I'm not living - I'm just surviving. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2013
  • Status: Igang
Ville du tro på en pige der led af skizofreni, hvis hun fortæller hendes bedsteveninde begik selvmord, fordi hendes kæreste misbrugte hende? Der er ingen beviser, intet der kan vise hun har ret. Det er hendes ord mod hans - Jamie. Ville du tro hende? Tro en pige der hver dag ser og mærker ting, som ikke eksisterer? Aya på 17 år, er fanget i en verden, hvor ingen vil tro hende - ikke engang hendes familie, hvilket tvinger Aya til at se på Jamie, som er ven af Alex - Aya's storebror. Det gør det ikke bedre, når de inviterer ham med på tre ugers ferie i Spanien - hvor det ikke kan andet end at ende galt. Jamie ved, at Aya ved mere end hun burde, og da hans små trusler ikke virker, må han prøve på andre måder, som at bruge Aya's sygdom imod hende - gøre hende sindssyg, men en aften tager tingene en skarp drejning - Aya lander i hænderne på nogle fremmede, som bliver indblandet i nogle ting, som kun kan give dem dårligt omdømme - for de er ikke normale, og i sidste ende, langt fra fremmede.

803Likes
886Kommentarer
64506Visninger
AA

7. The disadvantage of alcohol.

"Aleeeeeex?" Kaldte jeg, og tog ved dørkarmen, for at svinge mig selv ud af døren. Solen stod højt på himlen, og morgenen var startet godt ud. Dog havde jeg ingen appetit, så jeg havde sprunget morgenmaden over.

Jeg fandt Alex ved morgenbordet sammen med Jamie. Jeg havde ikke set ham før nu, men jeg var fast besluttet på at give ham den kolde skulder, for mit humør var godt og det kunne jeg takke Zayn for.

"Hvad vil du have?" spurgte han med hovedet ned i mobilen. Min mor kom gående forbi og begyndte at rydde af bordet.

"Har du ikke lyst til at gøre din yndlings søster en tjeneste?" Denne gang løftede han blikket fra sin mobil, og rettede lidt på sin cap, inden han trak på skulderne.

"Jeg har ingen penge du kan låne Aya," sagde han, hvilket fik mig til at spærre øjnene op.

"Hvordan kan du tro jeg er ude på at stjæle penge fra min højtelskede storebror?" Jeg lagde hånden på hjertet og rystede skuffet på hovedet. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Jamie kigge på Alex, inden han begyndte at grine.

"Aya..." Sagde Alex tungt "hvad vil du have?" Jeg sukkede over hans halv tonefald, og opgav mit sukkersøde-jeg.

"Mor og far vil ikke lade mig tage på diskotek i aften, hvis du.." Jeg kiggede kort på Jamie og rettede mig selv "I er med... Og jeg vil rigtig rigtig rigtiiiig gerne af sted." Jeg havde imellem tiden bevæget mig hen bag ham, og lagt mine hænder på hans skulder.

"Fik du fat i rigtig rigtig gerne?" Sagde jeg drillende. Alex strakte kort sine arme, inden han lukkede sine hænder om mine, og trak mig i mig, så jeg nærmest hang hen over hans skulder.

"Hvad hedder han?" Sagde han og blev 'alvorlig'. "Hvem er du så vild med, at du rent faktisk tigger mig om at feste med dig?"

 - Ikke fordi Alex og jeg havde noget imod at feste med hinanden, men han var lækker og mine veninder var også hans, og de snakkede altid om ham.

"Hvem siger det har noget med en dreng at gøre? Kan jeg ikke have lov at feste med min højelskede dejlige sto.. Okay fint, han hedder Zayn," sagde jeg, da han havde sendt mig en grimasse. Han kendte mig alt alt for godt. For søren da også.

"Zayn som i..." Alex kiggede på Jamie for at få hans hjælp - og selvom jeg tydeligvis vidste, at Jamie vidste hvem Zayn var, så rystede han på hovedet. Han var den største nar. Han løj så nemt, og folk hoppede på det med det samme. Han kunne virkelig skjule mange ting.

Som at være skyld i Carlys død.

"Ah! Ham der fulgte os hjem den aften... med ham der....." "Harry," sagde jeg halv irriteret da jeg blev mindet om det. Heldigt for mig var Alex så fuld, at han ikke kunne huske en skid. 

"Præcis! Hvaaaa en sommerflirt?" Sagde han drillende. Jeg rystede hurtigt på hovedet og gik hen mod døren, hvor min mor sjovt nok stod og lyttede efter.

"Bare en ven. Er det et ja?" Jeg lavede store hundeøjne. Jeg blev nødt til at tage af sted.

Alex og Jamie vekslede kort blikke, og selvom Jamie nikkede, så hadet jeg ham ikke mindre. Jeg var næsten bange for hvad han kunne finde på i aften, og så alligevel ikke, fordi de andre var der.

"Som sagt, jeg siger aldrig nej til en fest," sagde Alex med et smil og lagde armene over hovedet.

"Tak tak tak tak tak!" råbte jeg og smuttede forbi min mor, så jeg næsten stødte på min far.

"Jamen godmorgen," grinede han, inden jeg fortsatte ind på mit værelse og skiftede til bikini. I dag var det pool dag.

OoO

Zayns synsvinkel:

"Er du sikker på det er en god ide, Zayn?" spurgte Louis om - Louis som lige siden første dag, havde været imod Aya, fordi hun havde haft en dårlig dag.

Jeg sendte ham et halv irriteret blik igennem spejlet. Lige siden den dag Aya kom hen til os, så havde han ikke nævnt en eneste positiv ting omkring det - og det sjove var endda, at han blev ved med at bringe det op.

Især efter i går, hvor jeg havde bedt Liam fortælle dem, at jeg kom senere hjem.

"Louis, lad nu være," sagde Harry en smule opgivende. Jeg sendte ham et smil, inden jeg tog mine sko på. Jeg skulle mødes med Aya om lidt, så jeg havde en smule travlt.

"Jeg mener bare at han skal passe på han ik..:" Hørte jeg Louis sige, hvilket fik Harry og ham til at diskutere.

"Jeg smutter, vi ses derhenne, ikke?" Jeg kiggede på Liam og Niall, som hurtigt nikkede.

"Hyg dig," drillede Niall, hvilket fik mig til at grine, inden jeg smuttede ud af døren.

Solen var efterhånden på vej ned, hvilket gav vandet et orange skær. Vejret var dejligt, og det var nok en af de sidse aftener hvor campingpladsen ikke var fyldt med skrigende piger. De begyndte allerede at komme om fredagen.

Jeg elskede mit job, og selvom jeg havde været virkelig skeptisk omkring denne ferie, fordi jeg ikke forstod hvad drengene mente med at jeg manglede en pause, så  var det rart at være her.

Måske kendte de mig bedre end jeg selv gjorde på det punkt. Jeg havde helt klart brug for en ferie, og det havde jo resulteret i noget godt.

Et smil gled automatisk hen over mit ansigt, da jeg kom i tanke om Aya. Hun var virkelig speciel, og selvom jeg ikke rigtig havde snakket med hende, så vidste jeg hun var anderledes. Hun virkede hård, men det var kun et kort øjeblik, indtil hun fik åbnet op.

Jeg fik trykket koden ind til campingpladsen, og tog en dyb indånding. Jeg havde virkelig ikke lyst til at se på Jamie. Han kunne sikkert, hvis han prøvede på noget igen, få det værste frem i mig. Jeg forstod slet ikke, at hendes familie ikke lagde mærke til noget.

Jeg fik det næsten helt dårligt ved at tænke på de ting hun havde fortalt mig, men hurtigt sagde jeg til mig selv, at det skulle blive en god aften. Der var jo netop en grund til jeg skulle hente Aya her, og så længe jeg var omkring, så ville han sikkert ikke gøre noget.

Aya's synsvinkel:

Jeg kunne allerede på afstand se ham. Et smil gled automatisk over mit ansigt, og hurtigt vendte jeg mig rundt, for at kigge på Jamie og Alex, som var i gang med at gøre det sidste klar.

Da jeg vendte ansigtet hen mod Zayn igen, blev det modtaget med et smil. Jeg gengældte det hurtigt og kiggede op og ned af ham. Han havde et par sorte tætte jeans på, og en sort trøje, med noget hvid skrift. Hans hår sad med voks, og i hånden havde en cigaret.

Hvilket mindede mig om, at jeg virkelig havde brug for en.

"Hey," sagde han og sendte mig endnu et smil.

"Du ser godt ud," sagde jeg og kiggede hen på Jamie og Alex igen, som var på vej herhen.

"I lige måde," hørte jeg ham sige, inden Alex højt brød ind for at hilse og præsentere sig selv. Jeg kiggede ned af mit eget tøj. Zayn's kompliment havde gjort mine kinder en smule røde.

Ikke at jeg gik totalt op i det, men han så på flere tusind piger næsten hver dag, så det var da lidt specielt når han gav mit kedelige tøj og mig, et kompliment. Jeg havde taget et par shorts på, en nedringet bluse, så man kunne se min bikini - ikke at det var noget specielt, og så et par armbånd der gjorde det lidt mere farverigt.

"Så, det er ham du er helt forelsket i, hva?" Sagde Alex højt, som den irriterende storebror han var. Jeg rullede med øjnene, inden jeg gik hen imod Zayn. Han skulle ikke være sammen med dem, det ville sku da skræmme ham væk.

"Ja, det er ham jeg er helt håbløst forelsket i," sagde jeg ironisk og sendte Zayn er undskyldende smil. Han grinte heldigvis bare af det.

At høre Jamie og Alex gå og snakke og synge bagved, gjorde mig ikke noget denne gang. At have Zayn omkring mig, gjorde mig på en underlig måde tryg. Jeg vidste godt det var hurtigt at sige, men selv at være sammen med en 10-årige dreng ville være betryggende, hvis Jamie var i nærheden.

Da vi kom et stykke væk Jamie og Alex, tog jeg en cigaret op. Sød som Zayn var, holdt han sin lighter hen til mig, og tændte den. Jeg smilede som tak, inden jeg tog et sug. Alt hvad jeg havde tænkt på den sidste time, forsvandt - eller, det føltes nemmere at overskue.

"Så, er de andre derhenne?" Spurgte jeg om. Det var et held man ikke kunne høre hvor nervøs jeg var. At være sammen med popstjerne-Zayn var en ting, men fire andre på et diskotek, hvor folk sikkert kendte dem?

Jeg var nervøs - lad være med at dømme mig!

"Jep, ellevilde over du skal med," sagde han drillende og puffede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine, inden jeg smed min cigaret på jorden og slukkede den.

"Skal vi?" spurgte han om. Jeg kiggede kort hen på Jamie og Alex, inden jeg nikkede. Det her skulle for første gang i lang tid, blive en rigtig god fuld aften.

OoO

Vi havde nok været herinde i en time, og Zayn havde åbenbart en eller anden ide om at fylde på mig - han holdt hvert fald ikke igen med at give mig drinks, ikke at jeg klagede.

Der var ret mange herinde, og folk holdt endelig ikke sine hænder for sig selv. Kunne de komme til det, skulle de lige glide over min røv eller mave. Det var jo ikke ligefrem fordi jeg var vildt anderledes med lyst hår og det hele  - for var det ikke sådan? De gik da meget efter blondiner.

Nå, men jeg var hvert fald bare glad for jeg var her med nogen, ellers ville jeg virkelig frygte at blive voldtaget.

"Er det her i gemmer jer?" lød en høj irisk stemme. Både Zayn og jeg kiggede hurtigt til siden, hvor en blond dreng, bedre kendt som Niall kom gående, efterfulgt af Liam. 

Jeg kunne mærke mit smil falme en smule - ikke fordi jeg ikke var glad for at se dem, men sidst Liam havde set mig, havde Jamie stået fuldstændig op af mig og prøvet på alt muligt. 

"Hey Aya," sagde Niall glad, inden han satte sig på en stol ved siden af os. Zayn vekslede kort nogle ord med Liam om Louis og Harry, mere var jeg ikke i stand til at høre.

"Hvordan har du det?" Råbte Niall for at overdøve musikken. Om han hentød til den aften, det vidste jeg ikke, men nu valgte jeg bare at svare normalt.

"Helt fint! Jeg har det varmt," grinede jeg og viftede med hånden foran mit ansigt. "Hvad med dig?" spurgte jeg om. Han slog ud med armene. "Omringet af piger og sol - jeg har det fedt." Det var ikke svært at høre på ham, at han allerede var en del beruset, hvilket fik mig til at grine.

"Uh!" udbrød Niall da sangen skiftede. "Dans med mig!" Og uden jeg fik svaret, tog han fat i mine hænder. Hurtigt røg mit blik hen på Zayn, som kiggede med et grin på mig. Jeg kunne ikke andet end at følge med Niall, så jeg endte med at stå ret klemt inde på det dansegulv - men det var kun et øjeblik, for lidt efter havde Niall fået mere plads og var gået i gang med at danse.

Og med danse mener jeg ikke danse - for hvad end han havde gang i, så var det ikke at danse.

Et par mennesker kiggede på ham, hvilket fik mig til at grine endnu mere. Jeg kunne mærke alkoholen pumpe i mit blod. Mine kinder brændte sikkert helt vildt, og for et øjeblik glemte jeg fuldstændig alt om mine problemer.

Jeg ved ikke hvor mange sange Niall ydmygede mig til, men det var virkelig morsomt - og lige indtil en pige fandt ud af det var Niall, og trak ham med væk.

Jeg begyndte pludselig at forstå hvad Zayn mente med at han ikke bare kunne finde en pige. Folk så dem jo kun som berømte - ikke hvad der var bagved.

Jeg skulle til at bevæge mig væk fra dansegulvet, da et par kølige hænder greb fat om mine håndled. Jeg blev trukket en smule hårdt tilbage, og endte med at stå med hænderne placeret på Zayn's bryst.

"Hvor skal du hen?" grinede han. Lugten af røg brød igennem, og eftersom hans hænder var kolde, så måtte han have været udenfor, hvilket jeg var ret misundelig over lige nu.

Folk maste og skubbede, og lidt efter stod jeg helt klemt op af Zayn, som kiggede ned på mig. Jeg sendte ham et undskyldende smil, som han ignorerede. Han strammede grebet om mit ene håndled, snurrede mig rundt og trak mig ind til sig igen.

"Jeg troede ikke du kunne danse?" Råbte jeg, hvilket fik ham til at løfte et øjenbryn. "Hvis du hentyder til x-factor, så har jeg øvet mig," grinede han, hvilket smittede af.

Endnu engang snurrede han mig rundt, og denne gang stod jeg med ryggen mod hans bryst.

"Brug for frisk luft?" mumlede han mod mit øre. Jeg nikkede og tog en dyb indånding. Hans hånd gled ned af mit håndled, og lukkede sig fast i min. Jeg fulgte hurtigt med ham og fik klemt mig igennem de mennesker som spærrede udgangen.

Vinden føltes fantastisk mod min hud. Jeg havde virkelig brug for en cigaret, og det fik jeg hurtig frem. Zayn's navn blev råbt, og lidt efter var vi på vej hen mod Harry og et par andre drenge, som jeg ikke kendte.

"Hey Aya," sagde Harry hæst. Jeg bed mig kort i læben og mumlede et hej, inden jeg tog et sug af min cigaret.

I det man skulle tro alt var godt, slap Zayn min hånd.

"Jeg skal lige på toilet, blev herude, okay?" Hans brune øjne låste sig fast i mine et øjeblik. Jeg nikkede hurtigt, og lidt efter forsvandt han.

Det var som om den kolde luft havde fået alkoholen til at træde en smule mere i kræft. Det hele svimlede hvert fald for mig, men det føltes rart.

Harry spurgte mig om et eller andet jeg svarede på, inden jeg gik lidt væk fra de andre for at kunne tænde min cigaret nummer to, og fordi jeg ærligtalt ikke vidste hvad og hvem jeg skulle snakke med.

Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, og da jeg åbnede dem igen, var der pludselig en masse udenfor. Jeg vendte mig rundt lige tidsnok til at se Jamie ved udgangen, og han fik hurtigt øje på mig.

Jeg smed hurtigt min cigaret på jorden. Jeg ville være på den sikre side - og Jamie var sikkert fuld lige nu, så jeg vidste ikke hvad han kunne finde på.

Jeg burde virkelig bare gå min vej, men da den tanke kom, så var det for sent.

"Aya dog, dig har jeg ikke set meget til," mumlede han og gik et skridt hen imod mig. Afgjort ikke fuld.

"Jamie, lad mig nu være," sagde jeg irriteret og faldt en smule til siden, hvilket fik ham til at grine. "Er du lidt fuld Aya? Sidst jeg prøvede at få dig til at drikke, der nægtede du? Er det på grund af ham?" Jeg kunne straks hørte hvordan hans tone ændrede sig.

"Hvor er han overhovedet?" sagde han irriteret og gik endnu et skridt tættere på.

"Han kommer snart, så du burde skride," sagde jeg hårdt, hvilket måske ikke var så smart lige nu. Jamie trådte endnu et skridt hen imod mig og tog ved min kæbe.

"Du burde ikke omgås med sådan nogle drenge Aya. Du kan ødelægge deres ry," mumlede han og plantede et kys under mit øre, hvilket fik gåsehuden frem.

Jeg rystede på hovedet og skubbede ham en smule væk, men han var hurtig til at træde hen imod mig igen.

"Jeg mener det Aya, hold dig fra dem." Han fik mig til at kigge ham i øjnene, og jeg var så tæt på at spytte ham i hovedet, hvilket jeg dog afholdt mig selv fra i sidste øjeblik.

"Det var måske det du gjorde mod Carly?" Hvæsede jeg, hvilket fik ham til at holde vejret et øjeblik. "At bede hende holde sig til dig, og kun dig. Jeg ved hun havde øje for en anden, men den næste dag var det dig igen," jeg skubbede irriteret til ham, og denne gang gav han slip på min kæbe.

Jeg var dødtræt af at Jamie gang på gang skulle ødelægge det hele. Kunne han forfanden ikke lade mig være?

"Carly fortjente ikke andre," sagde han hårdt og trådte et skridt hen imod mig. Alkoholen måtte give mig styrke, for jeg trådte hurtigt et skridt tilbage igen, og kiggede på ham.

"Carly fortjente et liv, hun fortjente at leve - hvilket man ikke kan sige med dig!" Sagde jeg halvhøjt. Jamie afbrød mig dog ved det sidste ord, og trak mig helt ind til sig, så jeg ikke kunne bevæge mine arme.

"Carly fortjente at dø, Aya. Hun fortjente alt jeg gjorde ved hende, hvad de gjorde ved hende!" Og i det øjeblik vidste jeg, at Jamie havde talt over sig. Fortrydelsen i hans øjne var ikke til at overse.

Han var ikke den eneste der havde gjort noget ved Carly. Han vidste , at hvad end de havde gjort, så var det også skyld i det! Han var syg i hovedet.

Jeg skulle til at åbne munden for at råbe af ham, men han slap mig så hårdt at jeg var ved at falde bagover. Dog fandt jeg hurtigt balancen, og kiggede på Jamie, som gik fast hen mod indgangen, hvor Zayn kom ud.

Jeg sank den klump der var blevet dannet i halsen. Jeg skulle kæmpe med ikke at græde. Det var som om jeg dag for dag kom tættere og tættere på sandheden om Carly, og hvad Jamie lige havde afsløret nu, så kunne det kun være værre end jeg havde forestillet mig.

"Hey... Er du okay?" Zayn lagde sin hånd på min skulder, og kiggede sig så omkring. Jeg vidste det var dumt at lyve for ham og sige ja, for så ville vi blive her, og jeg kunne ikke blive her - ikke lige nu.

Jeg rystede på hovedet og kiggede op på ham.

"Jeg tror jeg tager hjem. Det er jeg ked af Zayn, jeg ville ikke.." min stemme knækkede og Zayn rystede hurtigt på hovedet.

"Jeg får fat i en taxa, okay? Vent her," mumlede han og skulle til at gå, men uden selv at være klar over det, havde jeg åbenbart sagt hans navn. Han skulle ikke efterlade mig, ikke alene, ikke med Jamie.

Det var som om det dag for dag gik op for mig, hvor sindssyg han var - altså mere end jeg vidste i forvejen. Han overraskede mig hver dag, og det ramte mig hver gang.

Lidt vant til det burde jeg snart at være - men det kunne jeg ikke, ikke når det omhandlede Carly, ikke når Jamie ville gøre det samme mod mig - hvad end det så var.

"Okay, jeg bliver," sagde han roligt og lod sin tommelfinger glide under mit øje, hvor en tårer åbenbart havde fundet sin vej ned.

Zayn trak sin telefon op og fik ringet efter en taxa. De holdt åbenbart lige udenfor og ventede på folk skulle hjem, så der gik ikke lang tid før den holdt her.

OoO

Klokken var ikke mere end halv et, da Zayn låste døren op til deres sommerhus. Jeg kunne godt huske gangen fra da jeg havde været her sidst. Dog ville jeg helst glemme det, så jeg tog hurtigt mine sko af, og fulgte med Zayn.

"Vil du have et glas vand?" spurgte han om, men da jeg rystede på hovedet, gjorde han tegn til, at jeg skulle sætte mig i sofaen.

Deres aircondition var på, så der var ret koldt herinde - hvertfald meget koldere end udenfor.

"Er det besværet værd, hvis jeg spørger hvad der skete?" spurgte han roligt om. Hans hånd snittede mit lår, inden han lagde den på sit eget. Jeg kiggede ned på hans hånd, som flettede sig sammen med sin anden.

Jeg havde ikke den store lyst til at sidde og fortælle Zayn om Carly, men det var bare som om jeg ikke allerede nu kunne begynde at fucke det her forhold op.

Jeg havde set Gossip girl - det havde alle sikkert. Bare én gang, og de fuckede deres forhold op med det samme på grund af dumme små løgne.

"Kan du huske jeg fortalte dig, at jeg ret sikker på Jamie er involveret i Carlys død?" Spurgte jeg og holdt mit blik nede. Jeg havde ikke brug for at kigge op på ham lige nu.

"Mmh?" mumlede han forsigtig.

"Han bliver ved med at fortælle mig at Carly fortjente at dø, og at jeg er svære end Carly, som om han vil gøre det ved mig, som han gjorde ved hende - og jeg ved ikke hvad han gjorde, men jeg ved der er flere med til det." Jeg tog en dyb indånding for ikke at græde.

"Han afslørede han vidste nogen andre havde gjort noget ved hende. Han er syg i hovedet Zayn, og jeg er tvunget til at se på ham hele tiden. Ingen vil tro mig." Det sidste hviskede jeg og kunne mærke min krop begyndte at ryste.

"Hey, shhhh, shhh," mumlede Zayn og var ikke langsom om at ligge en arm om mig i en trøstende gestus. Det hjalp allerede med det samme. Jeg var stadig ikke vant til nogen var sådan her, så den måde min krop reagerede på det, det var anderledes.

"Han gør dig ikke noget - det får han ikke lov til," mumlede Zayn, sikkert kun for at gøre mig rolig. "Bare sørg for at hold dig fra ham." Sagde han en smule lavere. Jeg lagde mit hoved ind mod hans arm og tænkte et øjeblik ikke over, at jeg ville græde ned på den.

"Det er ikke fordi jeg ligefrem har lyst til at være alene med ham, men han formoder altid at få os alene på en eller anden måde," mumlede jeg, og kunne mærke Zayns tommelfinger på min skulder, begyndte at tegne cirkler.

Det havde alt sammen en beroligende virkning på mig - det føltes rart.

"Så han stalker dig," sagde Zayn, og selvom det sikkert ikke var ment for sjov, så kunne jeg ikke lade være med at grine.

Zayn trak sig forvirret fra mig, da jeg blev ved. Et smil gled over hans ansigt, sikkert lettet over jeg ikke græd længere.

"Hvorfor var det så sjovt?" spurgte han om, hvilket fik mig til at grine værre og ryste på hovedet. Jeg havde virkelig ingen ide, udover det sikkert var alkoholens værk.

"Er du blevet stalket før, Zayn?" Spurgte jeg om og kiggede op på ham. Hans brune øjenvipper var så lange at jeg var helt misundelig. Jeg kunne ikke lade være med at studere hans ansigt.

"Jeg bliver stalket hver dag - og det starter sikkert igen i næste uge når andre familier med fans tjekker ind," sagde han og puffede til mig for sjov.

Der var stille et øjeblik, indtil han rømmede sig.

"Ej, jeg har faktisk haft en stalker. Det var ret slemt, men det stoppede også til sidst."

Jeg nikkede langsomt og kiggede ud mod vinduet. Mit hoved lå stadig på hans arm.

Det var utrolig hvor god en udsigt de havde - hvert fald om aftenen. Man kunne se alle stjernerne. Det var fantastisk.

 "Hvordan var Perrie?" spurgte jeg om, selvom jeg måske godt vidste det ikke var det bedste at spørge om lige nu, men jeg følte for at høre om hende.

Jeg kunne mærke Zayn spænde kort i sin arm, inden han trak på skulderne.

"Skuffende." Jeg kiggede op på ham. "Giv mig noget mere." Han kiggede langsomt ned på mig, hvilket gjorde hans kindben virkelig tydelige.

Zayns synsvinkel:

Hun havde spurgt om Perrie, hvilket jeg ikke vidste hvorfor. Måske fordi hun følte for at prikke lidt til mig, så hun ikke var den eneste der sad og var ked af det.

Men jeg forstod sagtens hun var ked af det. Jeg var så vred på Jamie uden at vide helt hvorfor. Jeg havde den størst lyst til at slå ham, men jeg blev nødt til at holde det for mig selv.

"Giv mig noget mere," sagde hun og lod sine øjne glide frem og tilbage på mit ansigt, hvilket fik mig til at grine indeni. Hun var busted i at studere mig, men det var sødt.

"Hun var sjov." Jeg kiggede ud af vinduet og prøvede at tænke tilbage på Perrie, men det var svært, når jeg havde en stor vrede indeni, kun rettet imod hende.

"For svært spørgsmål?" Mumlede hun forsigtig og lod sin hånd falde ned, så den ramte mit lår. Jeg kiggede hurtigt på den, og kunne mærke en underlig følelse indeni.

"Så fortalt mig hvordan du ville ønske hun havde været," mumlede hun en smule træt. Mit blik røg ned på hende igen.

"Hun skulle kunne få mig til at grine, og få mig til at føle mig anderledes. En smule genert ville være fint, og mystisk. Hun skulle kunne overraske mig og vigtigst af alt, respektere mig, min familie og mit job."

Hendes klare øjne mødte mine. Jeg bed mig kort i læben, da jeg nok lige havde beskrevet en smule af hende. Perrie var ikke mystisk, overhovedet, eller genert. Så hvorfor jeg havde fyret det af, det vidste jeg ikke.

Der var en underlig stemning imellem os lige nu. Jeg kunne stadig mærke alkoholen fra før, men at sige det var det der var skyld i mine næste handlinger, var dumt.

Jeg løftede min arm en smule, så hendes ansigt kom tættere på mit. Der gik kun et øjeblik, før vores læber smeltede sammen. Forsigtig lukkede jeg mine øjne i, og lagde min hånd på hendes hofte.

Aya's synsvinkel:

Hvad der pludselig skete, vidste ingen af os vidst, men det næste øjeblik lå vores læber mod hinanden. Hans hånd greb en smule hårdt fat i siden af mig. Jeg lænede mig tættere hen imod ham så han sikkert kunne mærke hvor hårdt mit hjerte slog mod mit bryst.

Jeg havde haft sex med drenge før. Jeg hang altid ud med ældre personer, og jeg var mere moden end de fleste på 17 år, men alligevel slog mit hjerte  hårdt mod mit bryst.

Jeg greb fat i hans t-shirt da han udviklede kysset. Med begge hænder fik hen hevet mig hen på sit skød, og lidt efter lænede han sig fremad, så hans læber gled ned af min hals.

Jeg lukkede mine hænder om hans overarme og lagde hovedet bagover. Da han ramte mit ømme punkt, svajede jeg i ryggen og kom til at trykke mit underlig mod hans. Han stønnede svagt mod mine læber, hvilket havde en værre effekt på mig, end det burde.

"Vi burde..." sagde han forpustet mod min hals. Jeg kunne mærke alt fryse indeni. "Gå  et andet sted hen," mumlede han så, hvilket lettede alt indeni. Jeg havde brug for det her lige nu, og det havde han vidst også.

Jeg låste mine ben fast på hans ryg, og lod ham bære os ned gennem gangen, og ind på et værelse, med en dobbeltseng.

Det var ingen hemmelighed at jeg fandt Zayn virkelig tiltrækkende, men der var også noget anderledes ved det her. Måske fordi jeg var kommet så tæt på Zayn på så få dage, ja et eller andet var der.

Jeg stod på knæene i sengen, så jeg var på hovedhøjde med Zayn. Jeg tog ved hans t-shirt og trak ham hen til mig, for igen at lade vores læber smelte sammen.

Hans hænder gled ned til min trøje, som han fik trukket op af mine bukser, inden han hev den over mit hoved. Jeg gjorde hurtigt det samme ved ham. Jeg havde set ham uden trøje før, men det var som om hans tatoveringer først fangede mine øjne nu.

Forsigtigt lod jeg en finger følge hans hjerte på hans hofte, inden jeg plantede et kys på hans bryst, og tog ved hans buksekant, for at skubbe ham ned i sengen.

Jeg satte mig hurtigt med to ben omkring hans mave, inden jeg knappede hans bukser op. Alkoholen var stadig en stor del af vores handlinger, men jeg var sikker på jeg kunne huske alt i morgen - og lige nu ville jeg ikke fortryde.

At vi havde sex nu betød jo ikke, at vi skulle giftes og være sammen for evigt. Det var normalt for folk, og måske var det bare sådan det var med Zayn og jeg. Vi havde begge et par problemer vi havde taget med på denne ferie, og måske førte det os sammen.

Måske var det her godt sex for os begge to.

Jeg blev hurtigt trukket ud af min verden igen, da Zayn trak mine shorts ned. Et øjeblik gik en panik igennem mig på grund af mine ar, men der var mørkt og han kunne intet se. Sidst jeg lavede et sår der, så var det ikke så slemt - så lige nu kunne jeg være rolig, og hvis han kunne mærke noget, så kunne jeg vel bare sige det var soleskem eller sådan noget.

Men jeg tvivlede - han var også stadig fuld, og hans øjne strålede af lyst.

Jeg lod ham tage mine bukser af, og lidt efter lå vi begge i undertøj. Zayn lod igen sine kolde hænder tage fat i mine sider, for at skubbe med ned på sengen, så han lå øverst.

Han spildte ikke tiden og kyssede mig igen hårdt på munden. Mine hænder gled op af hans ryg og op i hans hår. Jeg tog en tot hår imellem mine fingre, og svajede i ryggen, så mit bryst var mod hans. Han lod en hånd glide ned af siden, og lagde den på mit bryst i et par sekunder, før han lod sin hånd glide om på min ryg.

Han hev fat i sløjfen af min bikini og fik den hurtigt af. Jeg kunne ikke lade vær med at stønne mod hans læber, da han igen lod sine hænder søge ned af. Mit hjerte slog hårdere mod mit bryst jo tættere han kom på mit underliv - og det fik mig til at bore mine negle ned i hans ryg.

Et næsten lydløst støn kom fra ham, men det var nok til jeg hørte det, og det tændte mig.

Forsigtig lod han sine to fingre trække ud i mine underbukser, og lidt efter var de også nede på gulvet.

Resten skete ret hurtigt, og det jeg sikkert bedst  ville kunne huske i morgen, var hans størrelse. En slem smerte gik igennem mit underliv, og et kort øjeblik var jeg virkelig glad for jeg var halv fuld, for ellers ville jeg virkelig ikke tør tænke på smerten.

Jeg bed mig selv i læben da han begyndte at  bevægede sig frem og tilbage.

Tanken om hvor ondt det ville gøre at gå i morgen, og lyden af vores begges støn, var det sidste jeg kunne huske, inden resten af verdenen forsvandt omkring mig.

OoO

Bum, så førte deres problemer altså til langt mere end bare et venskab, urg. Jeg har holdt lidt tilbage i det her kapitel, fordi jeg ikke ved hvordan I vil have det - altså om det skal være detaljeret, eller ikke. Så det er op til jer, mæhæ.

Hvad synes I om et kapitel med mindre drama i? Og hvad tror I grunden til at Louis ikke kan lide Aya, er?

 Nogen af jer vil gerne høre mere til hendes sygdom, og bare rolig, det kommer I skam til. Det her kun begyndelsen, hæhæ. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...