I'm not living - I'm just surviving. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Ville du tro på en pige der led af skizofreni, hvis hun fortæller hendes bedsteveninde begik selvmord, fordi hendes kæreste misbrugte hende? Der er ingen beviser, intet der kan vise hun har ret. Det er hendes ord mod hans - Jamie. Ville du tro hende? Tro en pige der hver dag ser og mærker ting, som ikke eksisterer? Aya på 17 år, er fanget i en verden, hvor ingen vil tro hende - ikke engang hendes familie, hvilket tvinger Aya til at se på Jamie, som er ven af Alex - Aya's storebror. Det gør det ikke bedre, når de inviterer ham med på tre ugers ferie i Spanien - hvor det ikke kan andet end at ende galt. Jamie ved, at Aya ved mere end hun burde, og da hans små trusler ikke virker, må han prøve på andre måder, som at bruge Aya's sygdom imod hende - gøre hende sindssyg, men en aften tager tingene en skarp drejning - Aya lander i hænderne på nogle fremmede, som bliver indblandet i nogle ting, som kun kan give dem dårligt omdømme - for de er ikke normale, og i sidste ende, langt fra fremmede.

802Likes
886Kommentarer
64316Visninger
AA

9. The disadvantage of first impressions.

Jeg var snart ved at skræmme mig selv. Endnu en nat var gået, og endnu engang var mit humør i top. Det var længe siden jeg havde haft en periode med så mange opture – ikke at jeg hver dag græd eller noget, men mit humør plejede aldrig at være godt – men jeg klagede ikke.

Jeg var iført nogle cowboy shorts, en lilla bikini og en top som slog knude midt på maven. Jeg havde sprunget morgenmaden over, da der simpelthen var for varmt til at jeg kunne spise noget som helst. Klokken var ikke andet end lidt over ti om morgenen, og solen stod allerede højt på himlen.

Min mor var forresten gået en smule amok med spørgsmålene i går om Zayn. Det havde været en smule akavet, for min far havde blandet sig, og selv han vidste hvem Zayn var, ja selv min mor vidste det. Min far havde ikke, og var ikke så meget for, at jeg hang ud med dem, men i dette tilfælde var det min mor der havde ordet, og jeg vidste Alex ville bakke mig op i sidste ende, så dagen skulle nok blive god.

Jeg havde et par sandaler på, og havde sat håret op i en høj hestehale. Mine øjne var dækket af et lag mascara og nogle solbriller, og ellers havde jeg en taske over skulderen med håndklæde i, og musik hvis det blev alt for akavet, hvilket jeg virkelig ikke håbede.

Zayn og jeg havde fået snakket om hvad der skete, men derfor kunne det jo godt gå hen og blive akavet alligevel, men så var der Niall, og efter hans opførelse, så kunne jeg virkelig næsten ikke forestille mig en akavet stilhed.

”Og du er sikker på du ikke skal have noget morgenmad?” Spurgte min far om, og sendte mig et blik. Jeg nikkede og sendte ham et smil, inden jeg kort lod mit blik glide hen over den næsten sovende Alex, og den snaksalige Jamie, som altid havde en samtale i gang med min mor.

Der var ikke noget at sige til, at hun forgudede ham. Han interesserede sig ren faktisk i det hun sagde – eller han skuespil gjorde.

”Ja, jeg køber noget hvis jeg bliver sulten,” sagde jeg og slog på min taske, for at vise ham, at jeg havde penge med.

”Vi har ikke engang været her i en uge, og min lillesøster har allerede scoret en dreng.” Alex stoppede hurtigt sig selv ”og så endda en verdensberømt dreng. Måske jeg burde tage med?” Han sendte mig et drillende smil og strakte sig.

”Hvis du gerne vil hades af din søster resten af dit liv, så er det okay.” Min mor begyndte kort at grine, og kiggede på klokken.

”Klokken er snart elleve, skal du ikke af sted?” Spurgte hun. Jeg trykkede hurtigt knappen på min mobil ind, og så den var fire minutter i elleve. Et sus gik igennem mig.

”Vi ses senere!” sagde jeg og satte farten op. Alex råbte et eller andet efter mig, men jeg hørte ikke hvad han sagde, og jeg tog mig ikke af det. Jeg havde ærligtalt ikke lyst til, at de skulle stå og vente på mig, specielt ikke i det her vejr – det var alt for varmt.

Jeg smuttede ud igennem porten som stod åben, som om folk vidste jeg havde travlt. Jeg kiggede ned på stranden, inden jeg gik over vejen, og kom hen i sandet. Jeg kunne allerede mærke på forhånd, at vandet var så varmt, at jeg ville brænde mine fødder, hvis jeg tog mine sko af.

Vi skulle mødes henne ved isboden, og da jeg kom tættere på, kunne jeg høre en masse pigestemmer, og da jeg kiggede hen mod isboden, var det en lille flok piger, som var helt oppe at køre. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Det var så den uges ferie de havde.

Jeg gik langsomt hen mod isboden. Jeg havde allerede fået øje på Niall, som stod og skrev autografer. Et øjeblik havde jeg lyst til at vende om og lade som om jeg havde glemt aftalen, for de piger havde mobiler, og det skulle ikke komme bag på mig, at de også havde net – og jeg kendte skam til rygter, tro mig.

Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet. Zayn var speciel, og det var det eneste der fik mig til at fortsætte. Han forstod mig som ingen andre gjorde, og han hjalp mig. Han gjorde mit humør godt, og når jeg var med ham, så var det som om stemmerne blev lavere.

Når det så var sagt, så kunne og måtte alt andet være lige meget. Der var jo ingen der sagde Zayn og jeg var et par bare fordi vi hang ud sammen – det kaldes venner.

Jeg tog en dyb indånding og skulle til at gå videre, da en hånd greb fat om mit håndled. Jeg kiggede forvirret om bag mig, og kiggede lige ind i nogle sorte solbriller, næsten magen til mine egne.

Et skævt smil gled over hans ansigt, og selvom det lød dumt, så var det hans tænder der afslørede ham. Det kunne kun være Zayn.

Okay tænderne, munden, næsen, håret, kroppen og det hele, men det var først da han sendte mig et smil jeg kunne genkende ham.

”Jeg troede du havde brændt mig af,” grinede han, og tog en cap på, så hans ansigt næsten var dækket. En rolig følelse fløj rundt i mig. Jeg drejede hovedet hen mod de andre drenge og derefter hen mod Zayn.

”Skal de ikke med?” spurgte jeg forvirret om. Zayn drejede sig, så han gik baglæns. Han løsnede sit greb om mit håndled, og tog i stedet for om min hånd. Jeg kiggede kort ned på vores hænder, men da Zayn åbnede munden blev jeg hurtigt opmærksom igen.

”Jeg tænkte at jeg ville give dig chancen for selv at vælge, om du vil overalt i nyhederne, så jeg fik Niall og Harry til at være lokkeduer,” grinede han og gav min hånd et klem. Jeg kunne ikke selv gemme mit smil mere, hvilket fik hans til at vokse.

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule smigret da han sagde det. Det betød at han tænkte på mig, og det gjorde mig på en underlig måde endnu mere tryg omkring ham.

”Hvor langt væk ligger i?” spurgte jeg og kiggede om bag mig. Vi var kommet så langt hen af stranden, af der ikke rigtig var andre. Et kærestepar hist og pist, og et par dykkere rundt omkring, det var det, ellers var der ikke nogen.

”Er du allerede træt?” kom det flabet fra Zayn, hvilket fik mig til at skære en grimasse. ”Selvfølgelig er jeg ikke træt, jeg har det varmt – og jeg er doven,” det sidste mumlede jeg, selvom alt vidst tydede på at Zayn hørte det alligevel.

”Så er det godt vi er langt over halvvejs,” han sendte mig endnu et skævt smil, og fik trukket mig op ved siden af ham. Det var først nu det gik op for mig, at han var iført badeshorts og en sort top. Jeg lavede store øjne og gav ham vidst elevatorblikket lidt for slemt, for han kiggede selv ned af sig selv, og sendte mig så et forvirret blik, som bad mig forklare mig.

”Hvordan kan du have…. Så meget tøj på?” Jeg som selv havde shorts på og en top var ved at dø af hedeslag, og det skal altså lige siges hans shorts var meget længere end mine.

Zayn strammede kort sine fingre om mine, inden han slap dem.”Du kan også bare spørge om du ikke må se mig nøgen,” han løftede sine solbriller og lod kort sine brune øjne glide rundt på min krop, inden han sendte mig et drillende blik.

”For det har jeg jo ikke set før,” fløj det ud af min mund, hvilket gjorde mine kinder fuldstændig røde. Jeg lavede store øjne og kiggede hurtigt hen på Zayn, i håb om at han intet havde hørt, men det havde han vidst.

”Oh gud,” mumlede jeg og slog min håndflade mod min pande. Et grin kom fra Zayn, inden han rystede på hovedet og hoppede over på et par sten. Det lå til min natur at svare flabet igen på sådan noget, men den her var næsten for oplagt,

Heldigt for mig tog Zayn det heldigvis roligt. Det var som om han i løbet af natten havde fået sin selvtillid tilbage og var blevet et flabet røvhul, som bare fik mig til at dumme mig, men det var okay. Så længe det ikke var akavet, så var jeg glad. Måske var jeg rent faktisk på vej til at få en nær ven, en som forstod mig, ja en tæt ven – ikke en overfladisk person, som bare ville tæt på min bror.

”Hop,” lød det fra Zayn, som fik mig trukket ud af mine tanker. Jeg blinkede et par gange, inden jeg trådte ud på kanten af stenen, og hoppede hen på den anden. Jeg pustede noget hår væk fra mit ansigt, og satte min hestehale ordentlig, inden jeg rettede mig op og kiggede frem ad. Jeg vidst kunne skimme Liam og Louis – der var hvert fald to drenge, og eftersom der var virkelig mange håndklæder, så var det nok der de lå.

Jeg kunne ikke lade være med at smile over stedet. Det var på en klippe ud til vandet. Der var stille og rolig – ingen mennesker, udover dem. De havde tændt musik man kunne høre på afstand, og noget sagde mig at det var her de altid opholdt sig, når de var på stranden.

”Hvor kreativt,” sagde jeg lavt og kunne mærke Zayn bag mig. Han lagde sin hånd på min skulder, grinte dæmpet lige ud for mit øre, og skubbede mig hen mod de andre.

Zayns synsvinkel:

Det hele var som det plejede mellem os – eller måske bedre end det. Vi kunne pjatte med hinanden, og lave grin med hinanden. Det føltes virkelig fedt, især fordi det hele havde været så akavet i går.

I starten havde jeg svært ved at være mig selv overfor hende. Jeg havde svært ved at vise hende mine sider, som alle andre så. Den charmende og mystiske mig. Det var som om hun så lige igennem mig, ikke at jeg havde noget imod det, selvom det dog skræmte mig lidt.

Heldigvis begyndte mine andre sider at komme frem, hvilket betød jeg var ved at føle mig sikker sammen med hende.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hende. Hun havde sat sit hår op i en høj hestehale. Jeg synes personligt selv, at det var svært at se godt ud med hestehale, men Aya gjorde det virkelig godt. Ikke nok med det, så var hun iført et par stramme shorts, og en top som stoppede midt på maven. Jeg havde skam intet imod hun viste hud, selvom det gjorde det svære for mig ikke at røre hende.

Lige siden den aften, så havde jeg tænkt på hende, og hendes hænder, hendes kys, hendes berøringer, og hende. Jeg kunne ikke få hende ud af hovedet, og når jeg så hende, så havde jeg hele tiden en trang til at røre hende, eller have hende tæt på mig.

Det var også derfor jeg lagde en hånd på hendes skulder, og skubbede hende blidt frem af. Det så ikke ud til hun havde så meget imod det, hvilket bare var godt.

Det føltes næsten som om hendes hud brændte under min hånd.

”Zaaaaaaaaaaaynbabe,” lød et højt råb fra Louis. Han var stadig ikke den store fan af Aya, og det var først da jeg sendte ham et halv irriteret blik, at han tog sig sammen, og kiggede på hende. Jeg slap hendes skulder, og stillede mig hen ved siden af hende. Hendes blik lå på Louis, og et lille smil var til at se.

”Hey Louis,” sagde hun en smule stille, hvilket slet ikke lå til Aya – og det fik mig til at tvivle på om hun kunne mærke alle de negative energier Louis sende hende, ellers så var hun bare genert overfor dem, netop fordi det var One Direction hun stod foran.

Det ar lidt svært at glemme hendes reaktion da hun fandt ud af det, og hun måtte sikkert stadig have svært ved at opfatte det, og forstå det.

”Hej Aya,” sagde Louis, overraskende venligt, hvilket fik Aya’s smil til at vokse, og dermed også mit. Det var som om det var dét der fik Aya til at føle sig tryg, for hendes skulder faldt en smule ned, og lidt efter stod hun i en meget mere afslappet stilling.

”Læg dig endelig ned,” lød det fra Liam, som altid var venlig, selv hvis han hadede personen. Ikke at han hadede Aya, han var måske bare stadig lidt skeptisk omkring hende. Han skulle bare lære hende at kende, så ville han vide hvor fantastisk en pige hun var.

Aya sendte ham et smil og tog sine solbriller af. Hendes øjne var dækket af en smule mascara, som fik hendes øjne til at se endnu mørkere ud end de var – ikke at det var grimt. Aya kunne sikkert gå med en ballerina kjole og se godt ud.

Hendes øjne fandt mine, og for første gang i dag havde jeg øjenkontakt med hende. Jeg sendte hende et opmuntrende smil, og satte mig ned på mit håndklæde. Aya vendte sig rundt mod sin taske, fandt et håndklæde frem og lagde det ned.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Louis studerede hende. Om hun selv lagde mærke til det, det vidste jeg ikke, ellers ignorerede hun det, selvom hun altid plejede at kigge på en, hvis de stirrede på hende – for sådan var Aya - ikke særlig genert.

Så det undrede mig at hun var det nu, men det kom nok lidt senere. Hvis jeg sad i hendes sted, så ville jeg nok have begravet mig selv levende, for hvad skulle hun sige og gøre?

Det var ikke for at lyde selvfed eller noget, men vi var kendte, og det var kommet som et stort chok for Aya, og i starten var hun jo heller ikke alt for imødekommende overfor mig.

Hun skulle bare have tid, så ville hun åbne sig.

Aya’s synsvinkel:

”Så Aya,” sagde Liam roligt og lagde sig på sit håndklæde. ”Hvor lang tid skal du være her?” Han lukkede øjnene og kørte en hånd igennem sit hår.

”To uger mere,” svarede jeg langsomt og kiggede hen på Zayn, som sendte mig et opmuntrende smil. Et fnys kom fra Louis, som havde lagt sig på maven. Jeg kunne ikke lade være med at kigge hen på ham. Det var virkelig som om han havde noget imod mig, men jeg ignorerede det. Det skulle ikke ødelægge noget.

”Fedt,” mumlede Liam, inden han drejede hovedet hen mod mig og sendte mig et smil. ”Hvor kommer du så fra?”

Jeg lagde min hånd tungt ned af siden, hvor den stødte på et eller andet. Jeg kiggede hurtigt ned og så Zayns hånd. Mit blik gled over på hans ansigt. Hans øjne var lukket, men et smil var klistret fast, hvilket gjorde mine kinder en smule røde.

Jeg plejede aldrig at være sådan omkring drenge, det var også derfor jeg lagde mig ned og lod som om det ikke gjorde mig noget. Det var vel normalt at sådan noget skete.

”Bristol” svarede jeg langsomt og kunne ud af øjenkrogen se, at Liam nikkede. Jeg skulle til at spørge ham om noget, da Zayns lillefinger lagde sig oven på min. Som om jeg ikke havde det varmt nok, gik en varm følelse igennem min krop. Selvom jeg havde lyst til at kigge ned, tvang jeg mig selv til at blive liggende.

”Hvad med jer? Hvornår tager i hjem?” Spurgte jeg og strakte mine ben helt ud.

”To uger,” svarede Louis hurtigt, som om han hentød til et eller andet. Jeg bed mig i læben, inden jeg nikkede. Det var sikkert ikke fordi de kunne se det, men Louis gav mig en lyst til at holde kæft. Noget måtte han have imod mig, og jeg kunne vel ikke bebrejde ham hvis det var på grund af det der skete den aften.

Jeg sukkede lavt, hvilket først gik op for mig bagefter. Jeg drejede hovedet til den ene side, og kunne pludselig mærke Zayn vende min hånd om, inden han lod sine fingre glide ind i mine. Jeg kunne ikke nå at stoppe det smil der gled frem. Det var heller ikke fordi jeg havde lyst, eller kunne for den sags skyld.

Det var næsten som om hans hånd brændte mod min. Jeg ville have sagt det var solen, men det føltes virkelig anderledes.

”Heeeeey guys!” lød et højt råb på afstand, hvilket automatisk fik mig til at slippe Zayns hånd.

”Ayaaaaaa!” Lød Nialls glade stemme. Jeg kunne ikke lade være med at smile, inden jeg lagde vægten på mine albuer og kiggede hen på ham og Harry som kom gående. Niall havde et par sorte solbriller på og nogle grønne badebukser, mens Harry havde et par røde på.

”How’ya’doin?” sagde han med hans irske accent, hvilket fik mig til at grine. Niall var virkelig en af de typer der altid kunne redde en ud af de mest akavet situationer, og jeg kunne kysse ham for det.

”Helt fint, hvad med dig? Er du kommer over dine tømmermænd?” Spurgte jeg, hvilke fik ham til at løfte det ene øjenbryn. ”Aya, det var to dage siden,” grinede han, inden han satte sig ned på håndklædet ved siden af mig.

”Så meget som du drak, så skal der vidst gå mindst en uge,” drillede Zayn, hvilket fik de andre til at grine.

”Hvad ved du om det? I var aldrig til at finde. Hvor var i overhovedet?” Spurgte han om, hvilket fik farven frem i mine kinder – heldigt for mig, så var mine kinder røde fra solen.

”Vi blev desværre nødt til at gå tidlig,” sagde jeg og ville ønske jeg kunne lukke min store mund i. Harry løftede det ene øjenbryn, og ud af øjenkrogen kunne jeg se Louis nu lyttede opmærksomt. Forfanden.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede hen på Zayn, som egentlig så ud til at tage det helt afslappet.

”Jamie,” endte jeg med at sige, nærmest som et suk. Niall nikkede langsomt. ”Er han stadig efter dig?” Han fik et puf i siden af Harry, hvilket fik ham til at skære en grimasse.

Stemningen blev pludselig ændret, hvilket fik mig til at kigge væk og ud over vandet. Der var ikke specielt mange bølger i dag, der var også helt vindstille.

”Aya?” Jeg kiggede forvirret op, hvor Harry’s hoved skyggede for solen. ”Skal du med?” Spurgte han om og pegede ud mod vandet.

Jeg var, somsagt, ikke den store badetype, men da jeg opdagede at Louis var den eneste der lå heroppe, så havde jeg nærmest tabt. Jeg havde ikke lyst til at være alene med ham, og så slemt kunne vandet vel ikke være.

”Øh, selvfølgelig!” sagde jeg og greb fat om den hånd han smilende rakte ned mod mig. Han hev mig op og stå, og slap så derefter min hånd. Jeg kiggede om bag ham, og så Zayn og de andre allerede var ude i vandet.

”Så Aya, jeg håber du ved hvad du har sagt ja til i dag,” grinede Harry, hvilket fik mig til at se uforstående på ham.

”Vi er ikke helt normale, at du ved det,” hviskede han drillende. Jeg grinte kort. ”Det har jeg vidst fundet ud af.” Jeg sendte ham et blik, så han hurtigt forstod hentydningen.

”Hvad har jeg gjort?” sagde han fornærmet, inden et lusket smil gled over hans ansigt. Jeg rystede langsomt på hovedet. Jeg kunne ikke lade være med at smile over hvor ikke akavet det var med Harry. Måske skulle jeg bare lukke op og være mig selv i stedet for at være så bange for a dumme mig.

Zayn kunne lide mig, det var vel fint nok – så slemt kunne mit rigtige jeg vel ikke være.

”Oh, Aya jeg sy…” Jeg kiggede ned på Liam som havde løftet en hånd. Jeg kiggede forvirret på ham. Dog gik det hurtigt op for mig hvad han havde prøvet at sige, for to par hænder lagde sig på mine arme, og før jeg kunne nå at bede ham stoppe, havde han skubbet mig ud fra klippen.

Et skrig forlod min mund, lige inden min krop ramte vandet. Jeg fik en masse vand ind i munden, dog nåede jeg lige at afholde mig selv fra at drikke det. Jeg fik hurtigt mig selv op til overfladen, og hostede et par gange.

En masse grin lød rundt omkring, og da jeg kiggede op, stod Harry og kiggede ned på mig.

”Mmh,” mumlede han og lod en finger glide over hans hage. ”Så det er en skriger vi har med at gøre,” sagde han, hvilket jeg hurtigt misforstod, hvilket nok var meningen.

”Vel er jeg ej!” protesterede jeg og holdt mig selv oppe i vandet, da jeg nægtede at stille mine fødder på bunden. Hvad hvis der var en krappe? Eller et søpindsvin, eller hvad de nu hed?

”Det var du da,” råbte Niall bag mig. Jeg vendte hurtigt hovedet om mod ham, og se på de andre. Zayn kunne ikke lade være med at grine, og da hans øjne mødte mine, sendte jeg ham en irriteret grimasse.

”Hva… er du bange for du ikke kan bunde?” Grinede Liam og kørte endnu engang en hånd igennem sit hår, så det strittede en del.

”Nej, jeg er bare bange for jeg måske træder på et dyr,” sagde jeg og prøvede at få dem til at føle sig dumme, selvom det nok mest var mig selv der følte det.

”Oh ja, selvfølgelig,” lød det sarkastisk fra Harry. Jeg nåede ikke engang at kigge på ham, før han var hoppet i vandet.

”Kom her,” lød en hæs stemme fra siden af. Jeg kiggede hurtigt hen på Zayn, som holdt en hånd ud til mig. Jeg tog hurtigt imod den, og lod ham trække mig ind til sig. Jeg blev nødt til at skubbe de følelser væk Zayn fik frem i mig. Jeg hadede at han fik mig til at føle mig så hjælpeløs og dum.

Forfanden, drengen kunne få mig til at rødme bare ved at sende mig et smil, og det var virkelig ikke mig at gøre sådan noget!

Jeg blev nødt til at opføre mig overfor ham, som jeg opføre mig over for de andre. Svare flabet igen, være ironisk og lave grin med ham – sådan klarede jeg tingene bedst, og det var præcis sådan Zayn også selv var.

Og hvad så hvis jeg flirtede åbenlys med ham? Det var vel meget normalt for en teenager. Det var jo ikke fordi der var så meget i det. Jeg blev nødt til at slappe af.

Zayn slap min hånd, og lod sin arm glide rundt om mig. Han lukkede sine hænder om min hofte, og lidt efter lukkede jeg mine ben om hans liv. Det var først nu, når jeg direkte kunne mærke hans hud mod min, at det gik op for mig, at han havde taget sin trøje af.

Hvordan var det overhovedet muligt at undgå at se? Jeg måtte virkelig have været langt væk da de smuttede herned.

”Så Zayn,” råbte Niall henne fra klippen af, inden han løftede sig selv op, og satte sig på stenen.

”Hvorfor inviterer du ikke Aya med til vores grillaften i morgen?” Jeg kunne hurtigt se Louis satte sig op, og sendte Niall et blik, som han selvfølgelig ikke kunne se, fordi han sad med ryggen til.

”Øh,” mumlede jeg og kiggede på Zayn. ”Du behøver ikke hvis du ikke har lyst,” sagde han hurtigt og løsnede sit greb om min hofte. Jeg grinte kort, inden jeg kiggede hen mod Niall igen, som skubbede Liam i, som lige var kommet op.

”Jeg tror ikke Louis vil bryde sig om det,” sagde jeg roligt og kunne mærke vandet skylle op omkring os. Zayn tog en dyb indånding, ”så du har lagt mærke til det,” sagde han en smule usikkert og kiggede hen mod Louis. Jeg nikkede kort og lagde min hånd på Zayns skulder. Jeg kunne ikke lade være med at kigge om på hans ryg, hvor der stadig var mærker efter mine negle.

En underlig følelse spredte sig i maven, inden jeg forsigtig lod en finger glide ned langs mærkerne. Zayn skælvede kort under mine berøringer og strammede ubevist sit greb om min hofte.

”Du skal ikke tage dig af ham,” mumlede han og gik længere ud i vandet, med mig siddende omkring sit liv.

”De andre kan godt lide dig, Louis skal bare lære dig at kende,” sagde han og sørgede for at kigge mig i øjnene. Jeg nikkede kort. Det kunne jeg godt leve med. Jeg kunne vel i det mindste prøve at give Louis et andet indtryk af mig, det skyldte jeg ham.

”Hvis du vil have jeg kommer, så kommer jeg,” mumlede jeg og lukkede mine arme om hans hals. Et skævt smil gled over hans ansigt, inden han lagde sine læber mod min overarm. Der gik et øjeblik, inden han gav min arm et lille kys, og trak sig væk. Hans brune øjne fandt mine og borede sig fast. Min hals blev tør, og lidt efter sank jeg den klump der havde dannet sig i min hals.

Måden han kiggede på mig på, gav mig lyst til at kigge væk, men han holdt mit blik fast. En underlig kildende følelse bredte sig fra mine tæer helt ud til mine fingrespidser. Jeg trykkede mig en smule længere ind mod ham, hvilket vidst gav den forkerte virkning. Hans brune øjne blev mørkere, og jeg forstod hurtigt hvorfor. Jeg havde kun shorts og bikini top på – han kunne mærke alt meget bedre end hvis jeg havde gjort det med tøj på.

Ups.

Jeg bed mig i læben for ikke at grine, hvilket fik ham til at ligge hovedet en smule på skrå.

”Det var ikke okay,” mumlede han og sendte mig et drillende smil. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Der var et eller andet imellem Zayn og jeg. Efter den aften havde vi vidst begge to haft svært ved at tage blikket fra hinanden, og noget sagde mig, at han havde en lige så stor trang til at røre ved mig, som jeg havde ved ham.

Bare at være så tæt på ham nu, kunne få mine ben til at knække sammen.

”Undskyld, jeg vidste ikke dit begær efter mig var så stort,” sagde jeg flabet, og en smule drillende, hvilket fik ham til at ryste på hovedet, inden han slap mig, og prikkede mig i siderne. Et skrig forlod mine læber, inden jeg prøvede at gribe ud efter hans hænder.

”Zayn! STOP!” skreg jeg højt, hvilket fik de andre drenge til at kigge herud. Zayn stoppede dog ikke. Han tog ved begge mine hænder og låste dem sammen i en hånd, inden han med den anden hånd, prikkede mig i siderne igen.

”ZAYN!” skreg jeg af grin og fik endelig mine hænder fri. Jeg fik hurtigt fat i hans hænder og trak dem væk fra mig.

”Så du er kildesyg,” bekræftede han og nikkede.

”Nej virkelig?” Jeg rullede med øjnene og strammede grebet, da Zayn skulle til at trække sine hænder fri igen for at kilde mig. Han var meget stærkere end mig, så han kunne sikkert nemt gøre det, men han stoppede og lod for, jeg ved ikke hvor mange gange, igen sine øjne fange mine.

”Tag med i morgen aften. Jeg vil gerne have dig med,” mumlede han og trak mig hen til sig. Jeg kiggede ind mod bredden. Det var stadig kun os der var derinde, så derfor kunne jeg godt tillade mig at ligge mine hænder på hans skulder.

”Jeg skal lige tjekke min kalender,” sagde jeg drillende og skubbede ham væk fra mig, inden jeg begyndte at svømme mod bredden.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, og at svømme og grine på samme tid, det kom der ikke noget godt ud af. Zayn var hurtig henne ved mig. Han greb fat om min ankel og trak mig hen til sig, så vandet sprøjtede ud til alle sider.

Mit grin var stadig ikke til at stoppe, hvilket fik de andre drenge til at se forvirret herud.

”Okay, okay jeg kommer!” grinede jeg og sendte Zayn et blik, som han vidst var godt tilfreds med.

Tingene havde ændret sig imellem Zayn og jeg, og det føltes fantastisk. Vi kunne pjatte med hinanden, flirte med hinanden og ja…. Jeg kunne være mig selv overfor ham uden at skulle tænke på alle de negative ting.

Og hey, endnu en gang havde jeg en aftale, så jeg ikke behøvede at være alene med mine stemmer, som blev mindre når Zayn var omkring.

Jeg skyldte ham en stor tak. 

OoO

UNDSKYLD FOR VENTETIDEN, HALLO JEG ER KED AF DET. MEN SE NU LIGE HVOR SØDE AYA OG ZAYN ER MANNER. DE KAN BEGGE TO VÆRE SIG SELV, OG DET HJÆLPER PÅ AYA'S TANKER - men tror I det fortsætter sådan? Tror I hun kan få Louis til at ændre mening, og hvad tror I der vil ske til den grillaften, hva hva, OG AWW, DE KAN SLET IKKE HOLDE HÆNDERNE FRA HINANDEN :')

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...