I'm not living - I'm just surviving. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Ville du tro på en pige der led af skizofreni, hvis hun fortæller hendes bedsteveninde begik selvmord, fordi hendes kæreste misbrugte hende? Der er ingen beviser, intet der kan vise hun har ret. Det er hendes ord mod hans - Jamie. Ville du tro hende? Tro en pige der hver dag ser og mærker ting, som ikke eksisterer? Aya på 17 år, er fanget i en verden, hvor ingen vil tro hende - ikke engang hendes familie, hvilket tvinger Aya til at se på Jamie, som er ven af Alex - Aya's storebror. Det gør det ikke bedre, når de inviterer ham med på tre ugers ferie i Spanien - hvor det ikke kan andet end at ende galt. Jamie ved, at Aya ved mere end hun burde, og da hans små trusler ikke virker, må han prøve på andre måder, som at bruge Aya's sygdom imod hende - gøre hende sindssyg, men en aften tager tingene en skarp drejning - Aya lander i hænderne på nogle fremmede, som bliver indblandet i nogle ting, som kun kan give dem dårligt omdømme - for de er ikke normale, og i sidste ende, langt fra fremmede.

802Likes
886Kommentarer
64314Visninger
AA

10. The disadvantage of forgetting things.

”Mor, tog jeg ikke mine grønne shorts med?” Råbte jeg igennem mobilehomet, og da jeg ikke fik noget svar, sukkede jeg højt og stormede udenfor, men der var ikke nogen – udover Jamie og Alex som begge to havde sovet efter tømmermænd i går.

Jeg sukkede og stampede irriteret i jorden – rigtig teenager agtigt, men jeg kunne ikke lade være.

Jeg kiggede kort rundt, inden jeg skulle til at bevæge mig hen mod teltet hvor Jamie og Alex var, for at spørge om Alex vidste hvor mor var, men da mit navn forlod Alex’s læber, stoppede jeg mig selv i at trampe derhen af. I stedet stillede jeg mig på tæerne og listede langsomt tættere på.

”Jamie, jeg ved ikke hvad det er du gør galt for tiden, men hun er i sin periode igen, du bliver nødt til at lade hende være lidt,” sagde Alex tungt. Jeg skar en grimasse. Hvad mente han med periode? Jeg havde sku da ikke menstruation lige nu, og hvis jeg havde, hvordan vidste han det så?

”Så jeg skal bare lade hende hænge ud med dem?” Lød det hårdt fra Jamie, hvilket gav mig lyst til at slå ham hårdt. Hvad fanden mente han med det? Var jeg ikke værdig nok, fordi de var kendte? Eller var det fordi han skulle ’bruge mig’ for at gøre præcis hvad han gjorde ved Carly?

Som om jeg ikke var irriteret nok, kunne jeg mærke varmen i kinderne. Jeg listede en smule væk fra teltet igen, og tog en dyb indånding. Jeg skulle over til Zayn så snart jeg havde fundet mine shorts, og så var jeg væk fra Jamie. Det blev en god aften i aften.

Det havde været en god afslappende dag, så hvorfor lade Jamie ødelægge mit humør? Han skulle bare holde sig fra mig. Han burde snart indse jeg langt fra var som Carly.

Jeg kiggede ned på min hvide og grønne top, inden jeg gik ind og fandt et par hvide shorts frem. Typisk jeg aldrig kunne finde mine ting når jeg skulle bruge dem. Nu var jeg pludselig i tvivl om jeg overhovedet havde taget dem med.

Jeg fik dem over lårene og lukkede dem, inden jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde et lille lag make up på, og håret sad op i en høj hestehale. Jeg sendte mig selv et kort smil, inden jeg hoppede ud af mobilehomet.

”Alex, je..” jeg stoppede mig selv, da det var Jamie der stod der. Hans blik faldt omgående på mig, og hurtigt følte jeg mig utilpas.

”Hvor er Alex?” spurgte jeg om, hvilket fik Jamie til at ryste på hovedet, inden han gik hen imod mig. Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst, og jeg havde allermest lyst til at bakke bagud, men det kunne jeg åbenbart ikke.

”Tro ikke det er slut Aya, det er først lige begyndt,” sagde han vredt. Sikkert fordi Alex havde bedt ham om at holde sig fra mig. Han kunne sikkert ikke klare at Alex nu begyndte at se der var noget fuldstændig galt.

Min hals blev fuldstændig tør, og jeg vidste det var bedst at holde kæft for en gangs skyld – ikke fordi jeg alligevel kunne sige noget, for hele hans adfærd skræmte mig.

Hans øjne borede sig ind i mine, inden han gik et skridt tilbage, og forsvandt ind i mobilehomet. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og kunne næsten høre hvordan mit hjerte galoperede derud af. Jeg tog en dyb indånding og huskede mig selv på, at jeg skulle over til Zayn om lidt, og at Jamie ikke skulle ødelægge det her.

Jeg tvang et smil op, tog min mobil i hånden og begyndte at gå hen mod udgangen af campingpladsen. En masse forvirrende tanker gik igennem mit hoved, og selvom jeg virkelig prøvede at lukke dem ude, så blev de værre, og de var alle sammen om Carly og Jamie.

Det gjorde mig så vred, at jeg ikke vidste hvad der var sket med Carly. Men jeg skulle nok finde ud af det. Jamie blev ved med at afsløre ting, og selvom jeg måske havde taget hans trussel for personligt, så skulle det nok gå. Jeg skulle hen til de andre nu - væk fra Jamie.

Jeg tog mine sko af, da jeg nåede sandkanten. Jeg tog dem op i hænderne, og kiggede ud over vandet. Solen var langsomt på vej ned. Det var næsten snyd hvor god en udsigt de havde hver aften.

Jeg nynnede forsigtig med på musikken der spillede højt i mine øre. Det ville være synd at sige der var noget jeg elskede mere, end at gå for mig selv og høre musik, at der så var en strand tæt på gjorde alt meget bedre.

Jeg havde gået et par minutter for mig selv, og da jeg kiggede op, kunne jeg se deres sommerhus. Et smil gled over mit ansigt, og lidt efter kom et par stykker af dem gående ud fra sommerhuset. Det var først dér jeg lagde mærke til røgen der steg op fra grillen, og Niall der stod og viftede med et eller andet, som om han lige havde brændt noget helt på.

Det ville ikke undre mig.

Jeg strammede grebet om min sko, og kiggede ned i sandet, inden jeg kiggede op igen. Jeg kunne høre råb derfra, og bagefter en høj latter, som fik mig til at smile større.

"Det kan overhovedet ikke bruges Louis, lad mig," hørte jeg Niall sige. Louis brokkede sig hurtigt og sagde et eller andet jeg ikke hørte, for en anden stemme afbrød mig.

"Ayaaaaaaaaa!" råbte Harry højt, og rettede på den hat han havde på. Han var iført et par shorts og bar overkrop, hvilket Niall også var. Jeg bed mig i læben, de var nogle flotte fyre, det kunne jeg ikke benægte.

Jeg nåede ikke engang at få smidt mine sko eller noget, før Harry's arme var omkring mig. Jeg kunne svagt lugte øl, og ud fra Harrys hyper humør, så havde han sikkert drukket. Det havde de alle sammen. Der stod hvert fald øl hist og pist.

"Har du det godt?" spurgte han om inden han trådte et par skridt tilbage.

"Jeg har det ganske udmærket, hvad med dig? Lidt fuld?" Jeg løftede det ene øjenbryn og sendte ham et smil. Han lænede sig en smule frem mod mig.

"Jeg er aldrig ædru," hviskede han, inden han puffede til mig og slog en latter op.

"Harry, lad nu tøsen være," brokkede Louis sig, hvilket fik mig til at kigge hen på ham. Hans blik lå på Harry, men jeg var sikker på han vidste jeg kiggede på ham. Hans ord havde for første gang ikke været hårde. Det var mere som om han rent faktisk var flink.

Han måtte også være fuld.

Jeg kiggede rundt for at finde Zayn, men han var ikke til at se nogen steder, hvilket Liam heller ikke var. Jeg følte mig en smule genert imens jeg bare stod og kiggede. Harry og Louis var i gang med en eller anden latterlig samtale, og ja Niall, han var Niall.

Men det var også ham der reddede mig.

"Aya, kom her," grinede han og stod med en underlig ting i hånden, til at vende pølserne med.

"Dufter det ikke godt?" Sagde han og gjorde plads. Jeg stillede mig ved siden af ham, kiggede ned på maden og hen på ham.

Duften af grill mad fandt vejen til min næse, hvilket fik mig til at nikke.

"Det dufter fantastisk Niall. Jeg troede ikke du kunne lave mad?" Hans øjne fandt hurtigt mine.

"Troede du ikke jeg kunne lave mad?" Han lød næsten direkte såret. "Hvis nogen her kan lave mad, så er det mig," han sendte mig et smil, inden han slog ud efter mig, med den pølse-vender-ting. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt.

"Det må jeg jo så bedømme når jeg har smagt det, Niall," jeg lagde tryg på hans navn, og tog en af de tomater der var skåret i flotte både.

"Du leger med ilden AYa," sagde Niall advarende. Jeg rystede grinende på hovedet.

"Så du har ikke brug for hjælp?" Jeg lagde vægten på bordet og kiggede ned på pølserne, som Niall vendte.

"Nu du tilbyder din hjælp Aya, hvilket ingen af de andre idioter gør," han sendte de andre en grimasse, og straks fik han en masse igen. "Jeg kunne godt bruge de kyllinge stykker der over," sagde han og pegede koncerteret på en pakke med kylling i.  Jeg nikkede hurtigt og gik hen efter dem.

"Værsa'go," sagde jeg og lavede et lille hop, så jeg stod foran Niall. Han sendte mig et glad smil, inden han åbnede pakken. Det første stykke han lagde på, larmede ekstremt meget. Han fik et helt chok, hvilket fik mig til at grine højt.

"Det var slet ikke sjovt," brokkede han sig inden han skubbede til mig med hoften.

Jeg rystede på hovedet af ham og skulle til at spørge ham om, hvorfor jeg så grinte, men to hænder blev lagt på mine hofter.

Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Zayn's ansigt kom frem. Han lagde sin hage på min skuler og foldede så sine hænder foran min mave.

En varm følelse gik igennem mig. Selvom jeg så Zayn i går, så havde jeg savnet ham. Jeg havde savnet hans berøringer, og hans smil, og hans mysiske men alt for charmende være måde. Jeg lød virkelig som en forelsket idiot, men han gjorde bare et eller andet ved mig - fik nogle følelser frem i mig, som jeg ikke var vant til.

"Hey babe," mumlede han og fangede mine øjne. Et smil bredte sig over hele mit ansigt, inden jeg lænede mig tilbage mod ham.

"Har du haft en god dage?" spurgte han om, inden hans øjne forlod mine.

"Den har været okay. Hvad med din?" Jeg lagde min ene hånd oven på hans, og lidt efter lå hans tommelfinger over min.

"Den har været helt fin, tak," mumlede han mod min hals. Jeg fnes kort og kiggede på Niall, som ikke kunne lade være med at grine.

"Det ser godt ud," sagde Zayn og puffede til Niall.

"Ja hvad kan jeg sige?" sagde han stolt, inden han sendte os begge et smil, og lagde pølserne på en tallerken.

Jeg vred mig ud af Zayn's greb, da jeg ikke havde lyst til at skubbe alle de andre ud. Hvis jeg gjorde det, så ville de jo få et virkelig dårligt indtryk af mig.

"Hey Liam," sagde jeg og sendte ham et smil. "Heeey Aya!" Han var også en smule beruset.

Jeg satte mig ved siden af ham, og kiggede hen på Niall og Zayn, som begge stod med en øl i hånden.

"Så, hvordan har du det?" Spurgte Liam glad om.

"Skal du have en øl Aya?" Spurgte Louis om. Jeg ignorerede derfor Liams spørgsmål, selvfølgelig ikke med vilje, men Louis havde afbrudt og han snakkede rent faktisk til mig.

"Oh," mumlede jeg da han holdt en frem mod mig. Jeg havde ikke noget imod øl, og det havde en hurtig virkning, ikke at jeg havde tænkt mig at være fuld.

"Ja, hvorfor ikke?" Jeg trak på skulderne og tog imod dem.

"Se, det er hvad vi kan lide!" Han rejste sig halvt op. "Hende kan jeg lide Zayn," grinede han og satte sig tungt ned på stolen igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine, inden jeg lod Liam lukke min øl op.

"Så er der mad," råbte Niall. Mit blik gled fra Niall, og hen på Zayn. Han havde en sort top på, og et par shorts, og så havde han sat sit hår op. Man kunne se en del af hans tatoveringer for hans trøje, og hvis jeg ikke har nævnt det, så elsker jeg tatoveringer.

"Mine øjne er her babe," mumlede han lavt, inden han satte sig ved siden af mig. Jeg havde slet ikke set han var kommet herhen, og det fik mine kinder til at blusse op. Han lagde hurtigt mærke til det, men grinte dog bare af det.

Typisk.

OoO

Jeg havde nok fået hvad der svarede til mere end en øl, og jeg kunne sagtens mærke det. Dog var det ikke noget specielt, men nok til at jeg kunne grine og hygge mig med drengene. Jeg var ikke så genert længere, og det føltes egentlig fantastisk at være med det.

Det var som om jeg var så langt væk fra min egen verden, som jeg kunne. Det var mine venner, ikke nogen jeg skulle dele med Alex eller Jamie. Der var intet drama her, ikke engang Louis lavede drama. Han var rent faktisk flink overfor mig, og spurgte mig om en hel del.

Maden havde været virkelig god. Det måtte jeg give Niall, Zayn og Liam, som havde stået for det. Jeg var virkelig mæt lige nu. Jeg havde slet ikke lyst til at tage hjem, ikke fordi jeg skulle hjem nu, en tanken gjorde mig trist.

Solen havde næsten nået vandkanten. Vandet var orange. Det var så smukt.

"Skal du have en øl mere?" Spurgte Harry om. Jeg kunne føle Zayns hånd på mit knæ, hvilket næsten fik mig til at glemme at svare.

"Nej tak," sagde jeg og sendte ham et smil. Jeg havde ikke rigtig snakket så meget med Zayn, eller jo selvfølgelig hvis vi havde en samtale i gang, men det var nu mest Niall og Liam der havde en samtale i gang med mig, og de andre med Zayn - så vi havde ikke den store chance for at snakke sammen.

Dog føltes det stadig rart at have ham ved min side.

Han sendte mig et kort blik, inden han kørte sin tommelfinger frem og tilbage. Jeg kunne mærke en kriblende følelse i maven, men jeg skubbede den hurtigt væk. Jeg vidste udmærket hvilken følelse det var, men lige nu var vi sammen, alle sammen. Ikke kun Zayn og jeg.

"Er du sikker?" Spurgte Louis og tog selv øllen. Jeg grinte kort. "Selvfølgelig er hun sikker når hun siger det," afbrød Niall og slog Louis på skulderen. Han rejste sig hurtigt op, hvilket fik Niall til at råbe undskyld, men Louis lyttede ikke, og lidt efter lå de på jorden og rullede rundt.

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Harry var hurtig til at deltage. Man burde næsten optage en video. De var så normale at det var helt underligt.

"Skal vi?" Jeg kunne mærke Zayns ånde mod min nakke, og da han gjorde tegn til at gå en tur, kunne jeg ikke lade være med at nikke.

"Vi går en tur," fik Zayn sagt til Liam, som sendte os et roligt smil. Jeg greb min taske og lod den hænge over skulderen. Jeg havde virkelig brug for at ryge, og det havde Zayn vidst også.

"Det ser ud til de kan lide dig," sagde han da vi var kommet et stykke væk. Jeg fandt min lighter frem og tændte min cigaret, inden jeg tog et sug

"Det håber jeg da," sagde jeg og sendte ham et smil. Han grinte hæst og førte sin cigaret op til munden. Hans læber lukkede sig forsigtig om den, inden han tog et sug. Jeg kendte alt for godt den følelse der gik igennem hans krop. Det var et rus af afslappelse der røg igennem ham. Jeg kunne nemt se hvordan han roligt slappede af i sin krop.

Jeg tvang hurtigt blikket fra ham, da han drejede hovedet hen mod mig. Solen havde ramt horisonten, og mørket var langt ved at snige sig på.

Normalt ville tanker som det gøre mig bange, men lige nu føltes alt fint. Det var rart at gå med Zayn, selvom der ikke blev sagt så meget, men det behøvede vi ikke. Det var der ingen grund til.

Stilheden varede nogle minutter, inden Zayn afbrød den.

"Hvad synes du om dem?" Jeg kiggede hurtigt hen på ham. Jeg kunne se han var lidt bange for svaret, men jeg forstod det. Hvor fedt ville det være hvis jeg hadede hans venner, og jeg skulle tilbringe tid med dem, for at være sammen med Zayn?

Et lille smil kom frem. "Jeg føler mig mere velkommen hos jer, end hos mine egne venner," sagde jeg roligt og kunne se Zayn lyse op i et smil. Han løftede armen, for at ligge den om min nakke. Han trak mig ind til sig, og gav mig et kys på håret. Jeg kunne ikke lade være med at fnise, inden jeg sneg min arm rundt om hans ryg. Jeg tog fat i hans bluse og lagde hovedet op af hans skulder.

"Så, er I blevet overfaldet af nogle fans i dag?" spurgte jeg og kiggede ud over vandet. Zayn grinte kort.

"Naa, de er først ved at ankomme. Dog er der mange forældre der kigger dumt på os. Jeg ved ikke om det er fordi Harry er som han er," sagde han drillende, hvilket fik mig til at grine.

"Det var nok bare Harry, eller dig de fik et godt grin af," jeg prikkede ham drillende i siden, og hurtigt tog han fat i mine fingre.

"Siger du jeg ser sjov ud?" sagde han og stoppede op. Han kiggede med store øjne på mig så jeg blev nødt til at bide mig i læben for at holde maske.

"Dit ansigt er lidt sjovt ja," mumlede jeg og skulle til at røre det, men før jeg vidste af det, havde han trukket mig helt hen til sig, og løftede mig over sin skulder.

"Som Niall vidst sagde før i dag, du leger med ilden Aya," grinede han, og slog mig på baglåret, inden han begyndte at bevæge sig.

"Zayn, hvad laver du?!" udbrød jeg med en høj stemme, da han var på vej ned mod vandet. Han stoppede kort op, og da jeg kiggede ned, havde han taget sine sko af.

"Zayn, sæt mig ned!" grinede jeg da det gik op for mig hvad han ville. Dog gjorde han ikke noget, så jeg reagerede hurtigt og fik min taske over skulderen og smidt på land, inden jeg prøvede at vride mig fri.

"Jeg har ikke ekstra tøj med, og solen går ned! ZAYN!" skreg jeg af grin.

"Så fortæl mig hvor flot mit ansigt er," sagde han roligt, inden han trak mig hen over sig, og satte mig ned på jorden. Jeg skulle rent faktisk til at gøre det, da han trak sin bluse over hovedet.

Han havde tænkt sig at smide mig i vandet ligegyldig om jeg gjorde det eller ej! Den lort!

Jeg trådte et skridt tilbage, hvilket hurtigt fangede Zayns opmærksomhed.

"Vi ved begge jeg er hurtigere end dig, så hvis jeg var dig, så ville jeg tage det af der ikke skal ødelægges," sagde han og sendte mig et flirtende smil. Mine øjne blev store ved hans ord, og da han kort kiggede væk, satte jeg i løb hen af stranden.

Dog nåede jeg ikke mere end et par skridt, da Zayn tog ved mig.

"Jeg sagde det jo," grinede han højt imens jeg skreg hans navn. Han vendte mig rundt så jeg stod med ryggen ti ham.

"Zayn, jeg bliver... syg!" Var det første jeg kom ud med.

"Aya, der er mindst tyve grader," mumlede han mod min hals, inden han plantede et kys der, og tøset som jeg var, fniste jeg lavt.

"Jeg håber dit tøj kan klare at blive vådt," sagde han og da jeg skulle til at protestere, løftede han mig op over hans skulder igen.

"ZAYN!" skreg jeg, og slog blidt mod hans ryg, dog ignorerede han mig fuldstændig, og gik ud i vandet.

Allerede da vandet ramte mine hænder, gav jeg et skrig fra mig. Zayn fandt det bare sjovt og ignorerede det. Igen, den lort.

"Zayn, jeg mener det, du skal..." jeg nåede ikke rigtig længere, før han smed mig i vandet, som hurtigt gik igennem alt og omslugte mig fuldstændig. Jeg svømmede hurtigt op til overfladen og kunne mærke luften mod min nu våde krop

Jeg kiggede hurtigt hen mod Zayn, som var svømmet hen mod de sten der var. Jeg havde slet ikke lagt mærke til vi var kommet så langt hen af stranden. Det var næsten der hvor de plejede at ligge.

"Jeg hader dig så meget," sagde jeg og sprøjtede vand på ham. Han smilede stolt og kørte en hånd igennem sit våde hår.

"Der er da ikke noget bedre end aftenbadning? Har jeg ret?" Han lagde hovedet på skrå og ventede vidst på mit svar, selvom han nok kunne gætte, at han ikke fik et.

"Som jeg sagde, jeg hader dig så meget."

"Vel gør du ej," sagde han hurtigt og svømmede hen imod mig. Han samlede mit hår i en hestehale, inden han skubbede det om bag skulderne.

"Du tilbeder mig," sagde han roligt, hvilket fik mig til at grine højt. Mine øjne fandt hans, og måden lyset fik dem til at stråle på, gav mig lyst til at kysse ham lige på stedet. Dog holdt jeg igen. Det ville nok være en smule underligt.

"Dine fans tilbeder dig, der er forskel," gav jeg igen. Han kiggede ned af min krop. Min t-shirt sad helt klistret til min krop, og man kunne tydeligt se min bikini igennem.

"Jeg kan gøre dig til min fan," sagde han flirtende og tog ved mine bæltestropper i bukserne, inden han hev mig hen til sig. Mine hænder fandt automatisk hans bryst. Min ene finger fulgte hans vinger på brystet, og ned til hans hjerte på hoften.

"Jeg er ikke til pop boyband musik," mumlede jeg uden at kigge på ham. Han lod forsigtig en finger glide inden for mine shorts, så der kom gåsehud frem på min arm.

Selvom det var sådan her hver gang han rørte mig, så føltes det så fremmede hver gang. Jeg havde hele tiden lyst til at røre ham, og mærke ham, og øjeblikke som dem her ville jeg give alt for at have hver dag.

"Jeg kan synge hvad du vil have," mumlede han og tog ved kanten af min top. Jeg løftede automatisk mine arme op, og lod ham trække den af, inden han lagde den på stenene bag ham.

"Sikke meget du ofre dig, Malik," sagde jeg flabet, hvilket fik ham til at kigge mig i øjnene, inden han lænede sig hen mod mig.

"Jeg vil ofre alt for dig," sagde han smigrende, hvilket fik mig til at grine. "Hvor dybt Zayn, der ødelagde du det hele." Jeg rystede på hovedet og lod mine hænder glide op til hans skulder.

Det smil han havde plantet på sit ansigt, gjorde et eller andet ved mig, for lidt efter havde jeg plantet mine læber på hans. Han kyssede hurtigt igen og tog ved mine lår. Jeg lod mine ben lukke sig bag ham, inden jeg kyssede ham ned af nakken.

Jeg fandt hans svageste punkt lige under øret, hvilket fik ham til at stønne svagt. Nogen fandt det utiltrækkende at stønne som dreng, men jeg synes ikke der var noget bedre end det.

Hans hænder gled hen til mine lommer bagpå, men kun for et øjeblik, for lidt efter var hans fingre mod mine shorts. Han knappede dem langsomt op, og fælles fik vi dem af.

"Hvad hvis der er folk der tager billeder?" sagde jeg forpustet.

"Du mener paparazziaer?" han kunne ikke skjule sin morskab, så et dumt smil kom frem, inden han trak mig helt ind til sig.

"Fuck dig Malik," mumlede jeg og afbrød hans smil med et kys. Han grinte mod mine læber, og langsomt udviklede tingene sig.

Denne gang var ingen af os fulde. Vi vidste udmærket hvad vi havde gang i, og ingen af os stoppede det.

Måske skulle vi begge bare komme ud med det. Vi havde et eller andet for hinanden. 

OoO

Undskyld for den lange ventetid. Det skal ikke ske igen, dog sker det nok at I skal vente lidt længere på kapitlerne, da jeg har eksaminer  der venter, så dem skal jeg koncentrere mig om. Jeg håber ikke det her kapitel er for kedeligt, men jeg vil helst ikke gå for hurtigt frem med den, da jeg gerne vil gøre mig umage med den - for den er rigtig svær at skrive, og det bliver kun svære.

Så, hvad tror I der sker nu? Hvad håber I der vil ske? Og tror I Louis er ved at indse Aya er sød, eller gør han det for Zayn? Og hvad synes I om Alex bad Jamie lade hende være? Tror I han vil det? 

Og undskyld for stavefejl, har ikke rettet det igennem. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...