vidste du ville elske os," grinede han inden han kiggede ned i sin mobil.

"Jeg kan virkelig godt mærke det er længe siden," hørte jeg Liam sige, inden han gik ud af rummet.

"Kommer du Ays?" Lød det fra Niall som havde rettet sin opmærksomhed hen mod mig igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hans 'kælenavn' til mig. Det var kun Niall der fandt på sådan noget.

"Of course." Jeg rejste mig op, og fulgte med Niall ud. Han gik og snakkede om en eller anden slik g-streng der var smidt op på scenen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det lød virkelig fantastisk - det måtte være ubeskriveligt at stå på en scene og gøre så mange glade.

"Du ser træt ud," sagde Niall og prikkede til mig. Jeg kom til mig selv og havde vidst fuldstændig glemt at lytte efter. Jeg var træt. Hvad der skete før i dag havde virkelig taget hårdt på mig, det tog altid hårdt på mig, men jeg måtte bare vise de andre, at alt var normalt - selvom jeg vidste det ikke var normalt.

Jeg kunne ikke få pigen ud af hovedet, det skræmte mig, så lige nu så jeg egentlig bare frem til at komme hjem, eller hen til hotellet og sove, hvis jeg kunne.

Mit blik gled hen til døren, hvor en bekendt skikkelse stod. Jeg havde ikke set noget til ham efter koncerten, og det var først nu det rigtig gik op for mig, ups.

Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg så ham. Han stod med Tom, som sagde et eller andet til ham. Han grinte højt og drejede hovedet, som om han kunne føle mit blik på ham.

Hans brune øjne fangede mine, og sendte en masse underlige signaler rundt i min krop. Jeg bed mig i læben og følte mig pludselig helt genert.

Jeg nåede ikke rigtig hen til ham, for Paul kom ind af døren og fik sagt, at fansene var ret vilde nu, så de skulle ud i bilerne nu. Jeg nåede kun at se Zayn's forvirret blik, før han blev trukket ud af døren af Paul. Jeg kunne mærke et sus gå igennem min krop, og et kort øjeblik var jeg bange for jeg stod alene tilbage, men Niall's varme hånd greb fat om mit håndled, og lidt efter skubbede han sig forbi de andre.

Der var virkelig mange piger udenfor, og da Niall kom ud begyndte de at skrige højere. En kold fornemmelse gik igennem min krop da jeg på afstand kunne se dem alle sammen. Et kort øjeblik flimrede det for mine øjne, og synet af pigen, fra før, kom frem. Jeg vidste det var forkert, det var ikke rigtig, og det var også derfor jeg tog en dyb indånding og fortalte mig selv, at jeg skulle slappe af.

Niall kiggede kort på mig, inden han strammede grebet og fik mig hen til bilen.

"Jeg kører bare med den anden," sagde han, inden han åbnede døren og skubbede mig hen mod den. Paul lagde en hånd på min ryg og fik mig guidet ind i bilen, og da jeg endelig fik sat mig, og Paul fik lukket døren, åndede jeg lettet ud og kunne mærke min krop slappe af igen.

"Hey sunshine," sagde Harry drillende. Jeg kiggede omkring og tvang et smil op, selvom de nok godt kunne se det var falsk.

"Hey, det er jeg ked af," en hånd lagde sig på min skulder, og da jeg kiggede bagud, sendte Zayn mig et smil. Jeg gengældte det hurtigt og tog selen på. Zayn's hånd lå stadig på min skulder, så jeg løftede min egen hånd og flettede vores fingre sammen, inden jeg lagde hovedet op af den, og kiggede ud af vinduet.

"Er det virkelig sådan hver gang?" spurgte jeg træt om. Louis grinte, om det var ironisk eller ej, det vidste jeg ikke.

"Det der er ingenting," sagde Liam venligt. Jeg endte med kun at nikke. Jeg var virkelig udmattet, og stemmerne blev kun værre og værre. Det havde, udover min bedste dag nogensinde, været min dårligste dag længe. Det plejede ikke at være så slemt, jeg forstod det ikke, og jeg fandt hellere ikke noget svar, for før jeg fik set mig om, så var vi ved hotellet.

Jeg kunne ikke helt finde rundt i noget. Vi fik sagt godnat til hinanden. Nogen fra deres crew tog med tilbage til campingpladsen inden de tog tilbage til England igen, så det var ikke den helt store farveltur endnu.

Jeg åndede en smule lettet ud, da Zayn fik åbnet døren til hotelværelset. Han grinte kort af mig, inden han kærligt klappede min skulder. Jeg sendte ham et træt smil, inden jeg smed mine sko af, og gik hen mod sengen. Jeg smed mig hurtigt i den, og kunne mærke hvordan det hele pludselig føltes bedre.

"Hvor har jeg savnet den her seng," grinede jeg og gabte. Jeg fik med besvær mit tøj af, så jeg kun havde en top på, og kravlede ned under dyne. Zayn sagde et eller andet fra badeværelset af, men jeg kunne ikke rigtig høre det.

"Jeg spurgte om du.." han stoppede sig selv da han så jeg var ved at falde i søvn. Han grinte kort, inden han trak sin trøje over hovedet, og satte sig på sengen med ryggen mod mig. Jeg kunne høre lyden af ham tage sine bukser af, og lidt efter blev værelset lyst op af hans mobil.

Jeg strakte min arm, så min hånd ramte hans ryg. Jeg nussede ham forsigtig ved skulderen og lagde hovedet til siden. Der gik ikke særlig lang tid, før Zayn slukkede mobilen, og vendte sig mod mig. Selvom der var to dyner, tog han fat i min, og resten skete automatisk - mit hoved fandt hans skulder, og hans hånd nussede langsom min ryg.

Det var sådan her det var bedst. Det var sådan her jeg havde det bedst, og sov bedst. Jeg elskede det her - hvordan skulle jeg kunne uden? Hvordan havde jeg overhovedet kunne uden?

Jeg sukkede lavt og lagde min hånd på hans bryst.

"Jeg har savnet dig i dag," mumlede han og hentød til aftenen, og sikkert det med han bare 'gik'.

Mit blik lå tomt ud i værelset. Hans hjerte slog roligt mod min hånd, hvilket bare gav mig lysten til at kravle tættere ind til ham, at mærke ham, at være ét med ham, og aldrig give slip.

"I lige måde," mumlede jeg og kiggede langsomt op. Hans øjne fandt mine, og selv i mørket lyste de. Han lænede sig en smule frem og pressede roligt sine læber mod mine. Jeg gengældte hurtigt kysset og nød at have ham tæt på mig igen.

Hvad end der skete imellem Zayn og jeg, så ville jeg ikke miste det - så meget vidste jeg. At miste det ville være som at miste den eneste tryghed jeg havde, og det kunne jeg ikke lade ske. Om vi så fortsatte som kun venner, det ville være fint, bare jeg havde ham i mit liv.

"Havde du en god aften?" spurgte han om da kysset sluttede. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Jeg havde det fantastisk"

OoO

Vi var blevet vækket tidlig næste morgen, og med tidlig mener jeg ved en fem tiden, for at komme ud i tour bussen, og køre mod campingpladsen igen.

For at være ærlig, så havde jeg ingen ide om hvordan jeg kom ud i bussen, det eneste jeg vidste var bare, at jeg lå og sov sammen med Niall, mens nogen af de andre snakkede nede i den anden ende af bussen.

Jeg måtte have sovet næsten hele vejen, for vi var næsten ved campingpladsen da jeg fik spurgt de andre. Det var som om jeg havde været fuld. Jeg havde sovet så tungt, og nu var nogen af tingene svære at huske, men de vigtigste ting var der stadig.

"Er du træt?" Zayn satte sig ved siden af mig i den sofa jeg havde fået bevæget mig hen i. Jeg kiggede hen på ham og nikkede træt. Jeg var virkelig træt. Det var som om nogen havde hevet alt energien ud af mig.

"Vi er der om lidt," sagde han og lagde en arm rundt om min skulder. Jeg lagde hovedet på hans skulder og kiggede hen på Louis og Liam, som var i gang med at spille et eller andet spil på deres mobiler.

"Du må hellere sove på et eller andet, hvis du skal være klar til strandfesten i aften," grinede Harry og lagde sine fødder på bordet. Jeg slog langsomt blikket hen på ham.

"Stranfest?" Jeg løftede det ene øjenbryn, hvilket fik ham til at nikke.

"Det står overalt på campingpladsen Aya," sagde Liam og kiggede op fra sit spil, inden han sendte mig et smil. Jeg bed mig selv i læben og fnes kort. Jeg boede på campingpladsen men havde intet set, og de var der kun hvis de skulle i poolen, og de havde set det. Ups

"Tag med, det skal nok blive sjovt," sagde Zayn og læede sig frem mod mig. "Og jeg har ikke lyst til at tage derhen alene," han gav min skulder et kort klem og sendte mig et smil, inden han lænede sig tilbage og trak sin mobil frem.

"Strandfest det bliver," fastgjorde jeg. Jeg ville med glæde bruge alle mine timer, minutter og dage på Zayn og drengene. Dog ville jeg ikke være for klistrende, men hvis de selv spurgte, så måtte det vel betyde de gerne ville have mg med, ikke?

"Strandfest det bliver," gentog Zayn.

OoO

"Det var virkelig hyggeligt at møde dig," sagde jeg til Lou, som var den sidste jeg sagde farvel til, inden Zayn fulgte mig hjem.

"I lige måde Aya. Kan jeg se frem til det igen?" Hun kiggede skiftevis fra Zayn til mig, og der gik ikke lang tid før Zayn svarede; "det tror jeg bestemt," han rakte ud efter min hånd, og hurtigt tog jeg den. Lou sendte mig et stort smil, inden hun trådte frem og gav mig et kram.

Jeg havde virkelig fået et godt indtryk af Lou. Hun virkede så rolig og fantastisk. Hende ville jeg ikke have noget imod at snakke mere med.

"Vi ses så," sagde jeg smilende, og lod Zayn trække mig en smule væk.

"Vi ses drenge," kaldte jeg og rakte en hånd i vejret. De gengældte det hurtigt, og lidt efter var Zayn og jeg på vej tilbage til campingpladsen.

"Tusind tak for det hele Zayn," sagde jeg efter en smule stilhed. Jeg kiggede hen på ham. Det var allerede ved at være lyst, så jeg havde ikke svært ved at se ham.

"Det har været de bedste dage nogensinde," jeg trak på skulderen, mere fordi det rent faktisk var rigtigt, og at jeg rent faktisk havde oplevet alt det jeg havde.

"Du skal nok vænne dig til det," sagde han roligt og gav min hånd et klem. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg vidste ikke om han mente det for sjov eller hvad han gjorde, men det var også lige meget lige nu.

Han stoppede pludselig op og drejede mig hen mod sig. Hans øjne fandt hurtigt mine, inden han tog fat i min anden hånd også.

"Jeg mener det," sagde han langsomt og sørgede for at holde øjenkontakten. "Det har været anderledes at have dig med - på en god måde. Det er som om du giver mig en helt anden energi," han fjernede en tot hår fra mit ansigt, og kærtegnede blidt min kind.

"Jeg vil gerne have dig til at være en del af mit liv Aya," han sendte mig et svagt smil, og tog så fat i min hånd igen.

Den røde farve havde fundet frem i mine kinder. Det lignede slet ikke mig at rødme, men jeg kunne ikke lade være. Det hele var så intenst, og hans ord havde virkelig ramt. Han mente virkelig at han ikke bare ville lade det her være en sommerflirt.

Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige, så der forblev stille. Ord var heller ikke nødvendigt lige nu. Det var bare Zayn og jeg, og det var rart. Det kunne jeg godt vænne mig til.

Der gik ikke lang tid før vi endte foran vores mobilehome. Jeg vendte mig mod Zayn, som allerede kiggede på mig.

"Ses vi i morgen aften?" Spurgte han roligt om. Jeg nikkede hurtigt og gik et skridt hen mod ham, inden jeg stillede mig på tæer, og kyssede ham blidt på munden.

"Tak for nogle perfekte dage Zayn,"  

OoO

Jeg ved det ikke var det sjoveste og mest spændende kapitel at læse, men der sker en masse i de næste kapitler, så ja. UNDSKYLD ventetiden, det sker ikke igen. Jeg har ferie, så juhuuuu, haha. 

Tror I der sker noget til den strandfest? Og mener Zayn virkelig at han vil have Aya til at være en del af hans liv, selvom der stadig er en del sider han ikke har set af hende endnu? Og hvad med Aya? Går alt fint for hende, eller er det bare en facade? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...